mandag den 21. februar 2011

De nye tablets priser - Det er en ommer...



Over de sidste 2 måneder har stort set alle PC og mobil producenter lanceret deres tablet satsning. Det fleste er gået ud med en 10,1” Android 3.0 baseret tablet ala Motorola Xoom. HP har dog valgt en 9.7” WebOS baseret version, LG har valgt at gå med 8,7” og HTC er gået helt mod strømmen og lanceret en 7” tablet baseret på Android 2.2 og så kan den bruge en pen. En ting har de dog alle tilfældes, de er alle prissat mellem 50% - 100% højere end Apple iPad.

Oversigt over kommende tablets (og iPad). Priserne er omregnet typisk fra $ eller € priser
I fredags udtrykte jeg min forundring over dette valg gennem Twitter og @chippy fra carrypad.com kommenterede at priserne bliver sat højt så teleselskaberne kan komme til at se godt ud ved at sælge de nye tablets under den vejledende pris. Delvist i samme tråd skriver Wired.com i en artikel, også fra i fredags, at Apples lave priser på iPad opnås fordi Apple selv producerer alt der bruges i iPad. De bruger deres egen processor og eget styresystem, og derfor ikke er afhængige af at betale licensafgifter til firmaer som Intel/Nvidia og Microsoft. Der ud over så sælges langt de fleste iPads gennem deres egne butikker og på den måde behøver Apple ikke at dele overskuddet med nogen. Så implicit konkluderer Wired at priserne på de nye tablets i virkeligheden nok er nærmere det som det rent faktisk koster at bygge en tablet. Der er dog flere holdninger og tabletpcreview.com skriver om de nye tablets pris niveau, at de er sat så højt fordi mobilproducenterne totalt fejlbedømmer størrelsen af tablet markedet og tror at der skal sælges så mange tablets at de på trods af deres høje priser nok skal få solgt en betragtelig volumen. En betragtning som delvist bakker op om @chippy’s udsagn. De skriver samtidig at selv iPad er prissat højt, da tablets jo i virkeligheden blot er en stor SmartPhone. Tager man mobildelen ud og erstattet den med en større skærm så burde produktionsprisen lande ca. samme sted.

Apple har tradition for at prissætte deres produkter langt over den egentlige produktionspris og jeg ser ingen grund til at de ikke også har valgt at gøre det sammen med iPad. Hvis den antagelse er korrekt så er selv iPad priserne til den høje side og det gør blot priserne på de nye tablets endnu mere ude at trit med markedet. Samtidig så ønsker de traditionelle mobil producenter kun at sælge 3G (eller 4G) versioner af de nye tablets og det bliver ikke her volumen kommer til at ligge. Jeg vil forvente at omkring 80% de tablets der vil blive solgt i år vil være WiFi modeller uden 3G (eller 4G) indbygget. Der er faktisk kun er nogen enkelte af de traditionelle PC producenter som rent faktisk planlægger at lancere tablets kun med WiFi. Det er selvfølgeligt heller ikke specielt oplagt for en mobil producent at lave et produkt uden den mobile del, men tablets vil for konsumere ligge tættere på en PC end de vil på en mobil. Det er derfor forkert af mobilproducenterne at holde fast i den traditionelle mobile tankegang når de skal lancere deres tablets.

På trods af det relativt store antal tablets der kommer på markedet her i første halvår af 2011 så forudser jeg at de får en temmelig begrænset succes herhjemme. Det er meget svært for teleselskaberne i Danmark at sælge så dyre produkter da bindingen på det abonnement som skal sælges med kun kan løbe i 6 måneder og tilskuddet til en tablet derfor ikke bliver stort nok til at bringe den ned i et prispunkt kunderne ønsker at betale. Tablet markedet i Danmark bliver derfor er løssalgs marked, lige som PC’er, og derfor bliver den reelle salgspris meget vigtig. Hvis firmaer som Samsung, LG, HTC og Motorola ikke får øjnene op for dette så vil Apple med iPad og producenter som Acer og Asus løbe med tablet markedet, fordi de har WiFi only produkter til priser langt under mobilproducenternes. Dette behøver ikke blot være situationen i Danmark, men også i mange andre lande, hvis kunderne beslutter sig for at en tablet ikke behøver at komme med en to årig kontrakt på mobiltbredbånd.

