3D virtuelle verdner - Dit nye kontor, klasseværelse eller mødelokale

Virtuelt møde i Second Life

Alpha World

Jeg har interesseret mig for grafiske 3D baserede virtuelle verdner i en del år og fik det første rigtige kig på hvad disse virtuelle universer kunne blive til da Alpha World åbnede deres døre tilbage i 1995. Jeg brugte en del tid i Alpha World, men da det krævede at man byggede alt selv og det ikke var muligt at handle objekter blev det ved kiggeriet. Jeg kunne se et potentiale, men Alpha Worlds var, når man kogte det ned, mest et avanceret chat univers hvor kreative mennesker kunne bygge hus og have.
I 1998 åbnede There, en 3D verden med langt flottere grafik end den man havde i Alpha World og med muligheden for at handle og bytte objekter. 

There

There havde desuden indbygget en række fysiske love som gjorde det muligt at bygge biler, både og fly og bruge dem som transportmiddel. Med den flottere grafik, bedre styring og den simple handel, voksede There hurtigt og blev den foretrukne 3D virtuelle verden. MTV byggede sågar flere verdner baseret på There’s grafiske motor så deres seere kunne mødes og chatte med hinanden.



I 2003 åbnede den 3D virtuelle verden som langt de fleste mennesker nok kender, nemlig Second Life. Second Life var fra starten tænkt som et komplet økosystem, hvor det var muligt at købe og eje jordområder eller hele ø’er. Objekter man kreerede tilhørte brugeren og brugeren kunne vælge at give objekter væk eller sælge dem for den valuta der bruges i Second Life, L$. Så i modsætning til både Alpha World og There så tilbyder Second Life muligheden for i langt højere grad at skabe sig et alternativ liv, med social samvær, forretning og underholdning. Jeg havde min entre i Second Life tilbage i 2005 og kort efter købte jeg en del jord og byggede huse og lejligheder på det. Jeg satte en annonce i det lokale Second Life marked og begyndte at leje ejendommene ud. Så i en periode på knap et år var jeg en ægte virtuel bolighaj. Det var absolut ikke noget man blev rig af, men det finansierede da alle mine aktiviteter og omkostninger til Second Life i perioden. Jeg logger stadig ind i Second Life ind i mellem, men mine dage som virtuel forretningsmand er slut. Linden Labs, firmaet bag Second Life, valgte at åbne koden til deres Viewer og gøre det muligt for andre at forbedre koden og lave alternative klienter. Dette skete samtidig med at flere forskellige tiltag forsøgte sig med at bygge open source alternativer til Second Life.

OSGrid

I 2007 fødes et ambitøst projekt, OpenSimulator, som er en komplet server løsning bygget på dot.net/mono platformen, der er kompatibel med Second Life Viewer protokollen. OpenSimulator giver mulighed for at drive sin helt egen personlige virtuelle verden. Mulighederne er mange, man kan vælge at bygge sin egen lukkede verden, eller koble sin verden sammen med andre i et fællesskab. Temmelig hurtigt voksede denne alternative verden sig stor og specielt et fællesskab blev populært, OSGrid. OSGrid er i dag den største samling af privat, og i nogen grad kommercielt drevne OpenSimulator verdner. Lige nu findes der omkring 6.800 verdner, eller grid’s som de egentligt hedder, og omkring 64.000 brugere. Dette er lave tal sammenholdt med Second Life, men ganske imponerende når man tænker på at det faktisk kræve at man sætter sin egen server op for at kunne være med. Der findes flere fællesskaber, men de fleste er noget mindre. Der ud over findes der sandsynligvis massere af lukkede private servere. Grunden til at man ikke kender til det egentlige antal af verdner baseret på OpenSimulator er netop systemets åbne struktur. Der er ikke noget officiel opsamlings sted for verdner og på den måde minder en OpenSiulator verden om en hjemmeside. Kender man ikke dens www adresse er den meget svær at finde og i OpenSimulator universet findes der endnu ingen Google. Hyperica.com forsøger, gennem frivillig tilmelding, at skabe et overblik over de verdner som er tilgængelige. Både dem som kræver at man opretter sig og dem man kan rejse til fra andre verdner.

3D virtuelle verdner har altså været tilgængelig i mange år og det er nu også muligt selv at drive sin egen virtuelle verden. Spørgsmålet består dog, hvad skal man bruge det til? For rigtigt mange som ikke har prøvet det, og en del som har, virker det blot som endnu en måde at hænge ud med andre mennesker i et univers hvor man ikke behøver at være sig selv. Det henleder mange på tanker om en hel række underlødige ting som helst skal foregå bag lukkede døre eller med gardinerne rullet ned. Der er dog i høj grad en lang række ting som disse virtuelle verdner kan hjælpe med til både i undervisnings og virksomheds sammenhæng.

