Ser man på udviklingen de sidste 6 - 8 måneder tegner der sig et interessant billede af smartphone'ens fremtid. Tidligere var der stor fokus på de tre mobile OS'er, men i fremtiden vil dette ændre sig.
Læs videre på Faaborg's Tech Views, Smartphone future - mobile OS or mobile manufacturer
Teknologi har været en stor del af mit liv i snart 30 år. Min hobby er at udfordre de nyeste teknologier og udforske mulighederne de tilbyder. Jeg er løbende i kontakt med nye produkter og deler her mine tanker om dem og den indvirkning de har på vores dagligdag.
Viser opslag med etiketten android. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten android. Vis alle opslag
søndag den 4. november 2012
søndag den 2. september 2012
Den nye iPad - Kan jeg virkeligt bruge Apple?
Jeg har nu ejet den nye iPad i omkring 2 måneder. Jeg fik den primært fordi jeg gerne ville have en som reference i forhold til de andre tablets jeg testede. Tanken var, at jeg skulle bruge den i nogen uger, og så skulle den overdrages til min bedre halvdel, som stadig bruger en oprindelige iPad. De par uger udviklede sig dog, og hun bruger fortsat sin gamle iPad. Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om Apple og deres produkter. Jeg har brugt både iPhone og OS X seriøst i flere måneder uden at blive forelsket. Jeg har derimod intet imod deres design evner, og har da også en iMac stående på kontoret, dog kører den Windows. Hvad var det der skete for mig med iPad'en. Jo, Logitech Ultrathin Keyboard skete for mig. Muligheden for at kunne bruge et rigtigt tastatur til en iPad har genoplivet min interesse for platformen.
iPad'en er som sådan en fortrinlig tablet. Udvalget af apps er fantastisk, og den har en god størrelse til langt de fleste opgaver. Der findes Android tablets, der kan leverer samme oplevelse, selv om der ikke er helt samme antal tablets apps til rådighed. Det er faktisk heller ikke iPad'en, som har vundet mig over, men der i mod det trådløse tastatur jeg fik sammen med den. Tastaturet gør ganske simpelt hele forskellen i brugsoplevelsen. Det skyldes helt sikkert, at det jeg i virkeligheden savner, er en ægte bærbar med iPad'ens størrelse, vægt og ikke mindst batteritid. De findes ikke i dag, men den kommende Microsoft's Surface RT kunne se ud til at blive et godt bud. Kombinationen mellem en god tablet og det rigtige tilbehør er ganske simpelt alt afgørende. Havde der være en Android tablet producent med store nok salgstal, ville samme setup ganske sikkert også være en mulighed her, men lige nu findes det ikke.
Hvad er så mine tanker om iOS? Jo, jeg er aktiv Android bruger, eller rettere jeg er temmelig afhængig af Google’s univers. Selv om det nemt kunne ende sådan, så bliver dette afsnit ikke en iOS mod Android kamp. Lad mig blot få det af vejen med det samme. Begge styresystemer er gode, og har noget unikt at byde ind med. iOS har udbredelse og apps udvalget, og Android har widgets og multitasking. En af mine største anker ved iOS har altid været, at jeg ikke kunne tilgå mine Google ting ordenligt. Dette har ændret sig totalt de sidste par måneder. I dag er stort set alt Google tilgængeligt på iOS. Jeg har min Gmail, Google+, Chrome, og via den resten af Google's univers. Det betyder, at selve tablet platformen ikke længere er specielt relevant, og mit valg af tablet og tilbehør kan tages udelukkende ud fra et produkt syn. Android er fortsat lidt bedre integreret i Google's univers, men det er faktisk ikke meget.
Der er dog fortsat en ting jeg ikke kan forlis med på iPad'en. Det er manglen på multitasking. Det er til konstant irritation for mig, at mine sociale apps ikke er opdateret når jeg åbner dem. Ikke nok med jeg er nød til at hoppe rundt mellem dem for at få et overblik, jeg skal der ud over ofte manuelt opdaterer, og vente på at det sker. Det opleves som utroligt meget tidsspild. På dette punkt er Android bare bedre. Alle apps er altid opdateret, og med widgets er det muligt at skabe et overblik uden at skulle åbne en app. Meddelelsescenter på iOS hjælper, men da apps ikke altid opdaterer i baggrunden er der forsat mange der skal checkes manuelt. Multitasking mellem apps er stort set lige bøvlet på begge platforme. Hverken iOS eller Android tilbyder en effektiv måde at bruge flere apps samtidig. Her er der brug for at kunne åbne flere skærme ved siden af hinanden. Samsung har prøvet på Android på deres Galaxy Note 10.1. Windows 8 kan, i hvert fald delvist. Selv om Metro brugerfalden primært er designet til fuldskærm brug har brugerne stadig Desktop at falde tilbage på.
Det er engang blevet sagt, at den bedste computer er den du har med dig. Med den nye iPad og et Logitech Ultrathin Keyboard har jeg fundet en kombination, der altid er med mig. Det er på ingen måde den optimale platform, og jeg bruger den også mere af nød end noget andet. Jeg tror ikke jeg er alene i den betragtning. Jeg ved, at Microsoft satser på at der er mange der, som jeg savner at kunne gøre mere på deres tablet. Personligt ser jeg frem til at udfordre Windows 8 og Surface formfaktoren, for at se om den kan levere mere end de nuværende tablet platforme. Jeg er stadig i tvivl om, hvad Windows 8 kan leverer. Der mangler så mange apps til Windows 8 endnu. Der er ikke andet at gøre end at vente og se. Lige nu er jeg glad. Glad for min iPad.
tirsdag den 28. august 2012
Asus Padfone - Anmeldelse
| Asus Padfone Station |
Introduktion
Jeg har, siden Asus lancerede Padfone konceptet under Computex 201, være en stor fortaler for ideen. Jeg har skrevet om mine forventninger, forhåbninger og tanker om Padfone af flere omgange. Det var derfor uden tøven jeg sagde, ja tak, til at teste den i en måned, da Asus gav mig muligheden. Forventningerne var skyhøje, og jeg var på forhånd klar over, at stort set ligegyldig hvor god den viste sig at være, ville det blive meget svært at leve op til mine forventningerne. Asus Padfone leverer da heller ikke helt på den modulære drøm, men den overrasker på mange flere steder end man skulle forvente.
| Mobilen dock'et i Padfone Station |
Den version jeg modtog, var en sample, og af den grund vil det være uretfærdigt at anmelde den som en endelig retail-model. Det redder den på et par områder, men lad mig komme tilbage til det senere. Asus Padfone en temmelig almindelig Android mobil med et stykke tilbehør, der gør den helt special. Det er nemlig muligt at købe en tablet-dock - Padfone Station, og med et snuptag omforme sin mobil til en 10.1" Android tablet. Ud over tablet dock'en findes der en keyboard-dock. Den kræver tablet-dock'en for at virke, men tilsammen kan de lave din mobil om til en fuldt udstyret Android bærbar. Mobilen dock'es i en lomme på bagsiden af tablet-dock'en, og når lågen lukkes tænder skærmen på tablet-docken. Her vises nu tablet versionen af Android. Det hele virker overraskende smidigt, og du kan sætte hjemmeskærmen op individuelt på mobilen, og på tableten. Dette er rigtigt godt tænkt, da det ofte er andre programmer der bruges i tablet-mode. Med de forskellige hjemmeskærme kan oplevelsen tilpasses, så widgets og app genveje afspejler de forskellige behov.
![]() |
| Test billede taget med Asus Padfone |
Padfone mobilen
Inden jeg gør yderligere ud af tablet delen, vil jeg lige kort vende tilbage til selve mobilen. Den har en Qualcomm dual-core processor på 1,5 GHz som sit bankende hjerte, og kører Android 4 på en 4,3" qHD (960 x 540) skærm. Trods en vægt på 129g virker den let. Dette skyldes både det materiale bagsiden er lavet af, men også det buede design bagsiden har. Den er tykkest på midten, og spidser til i toppen og bunden. Det gør Padfone behagelig at holde i hånden, og får den til at føles mindre end den i virkeligheden er. Skærmen er af typen Super AMOLED, men fremstår ikke helt så lysstærk som man ville forvente af et Super AMOLED panel. Skærmen er på ingen måde dårlig, og er faktisk, trods den lave opløsning, rigtigt udemærket at læse på. Der sidder et 8 MP kamera på bagsiden, sammen med en LED flash. Kameraet er overraskende godt i modsætning til front kameraet, der kun er VGA. Det er dog et lille plaster på såret, at frontkameraet på tablet dock'en er 1,2 MP. Batteriet er på 1520 mAh, hvilket ikke er meget i en mobil nu om dage. Det betyder også, at der ved aktiv brug ikke er til en hel dag på en opladning. Jeg er dog sikker på, at Asus har valgt at give Padfone et lille batteri med vilje. De har nemlig sat et monster batteri i tablet-dock'en på 6600 mAh, som lader mobilen når den er dock'et. Det betyder, at er mobilen dock'et blot et par gange i løbet af dagen, hvilket jo netop er hele ideen, vil der være mere end rigeligt juice. Der sidder faktisk også et batteri i keyboard-dock'en, og kombinationen af alle tre enheder bringer drifttiden op på imponerende 17 timer. Tablet-dock'en og mobilen leverer en samlet driftstid på omkring 11 timer. Padfone's specifikationer afslører, at den ikke rigtigt kan kaldes en high-end Android mobil. Den lander nok mere i niveauet lige under, og bør sammenlignes med f.eks. HTC One S, eller den efterhånden aldrende Samsung Galaxy S II. Det kan den nu også sagtens klare. Android brugeroplevelsen er helt tilfredsstillende, og Padfone har den helt klare fordel, at den kører på en Android version (4.0.3), der stort set er uden tilpasninger. Asus har valgt at installere et par apps, der er rettet mod professionelle brugere, men har ellers ikke pillet meget ved det grafiske indtryk.