torsdag den 17. februar 2011

Motorola Atrix – Gammel vin på nye flasker


Et af de mest omtalte produkter fra CES messen i starten af januar 2011 må være Motorolas nye Atrix 4G telefon og det tilbehør som kan fås til denne telefon. Telefonen fik rigtigt meget opmærksomhed ikke blot på selve messegulvet, men også efterfølgende i nyhedsmedierne. Hvad er det som gør Motorola Atrix så interessant? Telefonen i sig selv er som sådan ganske spændende. En dual core Android 2.2 mobil med en 4” skærm (960 x 540) i et ganske lækkert design, og så er den 4G hvilket stadig er en sjældenhed. Dog er det det som sker når man kobler den sammen med det tilbehør som findes, der virkeligt er nyheden. Der er tale om 2 enheder, en netbook lignende dock med tastatur og 11” skærm, og en ikke helt traditionel multimedia dock. Når man dock’er Atrix i netbook dock’en startes en speciel applikation på telefonen som åbner en fuldskærms version af Firefox browseren, samt en applikation som giver adgang til alle de installerede programmer på telefonen i et eller flere vinduer. Det betyder at man kan have f.eks. sin adressebog, email og kalender fra telefonen åben og samtidig have adgang til internettet i en fuld internetbrowser. Multimedia dock’en gør det nemt at koble Atrix til dit TV via en HDMI udgang, og at vise billeder og afspille HD materiale i helt op til 1080p. Det dog ikke alt hvad den kan. Via USB porte kan man tilslutte et tastatur og mus og som med netbook dock’en bruge Atrix som en mini computer, blot med almindeligt tastatur, mus og skærm.


Det lyder jo alt sammen meget interessant og lovende, men min første tanke på messen var – har man ikke set dette før. For 2 år siden, på CES, brugte jeg en del tid på Celio’s stand for at tale med dem om deres Redfly produkt, et tastatur og skærm i mini format med indbygget bluetooth som skulle fungere som supplement til en Palm Treo eller en Windows Mobile telefon.
Celio Redfly
En af de nye ting de viste på deres stand, dengang, var en slags dock som man tilsluttede et tastatur, en mus og skærm til, og som så via bluetooth koble den sammen med sin Windows Mobile telefon. Lyder det bekendt? Celio havde ikke meget succes med deres produkt og jeg tror aldrig deres dock kom i produktion. De er dog stadig på markedet og Redfly virker i dag også til Blackberry telefoner, men om deres mangel på succes grunder i at de valgte at satse på Windows Mobile eller at kunderne ikke er klar til denne formfaktor er noget Motorola forhåbentligt har kigget på.


Grund ideen er nu ellers god nok. Jeg har i rigtigt mange år drømt om kun, at skulle bære rundt på en enhed, der var lille nok til at man kunne bruge den som mobiltelefon, og som når man kom på kontoret eller hjem kunne sættes i en dock og bruges som ens PC.
HTC Shift
I mine tanker var enheden nok mere bygget som HTC’s Shift, med to processorer og to operativsystemer, som delte et fælles lager så dokumenter kunne bruges på tværs af platforme. Dette er dog ikke længere nødvendig da de mobile processorer er blevet så kraftige at brugeroplevelsen selv ved høje opløsninger er helt i top, samt at Android tilbyder en fleksibilitet som gør stort set alle opgaver mulige at løse. Det er lige netop det som Motorola Atrix gør brug af, ved at lave en mobil terminal som i størrelse minder om de andre SmartPhones på markedet, men som har processor og grafik kræfter som er på linje med en mellemstor NetBook. Nu bliver Atrix ikke en PC når man dock’er den. Den bliver højst til en Android enhed med en ultra høj opløsning og en fuld skærms browser, men er det i virkeligheden så slemt. Man har adgang til alle sine normale Android apps, med den tilførte luksus af at have et fuldstørrelse tastatur og touchpad. Der ud over har man en fuld version af Firefox. Hvad kan man så med blot en browser. Jo, hvis man skal tro Google og deres Chrome NetBook operativsystem, som faktisk ikke andet end en browser og en masse genveje, så er en browser mere end rigeligt til alle ens daglige opgaver.
Google Chrome NetBook OS
Så hvis Google mener de kan hvorfor så ikke også Motorola. For at kunne få den fulde glæde af nettet skal ting som Flash og Java være på plads, men jeg mener at kunne huske at Atrix Firefox browseren har helt styr på dette.