Målet med de 3D virtuelle verdner er at samle folk fra forskellige fysiske steder på et sted, altså lidt i lighed med et videomøde. Alt efter hvad behovet er, kunne en virtuel verden altså tilbyde et klasselokale, et auditorium, et mødelokale, et demo rum, et træningslokale eller et område som en gruppe mennesker skal arbejde i, men som endnu ikke er færdigbygget i virkeligheden. Mulighederne er uendelige og effekten af at bruge virtuelle verdner til at løse ovenstående opgaver er langt bedre en telefon-, web- og i nogen tilfælde videomøder. Et andet scenarie som kunne give mening er i en virksomhed hvor en stor del af medarbejderstaben arbejder fra fjernlokationer. Her møder alle medarbejder i deres virtuelle stor rums kontor og via deres avatar i det virtuelle kontor kan de andre se om de snakker i telefon, arbejder på deres computer eller er væk fra deres skrivebord. Denne oplevelse af tilstedeværelse giver en høj grad af sammenhold selv om medarbejderne i nogen tilfælde kun meget sjældent mødes i virkeligheden. Der er også flere undersøgelser der viser at deltagernes opmærksomhed ved et møde i et 3D virtuelt mødelokale er langt højere end et tilsvarende møde via telefon eller web opkobling. Oplevelsen af tilstedeværelse virker altså positivt på deltagerens opmærksomhed.


Der er dog flere svagheder som skal overkommes før bruges af 3D virtuelle verdner for alvor bliver taget på agendaen i virksomheder verden over, noget som de af jer der har prøvet at koble sig på Second Life, eller et OpenSimulator grid, vil kunne nikke genkendende til. Første udfordring er at adgang kræver en klient installeret på din PC. Dette er der en del virksomheder der ikke tillader og at få IT afdelingen overbevist om at tage en af de mange OpenSimulator kompatible Viewere ind i deres support base er et helt andet og lige så stort problem. Klienten kræver desuden en del grafik kraft for at virke, heller ikke noget en business PC er kendt for. Slutteligt kræver det hul i virksomheden firewall for at komme ud og få fat i de grids man nu ønsker at koble sig på, med alle de sikkerheds spørgsmål det rejser. Har man så fået Vieweren installeret og alt det andet på plads, så kan man til at lære at navigere sin avatar rundt i landskabet/mødelokalet. For dem som er vant til at spille First Person Shooter spil så virker det hele rimeligt velkendt, men til dem som ikke har den erfaring kan indlæringskurven godt være stejl. Ikke nok med det, så vil de fleste opleve at deres avatar er helt standard, læs - meget grim, og ønsket om at få et personligt præ vil meget hurtigt melde sig. Det at skaffe sig tøj, hår, ansigt og lignende kan være ganske svært hvis ikke ejeren af den virtuelle verden har sikret sig at der er rigeligt med udstyr til rådighed der hvor man starter. Noget ikke ret mange har på plads. Det er selvfølgeligt muligt at rejse ud i den store virtuelle verden og finde mange af de ting man skal bruge, men her vil de fleste for lang tid siden være stået af. For at i møde komme mange af disse udfordringer arbejder flere, inkl. Linden Labs, på at udvikle en web baseret Viewer, som funger i en helt almindelig browser. Det vil gøre adgangen for brugere i en virksomhed enkel og de web baserede løsninger jeg har set sikre også at der er en række predifineret udseende at vælge fra. Samtidig vil styringen også være mere i stil med hvad de fleste kender og forventer

Virtuelle verdner har et kæmpe potentiale og med web baserede klient løsninger lige rundt om hjørnet vil jeg tro at der ikke går lang tid før møder, undervisning og træning i 3D virtuelle lokaler og lokaliteter er en helt almindelige aktivitet. Så vel mødt i det nye cyberspace.