![]() |
| Skifter mellem mobil og tablet tilstand |
Asus har dog pillet i motorrummet på den medleverede Android. Det har været nødvendigt for at kunne skifte mellem mobil- og tablet-modus. Det er lykkedes okay for Asus, men det har efterladt et par mindre fejl, som jeg håber de får rettet inden de sender den på gaden herhjemme. Jeg stødte på flere ting. Der var en udpræget tilbøjelighed til at mobilen genstartede når den blev taget ud af tablet-dock'en. Det skete ikke hver gang, men ofte. Tablet-dock'en gik også ned stort set hver gang man ladede den op samtidig med, at mobilen var dock'et. Ikke lige med det sammen, men lå den og ladede i nogen timer ville den ikke starte op. Det var nemt at løse mobilen skulle blot tages ud af dock'en, og den kom til live igen, men det var noget bøvl og burde ikke være sådan. Slutteligt var der noget med touch-delen på mobilen. Det lykkedes mig ikke en eneste gang at starte kameraet i første forsøg. Jeg skulle altid efter det to gange. Det var dog den eneste app, hvor problemet var konsekvent. Touch problemet viste sig også på andre måde, men kan bedste summeres op i, at touch oplevelsen på mobilen virkede langsom, og slet ikke tjept og hurtigt, som det er tilfældet på andre Android mobiler. Det gjorde ikke Padfone ubrugelig, men det var jævnligt basis for irritation når et touch input skulle gentages for at virke. Selve dockingen af mobilen i tablet-dock'en oplevede jeg ingen problemer med. Den virkede hver gang, og det var faktisk imponerende hvor gennemført det var. Selv om jeg havde en app åben, f.eks. gmail, skiftede brugerfladen til tablet mode, når mobilen blev dock'et. Det er godt tænkt, og gør det til en behagelig oplevelse at docke Padfone'en. Jeg vil forvente, at touch og un-docking problemerne bunder i, at den fremsendte enhed er en sample, og jeg håber at Asus når, at få rettet det inden Padfone kommer på gaden herhjemme.
Padfone Station
Designet af tablet-dock er løsningens svageste led. Den er tung (850g), den er stor, 273 x 176.9 x 13.55 mm (B x D x H), og mobil dock'en er uhensigtsmæssigt placeret. Tableten virker dog helt som man kunne forvente af en Android tabet. Fordi tablet-modus er så gennemarbejdet, og professoren i mobilen er tilpas kraftig, virker Padfone i tablet-dock'en hurtigt og behageligt. I den tid jeg testede setup'et oplevede jeg ingen problemer med brugen af tableten. Design valget gør blot, at jeg efter ganske få gange stoppede med at bruge den. Det var ikke fordi jeg ikke gjorde et helhjertet forsøg. Jeg slukkede ned for mine andre tablets og gemte dem væk, så jeg ikke ville blive fristet til at snuppe dem i stedet. Tablet-dock'en virkede rigtigt godt når der skulle ses video. Specielt mine børn var rigtigt glade for, at de ikke behøvede at se film på den lille skærm, som de er vant til, men i stedet kunne se filmen på den langt mere sociale 10.1" skærm. Jeg fik også dock'et Padfone om aftenen, når dagen var slut og risikoen for at modtage et opkald var minimal. Skulle der kommet et opkald er det, som sådan blot at tage mobilen ud af tablet-dock'en, men som nævnt var det netop når mobilen blev taget ud af dock'en den havde en tendens til at genstarte. Ikke det optimale når der skal svares på et opkald. Det var lige netop dette, og at det generelt var noget bøvl hele tiden at skulle sætte sin mobil i tablet-dock'en, der gjorde, at ideen ikke holdt i længden for mig. Der er en sidste fejl ved tablet-dock'en. Den skyldes den valgte placering af selve mobil dock enheden. Placeringen og vægtfordelingen med mobilen dock'et betyder, at tableten på intet tidspunkt ligger helt plant på bordet. Derfor vipper tablet-dock'en når der skal skrives på den, hvilket er temmeligt irriterende. Du kan se hvad jeg mener i videoen lige her under.
Opsummering
Asus Padfone er en nobel tanke, som ikke helt er lykkedes for Asus. Det er ikke skiftet mellem mobil- og tabletdelen i Android der fejler, ej heller er det som sådan hardwaren. Det var selve dock mekanismen, som ikke er godt nok gennemtænkt. Jeg håber, at Asus, hvis de laver en Padfone 2 kigger på at gøre selve dockningen trådløs. Jeg forestiller mig et setup, hvor tablet enhed og mobile er parret via en ultra hurtig trådløs forbindelse. Tablet enheden bliver i dette setup kun til en skærm, men det gør også, at den vil kunne gøre meget let og tynd. Det vil dog betyde, at den ikke kan lade på mobilen. Padfone 2 skal altså have en noget større batteri. Da jeg ikke har den fornødne viden kan jeg ikke komme løsningen nærmere, men nu er den hermed videregivet til Asus produkt team. Asus Padfone har ikke taget troen på denne platform fra mig, men viser nok bare, at konceptet kræver lidt mere omtanke. Så længe der stadig er rigtigt mange Android apps, der ikke synkroniserer mellem ejerens enheder, har grundideen bag Padfone sin berettigelse. Kigger vi på mobilen isoleret, så er der tale om en rigtigt god lille mobil. Der er mange mobiler derude, der kan det samme som Padfone, hvis man tager tablet-dock'en væk. HTC One S er et oplagt bud. Jeg vurderer blot, at Asus med Padfone kan prissætte sig under de fleste konkurrenter, og leverer en mobil der er hurtig, har et gedigent design, og et rigtigt godt kamera. Tablet-dock muligheden er blot fjeren i hatten. Asus har gjort rigtigt meget korrekt med Padfone. Der er ingen tvivl om, at den har et marked. De enkelte dele virker godt, men leverer blot ikke på deres fulde potentiale. Jeg håber, at Asus lige nu er i gang med at rette de småfejl der er, og bruger den viden den nuværende Padfone har givet dem til at bygge en endnu bedre Padfone 2.
Her under en række billeder af Asus Padfone og Station
| Asus Padfone |
| Toppen |
| Højreside |
| Bagsiden og venstreside |
| Dock coveret |
| Dock basen |
| Asus Padfone i dock basen |
| Asus Padfone Station data-stik og keyboard dock huller |
torsdag den 12. april 2012
Apple & Google - Tablets er ikke store mobiler
Jeg har gennem de sidste par år testet en del forskellige tablets og det er blevet min overbevisning at både Google og Apple har grebet tablet ideen helt forkert an. Jeg er klar over at Apple har pæn succes med deres iPad. Det ændre dog ikke på, at oplevelsen ved at bruge en iPad, eller en Android tablet, langt fra er tilfredsstillende. Google og Apple’s fejl består i at opfatte tablet'en som en stor mobil og ikke som en PC uden tastatur. Nu kan der sikkert føres en del argumenter for at hverken iPad'en eller Adroid tablets er store mobiler, men der kan ikke ændre på det faktum at de begge er bygget på et mobil OS og begge har arvet en hel række af de ulemper dette medfører.
Jeg skal være den første til at indrømme at min adfærd omkring brugen af en tablet er voldsomt præet mine mange år som PC bruger. Det vil sige at jeg helt automatisk forventer at kunne videreføre min adfærd fra min PC på en tablet. Det er dog på ingen måde muligt på hverken en iPad eller en Adroid tablet. På min PC bruger jeg det meste af min tid i en browser, i mit tilfælde Chrome. Jeg bruger kun ganske få egentlige programmer. Når jeg bruger et program på min PC er det 8 ud af 10 gange Office. Ud over, at de er næsten umulige at lave ordenligt Office arbejde på, har begge typer tablets store problemer med deres browser. Den første fejl er at de simpelthen ikke er hurtige nok. Websider tager for lang tid at loade og når de er loadet er de langsomme til at blive genereret når der scrolles ned gennem siden. Tablet browsere evner heller ikke at vise websider ordentligt, de indeholder alt for mange visuelle fejl og oftest vises mobil versionen som sjældent gør sig godt på den 10" skærm. Slutteligt gør de for meget ud af at spare på hukommelsen. Det resulterer i begrænsninger af antallet af åbne faner eller, endnu værre, faner bliver lukket uden brugeren bliver spurgt.
Der er mange der har talt rosende om den fokus en tablet bringer fordi den kun evner at gøre en ting af gangen. Jeg har dog aldrig købt ind i den hype. Det er min opfattelse at den snak kommer som en konsekvens af, at andet bare ikke er muligt. Jeg er en stor fortaler for simpelt design og det er på ingen måde designet af apps til tablets jeg peger fingre af. Et simpelt design er afgørende på en touch platform. På en mobil er jeg blevet vænnet til over mange år, at platformen ikke er velegnet til mere end en ting af gangen. Selv med smartphones evne til at køre flere apps, er skærmen stadig ikke stor nok til at holde gang i meget mere end en eller to ting samtidig. En tablet har der imod en stor skærm og en opløsning, som gør den langt mere sammenligning med en PC monitor end en mobil. Derfor vil jeg også forvente at kunne genskabe den oplevelse jeg har på en PC. Min netbook har ikke en større skærm eller opløsning, og den magter det helt fint.
Mit allerstørste problem med iOS og Android er dog deres manglende evne til at multitaske. Android skulle i teorien være bedre til dette end iOS, men i daglig brug virker iOS faktisk mere som jeg ønsker i forhold til at kunne skifte mellem apps. Da iOS fryser de fleste apps og ikke multitasker kan jeg være helt sikker på at vende tilbage en app lige der hvor jeg slap den. Under Android oplever jeg alt for ofte at vender tilbage en app for at opdage, at den ikke har holdt det sted jeg var, men er gået til en start- eller oversigtsside.