Motorola Atrix bliver altså højst en NetBook og ikke en fuld fungerende bærbar eller stationær. Det betyder også at den nok mest er til privat brug da den ikke vil blive lukket ind på ret mange firma netværk. Med mindre man bruger et lille trick, som en Citrix eller VMware klient. Flere og flere virksomheder er flyttet helt over på virtuelle arbejdspladser eller tilbyder dem til deres medarbejdere som supplement til deres normale PC, f.eks. så de kan komme på hjemmefra via deres privat PC. Både VMware og Citrix klienter findes til Android, men er normalt noget begrænset i deres brug grundet mobil terminalernes små skærme. Men med Atrix docket har man en ordenlig skærm og tastetur/mus og kunne så koble sig på sin firma arbejdsplads, på kontoret via WiFi eller på farten via den indbyggede 4G.


Så selv om Motorola Atrix ved første øjekast virker som gammel vin på nye flasker så har udviklingen gjort den noget mere brugbar end Redfly produktet, som faktisk kun er nogen få år gammel. Lige nu er der stadig tvivl om hvorvidt Atrix kommer til Danmark. Den version jeg så på CES var med 4G (den amerikanske version) og den virker ikke i Europa. Dog kan man håbe at Motorola laver en EU venlig version, da Motorola Atrix helt sikkert er en spændende nyhed, med muligheder og potentialet for at sætte en ny standard for hvad en mobil kan bruges til.


Jeg har endelig fået testet Motorola Atrik, du finder min test her, http://faaborgs.blogspot.com/2011/09/motorola-atrix-test-og-tanker.html

Microsoft og Nokia samarbejdet - Det helt rigtige valg


Fredag den 11. februar 2011 vil sandsynligvis blive husket som en afgørende dag i mobil historien. Det var dagen hvor Microsoft og Nokia annoncerede deres samarbejde omkring brugen af Windows Phone 7 (WP7) på Nokias SmartPhones. Der er dog ikke tale om en envejs aftale, Microsoft får som del af aftale adgang til Nokias kort (Ovi Maps), apps store (Ovi Marked) og store erfaring med at tilpasse styresystemer til mange forskellige lokale forhold. Alt dette og så selvfølgelig, ikke at forglemme, adgang til Nokias enorme kundebase som trods alt stadig er betragtelig og meget loyal.

Jeg har i mange år været en stor fan af Nokia og fulgt dem meget tæt. Dog er Nokia ligesom gået i stå med deres Symbian platform, som ikke formåede at følge med iOS og Android og derfor ikke leverede den brugeroplevelse som man kan finde på de konkurrerende systemer. Da Nokia annoncerede N900 som var baseret på Maemo var der rigtigt mange der så frem til at Nokia ville skifte Symbian ud med Maemo på deres high-end mobiler. Da Intel meddelte at de ville indgå i samarbejde med Nokia om at tage Maemo videre så systemet kunne køre på netbooks, tablets og mobiler steg forventningerne endnu mere. MeeGo, som blev det nye navn for Maemo, bar som projektet aldrig nogen mobile frugter og man venter i dag stadig på at se den første mobil fra Nokia som er baseret på MeeGo. Så ind fra højre uden nogen egentlig forvarsel kommer så nyheden om at Nokia nu har valgt Windows Phone 7 som standard operativsystem til deres SmartPhones. Det har mildest talt skabt oprør i Symbian og MeeGo udvilker miljøer og vil komme til at have en afgørende betydning for begge systemers fremtid. Nokia har sagt at de vil fortsætte med at producerer mobiler baseret på Symbian nogen år endnu, samt fortsætte udviklingen af systemet. Intel har samtidig sagt at de fortsat støtter MeeGo som operativsystem og vil fortsætte udviklingen af MeeGo på alle tre platforme. Jeg vil dog ikke dvæle ved hverken Synbian eller MeeGo, men koncentrere mig om hvad WP7 beslutningen kan få af betydningen for både Nokia og Microsoft, og deres kommende fælles kunder.

