Viser opslag med etiketten smartphone. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smartphone. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2011

Hold på smartphone kunden - Sælg dem et trådløst keyboard


Indhold producerende tilbehør bliver afgørende for at sælge de nye super smartphone


Om nogen få måneder kan man købe en quad-core mobil med en 720p skærm. Jeg har i et tidligere indlæg forsøgt at belyse hvad man kunne forvente at disse mange kræfter skulle bruges til, men et andet vigtigere spørgsmål melder sig. Hvordan får man forbrugeren til at opgraderer til disse nye super smartphones, når mange af dem lagt fra udnytter det fulde potentiale af deres nuværende mobil?

Mobiltelefonen er langsomt, men sikkert ved at løbe ind i det sammen problem som PC’er har i dag. De er ved at blive så kraftige at det kan være meget svært at forklare hvorfor det er nødvendigt at opgraderer. Selv om der er potentiale for at udnytte de mange kræfter som en quad-core CPU bringer så er den software der skal gøre dette langt fra klar og min forventning er at vi ikke kommer til at se apps, måske lige bortset fra enkelte spil, som drager nytte af den ekstra kraft det meste af næste år. Uden disse apps står producenter og teleselskaberne over for en meget vanskelig situation. Deres forretning bygger på at deres kunder løbende udskifter deres mobil, for at sikre omsætning hos producenterne og salget af nye abonnementer hos teleselskaberne. De skal altså kunne forklare deres kunder at det er en god ide at opgraderer til en ny smartphone selv om kunden egentligt ikke har noget at bruge den til. Fra producenternes side ser vi tiltag som Beats hos HTC som er med til at sælge historien om bedre lyd på deres seneste modeller. Samsung satser på større og bedre skærme som den vigtigste salgsparameter og Nokia læner sig op af deres design. Teleselskaberne på den anden side har ikke rigtigt noget at byde ind med.

Deres opgave fremover vil, i langt højere grad end de gør i dag, blive at vise deres kunder brugs senarier som motiverer til opgraderingen. De sidste mange år har det være rigeligt blot at have de nyeste modeller på hylderne for at sælge dem til interesserede købere. I dag er forbrugeren ikke længere interesseret i at opgraderer blot for opgraderingen skyld. Samtidig er der stadig en meget stor del af markedet som fortsat køber de billige featurephones og som derved helt fravælger smartphones. Hvis der ikke er apps som vil gøre det indlysende at opgradere, hvad er det så som skal lokke forbrugeren?

En oplagt kandidat er tilbehør. Her tænker jeg på både det oplagte tilbehør som hovedtelefoner og headsets, men også på tilbehør som i dag ikke er så almindeligt, som trådløse keyboards og media docks. Hvordan kan tilbehør motivere til at opgraderer sin smartphone? Det handler om at skabe behov for at bruge sin smartphone til at løse opgaver som den ikke løser i dag.  Kunderne skal altså lære at bruge deres mobil til skabe på. Skabe bedre billeder og video, lytte til musik i en bedre kvalitet og ikke mindst genererer meget mere tekst. Jeg ved fra egen erfaring at rigtigt mange ikke kan se dem selv bruge deres mobil på den måde. Det er dog afgørende for salget af nye smartphones at kunderne bliver motiveret til at begynde. For begynder kunderne at løse denne type opgaver på deres mobiler vil de i langt højere grad være motiveret til at opgradere, da de nye smartphones vil gøre disse opgaver nemmere og hurtigere at løse.

Forbrugerens opfattelse af hvad man bruger en smartphone til skal udvides. Det bliver teleselskabernes ansvar at følte denne opgave, der er simpelthen ikke andre til det. Hvis de nye kraftige smartphones skal kunne lokke kunderne til så er det altså vigtigt at kundernes næste smartphone opgradering bliver et trådløst keyboard.

mandag den 28. november 2011

Skyen vs. Mobil OS - HTML5 eller apps


Over på Faaborg's Tech Views har jeg skrevet om hvordan jeg forventer at udviklerne kommer til, at bruge de mange kræfter og meget plads på skærmen, som de nye smartphones får.

Bliver det via Skyen (HTML5) eller apps der kører lokalt på mobilen?