Er det overhoved muligt at smelte brugen af touch sammen med en ægte PC oplevelse? Microsoft har forsøgt i rigtigt mange år uden held. Nu kommer Windows 8 med løftet om det perfekte samspil. Det ser lovende ud med Metro og jeg gælder mig rigtigt meget til at bruge Windows 8 på en tablet. Metro har mange gode sider og muligheden for at vende tilbage til en ægte desktop skulle man komme i nød er tillokkende. Mine få oplevelser med Windows 8 viser dog at det langt fra er sikkert, at Metro skulle være den endegylde løsning på problemet. Selv på en PC med en ganske kraftig processor og 4 GB RAM virker Metro apps langsomme til at starte op, også selv om de er aktive, og ofte oplever jeg at de slet ikke starter. Windows 8 er dog stadig i beta så dette kan selvfølgeligt nå at ændre sig. Der hvor jeg ser Microsoft gøre det rigtigt med Metro er at vælge et desktop OS som fundament. Det betyder at multitasking er som under Windows 7 og derfor skulle være i orden. Det der nu bliver afgørende er om Metro formår at tilbyde en touch brugerfalde der gør anvendelsen af Windows fremragende multitasking brugbar på tablets.
Multitasking handler nemlig ikke blot om at holde liv i alle programmer og apps samtidig, men i høj grad også om hvordan der skiftes mellem disse apps. Det desktop operativsystemer som Windows, OS X og Linux gør så godt, er evnen til at vise indholdet fra flere programmer eller apps samtidig. Grundet behovet for fuldskærms apps på en tablet, for at gøre dem touch venlige, bliver det at gøre det enkelt at skifte mellem apps pludselig alt afgørende. Evner en tablet touch brugerflade samtidig at tilbyde en måde at vise mere en en app på, vil den have noget der er helt unikt. Hverken iOS eller Android har denne mulighed lige nu, og selv om begge systemer tilbyder at skifte mellem apps, virker det kluntet og omstændigt. Metro under Windows 8 har et bud på en løsning. Specielt muligheden for at vise to apps samtidig kommer til at ændre afgørende på måden en tablet bliver brugt på.
Metro til Windows 8 indeholder en række interessante løsninger på hvordan en tablet kan komme langt tættere på den oplevelse en PC bringer. Jeg ser dog også både Apple og Google arbejde med deres bud på en løsning. Apple udvider hele tiden OS X med iOS inspirerede funktioner og vil med tiden kunne flytte OS X til en tablet. Google arbejder med at gøre Android mere fleksibelt end det er i dag, ved at bringe mobil dele og tablet delen tættere sammen. De har taget det første skridt med Android 4, men jeg tror vi skal gennem både version 5 og 6 før Android er på omgangshøjde med det Windows 8 tilbyder.
Jeg håber på den ene side at Microsoft med Windows 8 kan flytte tablet markedet ved at vise hvor meget mere en tablet kan være. På den anden side ønsker jeg, for alsidighedens skyld, at både Google og Apple ikke falder så meget bag ud, at tablet markedet igen kun styres af en spiller. Det har vi prøvet i alt for mange år allerede. Der skal konkurrence til før tablets viser deres fulde potentiale.
onsdag den 28. marts 2012
HTC – The comeback kid
HTC har i 15 år været på forkant af smartphone udviklingen. De startede udvikling og produktion længe før vi viste, at der var noget, der hed smartphones. HTC har stort set kun haft fremgang siden de i 2002 sendte deres Qtek 1010 på gaden. Deres fantastiske rejse fik dog en brat opbremsning i slutningen af 2011, hvor de pludselig mistede store markedsandele og så kunderne gå til andre producenter. Fast besluttet på at kæmpe sig tilbage lancerede de HTC One strategien på MWC 2012 i Barcelona. Jeg vil i det følgende tage et grundigt kig på, hvem HTC er og give min vurdering på deres chancer for igen at sætte sig på tronen for smartphone markedet.
![]() |
| Compaq iPAQ, Qtek 1010, SPV 100, HTC MTeoR, HTC G1, HTC Hero, HTC Desire, HTC Legend |
HTC – en kort historie
HTC blev grundlagt tilbage i 1997, og er i starten en OEM PC producent. De begyndte dog allerede i 1998 at designe og bygge håndholdte touch produkter, og dette arbejde skulle senere blive fundamentet for deres fremtid. Her i landet støder vi første gang på HTC (dog uden at vide det) da Compaq sender deres iPAQ PDA serie på markedet. I 2002 kom HTC med deres første touch skærms mobil Qtek 1010, som i virkeligheden var en PDA med GSM modul og en temmelig stor antenne i toppen. Allerede senere sammen år bar samarbejdet mellem HTC og teleselskabet Orange frugt, og SPV 100 blev født. Over de næste par år forfinede HTC deres designs, og omkring 2004 byggede HTC ganske attraktive PDA mobiler. De lancerede også deres første model med qwerty tastatur. 2006 bliver et vigtigt år for HTC. De vælger at droppe navnet Qtek, som har været brugt herhjemme og flere steder i verden til fordel for HTC navnet. HTC lancerer også HTC MTeoR. Den er vigtig, da det er den første mobil HTC laver med det look and feel de i nogen grad fortsat bygger på i dag. I 2008 tager HTC en anden vigtig beslutning. De vælger at satse på det nye mobil OS fra Google - Google Android. De sender HTC G1 på gaden, og opnår pæn succes med den. Android bliver hurtigt en vigtig del af HTC’s produkt univers, og Windows Mobile forsvinder hurtigt i årene efter. Herhjemme er det HTC Hero, som for alvor sætter gang i Android salget, og HTC Desire må være en af HTC’s bedste sælgende mobiler da den dukkede op alle steder tilbage i 2010. Samme år vender HTC tilbage til Microsoft og deres ny platform Windows Phone. Det er også i 2010 HTC sender Legend på gaden. Det bliver den første mobil produceret ud af et stykke metal uden samlinger i siden. En teknik HTC fortsat bruger. 2011 bliver det år, hvor de sender flest ny modeller på gaden, og lige nøjagtigt det faktum bliver skæbnesvanger for dem. I slutningen 2011 mister HTC voldsomt markedsandele for første gang nogen sinde, og alt tyder på at kunderne har vendt dem ryggen.
![]() |
| TouchFLO, TouchFLO 3D, HTC Sense |
TouchFLO og Sense
Windows Mobile har aldrig været det oplagte OS til en touchskærmsmobil, og slet ikke af den type, som primært skulle betjenes med fingre, og ikke en stylus. Dette så HTC tideligt, og kom i 2007 med deres første skin til Windows Mobile - TouchFLO. Dette skulle blive en afgørende beslutning for HTC, og vise sig at være en vigtig del af deres fremtidige succes. TouchFLO blev allerede året efter afløst af TouchFLO3D, der var et kæmpe skridt fremad. Faktisk så finders mange af elementerne fra TouchFLO3D stadig i det vi i dag kender som Sense. TouchFLO3D bliver løbende forbedre, og skifter i 2008 navn til HTC Sense. Da HTC begynder at bygge Android mobiler tager de Sense brugerfalde med. Det giver god mening for selv om Android er bygget til brug med fingertouch, og ikke kræver en stylus, så mangler mange af de funktioner, som HTC brugere var blevet vant til under HTC Sense til Windows mobile. Sense udvikler sig med hver generation af Android, og der er ingen tvivl om, at Sense er en af de afgørende grunde til HTC’s succes på Android markedet.
![]() |
| Qtek 9000, HTC Avangate, HTC Shift |
HTC og innovation
HTC har aldrig været bange for at prøve noget nyt, og det er en af de primære grunde til, at jeg personligt altid har hold rigtigt meget af HTC. HTC har flyttet grænsen for, hvad der var muligt på mobilmarkedet af flere omgange. De var først med touch skærms mobiler, de var først med en Microsoft baseret mobil, de var første med en 3G Microsoft mobil, og var de første, som for alvor satsede på Android. Undervejs har de leget med mange forskellige formfaktorer, og de har holdt fast i, at der var et marked for mobiler med qwerty tastatur. Nogen af deres mere vilde projekter, som ikke rigtigt slog i gennem var Qtek 9000, HTC Advantage og HTC Shift. All tre var et forsøg på at bygge bro mellem mobilen og computeren, men HTC var for tidligt ud, og hverken kunder eller OS’et var klar. Tanken om at binde mobilen og computeren sammen burde have fået HTC til at satse lange mere på tablets. Sjovt nok er det et område de aldrig har mestret, og selv om HTC Flyer er en god tablet har den ikke være nogen salgssucces. Om det er summen af deres tidligere fejl eller blot en fokus på det der virker, der har gjort, at HTC ikke længere leger med forskellige formfaktorer ved jeg ikke. Det er dog en skam for det, der altid har gjort HTC interessante og spændende, var deres evne til at overraske.
2011 – et skæbne år for HTC
Da vi vender kalenderen til 2011 har HTC det rigtigt godt. De er på mange måder Android markedet specielt herhjemme, og de har kun få konkurrenter. I Nordeuropa er det primært SonyEricsson, der yder dem lidt modstand. Store producenter som Motorola, Samsung og LG er stort set ikke til stede. For at opretholde den markedsandel de har begynder HTC at sender rigtigt mange nye modeller på gaden. Deres fokus ligger på design og software oplevelsen. HTC opdager for sent, at Android markedet også har fokus på specifikationer, og ikke mindst skærmteknologi. Da Samsung sender deres Galaxy S II på gaden i foråret af 2011 tager den meget hurtigt store markedsandele. Den har en stor flot skærm, og massere kræfter til at trække Android. HTC har intet at svarer igen med, og da de endelig sender HTC Sensation på gaden i efteråret 2011 er det for sent. HTC fortsætter i andet halvår af 2011 med at pumpe nye modeller ud, men ingen af dem kan for alvor måle sig med den nye standard inden for Androidtelefoner Samsung Galaxy S II. I november 2011 offentliggøre Google og Samsung Android 4 (ICS) og Galaxy Nexus. HTC’s kunder begynder med det samme at spørge ind til, hvornår deres helt nye HTC model vil blive opdateret til Android 4. HTC’s svar ryster de fleste. Det viser sig, at Sense, som netop har været fundamentet for HTC’s succes er så dybt integreret i Android, at det vil komme til at tage måneder at flytte Sense fra Android 2.3 til Android 4. HTC var ikke alene her, men det lykkedes dog aligevel HTC at være først med en Android 4 opdatering. HTC Sensation og Sensation XE fik Android 4 midt i marts 2012. Meldingen om den lange ventetid på Android 4 opdateringer, og den manglende udsigt til nye modeller fra HTC med Android 4 som standard fik rigtigt mange kunder til at kigge andre steder hen. Alt dette sker samtidig med, at Nokia og Microsoft’s samarbejde endelig udmønter sig i en telefon - nemlig Nokia Lumia 800, der helt sikkert har lokket en del normale HTC kunder.