Jeg har tidligere, i indlægget Microsoft Windows Phone 7 – oplevelser ved brug til daglige rutiner, beskrevet mine oplevelser med Windows Phone 7. Jeg konkludere her at WP7 er et mobilt operativsystem med et stort potentiale, men som det fremstår i dag mangler flere ting for at kunne konkurrere med iOS og Android. En af de største mangler er kvaliteten af de apps som findes til WP7. Der er rent faktisk overraskende mange til rådighed, men de virker hurtigt sat sammen og integrerer ikke ordenligt med de smarte funktioner der findes i WP7. Det interessant er nu om Nokia har de elementer der kan bringe WP7 op på siden og måske forbi dens nærmeste konkurrenter. Det absolut vigtigste som Nokia bringer til WP7 er en kæmpe udvikler styrke. De har udviklere siddende som har bygget ikke blot et, men to mobile operativsystemer op mere eller mindre fra bunden og de ved hvad der skal til for at skabe et fuldt fungerende mobilt økosystem. Der ud over har Nokia en stor base af 3. parts udviklere som trofast i mange år har støttet Symbian og senest Maemo. De skal selvfølgelig overbevises om at Windows Phone 7 er værd at skifte til, men alene Nokias potentielle salgs styrke burde være nok til at få mange af dem til at følge med. Det betyder, at ikke nok med at Nokia selv kan udfylde mange af de mindre huller der er i dag i WP7, de også tiltrække rigtigt mange interessante 3. parts udviklere. Der ud over vil de sikre Microsoft afgang til et af de absolut bedste gratis navigations løsninger i verden, og Microsoft kan med et slag nå op og forbi Android på navigation, et rigtigt vigtigt salgsargument når kunden skal vælge mobil terminal.

Kunderne bliver nok de største vindere ved dette samarbejde. Der vil meget snart være tre ligeværdige mobile økosystemer, Apples iOS, Googles Android og Microsofts Windows Phone 7. Både Google og Microsoft vil fortsat have flere mobilproducenter som bruger deres operativsystemer, og deres indbyrdes kamp for at tiltrække kunder vil sikre en måske endnu hurtigere udvikling og introduktion af nye funktioner. Kigger man på Android mobilterminaler i dag så er de faktisk meget ens. Der er ikke meget der adskiller en Samsung Galaxy S, LG Optimus 2X, Motorola Atrix, SonyEricsson Ace og HTC Desire S, når man kigger på bruger oplevelsen. De er da forskellige, men det er faktisk kun HTC som har formået at bringe nogen egentligt anderledes til Android med deres Sense UI. Med WP7 på konkurrence højde med Android vil det være muligt for flere af disse producenter at tilbyde en anderledes oplevelse til deres kunder og på den måde skabe et lagt mere interessant udvalg at mobiler. Alt sammen til fordel for kunderne.

Med valget af Windows Phone 7 kan Nokia med et snuptag bringe sig tilbage ind i kampen med Samsung, HTC og Motorola på SmartPhone siden. Nokia har i dag rigtigt gode mobiler på hardware siden, og jeg kunne nemt forstille mig, at de med en mindre design opdatering kunne sætte C7, N8 og E7 på gaden med WP7 inden for meget kort tid. Faktisk så ligner de mock-ups Nokia selv har vist, af et muligt Nokia WP7 produkt, Nokia C7 en hel del.



Hvis de var i stand til at gøre dette allerede i slutningen af 2011, så giver det dem 6 - 8 måneder til at hjælpe Microsoft med at opdaterer og udbygge WP7 oplevelsen. Det kunne betyde et sundt udbud at nye spændende WP7 mobil terminaler, hvis HTC, Samsung og LG samtidig vælger at lege med, til julesalget. Det ville være noget jeg personligt ville se frem til. Jeg må erkende at jeg savner at se en rigtigt fed Nokia mobil derude. Nokia har været gode til at sætte standarden for byggekvalitet, kamera kvalitet og formfaktor design. Det ville være rart at få dette tilbage.