Se hele indlægger her.

tirsdag den 15. november 2011

Quad-core i mobilen - Gevinst eller overkill



Quad-core CPU’er til tablets og smartphones ser ud til at blive det nye sort. Dette er ikke nødvendigvis overraskende, men ikke desto mindre meget spændende. Spørgsmålet melder sig dog hurtigt hvad er det lige man skal bruge en quad-core CPU til i sin smartphone? Nvidia’s Tegra 3 skulle levere performens som ligger op til 5 gange højere end deres tidligere dual-core Tegra 2 som sidder i rigtigt mange tablets og smartphones i dag. Grafikdelen er også voldsomt forbedret og giver muligheder for ikke blot at lave flottere spil, men også at gøre den grafiske grænseflade mellem bruger og smartphone flottere og mere brugervenlig. Forbedringer på den grafiske brugerflade på smartphones og tablets er altid velkommen, hvis det er for det bedre, og flotte spil er noget de fleste kan relaterer til. Det som på den korte bane kan være svært at gennemskue er hvor de mange ekstra hestekræfter skal gøre gavn i den daglige bruge af en smartphone.

For at kunne forstå hvad det er den ekstra kraft kan tilbyde dagens smartphone og tablet brugere, kan der være gavnlig at tage et kig på hvornår brugere af disse devices må ty til deres bærbare PC for at løse en opgave. Smartphones og tablets bliver ofte, ikke mindst af mig selv, beskyldt for at være konsumering devices som ikke bruges til at generer indhold. Dette er ikke helt korrekt. Rigtigt mange af de billeder, videoklip og lyd optagelser som dagligt bliver produceret kommer fra netop smartphones og tablets. Det sammen gør en meget stor del af de emails der dagligt sendes og ikke mindst SMS, MMS og IM beskeder. Så der bliver produceret en del på vores mobile gadgets. Der bliver dog ikke gjort meget med de fleste billeder, video- og lydklip. Der bliver altså ikke udført meget billedbehandling, video editering, lyd bearbejdelse, ikke sammensat mange præsentationer eller editeret større dokumenter. Dette skyldes delvist skærmstørrelsen, men primært skyldes det at de værktøjer der findes er meget simple og derfor ikke ofte bruges. De er simple fordi regningskraften i de nuværende tablets og smartphones ikke er kraftige nok til at bygge avancerede apps som kan løse disse opgaver. Flere tilbyder at beregningen fortages i skyen, men her bliver overførselshastigheden på ting som billeder og specielt video en begrænsning. Der er altså allerede flere ting som ville have stor gavn af de ekstra kræfter en quad-core CPU vil tilfører en tablet eller smartphone.

De nævnte områder er desuden blot dem som er helt oplagte. Der vil være områder som der i dag slet ikke er tænkt på, som vil finde vej ind på fremtiden smartphones og tablets. Desuden er Nvidia’s nye quad-core Tegra 3 CPU ikke blot kraftigere, den indeholder også teknologi som gør standby tiden for en smartphone eller tablet meget længere. Når enheden ikke bruges eller blot bruges til mindre beregningskrævende ting, tager en mindre femte processor over. Den bruger langt mindre strøm end dens fire søskende og dette betyder at ud over at kunne leverer langt mere kraft når der er brug for det så vil en typisk bruger af en quad-core smartphone opleve at den holder længere på batteriet.

Hvilke andre ting kunne få gavn af den højere processorkraft i en quad-core smartphone? Stemmegenkendelse ser ud til at blive stort og vil helt sikkert kunne drage nytte af større lokal processorkraft. De stemmegenkendelses systemer vi kender i dag, gør kraftig brug af beregninger i skyen for at levere det ønskede resultat, men jo mere man kan flytte ned i den lokale enhed des hurtigere og smartere vil svarene være. På samme måde vil en lang række af de tjenester som i dag kun er mulige i skyen, som f.eks. tekstbehandling, regneark, præsentation og lignede kunne flyttes ned på selve enheden, med en forbedret brugeroplevelse til følge. Jeg forud ser, at med de muligheder som f.eks. Android 4 kommer til at tilbyde i form af skalerbare brugerflader og den ekstra processorkraft som kommer med f.eks. quad-core CPU’er, vil en række programmer flytte fra skyen til den lokale enhed. Dette vil ske for at kunne tilbyde langt flere funktioner og en bedre brugeroplevelse, uden af skulle være afhængig af forskellige browseres fortolkning af HTML5. En sådan bevægelse strider en del mod det som vi har set de sidste mange år, men jeg siger heller ikke at skyen som værktøj vil forsvinde, blot at vi vil se langt flere tunge klienter til en sky baseret tjeneste end det er muligt i dag.