![]() |
| HTC One familien |
2012 – turn around?
HTC starter 2012 med på CES at fortælle verden, at de fremadrettet vil lancerer langt færre modeller hvert år. De har da heller ikke noget nyt med, men rygterne svirrer om en større lancering under MWC nogen måneder senere. På MWC kunne HTC så løfte sløret for deres HTC One serie. HTC One er ikke blot en mobil serie, men også et tankesæt fra HTC’s side. Ud over tre mobiler med helt opdaterede specifikationer for første gang i 6 – 8 måneder så bygger en stor del af oplevelsen på Sense 4. I ugerne før MWC var der sluppet en video ud af en tidlig version af Sense 4. Det man så var en grafisk meget tung Sense med 3D animationer og temmelig meget fyld. Mange så video’en med rædsel, mig selv inklusiv, og frygtede, at HTC totalt havde misforstået, hvad deres kunder de sidste mange måneder, havde forsøgt at fortælle dem. Dette billede ændrede sig dog total da Peter Chou gik på scenen, og brugte ikke mindre en 45 minutter på at fortælle om Sense 4. Noget kunne tyde på, at den video der var sluppet ud var gammel for den version af Sense 4, der blev vist var slank, lækker og bygget med stor respekt for Android 4. HTC havde specielt gjort meget ud af kameraet, og de nye funktioner i kameraet tilfører brugerne virkelig værdi. HTC har med deres One serie skabt en serie mobiler med ægte potentiale, og som for første gang i meget langt tid er foran konkurrenterne. HTC One serien skulle komme i butikkerne netop i disse dage, og det bliver spændende at se hvordan de klare sig.
HTC og mig
Som det måske fremgår har jeg længe været stor fan af HTC, og jeg har siden Qtek 1010 fulgt dem tæt. Jeg må dog indrømme, at jeg som så mange andre mistede interessen for HTC i 2011. Deres fokus var forkert, og de havde alt for meget fart på til at lytte til kunderne. Heldigvis ser det ud til, at de har slået bremserne i, og fundet den rigtige formel frem igen. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor mange HTC mobiler jeg har brugt gennem årene. Jeg var klar over at det var en del, men der er stort set ikke en HTC model lanceret på den danske marked jeg ikke har prøvet, brugt eller ejet. De mest mindeværdige for mig har helt sikkert været, Qtek 9000, HTC TyTN II og HTC Touch Pro2. Jeg var faktisk længe om at skifte til Android, fordi jeg ikke var klar til at skille mig af med min Touch Pro2 og dens lækre tastatur. Jeg fik dog endelig en HTC Desire, som blev skiftet til en Desire Z, da den kom. Mit næste skift blev væk fra HTC, som jeg ellers troligt har brugt blandet med lidt Nokia i mange år. Da jeg skulle skifte i efteråret 2011, havde HTC bare ikke den mest spændende mobil på markedet.
HTC og fremtiden
Jeg har store forventninger til HTC. Jeg har været imponeret over den hastighed, hvormed de har vendt forretningen efter tabet af markedsandel i slutningen af 2011. For mig betyder det, at innovationen og gejsten stadigvæk lever trygt i HTC. Jeg er ikke i tvivl om, at deres HTC One satsning kommer til at lykkedes for dem. På Android markedet er det faktisk kun Samsung med deres kommende Galaxy S III, der for alvor kan blive en kæp i hjulet for dem. HTC’s satsning på at give kunden ting de har brug for i en stærk hardware pakke vil vinde dem mange nye (og gamle) kunder, og sikre, at de igen indtager deres plads i markedet som den dominerende spiller. Der er dog et par ting som jeg mener HTC skal være meget opmærksomme på. Sense er en vigtig del af HTC oplevelsen, men er også en stor knast i vejen, når Google sender nye versioner af Android på gaden. HTC er nødt til at holde fokus på dette, og tildele de ressourcer, der er nødvendige for at gøre tilpasningstiden så kort som muligt. HTC er kun på mobilmarkedet, hvor de fleste af deres konkurrenter arbejder på flere platforme. HTC bør genfinde deres sprælskhed fra gamle dage, og udfordre markedet og konkurrenterne med nye formfaktorer, og nye produkttyper. Gør de ikke det ender HTC alt for nemt i en situation som i 2011, da de har for meget at tabe på en fejlslagen mobilstrategi. Jeg håber for HTC, at de vil kunne være med til at sætte dagsordnen i mange år endnu. HTC har med deres spændende ideer om design, lækre brugerfalde, og deres energi mod markedet forventeligt meget at byde på endnu, og jeg vil nødig skulle undvære disse fremtidige produkter.
[Edit] Jeg er blevet kontaktet af HTC som oplyser mig at HTC faktisk var først med en opdatering til Android 4. HTC Sensation og Sensation XE blev opdateret medio marts 2012. Hvilket var før Samsung Galaxy S II fik dens opdatering. Afsnittet der omhandlede dette er derfor blevet rettet til.
mandag den 5. marts 2012
Quad-core mobiler - Tid til et paradigme skifte
![]() |
| Modulær Computing får quad-core mobiler til at give mening |
Efter Mobile World Congress 2012 er det blevet tydeligt, at quad-core er blevet standard i high-end mobiler. Det er dog ikke helt klar når man lytter til mobilproducenterne, hvad de forventer kunderne skal bruge de mange kræfter til. Jeg kigger lidt på problematikken, og kommer med en bud på hvad Google bør gøre for at løse det problem. Det gør jeg over på Faaborg's Tech Views.
Læs om det her, Quad-core phones - Time for a paradigm shift
onsdag den 1. februar 2012
HTC Sense 4.0 - Når værditilførsel ikke længere skaber værdi
HTC Ville skulle blive HTC’s første Android 4 mobil og skulle også blive den første mobil der indeholder den seneste inkarnation af Sense lavet til Android 4, Sense 4.0. I denne uge er der sluppet en video ud som ser ud til at være af HTC Ville, og her får man også et glimt af hvordan Sense 4.0 kommer til at se ud.
HTC Sense startede sit liv tilbage da HTC lavede Windows Mobile baserede mobiler. Sense var HTC’s måde at gøre et ellers håbløst brugerinterface nogenlunde lækkert. Mange af disse elementer flyttede de med sig, da de kom med deres første Android mobiler. Også på Android gav Sense rigtigt meget mening da det udbyggede Android med en hel serie af funktioner som var meget brugervenlige, og som ikke kunne findes i standard Android. Sense blev udviklet med hver ny generation af Android og blev, efter min mening, ved med at være relevant da Sense fortsatte med at tilbyde funktioner som ikke kunne findes i standard Android. Sense begynde dog at møde mere og mere modstand, mest fra USA, hvor de generelt ikke syntes om tilpassede versioner af Android. Den primære årsag var, at det forsinkede frigivelsen af nye Android opdateringer til HTC’s mobiler. Jeg vil dog mene at disse forsinkelser var til at leve med set i lyset af de forbedringer Sense tilbød. Dette ændrede sig dog radikalt med HTC Flyer og ikke mindst da ICS (Android 4) blev lanceret.
Jeg skrev tilbage i min oprindelige test af HTC Flyer’en, at den hverken var fugl eller fisk, da Gingerbread (Android 2.3) ikke gjorde denne tablet nogen tjenester. Det tog dog HTC mere end 6 måneder at få Honeycomb (Android 3.2) gjort klar til HTC Flyer og ICS nåede faktisk at blive lanceret inden HTC frigav deres HTC Flyer Honeycomb opdatering. Sense fik hele skylden for forsinkelsen, og efter at have bruge Android 3.2 med Sense på HTC flyer i godt en måned, må jeg erkende at jeg ikke rigtigt kan se hvorfor det skulle have taget så langt tid at tilpasse Sense. Den gør ikke meget væsen af sig.
Da Android 4 blev lanceret skrev jeg, at den forbedrede brugerflade i ICS gjorde den producent tilpassede brugerflade overflødig. Android 4 løftede den mobile brugerfalde oplevelse så meget at den langt overgik alle de producent tilpasninger jeg nogen sinde havde testet, og af dem er HTC Sense klart en af de bedste. Det var mit håb at mobil producenterne ville bakke op om denne forbedring og holde sig fra at pille for meget ved brugeroplevelsen i Android 4.
Jeg forstår helt hvorfor producenterne vælger at tilpasse Android. Det er en nem og normalt elegant måde at skabe sit eget ‘look’ og i de mere avancerede tilfælde, give kunden en unik brugeroplevelse som de ikke kan få hos de andre producenter. Det giver dog kun mening når standard systemet ikke er godt nok, noget man ikke kan sige om Android 4. Derfor var det med spænding jeg satte mig ned og så ovenstående video.