HTC Flyer - En anderledes og spændende tablet

HTC Flyer 7" tablet

Det er nu ved at være en god måned siden jeg første gang åbnede æsken med HTC’s første tablet, HTC Flyer. Jeg har siden brugt Flyer’en som min primære tablet og har haft mulighed for at teste den i en lang række forskellige situationer. Der er en ting som gøre Flyer’en helt speciel i forhold til de andre tablets på markedet. Det er ikke, at det er en 7” enhed eller at den kommer med Android 2.3 installeret. Det som gør Flyer’en speciel er den medfølgende pen. Pennen er noget som brugere af PDA’er vil kunne huske, men det er ved at være en del år siden de sidst har være populære. Jeg tror den seneste terminal jeg kan huske med pen er min N900. HTC har dog valgt at bringe den tilbage og med god grund. Inden vi kigger nærmere på denne spændende satsning vil jeg lige tage et kig på hvordan HTC har valgt at sætte Flyer’en sammen.

HTC har valgt at lave en tablet med en 7” skærm, bygget i HTC efterhånden velkendte design. Den minder faktisk rigtigt meget om HTC Sensation i form, blot forstørret op med en faktor to. Skærmen har en opløsning på 1024 x 600 og enheden drives af en 1,5 GHz Snapdragon CPU, så der skulle være kræfter nok til den nye spændende Sense 3.0 brugerfalde, hvis 3D del også får støtte af den indbyggede 3D grafiske processor. På forsiden af enheden er der 2 sæt kapacitive taster, som lyser op alt efter om du holder enheden vandret eller lodret. Meget smart tiltag, men det begrænser brugen af Flyer’en til kun to sider, ikke et stort problem, men blot lidt ærgerligt. Der er en tænd sluk knap på toppen sammen med et hovedtelefon stik og en volumen kontrol på højre siden. USB stikket i bunden af enheden er ikke standard, men en HTC variation over microUSB. Standard stik er altid at foretrække, men på den anden side er ikke standard stik på Android tablets ved at være normen. HTC Flyer kommer med både WiFi og 3g indbygget så der er aldrig mangel på forbindelse. På kamera fronten har HTC Flyer to kameraer. Et på bagsiden som har en opløsning på 5 MP og et på fronten med 1,3 MP. Ingen af dem vinder nogen kvalitets pris, men at tage billeder med en tablet vil også være en niche aktivitet. Front kameraet er godt nok til video chat uden på nogen måde at være prangende. Vægten lander på 420g, hvilket gør Flyer’en til den tungest af de tre primære 7” tablets (HTC Flyer - 420g, Samsung Galaxy Tab 7” - 380g og RIM PlayBook - 400g). Brugs tiden og standby tiden på HTC Flyer virker kortere end flere af de andre tablets jeg har testet. Jeg har ikke gennemført nogen videnskabelig test på dette, men kan se at den skal lades noget oftere end de to andre tablets jeg har i huset, en Galaxy Tab 7” og en iPad 1. Slutteligt er der pennen. Den virker uafhængigt af den normale touch skærm, hvilket har helt klare fordele, men også giver nogen lidt spøjse bruger oplevelser, men mere om det lidt senere.

HTC Flyer er født med den seneste version af Sense som er nået til version 3.0, samme version som findes på HTC Sensation. Sense er HTC’s brugerflade tilpasning af Android og med version 3 er der kommet endnu en række spændende forbedringer til den oprindelige ide. Sense ligger oven på Android 2.3 og altså ikke Googles tablet tilpassede version af Android som hedder version 3. Rygterne vil vide at dette har været en nødvendighed, da Android 3 lige nu ikke kan køre på tablets med en lavere opløsning end de 1280 x 800 som 10” modellerne bruger. Udfordringen er dog ikke så stor da HTC har sikret at de mest brugte apps; kontakter, mail og kalender, er opdateret til at udnytte den fulde opløsningen på Flyer’en, og derfor minder rigtigt meget om de samme apps under Android version 3. Det ændre dog ikke på at HTC Flyer føles langt mere som en stor mobil, end en egentlig tablet. Dette var samme oplevelse jeg have med Samsung Galaxy Tab 7”, så om dette skyldes deres 7”skærm eller det faktum de begge bruger et mobil OS må tiden vise. HTC Flyer skulle dog få Android 3 når version 3.2 kommer, som understøtter den lavere opløsning og Flyer’ens SnapDragon CPU.