Nokia, jeg byder jer velkommen tilbage i kampen og gælder mig til igen at møde jer derude.
Microsoft få nu det bedste ud at dette samarbejde og lad være med af spolere det som I har for vane med de mobil samarbejder I tidligere har haft. Dette er jeres store chance for at komme med ind i kampen.
Held og lykke begge to.

tirsdag den 15. februar 2011

Microsoft Windows Phone 7 – oplevelser ved brug til de daglige rutiner

Windows Phone 7 (WP7) har været på markedet i knap et år nu. Det har dog aldrig fået nogen stor succes i Danmark da Microsoft har valgt ikke at lave en dansk oversættelse, samt at der ikke findes dansk tastatur og ordbog. Disse ting er ganske enkelt ting som skal være på plads i et operativsystem, hvis det skal have en chance i Danmark. Jeg følte dog at tiden var kommet til at få en fornemmelse af hvordan WP7 fungerede i den virkelige verden og for at tage et kik på hvor langt fra en potential succes Microsoft egentligt er. Timeingen kunne ikke have været bedre, men det viste jeg ikke da jeg startede testen, mere om hvorfor i slutningen af artiklen.


HTC har venligst lånt mig deres WP7 model, HTC Mozart, som jeg har brugt som min primære mobil i omkring en uges tid. HTC Mozart har været beskrevet og testet et utal af steder, så jeg vil ikke bruge så meget tid på hardware siden, men primært fokusere på Windows Phone 7 operativsystemet. Jeg vil dog lige indskyde af HTC Mozart et lækkert stykke hardware, med rigtigt god bygge kvalitet og stort set perfekt afvejning mellem størrelse og vægt. Altså en HTC mobil i den kvalitet som man er kommet at forvente fra HTC.


Med Windows Phone 7 har Microsoft taget et stort skridt væk fra den gamle kendte Windows Mobile, som specielt HTC har støttet op om i mange år, og sat bruger oplevelsen i første række. De har lånt voldsomt fra deres, i Danmark stort set ukendte, MP3 afspiller Zune og det har ingen skade været til. Det er lykkedes Microsoft at lave et mobilt operativsystem som er nemt at gå til, reagerer som brugeren ville forvente og som virker hurtigt og gennemtænkt. Alt er dog ikke fryd og gammen, men det er alt i alt lykkedes dem ganske pænt, når man tænker på at dette system ’kun’ er et år gammelt. Der blev også kommenteret på mange mangler og fejl i både Appels iOS og Android da de rundede deres første år. Nå, men lad os tage et kig på hvordan man som bruger oplever den første tid med Windows Phone.


Opstarten og opsætningen af WP7 er meget lig det man kender fra andre SmartPhones. Man er rimeligt hurtigt igennem opsætningen af land, sprog, tidszone og mobiloperatør. Som skrevet er det ikke muligt at vælge dansk som sprog, men du kan angive at du befinder dig i Danmark så dato, tid og tegnsætning bliver korrekt. Den kender også de danske mobiloperatører så her er heller ikke nogen egentlig hindring. Efter dette er på plads møder man den første fælde. Det er blevet tid at indtaste sit Live id og bruger man det man eventuelt har i forvejen så bliver telefonen låst på ’Danmark’ og alle muligheder for brugen af Markedspladsen, Xbox Live og rent faktisk også ting som videoer (også dem du selv optager) og musik, bliver fjernet. Dette gør mobilen meget lidt interessant, da alt man så har adgang til er tale, sms, email og web. Dette er selvfølgeligt hvad mange mennesker bruger deres mobil til, men har man brugt penge på at købe en SmartPhone så må den også gerne levere på ’Smart’ siden. Derfor brug ikke et normalt Live id, men opret et nyt hvor du angiver dit oprindelses land til England eller Tyskland. Sætter man så WP7 mobilen op med det, er der fuld adgang til alle de spændende dele af operativsystemet. Derefter er man igennem opsætningen og bliver budt velkommen til Windows Phone 7’s hjemmeskærm som er bygget op at en lang række ‘tiles’, eller fliser på dansk, som hver dækker over et program eller funktion. Disse fliser kan enten være aktive og blive opdateret med indhold, eller inaktive og blot indeholde navnet på det program det åbner eller eventuelt og så et programikon. De aktive fliser virker rigtigt godt. De formår at give et hurtigt og godt overblik over f.eks. kommende kalender aftaler, eller hvor mange ulæste email man har liggende. Ved at arbejde med fliserne og gør dem aktive er det lykkedes at skabe en overskuelig hjemmeskærm som minder om en kloning af hvad Apple og Android levere. Nem adgang til de tilgængelige informationer og programmer uden at man ender i et widget helvede som det kan ske med Android. Listen af fliser kan være så lang som man måtte ønske, og stort set alt kan ligges ud på hjemmeskærmen som en flise. En anden generel bruger funktion i WP7 er det at flytte skærmen ud til venstre for at få adgang til flere funktioner. Gør man det fra hjemmeskærmen så få man en komplette liste over programmer på mobilen. I email applikationen sorterer et skub af skærmen til venstre, på ulæste eller markerede mails.