Slutteligt set jeg at den ekstra processorkraft vil blive brugt til at forbedre brugeroplevelsen. Jeg har allerede nævnt de grafiske muligheder, men brugeroplevelsen er langt mere end det grafiske. Stemmegenkendelse, nye og endnu smartere måde at indtaste tekst på, langt bedre efterbehandling på fotos og video og en hel masse som jeg ikke kan tænke mig til endnu. En quad-core CPU til en smartphone virker ved første øjekast som voldsomt overkill, men der vil ikke gå lang tid før vi har vænnet os til de muligheder som det giver og den forbedrede oplevelse vi får med vores kommende smartphones og tablets.

mandag den 31. oktober 2011

Tak for nu Desire Z - Og QWERTY smartphonens endeligt

Jeg har endelig besluttet at min trofaste HTC Desire Z skal på pension. Jeg har ellers brugt den i næsten 12 måneder, hvilket er lang tid for mig. Den må vige pladsen for en større, tyndere og lettere mobil, og dette bytte har fået mig til at tænke over fremtiden for QWERTY smartphones. Hvad sker der med keyboardet i fremtiden og vil man kunne nøjes med touch tastaturet på de nye smartphones. Den større skærm, de sandsynligvis vil få, gør det lettere, men er det godt nok.

Dette tager jeg et kig på, så hop over på Faaborg's Tech Views og find ud af hvad jeg er kommet frem til.

søndag den 4. september 2011

Klar til afgang - IFA 2011



Tasken er næsten pakke og teknikken opladet, så jeg er ved at være klar til afgang, til dette års IFA messe i Berlin. Det fleste nyheder er sluppet ud på en lang række pressemøder over de sidste par dage, så min tur kommer nok ikke til at opstøve mange nyheder, selv om jeg selvfølgeligt vil prøve. Jeg gælder mig dog til at få fingre i alle de nye spændende produkter som bliver vist for offentligheden for første gang på IFA.

Samsung har lanceret verdens største smartphone, Galaxy Note og de viste også deres seneste bud på en Honeycomb tablet, denne gang på 7,7”. Jeg skriver med vilje i datid, da Samsung er blevet presset til at fjerne den fra messen af Apple i går. Det er super ærgerligt da jeg havde glædet mig til at se den også. HTC har valgt at bruge IFA til at vise deres to nye Windows Phone mobiler. Begge kommer med den seneste version Mango. Ud over nye smartphones og tables er kategorien Ultrabooks voldsom populær på IFA. Lenovo, Toshiba og Acer har alle lanceret nye produkter i den kategori på IFA.

Ud over de oplagte ting, omtalt ovenfor, så kommer jeg til at kigge en del på udviklingen på TV fronten. Her tænker jeg mest på hvor producenterne forventer SmartTV vil bevæge sig hen og hvordan hele det connected TV kommer til at udvikle sig. Der er også nyheder på denne front som er sluppet ud fra IFA. LG er gået i samarbejde med Philips om at danne en fælles platform for udviklingen af apps til SmartTV, noget der kunne bringe rigtigt meget godt med sig.

Jeg har et rimeligt godt billede af hvad jeg søger på IFA og du kan forventet at læse mere om det lige her når jeg igen er retur. Jeg vil dog gerne forsøge at finde de ting som du ønsker at læse mere på disse sider og derfor skal du være meget velkommen til at stille spørgsmål, kommer med ideer til eller ønsker om, ting jeg skal undersøge nærmere medens jeg bevæger mig rundt på messegulvet over de næste par dage. Smid dit ønske i en kommentar og så skal jeg gøre mit bedste for at efterkomme det.

lørdag den 3. september 2011

Den traditionelle PC er død - Smartphones, Tablets og Ultrabooks er fremtiden

Ultrabooks er fremtidens bærbare PC'er

Salget af PC'er i Danmark falder voldsomt lige nu. Så voldsomt at der nærmest er tale om en total opbremsning. Mere nøjagtigt drejer det sig om en tilbagegang på 40% over de sidste 12 måneder. En tilbagegang af den størrelse har aldrig tidligere fundet sted inden for PC'er. Hvad kan det skylde,s at vi her hjemme mere eller mindre er stoppet med at købe PC'er?