Efter at have set video til ende, sad jeg tilbage med følelsen, “hvorfor HTC?”. Sense 4.0 bringer intet nyt til Android 4, der bliver lagt en masse grafisk lir oven på og den enkle og gennemtænkte brugerfalde forsvinder fuldstændigt bag noget som mest af alt ligner Gingerbread. HTC har desuden besluttet ikke at bruge on-screen tasterne, men at fastholde de fysiske taster som i Gingerbread. Hvis det vi ser i videoen virkeligt er Sense 4.0 og det vi ser er hele oplevelsen så kan jeg ikke gennemskue hvad det er HTC mener denne version af Sense har at byde ind med. Android 4 handler, for Google om, at samle trådene mellem de mange fragmenter der findes af tilpasninger på de tidligere Android versioner. Google har med den nye brugerfalde skabt et miljø som tager alt det bedste fra Android 2.3 og 3.2, tilfører ensartethed og sammenhæng, og ikke mindst et nyt grafisk indtryk som virker indbydende og overskueligt. Google har brug for at denne oplevelse er den alle brugere gives og ikke mindst har de brug for at udviklerne kan nøjes med at udvikle til et grafisk udtryk. HTC skader med Sense 4.0 denne indsats fra Google, og er dermed med til at gøre det endnu svære at lokke udviklere til Android platformen. De kan derfor ende med at skade Android som platform, og dermed også sig selv.
HTC, Samsung, LG og Motorola er nød til at indse at de producent tilpassede brugerflader hører fortiden til, hvis de fortsat ønsker støtte Google i udbredelsen af Android. Der vil fortsat være brug for at differencer sig og dette skal producenterne i fremtiden primært gøre gennem design, specs og gennem deres egne apps stores som indeholder widgets, apps og skins som deres kunder kan hente og bruge efter behov. På den måde skaber producenter forsat deres eget oplevelses univers, men brugeren får adgang til det via aktivt tilvalg i stedet for den tvang der ligger i den nuværende form.
Update: HTC offentliggjorde Sense 4 officelt under MWC 2012, sammen med deres nye HTC One strategi. Læs min reaktion på deres pressemøde her.
fredag den 6. januar 2012
Google Nexus 7" - Den bedste Android tablet medicin
![]() |
| Kunne det være sådan Google Nexus 7" skal se ud? |
For lidt over to uger siden skrev jeg i mit ‘Hvad sker der i 2012’ indlæg at jeg ikke forstod hvorfor Google ville lave deres egen tablet, da både Asus og Samsung laver nogen utroligt lækre Android tablets. Nu viser det sig at der muligvis er mening med galskaben. Websiden digitimes.com skriver i går, at kilder tæt på Google fortæller at Google er i gang med at bygge en 7” tablet. Ud over at være en noget overraskende nyhed, så giver den faktisk rigtigt meget mening.
Google har brug for at udbygge deres øko-system, se mit ‘Kampen om økosystemet - Androids fald’ indlæg, og det betyder bl.a. at få gang i tablet salget. Selv om Asus og Samsung laver lækre tablets så sælger de slet ikke nok, prisen er ganske enkelt for høj. Amazon der i mod, sælger millioner af Android baserede Kindle Fire. Problemet er blot, at den ikke køre Google Android, men Open Source versionen som Google ingen kontrol har over. Amazon har dog vist Google hvad der skal til for at sælge rigtigt mange tablets.
Alle har ment at en Android tablet skulle tage kampen op mod iPad’en og det ville måske også have været rigtigt hvis Google havde sat en tablet version af Android på gaden 6 måneder efter Apple lancerede iPad’en. Der er nu gået næsten 2 år siden den første iPad kom på gaden og iPad’en er i dag hvad alle opfatter som en tablet. Apple har desuden meget tydeligt indikeret at 7” er for småt til en tablet, noget som man i markedet brude have set som potentiale i stedet for en korrekt visdom. Set i lyset af at Google har brug for at sælge rigtigt mange Android baserede tablets med Googles version af Android og at alt tyder på at Apple holder sig fra 7” formfaktoren, så giver en 7” Nexus tablet lige pludselig rigtigt meget mening for Google.
Det har længe undret at Google ikke har kunnet fremvise langt flere tablet optimerede apps i deres Market. Noget kunne tyde på at udviklerene har afvist at bruge tid og penge på dette arbejde når Android platformen ikke havde større udbredelse på tablets. Det er netop den udfordring Google nu ønsker at råde bod på. Google Nexus 7” er ikke Googles drømme tablet, på samme måde som deres Nexus mobil telefoner, men med en forventet pris på under $199 (1.499,-) vil den blive den tablet som får Android 4.x (ICS) ud til milioner af kunder i hele verden og udviklerne interesseret i at lave tablet apps til Android.
torsdag den 5. januar 2012
Philips Fidelio AS351 - Android musik dock
Jeg havde fornøjelsen af at få en Philips Fidelio AS351 i jule dagene og syntes jeg ville dele mine oplevelser med den.
I modsætning til hvad man er blevet vant til så er den ikke til iPhone, men til Android mobiler. Det er normalt noget af en opgave da der ingen standard er for hvordan man forbinder en Android mobil med en dock. USB connectoren kan sidde de underligste steder og stikket vender heller ikke altid samme vej. Philips har løst dette på en super smart måde og har ladet mobilen forbinde med højttalerne via Bluetooth. For at forenkle processen så har Philips lavet en app som hjælper til.
Det gør Philips Fidelio AS351 til en enkel dock at bruge, på trods af manglende standarder og gør det nemt for familien at spille deres musik når de vil. Lyden er også ganske fin, jeg er ikke lyd specialist, men den spiller rummet godt op og der er ikke nogen forvrængning heller ikke når der spilles højt.
onsdag den 4. januar 2012
Android og eksternt keyboard - Ikke godt uden for USA
lørdag den 24. december 2011
Det var så 2011 - Hvad sker der i 2012
![]() |
| Godt nytår |
2011 går på hæl og det er blevet tid til at tage et kig på hvad vi kan forvente os af 2012. Der er flere ting som er mere eller mindre uundgåelige, som masser Ultrabooks, Windows 8, en ny iPad og en ny iPhone. Der er dog også et par ting som med meget høj sandsynlighed vil kommer til at ske.
Google har mere eller mindre officielt annonceret at der kommer en Nexus tablet ca. midt i 2012. Det er rart at se Google tage en aktivt del i tablet siden af Android, noget jeg syntes de har forsømt voldsomt siden de udgav den første version af Honeycomb. Ved at sende en Nexus version af en tablet på markedet viser de hvad og hvordan en rigtig Android tablet skal være. Jeg er dog ikke sikker på at det nødvendigvis er hvad markedet har brug for. Med mindre Google mener at Samsung og Asus er helt off target med deres Galaxy Tab og Transformer Prime modeller så burde Google nok fokusere langt mere på at få bygget et stærkt fundament af apps til Android som udnytter tablet elementet. Lækker hardware er kun en del af regnestykket når kunderne skal ligge penge for en ny tablet næste år. Det kommer til at handle om den samlede pakke, altså øko-systemet, og ikke kun godt design og skarpe priser.
Microsoft har været ude og sige at de ikke længere ønsker at lave keynotes ved større messer ala CES. De vælger i stedet at lancere nyheder og tale om fremtiden på deres egne events som f.eks. Build. Der har været spekuleret meget i om det nu betød at Microsoft ville fjerne fokus fra salg til private og lægge alle kræfter ind på at holde markedsandele på deres meget vigtige erhvervs marked. Jeg mener ikke man nødvendigvis kan tolke noget ud af den beslutning Microsoft har truffet. De har alt for meget investeret i f.eks. Xbox til ikke at holde fokus på privat forbrugeren. Samtidig så ved de også at deres satsning på Windows Phone ikke vil lykkedes hvis de ikke sikre at der er noget bruge mobilen til efter arbejde. Den lektie lærte de med Windows Mobile. Nej, Microsoft er på ingen måde på vej ud af salg til private. De har brug for privat kunden for at sikre deres produkter finder vejen ind i alle virksomheder. Windows 8 bliver et andet meget tydeligt eksempel på dette. Det har været sagt fra mange sider at virksomheder ikke vil adoptere Windows 8 da den ikke vil byde på nok forbedring i forhold til Windows 7. Metro brugerfladen, som skal gøre Windows 8 velegnet til tallets, vil i væsentlig grad skulle bæres ind i virksomhederne af medarbejderne. Deres ønske om at kunne bruge tablets som deres primære arbejdsredskab vil presse Windows 8 ind i IT afdelingerne.
Hvis man lytter til hvad de store IT producenter siger lige nu så er det tydeligt at de alle, fortsat satser på Ultrabook modellerne, i hvert fald i forhold til tablets. Hverken HP, Asus, Acer eller Samsung tror på at tablets vil være med til at lukke nogen huller i budgettet næste år. En anden ting der er blevet talt lidt om her de sidste måneder er en relancering af netbooks. Det et ikke direkte producenterne som siger dette, men mere tanker fra diverse markeds analytikere. Hvis design elementer fra Ultabooks føres sammen med hardware fra netbook, så ville man kunne præsentere kunderne for lækkert design til en lav pris, og med den udvikling der sket med Atom CPU'erne over de seneste 12 måneder så vil det også være muligt at få opstarts- og batteritider som man kender det fra Ultrabooks. Slutteligt vil den kraft det er i nutidens Atom CPU'er være rigeligt til at drive en udemærket internet oplevelse. Så for at fylde det hul der opstår fra det svigtende tablet salg, vil en ny runde netbooks være helt oplagte.