Det som gjorde Windows Mobile i stand til at leve så længe som det rent faktisk gjorde var den fantastiske integration med Microsoft Exchange server (Outlook). Den har selvfølgeligt overlevet overgangen til WP7 og bliver helt sikkert også en af de afgørende faktorer når man i fremtiden skal vælge mellem iOS, Android og Windows Phone 7. Specielt er styringen af kalenderen langt bedre end på iOS eller Android. Det er muligt at indkalde møder med flere deltagere, flytte rundt på møde som har deltagere og selvfølgeligt accepterer indkaldelser fra andre og fra indkaldelsen se om der er eventuelle konflikter. På email siden er både iOS og Android rigtigt godt med, men en ting gør WP7 bedre, nemlig når man skal have fat i mail som er flyttet væk fra Indbakken. Alle foldere er tilgængelige og kan manuelt synkroniseres så mailen kan findes frem igen. På kalender siden er det muligt at integrere flere kalendere så man har sin Outlook, Google og eventuelt sin Live kalender samlet i et overblik. Noget som er voldsomt forbedret i WP7 er Office delen. Ud over at de 3 gamle appikationer, Word, Excel og PowerPoint har fået et dramatisk facelift er der nu adgang til 2 nye typer dokumenter, nemlig OneNote og SharePoint. Det er muligt ikke blot at læse dokumenter i alle formater, men også at redigere i dem. Kontaktlisten er lige som resten også blevet opdateret og det er nu muligt at synkroniserer sine kontakter med deres Facebook profil, og fra kontaktlisten at få direkte adgang til sine Facebook nyheder.


Det er lykkedes Microsoft at få imponerende mange apps ind i deres Markedsplads på trods af den korte tid WP7 har været på markedet. Man finder stort set alle de mest populære apps fra iPhone og Android verden. Jeg installerede Twitter, Facebook , Amazon Kindle, YouTube og FourSquare for at teste nogen af de mest kendte tjenester. Det er i den her sammenhæng vigtigt at nævne at WP7 er et singletasking system, og det betyder at der kun køre en app ad gangen. Det mærker man specielt når man starter en app op. Det tager længere tid end jeg er vant til, da man altid skal starte forfra. Under Android, som er et multitasking system, lukkes apps ikke helt ned, men kører videre i baggrunden, og lukkes først helt ned når der er mangel på hukommelse. Det giver ofte en langt kortere starttid for de mest brugte apps. Dette bliver gjort værre af at alle de apps jeg prøvede er 100% afhængige af netværksadgang og her oplevede jeg at WP7 virker langsommere end det jeg  har set på andre SmartPhone platforme. Det er ikke noget jeg som sådan har målt på, men jeg oplever at det tager tydeligt længere tid at hente en lokation i FourSquare og derefter checket ind. Det behøver ikke udelukkende at være netværks kommunikationen som sløver oplevelsen ned, men kan også være det faktum at FourSquare ikke kan få lov til at arbejde videre i baggrunden medens den venter på bruger input. En anden ting som jeg oplevede meget tydelig var at alle de apps jeg prøvede virkede som om de var lavet lidt hurtigt og at der ikke rigtigt var brugt tid på at integrerer dem ordenligt i WP7. Mange af de smarte grundfunktioner som man finder i Windows Phone 7 er ikke rigtigt kommet med ind i de afprøvede apps og muligheden for at aktiverer fliserne på hjemmeskærme er heller ikke blevet brugt. Der er ingen tvivl om at en SmartPhone platforms succes afhænger rigtigt meget af de apps der er tilgængelig. Selvfølgeligt skal grund systemet være i orden, men det er apps der gør platformen personlig. Microsoft har sikret at mange af de kendte apps er tilgængelig, men der er stadig langt lang vej at gå før de tilbyder den samme oplevelse som på andre SmartPhone systemer.