Det burde være nemt at pege på en af de vigtigste grunde til faldet. Salget af iPad, både version 1 og 2, her hjemme ligger i de samme 12 måneder på mellem 75.000 til 100.000 stk., hvis man skal tro rygterne. Det alene svare til knap 30% af det samlede salg af PC'er til private. Nu kan man jo ikke nødvendig konkludere at blot fordi der er blevet købt en iPad at det så automatisk betyder at der ikke bliver købt en PC. Der er på den anden side heller ikke tvivl om at mange har valgt at bruge penge på en iPad og samtidig valgt at udskyde købet af deres næste PC. Jeg tror nu ikke at beslutningen om at udskyde købet af en ny PC helt og holden skyldes købet af en iPad, der ligger mere bag.

Udviklingen af Windows og den måde vi bruger en PC på har betydet at selv mindre kraftige PC'er fortsat kan løse alle de opgaver en bruger har. Da Microsoft frigav Windows 7 faldt kravene til en Windows PC faktisk en del i forhold til kravene fra Windows Vista. Det betød at selv en netbook kunne få gælde af den nyeste version af Windows. Samtidig så har vi flyttet rigtigt mange opgaver ud i skyen. Mange bruger f.eks webmail enten fra Gmail eller Hotmail. Stortset alle bruger Facebook og flere og flere gemmer billeder på Flickr eller Picasa. Samtidig stiger hastigheden hvormed HTML5 baserede apps (avancerede programmer som kører i en browser) bliver tilgængelige, voldsomt lige nu.  Der findes efterhånden en HTML5 version af alle de kendte programmer til Windows. Dette blog indlæg skriver jeg f.eks. i Word, ikke den traditionelle version, men online web versionen. Der findes sågar en HTML5 version af det voldsomt populære spil Angry Birds. Hele denne bevægelse mod skyen betyder at kræfterne i den PC man bruger til at løse opgaverne på, ikke længere har den store betydning. Det er muligt at køre selv store kontorpakker på en lille netbook uden at det føles langsomt, noget der ikke tidligere har være muligt.

En anden udvikling som mange har vænnet sig til er, at den elektronik man bruger er klar til brug med det samme. Når man trykker på tænd på sin smartphone eller tablet så er den klar til brug uden behov for at skulle bruge 30 sek. til 1 minut for at starte op. Dette er noget Windows stadig lider under og selv om an blot sætter en Windows PC i dvale så tager det nemt 10 - 30 sek. før den igen er klar. På PC fronten har Apple og Google vist at det ikke behøver at være sådan. Både en MacBook Air og en Chromebook (en netbook baseret Googles ChromeOS) vender tilbage fra dvale på mellem 2 - 3 sek., altså lang tættere på en tablet eller smartphone. Faktisk er det så hurtigt at man har følelsen af at de er klar med det samme. Meget tyder på at dette har sat en ny standard for hvor hurtig den slags ting skal ske. Intel har da også lanceret et chipset som skal bruge til de helt nye Ultrabooks (Windows PC'er som har sammen minimale dimensioner som MacBook Air) og en af de funktioner som er bygget ind er meget kort boot og retur fra dvale tider.

Den traditionelle PC er altså ved at have udlevet sin eksistens berettigelse, og bliver nu angrebet fra to fronter. På den nemt tranportable front æder de store smartphones og tables sig ind på netbooks og de helt billige PC'er. I den lidt dyrere ende er det muligheden for lækkert design og for at starte hurtigt op, som sætter de PC'er, der satser på kraftig grafik og ekstra stor lager, til dørs. Der er altså meget der tyder på at de bærbare PC'er som vi har været vant til at købe ikke vil have lang tid igen.

Vi vil i stedet bruge vores smartphones eller tablets til de helt enkle opgaver som skal kunne løses uanset hvor vi er, og når der er brug for stor skærm og fuld tastatur, skal designet være i top og hastigheden hvormed man er i gang skal ligne en smartphones eller en tablet. Producenterne er ved at være klar med denne nye type bærbare. Acer, Lenovo og Toshiba har, på det netop startede IFA i Berlin, alle præsenteret deres bud på Ultrabook kategorien. De skal tage kampe op med Apples MacBook Air som allerede er på anden generation.

Viden om at disse PC'er er på vej og ønsket om at få fordel af deres nye muligheder, mener jeg er den vigtigste grund til at Apple er den eneste PC producent som har fremgang, og at så mange vælger at lade deres gamle PC holde et år eller to endnu.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...