Den sidste ting jeg vil fremhæve her er TV. Her tænker jeg ikke blot på de traditionelle Smart TV, som helt sikkert også vil blive mere fremtrædende i 2012. Vi kommer i 2012 til at opleve at TV branchen vil blive totalt redefineret. Der har længe været rygter om at Apple har noget på beddingen som vil vende hele den etablerede TV forretning på hoved. Samtidig har Google fået styr på deres TV løsning, Google TV, som endeligt er blevet opdateret til Android 3. De har desuden uofficielt annonceret at de forventer at være på hvert andet TV solgt efter sommerferien næste år. Slutteligt så er der meget der tyder på at Microsoft er ved at gøre klar til noget større på TV siden via deres Xbox. Den sidste brugerflade opdatering har fået langt mere fokus på video og der er i USA også inkluderet flere TV-agtige tilbud. Der er altså lagt op til kamp om pladsen i stuen, og denne gang er spillerne nogen helt andre end dem vi kender. Samsung, LG og Philips satser fortsat på deres egne standard Smart TV og vil derfor står temmeligt svagt i kampen mod Apple, Google og Microsoft, som har langt bedre adgang til indhold og derfor kan tilbyde langt mere. Sony har som den eneste TV producent samarbejde med Google allerede og har muligvis et forspring, hvis de fortsætter dette samarbejde. Samsung har på tablet og mobil siden et rigtigt godt samarbejde med Google og man skulle tro at de også vil kunne være med på vognen hvis det for alvor går løs. Slutteligt er det muligt at Apple gør det igen. Gennem design, simpel brugerflade (f.eks. Siri) og gode aftaler om indhold, formår at udsætte TV branchen for den samme behandling som de allerede har givet, musik-, mobiltelefonen- og tabletbranchen. Hvad det bliver, vil jeg ikke byde ind med her, men at der kommer til at ske noget er helt sikkert.
Så for at summerer det op så har jeg fire forudsigelser for 2012,
- Google træder for alvor ind på tablet scenen, lige i tide inden Windows 8 lander
- Microsoft kommer forsat til at fokusere på private og vil bringe Xbox endnu tættere på dit TV
- Relancering af netbook’en, for at udfylde det hul, som det svigtende tablet salg har skabt
- En total omvæltning af TV branchen. Ledet af Appel, skarpt forfulgt af Google og Microsoft
I ønsket alle et rigtigt godt gadget år i 2012, som jo starter med et brag 2. uge i januar i Las Vegas med CES. Jeg vil ikke være der ovre i år, men vil følge slagets gang tæt og løbende bringe mine tanker og betragtninger på lanceringerne og nyhederne.
mandag den 19. december 2011
Kampen om økosystemet - Androids fald
Over på Faaborg's Tech Views tager jeg et kig på Googles muligheder for at forsætte deres dominans på mobil fronten. Er Android virkelig stærkt nok til at holde mobilproducenterne interesseret eller...
http://ftechviews.blogspot.com/2011/12/battle-of-eco-system-death-of-android.html
søndag den 11. december 2011
Den producent tilpassede brugerflades endeligt
![]() |
| Androids mange forskellige ansigter |
Når man læser anmeldelser af Android mobiler som er skrevet i USA, støder man ofte på kritik af de forskellige tilpassede brugerfalder som mobilproducenterne ligger ind over Android. Den nok mest kendte af disse tilpassede brugerflader er HTC’s Sense, som ikke blot giver et nyt grafiks indtryk til Android, men også en lang række widgets og forbedringer af kerne elementer i systemet. Kritikken fra de Amerikanske anmeldere går som oftest på, at disse brugerflader gør Android langsommere og mere ustabil. Herhjemme og i Europa som helhed er de tilpassede brugerflader fra HTC, Samsung og SonyEricsson blevet modtaget langt bedre, og dette ses også tydeligt i salget af Googles tidligere Nexus model serie som i Europa slet ikke nyder de samme salgstal som den ser i USA. Denne forskel i opfattelse har også givet grund for megen diskussion over Atlanten, IT skribenter i mellem.
Personligt har jeg altid sat pris på HTC Sense og de ekstra features den har budt på. Mine oplevelser med standard Android har altid efterladt mig med følelsen af at bruge noget halv færdigt. Jeg tror meget på muligheden for selv at kunne bestemme, men Sense har for mig altid været det bedste udgangspunkt. Dette er dog ved at ændre sig og på det sidste har Sense, TouchWiz og de andre tilpassede brugerflader vist sig som en meget uheldig klods om benet for brugerne. Google har sat hastigheden hvormed banebrydende forbedringer er blevet tilføjet til Android voldsom op. Mobilproducenterne skal bruge så lang tid til at optimerer deres brugerflader til de nye versioner af Android at når de endeligt udkommer så er de blevet overhalet inden om af nye forbedringer fra Google.
Det er blevet ekstra tydeligt med udgivelsen af Android 4 (Ice Cream Sandwich). Tager man f.eks. HTC's tablet satsning Flyer så har den endnu ikke fået Honeycomb, selv om en version af Honeycomb som kan køre på HTC Flyer blev frigivet fra Google kort efter sommerferien. HTC er nu klar med Honeycomb til HTC Flyer, men i mellemtiden er Android 4 blevet lanceret.
Samtidig har Google tydeligvis lyttet til deres brugere og med Android 4 har de leveret en bruger oplevelse som bringer det bedste fra alle de tilpassede brugerflader sammen i en platform. Der er også noget der tyder på at vi her i Eurpoa er ved at blive overbevist om at Google har fået styr på brugerfalden med Android 4, da hypen omkring Galaxy Nexus er langt højere end på nogen af de andre Nexus modeller. De videodemonstrationer der har været vist på nettet og de tests der er blevet skrevet, fra USA og Europa, er da også alle enige om, at med Android 4 har Google virkelig ramt plet.
Det er en klar fordel for brugerne, at brugerfalden nu muligvis kan ensrettes på tværs af mobile enheder. Samlingen af mobil OS og tablet OS i en platform er et vigtigt træk for Google, og vil være med til at samle de mange forskellige oplevelser brugerne har haft, i en enkel sammensat oplevelse. Det vil også gøre det lettere for udviklerne, da de ikke længere på samme måde er nød til at tage hensyn til de forskellige versioner af brugerfladen. På den anden side er det et yderst skræmmende senarie for mobilproducenterne. De vil ikke længere have samme mulighed for at sætte deres præ på den software som driver deres mobiloplevelse. Samtidig gør den ensartede brugerflade det lettere for brugerne at skifte mellem forskellige mobilproducenter. Udfordringen er dog ikke ny for de fleste mobileproducenter da Windows Phone giver dem samme udfordringer.
Det interessante bliver nu at se hvad mobilproducenter vælger at gøre. De kan selvfølgeligt vælge at ignorere udviklingen i Android og forsat ligge deres tilpassede brugerfalde på alle deres terminaler. Det er også en mulighed at de vælger at skifte fokus og gennem spændende design og ekstra funktioner prøver at beholde kunderne på deres smartphone. Der vil også være producenter som ender med at fravælge Android da det vil bliver for svært at differentiere sig. Vi er så småt begyndt at se de første tegn på at større ændringer er på vej. HTC vælger at samarbejde med Beats Audio for at differentiere deres produkter på hardware siden. Nokia har valgt design og ekstra funktioner som det værdiskabende på deres terminaler. Samsung har valgt at fokusere på skærmen, både i kvalitet og størrelse.
Den vindende formel bliver, at i stedet for at arbejde med tilpasning af den software som driver den mobile enhed, så skal fremtidens differentiering ske gennem intelligent at arbejde med hardware, design og den medleverede software, for at skabe en unik brugeroplevelse som holder kunderne tro mod et brand.
mandag den 5. december 2011
Asus Transformer Prime - Anmeldelse
![]() |
| Asus Transformer Prime |
Asus Transformer Prime er efterfølgeren til Asus Transformer, som da den blev lanceret for omkring 6 måneder siden satte ny standard for hvor godt en Android tablet kunne integreres med en keyboard dock. Transformer Prime forbedrer dette koncept på en række områder, hurtigere processor, bedre skærm, laverer vægt og længere batteritid. Alt sammen meget attraktivt. Asus har dog ikke kunne forbedre Android og det er Transformer Primes primære udfordring. Lad os tage et kig på hvad man får.
Transformer Prime er en 10,1" Android tablet. Den er 8,3mm tyk og vejer 586g, begge dele er lige under iPad 2. Selv om det er imponerende, så er det mest interessante ved Transformer Prime dog, at den er baseret på Nvidia's Tegra3 chipset som er en quad-core CPU med forbedret grafikchip. Nvidia oplyser at Tegra3 skulle være op til 5 gange hurtigere end den tidligere generation Tegra2. Dog er det primært på grafik delen denne hastigheds forøgelse opnåes. Hastigheden på de enkelte kerner er ikke væsentligt hurtigere end i Tegra2, men der er dog fire af dem hvilket jo må siges at være en forbedring. Nvidia oplyser desuden at det operativsystem som kører på Tegra3 ikke behøver at være optimeret til quad-core for at kunne udnytte alle fire kerner, det klare Tegra3 selv. En anden fascinerende ting ved Tegra3 den femte hjælpe processor, som kører når der ikke sker ret meget. Den kan holde gang i styrersystemet og er også nok til at holde f.eks. en MP3 fil kørende. Det er først hvis der skal bruges mange kræfter at en eller flere af de fire kerner træder til. Dette betyder at strømforbruget ligger et godt stykke under det man så på Tegra2. Transformer Prime kører da også op til 10 timer på en opladning, hvilket er meget imponerende, og faktisk bedre end iPad 2. Transformer Prime bliver leveret med Android 3.2 (Honeycomb), men bliver opgraderet til Android 4 (Ice Cream Sandwich) så snart den er klar.
Som til den oprindelige Transformer så følger der også et tastatur med til Transformer Prime. Også her er der sket en del forbedringer. Tasterne er blevet langt bedre og vægten på tastatur dock'en er også kommer en del ned. Der er fortsat indbygget et ekstra batteri i tastatur dock'en og den lader på tablet delen når den er dock'et. Det bringer den samlede arbejdstid op på 18 timer, hvilket skulle være mere end rigeligt for de fleste. Jeg har f.eks. haft den med på weekend tur, fuldt oplade, uden at skulle være bange for at den løb tør, også det selv om udkastet til dette indlæg er skrevet over den weekend. Den samlede vægt for hele sættet lander på lige over 1,1kg, hvilket er ca. det samme som en af de mindre Ultrabooks. Det er faktisk også hvad Transformer Prime ligner. Den minder rigtigt meget om Asus UX21 som er deres 11,6" Ultrabook, hvilket absolut ikke er en dårlig ting. Metal farven er lidt mørkere, men det er også det der er den største forskel. Hele pakken virker solid og rigtigt velbygget. Man tænker ikke over at der er tale om en tablet docket i tastaturet. Dock connectoren er meget stabil og eneste lille fejl jeg kunne trække frem skulle være, at skærmen ikke kan komme helt så langt bag over som jeg ville kunne have ønsket.