Lige som Apple har valgt at iTunes er den eneste måde at flytte noget som helst mellem iPhone og ens PC så har Microsoft valgt at Zune softwaren er eneste kommunikationsvej hvis billeder, video eller musik skal flyttes frem og tilbage. Der er altså ikke nogen USB modus indbygget, der er ikke lavet plads til microSD kort og det er ikke muligt selv at navigerer rundt i de filer som er på mobilen, da WP7 ikke har en filhåndtering. Det gør brugen af WP7 meget brugervenlig og meget sikker, men er langt fra en optimal løsning. Det er et af mine personligt største anke punkter ved iOS og derfor kommer jeg heller aldrig til at syntes om WP7’s løsning. Jeg sætter pris på den frihed det giver at man selv kan bestemme hvad der skal flyttes ud af mobilen og hvad der skal ligges ind på mobilen, uden at skulle spørge Zune eller iTunes om lov først. Der er dog rigtigt mange som kan leve med dette, se blot hvor mange iPhone brugere der er, så selv om jeg ikke kan lide den måde at gøre tingene på, forventer jeg ikke at det bliver en stor hindring for Windows Phone 7’s udbredelse.

Der er lige endnu en oplevelse jeg mener skal med her. Noget tyder på at Windows Phone 7 har problemer med at netværksforbindelsen skifter mellem mobil adgang og WiFi. I hvert fald oplevede jeg den først dag jeg bruget mobilen at jeg hele tiden mistede forbindelsen til Live serveren og derfor ikke kunne bruge Markedspladsen og Video & Musik delen af WP7, og var nød til at genstarte mobilen for igen af få forbindelse. Jeg valgte at slukke for WiFi dag 2 og havde ingen problemer med mistet forbindelse til Live serveren. De sidste par dage har mobilen kørt udelukkende via WiFi og igen har jeg ikke oplevet det jeg så den første dag. Faktisk bringer fejlen minder fra mine første forsøg med Windows Mobile, for mange år siden, som rent faktisk havde samme problem dengang - genbrug af for meget kode Microsoft?



På trods af flere små fejl og mangler så er min total oplevelse af Windows Phone 7 positiv. Der er helt sikkert meget at gøre før Microsoft har et økosystem som kan måle sig med iOS og Android. Dog ligger rigtigt meget af arbejdet hos apps udviklerne, da min vurdering er at grund systemet egentligt tilbyder de muligheder for man kan forvente at et moderne SmartPhone operativsystem. Det betyder at der er håb for Microsofts mobile styresystem for der er allerede rigtigt mange udviklere som udvikler til WP7 og Microsoft er verdenskendte for deres udviklingsværktøjer som gør det til en relativ simpel sag for udviklere at skifte til en Microsoft platform. Samtidig forlyder det at der inden for de næste 6 måneder kommer en større opgradering af Windows Phone 7 som bringer nogen af de elementære ting som systemet mangler, som multitasking, cut/paste og integration af flere sociale platforme. Og så er der det jeg nævnte i min introduktion om timingen af min test. Efter jeg havde testet på WP7 i en uges tid annoncerede Microsoft og Nokia at de har indledt et partnerskab om at gøre WP7 til det alt dominerende styresystem på Nokias SmartPhones. Det er en betydelig fjer i hatten for Windows Phone 7, da Nokia stadig har et enormt marked at arbejde med og mere eller mindre med et snuptag kan gøre WP7 kæmpe stort. Jeg er helt sikker på at dette netop er det der skal til for at overbevise udviklere om at det er investeringen værd at bringe deres apps til Windows Phone 7, og på den måde sikre WP7 endnu mere succes. Så på flere måder så tegner det lyst for Microsoft og deres Windows Phone SmartPhone styresystem


Update: Læs min artikkel om Microsoft og Nokia samarbejdet
Update: Læs også min test af Windows Phone 7.5 Mango

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...