Som sagt så køre Transformer Prime Android. Jeg har personligt ikke en Honeycomb tablet liggende så jeg har ikke rigtigt kunne følge med i udviklingen af apps skrevet til tablet platformen. Det har dog været en af de største kritik punkter mod Honeycomb, med manglen af dedikerede apps, selv om det ser ud at der er sket en del. Google har frigivet tablet optimeret versioner af Gmail, Kalender, Kontaktpersoner, Reader og Maps. Der ud over har Asus installeret en tablet version af Polaris Office, som tilbyder at læse og oprette Word, Excel og PowerPoint dokumenter. At arbejde i Polaris Office er en meget behaglig oplevelse og selv om der mangler en masse funktioner i forhold til Word og Google Docs (i web versionen) så er det mere end rigeligt til let arbejde på farten. Google Docs til Andriod er delvist opdateret, da brugerfladen er blevet rettet til den større skærm, men editering er nøjagtig den samme som på en smartphone, hvilket er elendig. Så til ting som mail, kalender og let office arbejde så kan Transformer Prime nemt erstatte din bærbare PC, men starter med apps op som Facebook, Twitter, Tweetdeck, Foursquare eller andre populære Android apps, så er oplevelsen langt fra god. Jeg har beskrevet dette problem tidligere i mit indlæg Status på Android som Tablet OS, og selv om en række apps er forbedret så er den samlede oplevelse stadig ikke god nok.
Android 3.2 er ganske simpelt ikke opgaven voksen, hverken som tablet eller som mini bærbar. Den formår at ødelække den samlede oplevelse af en eller rigtigt god maskine. Hastigheden er i top og alt virker hurtigt og smidigt. Der er problemer med web browseren som virker langsom, men dette skulle være et problem som Asus har erkendt og arbejder med en opdatering på. En anden opdatering som man kan håbe på kommer hurtigt er Android 4 (ICS). Ud over en langt mere poleret brugerflade så skulle specielt browseren være voldsomt forbedret. Der skulle også være bedre understøttelse af flere processorer, noget der burde hjælpe Transformer Primer rigtigt meget. Android 4, vil forhåbentligt også få langt flere udviklere til at tage et nyt kig på deres apps og få dem optimeret til brug på tablets. Google har vist hvordan det kan gøres med Gmail og Reader og Polaris Office har også gjort et rigtigt pænt stykke arbejde med deres Office pakke.
Et af de steder som har fået et meget stort løft med Transformer Prime, er grafikken. Dette ses også tydelige med de par spil titler som Asus sammen med Nvidia har installeret på enheden, som er utroligt flotte. Jeg er ikke selv meget af en spillefugl, så jeg har ikke brugt voldsomt lang tid på at teste netop denne del, dog har jeg set andre sætte Transformer Prime til et 60” TV og bruge USB stikket i tastatur dock’en til at tilslutte en gamecontroler. Resultatet var imponerende. Det betyder også at man med Transformer Prime får ikke blot en produktivitets tablet, men en gaming platform som kan gå fra at være transportabel og touch styret til, at agere spille konsol hjemme i stuen. Samme scenario kan bygges op omkring film og video. Med Transformer Prime kan du vise FullHD film på farten eller hjemme i stuen på fladskærmen.
Selv de yngste kan være med. Min datter på 8 år fik lov at lege med Transformer Prime i et stykke tid. Hun har stor erfaring i at bruge Windows og iPad, men har aldrig bruget en Android tablet før. Det tog hende dog ikke langtid før hun havde brugt søgefeltet på startskærmen til at finde flere af hendes ynglings online Flash spil. At se hende gå til brugen af Android uden den store tøven, får mig til at tro på at Android måske ikke er helt så bruger fjendsk som mange, mig selv inkluderet, har ville gøre den til. Googles arbejde med at gøre browseren så funktionel i forhold til det virkelige web, med b.la. inkluderingen af Flash har muligvis fungeret bedre end først antaget. En ting er dog sikkert, salgstallene taler deres tydelige sprog og kunderne har ikke valgt Android Tablets. Der er dog stadig håb for platformen og Google har fortsat et af de bedste våben i deres arsenal, nemlig Chrome browseren. Få den inkluderet i en kommende version af Android og de vil stå langt stærkere over for både Apple og Microsoft.
Der skal ikke være tvivl om at jeg er meget forelsket i Transformer Prime. Den er hvad tablets burde have været fra starten af og sætter standarden for hvad fremtiden vil bringe, ikke blot for Android tablets, men også for de kommende Windows 8 tablets. Det, på en nem måde, at kunne generere dokumenter, emails, regneark og PowerPoints er et kæmpe løft til Android platformen og et som kan få en hel række nye kunder til at tage Android seriøst på tablet siden, noget som har været meget svært for Google tidligere. Den lange batteri- og standby tid, sammen med den nye kraftfulde quad-core processorer gør Asus Transformer Prime til en utrolig stærk enhed, en enhed som Google burde kaste mange flere kræfter efter at få gjort succesfuld. Den viser hvad Android kan blive til og kunne bane vejen for Googles indtog på et langt større marked, nemlig erhvervs markedet. Et marked som iPad'en kan få svært ved fortsat at konkurrer på. Det er desuden tiden lige nu, inden Microsoft lancerer deres Windows 8, for Google at få rettet de sidste små problemer i Android og sikre sig et stabilt stå sted i den kommende kamp med Microsoft.
Asus har vist vejen, ikke blot for Android tablets, men for tablets i al almindelighed, med Transformer Prime. De har bygget en enhed som virker optimalt både som tablet og dock'et i tastaturet, som en mini bærbar. Jeg håber at Google vågner op og ser denne mulighed da Android kunne være et helt korrekte OS at køre på denne maskine.
tirsdag den 15. november 2011
Quad-core i mobilen - Gevinst eller overkill
Quad-core CPU’er til tablets og smartphones ser ud til at blive det nye sort. Dette er ikke nødvendigvis overraskende, men ikke desto mindre meget spændende. Spørgsmålet melder sig dog hurtigt hvad er det lige man skal bruge en quad-core CPU til i sin smartphone? Nvidia’s Tegra 3 skulle levere performens som ligger op til 5 gange højere end deres tidligere dual-core Tegra 2 som sidder i rigtigt mange tablets og smartphones i dag. Grafikdelen er også voldsomt forbedret og giver muligheder for ikke blot at lave flottere spil, men også at gøre den grafiske grænseflade mellem bruger og smartphone flottere og mere brugervenlig. Forbedringer på den grafiske brugerflade på smartphones og tablets er altid velkommen, hvis det er for det bedre, og flotte spil er noget de fleste kan relaterer til. Det som på den korte bane kan være svært at gennemskue er hvor de mange ekstra hestekræfter skal gøre gavn i den daglige bruge af en smartphone.
For at kunne forstå hvad det er den ekstra kraft kan tilbyde dagens smartphone og tablet brugere, kan der være gavnlig at tage et kig på hvornår brugere af disse devices må ty til deres bærbare PC for at løse en opgave. Smartphones og tablets bliver ofte, ikke mindst af mig selv, beskyldt for at være konsumering devices som ikke bruges til at generer indhold. Dette er ikke helt korrekt. Rigtigt mange af de billeder, videoklip og lyd optagelser som dagligt bliver produceret kommer fra netop smartphones og tablets. Det sammen gør en meget stor del af de emails der dagligt sendes og ikke mindst SMS, MMS og IM beskeder. Så der bliver produceret en del på vores mobile gadgets. Der bliver dog ikke gjort meget med de fleste billeder, video- og lydklip. Der bliver altså ikke udført meget billedbehandling, video editering, lyd bearbejdelse, ikke sammensat mange præsentationer eller editeret større dokumenter. Dette skyldes delvist skærmstørrelsen, men primært skyldes det at de værktøjer der findes er meget simple og derfor ikke ofte bruges. De er simple fordi regningskraften i de nuværende tablets og smartphones ikke er kraftige nok til at bygge avancerede apps som kan løse disse opgaver. Flere tilbyder at beregningen fortages i skyen, men her bliver overførselshastigheden på ting som billeder og specielt video en begrænsning. Der er altså allerede flere ting som ville have stor gavn af de ekstra kræfter en quad-core CPU vil tilfører en tablet eller smartphone.
De nævnte områder er desuden blot dem som er helt oplagte. Der vil være områder som der i dag slet ikke er tænkt på, som vil finde vej ind på fremtiden smartphones og tablets. Desuden er Nvidia’s nye quad-core Tegra 3 CPU ikke blot kraftigere, den indeholder også teknologi som gør standby tiden for en smartphone eller tablet meget længere. Når enheden ikke bruges eller blot bruges til mindre beregningskrævende ting, tager en mindre femte processor over. Den bruger langt mindre strøm end dens fire søskende og dette betyder at ud over at kunne leverer langt mere kraft når der er brug for det så vil en typisk bruger af en quad-core smartphone opleve at den holder længere på batteriet.
Hvilke andre ting kunne få gavn af den højere processorkraft i en quad-core smartphone? Stemmegenkendelse ser ud til at blive stort og vil helt sikkert kunne drage nytte af større lokal processorkraft. De stemmegenkendelses systemer vi kender i dag, gør kraftig brug af beregninger i skyen for at levere det ønskede resultat, men jo mere man kan flytte ned i den lokale enhed des hurtigere og smartere vil svarene være. På samme måde vil en lang række af de tjenester som i dag kun er mulige i skyen, som f.eks. tekstbehandling, regneark, præsentation og lignede kunne flyttes ned på selve enheden, med en forbedret brugeroplevelse til følge. Jeg forud ser, at med de muligheder som f.eks. Android 4 kommer til at tilbyde i form af skalerbare brugerflader og den ekstra processorkraft som kommer med f.eks. quad-core CPU’er, vil en række programmer flytte fra skyen til den lokale enhed. Dette vil ske for at kunne tilbyde langt flere funktioner og en bedre brugeroplevelse, uden af skulle være afhængig af forskellige browseres fortolkning af HTML5. En sådan bevægelse strider en del mod det som vi har set de sidste mange år, men jeg siger heller ikke at skyen som værktøj vil forsvinde, blot at vi vil se langt flere tunge klienter til en sky baseret tjeneste end det er muligt i dag.
Slutteligt set jeg at den ekstra processorkraft vil blive brugt til at forbedre brugeroplevelsen. Jeg har allerede nævnt de grafiske muligheder, men brugeroplevelsen er langt mere end det grafiske. Stemmegenkendelse, nye og endnu smartere måde at indtaste tekst på, langt bedre efterbehandling på fotos og video og en hel masse som jeg ikke kan tænke mig til endnu. En quad-core CPU til en smartphone virker ved første øjekast som voldsomt overkill, men der vil ikke gå lang tid før vi har vænnet os til de muligheder som det giver og den forbedrede oplevelse vi får med vores kommende smartphones og tablets.
mandag den 14. november 2011
Asus PadFone - Take two
![]() |
| Asus PadFone |
Read this post in English here
Siden Asus offentliggjorde deres seneste tablet koncept, PadFone, tilbage i april har den rumsteret i baghoved på mig. Den var hverken fugl eller fisk så længe den skulle køre enten Android 2.x eller 3.x, men med lanceringen af Android 4 giver den pludseligt langt mere mening. Android 4 bygger jo netop bro mellem mobilen og tablet’en. Vi har set en grundig gennemgang af mobildelen af Android 4 i forbindelse med lanceringen af Galaxy Nexus for knap en måned siden. Der går dog stadig nogen uger før de første egentlige tablet installationer ser dagens lys, men jeg mener allerede nu at det er muligt at gætte sig til hvordan det kommer til at tage sig ud.
Det vi har set af hardwaren, indikerer at både design og vægt af PadFone’en ligger noget fra det som i dag er standard. iPad 2, Samsung Galaxy 10.1 og selv Asus kommende Transformer Prime er alle super slanke og noget mere spændende at se på. Det er noget Asus skal have fokus på og nok er nød til at ændre inden de sender PadFone på gaden i starten af næste år. Ideen er dog nok endnu mere rigtigt i dag end den var da de lancerede den. Udviklingen de sidste 3 – 4 måneder har vist at skærmen på super smartphones kun bliver større og selv om det helt sikkert er en fordel, så går det ud over den almindelige telefon brug. Det er selvfølgeligt muligt at bruge headsets til disse super smartphones, men dette er langt fra praktisk og ikke noget de fleste vil gøre. En anden og helt oplagt løsning er den modulære opbygning som PadFone repræsentere.
Jeg ville dog foreslå Asus at gå endnu videre. Asus skal sikre sig at PadFone passer ned i Transformer Prime keyboard dock’en så der ikke blot bliver tale om en mobil og tablet, men en mobil, tablet og notebook. Android 4 åbner op for denne transformation vil kunne finde sted, og jeg forventer at det vil blive muligt for en enhed der kører Android 4 at detekterer om der bliver tilsluttet en ekstern skærm, uanset om det er en dock eller via et kabel. Dette ville så kunne medførere at skriftstørrelser og icon’er tilpasses til den større skærm. Alle de nye super smartphones vil køre med HD opløsning eller højere og de mange punkter der er til rådighed skal selvfølgeligt bruges forskelligt alt efter om det er en 5”, 10” eller 22” skærm de vises på.
Bliver denne skalering af brugerfalden mulig med Android 4 så er jeg også sikker på at vi vil se nye spændende apps dukke op som udnytter dette. De vil kunne transformere sig fra mobil tilpassede apps, over tablet apps, til mere eller mindre fulde programmer som giver adgang til fuld udnyttelse af tilsluttet tastatur og mus. Hvis Android 4 tilbyder denne fleksibilitet og Asus PadFone får Transformer dock’en, så vil Asus stå med det første af en forventeligt lang række produkter der tilbyder denne ultimative modulære form. En vaske ægte 3 i 1’er som tilmed vil kunne levere uden kompromis på alle tre områder.
fredag den 28. oktober 2011
iPhone 4S er landet - Hvordan ser fremtiden ud
![]() |
| iPhone 4S, Samsung Galaxy S II og HTC Sensation |
Så er iPhone 4S på gaden og jeg er ikke i tvivl om at den kommer til at sælge voldsomt godt. Selv om man ikke kender de nøjagtige salgstal, kan der ikke være tvivl om at iPhone er en kæmpe sucess herjemme. Men hvad er det for et marked den møder nu og over de næste 6 – 12 måneder, og kan den blive ved med at hold konkurrenterne stangen.
Samsung har rigtig godt gang i sejlene lige nu. Ikke så meget her hjemme som i udlandet, men selv i Danmark går salget godt. Galaxy S II nyder stor succes lige nu og er sandsynligvis en af Samsungs bedst sælgende mobiler. Samsung har netop lanceretNexus Prime Galaxy Nexus med Android 4 og den skulle komme til landet i løbet af november. Samsung kommer også med Galaxy Note her i løbet af november. Der ud over har HTC Sentation serien på gaden og man har netop hørt at Nokia kommer med to Windows Phone modeller i staren af det nye år.
En af de tendenser som man har set, primær på Android, er de store skærme. 4” skærme er ved at være standard og frem ad rettet ser det ud til at de kun bliver større. iPhone 4S har en skærm på 3,7”, hvilket også er størrelsen på Nokia Lumia 800 og HTC Radar. Der er rigtigt mange som argumenterer for at 3,7” er det største en mobil telefon må være for den kan bruges som telefon. Dette kommer ud af, at er skærmen større så er det ikke længere muligt at navigerer den med en hånd. Selv om jeg langt fra er enig i, at det er en gangbar måleenhed for hvad man kan kalde en telefon og hvad man ikke kan, så er der ingen tvivl om at 4” og større vil være for stort for rigtigt mange mennesker.
Apple iPhone 4S vil meget hurtigt blive overhalet inden om på specifikationer, og er det allerede af flere af de modeller som enten er på markedet eller kommer de næste par måneder. Den vil dog fortsat have bruger oplevelsen, som stadig er uden sidestykke når det kommer til enkelthed, og så er der noget der kunne tyde på at skærmstørrelsen faktisk kunne blive et plus i det lange løb, i en målgruppe som blot ønsker en smartphone der er nem at bruge og nem at ringe fra.
For den mere avancerede bruger vil der dog være flere grunde til at skifte iPhone ud med en anden model. Android 4 giver adgang til en lang række spændende nye funktioner og bringer tablet brugerfalden til mobilen. Dette vil betyde at den nye generation af mobiler med stor skærm og høj opløsning vil kunne tilbyde ting som aldrig bliver mulig på mobiler med 3,7” skærme eller mindre. Windows 8 er en anden variabel som kan komme til at betyde rigtigt meget for tablet og mobil markedet. Hvis integrationen mellem Windows 8 og Windows Phone bliver så god som der er lagt op til vil det betyde at Windows Phone meget hurtigt kan vokse sig meget stor. Dette vil alt sammen uden tvivl ske på bekostning af iPhone.
Samsung har rigtig godt gang i sejlene lige nu. Ikke så meget her hjemme som i udlandet, men selv i Danmark går salget godt. Galaxy S II nyder stor succes lige nu og er sandsynligvis en af Samsungs bedst sælgende mobiler. Samsung har netop lanceret
En af de tendenser som man har set, primær på Android, er de store skærme. 4” skærme er ved at være standard og frem ad rettet ser det ud til at de kun bliver større. iPhone 4S har en skærm på 3,7”, hvilket også er størrelsen på Nokia Lumia 800 og HTC Radar. Der er rigtigt mange som argumenterer for at 3,7” er det største en mobil telefon må være for den kan bruges som telefon. Dette kommer ud af, at er skærmen større så er det ikke længere muligt at navigerer den med en hånd. Selv om jeg langt fra er enig i, at det er en gangbar måleenhed for hvad man kan kalde en telefon og hvad man ikke kan, så er der ingen tvivl om at 4” og større vil være for stort for rigtigt mange mennesker.
Apple iPhone 4S vil meget hurtigt blive overhalet inden om på specifikationer, og er det allerede af flere af de modeller som enten er på markedet eller kommer de næste par måneder. Den vil dog fortsat have bruger oplevelsen, som stadig er uden sidestykke når det kommer til enkelthed, og så er der noget der kunne tyde på at skærmstørrelsen faktisk kunne blive et plus i det lange løb, i en målgruppe som blot ønsker en smartphone der er nem at bruge og nem at ringe fra.
For den mere avancerede bruger vil der dog være flere grunde til at skifte iPhone ud med en anden model. Android 4 giver adgang til en lang række spændende nye funktioner og bringer tablet brugerfalden til mobilen. Dette vil betyde at den nye generation af mobiler med stor skærm og høj opløsning vil kunne tilbyde ting som aldrig bliver mulig på mobiler med 3,7” skærme eller mindre. Windows 8 er en anden variabel som kan komme til at betyde rigtigt meget for tablet og mobil markedet. Hvis integrationen mellem Windows 8 og Windows Phone bliver så god som der er lagt op til vil det betyde at Windows Phone meget hurtigt kan vokse sig meget stor. Dette vil alt sammen uden tvivl ske på bekostning af iPhone.
Abonner på:
Opslag (Atom)
24 timer med en elbil - erfaringer og tanker
Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...

