Pennen, som er det der virkeligt får HTC Flyer til at skille sig ud fra flokken, er en digitizer pen, hvor selve digitizer laget er bygget ind i den berøringsfølsomme skærm. Det betyder at pennen ikke virker på den berøringsfølsomme del af skærmen og derfor ikke kan bruges til at navigerer Android med. Digitizer delen kræver derfor speciel skrevet software for at virke. HTC leverer tre stykker software som har indbygget pen understøttelse. De tre apps er, Noter, Reader og PDFreader. Note er en Evernote kompatibelt note app. Det er muligt at skrive med pennen, bruge det virtuelle tastatur, mikrofonen eller kameraet som input enheder. Reader er en ebook læser app, som giver mulighed for at markere tekst med pennen og tilføje egens egne noter i den bog man er ved at læse. PDFreader tillader læseren at tage notater direkte i en PDF fil med pennen og gemme notaterne i PDF filen så de kan ses på andre enheder. Jeg har bruge Noter og PDFreader en del i min test af HTC Flyer og begge virker helt efter hensigten. Jeg har ikke verdens flotteste håndskrift og derfor har pen input aldrig rigtigt været mig, men det er smart at kunne lave noter på den PDF fil og kunne sende de noter man har lavet videre sammen med den originale PDF. I Noter ender jeg ofte med at bruge det virtuelle tastatur til indtastning, da min håndskrift simpelthen fylder for meget på siden til at være praktisk. På trods af de mange kræfter Flyer’en kommer med så er der faktisk lidt forsinkelse på det man tegner med pennen og det virker som om det fylder rigtigt meget i hukommelsen, for laver man et par sider med håndskrift i Noter, så tager det uforholdsmæssigt meget tid senere at hente den side ind igen. En anden ting man meget hurtigt ligger mærke til er at pennen ikke virker til normalt Android input. Hvis man trykker på skærmen med pennen i en ikke pen understøttende app, laver Flyer’en en skærm kopi som man så kan tegne oven på, og senere gemme som et billede, og selv om dette er smart så giver det en del forvirring når man bruger pennen. Hvis man er i Reader app’en og netop har lavet en markering af noget tekst med pennen og skal videre til næste sider, vil det logiske være at bruge pennen til at bladre med, men dette virker ikke. Man skal bruge fingeren til dette. Det giver en masse skiften frem og tilbage mellem pen og finger, som ikke ligefrem hjælper bruger oplevelsen. Alt dette er med til at trække ned på pen oplevelsen, men ikke nok til at få brugeren til helt at droppe pennen. For folk med behov for håndskreven input vil HTC Flyer langt hen af vejen tilbyde en meget brugbar løsning.

De tilpasninger som HTC har lavet på Sense og de medfølgende apps til Flyer’en gør at den kommer til at fremstå som en meget komplet og helstøbt enhed. Den står stærkt i kampen mod de andre Android tablets og den medfølgende pen vil gøre den specielt interessant for folk med behov for en alternativ input form. Hvis din interesse udelukkende går på en 7” tablet så er den originale Samsung Galaxy Tab stadig et kig værd. Den seneste opdatering bringer den op på samme Android platform som HTC Flyer og selv om den har en svagere processor, leverer den stadig en ganske fin oplevelse. Lige nu er der en prisforskel på 1.300,-, mellem Galaxy Tab 7” og HTC Flyer, så det er prisen for nyeste processor, lækkert design og en pen, men hvis du gerne vi have en tablet som har personlighed i sit design og som tilbyder dig muligheden for at bruge en pen til at tage noter med, så er HTC Flyer lige noget for dig. Sense 3.0 giver en best-in-class brugeroplevelse og tilbyder en lang række widgets som dækker stort set alle de mangler der i den originale Android. Den formidable integration mellem sociale tjenester HTC har indbygget i Sense gør det legende let at følge sine kontakter og venner på tværs af netværk og optimeringen af mail, kontakt og kalender apps til Flyer’en giver en oplevelse af at have langt mere plads på skærmen end de 7” egentligt giver. HTC Flyer har rigtigt meget at byde på og er en meget behagelig oplevelse at bruge. Jeg kunne være bange for at den er prissat lidt for højt, da man kan købe konkurrerende produkter for billigere penge, men ingen af dem kan dog tilbyde pen input.

Windows 8 in a tablet world - The love of the IT department

Windows 8 running Excel and a Twitter app

Since Windows 8 was shown at D9 about a month ago I have been wondering where it could take Microsoft and the Windows platform after its release. The way Microsoft have gone about designing Windows 8 there is no dought that they have mobility in mind. That is not surprising since they don't really have a stake in the still growing tablet marked. Tablets are hot right now and tablets are creeping in on one of Microsoft's main markets, the business market.

There are four major operating systems driving today's tablets. iOS is by far the biggest followed by a distant second, Android. The two others are QNX - RIM PlayBook, and WebOS - HP TouchPad. Mabye with the exception of QNX the available tablet OS’s do not have the security build in to let them become an integrated part of almost any larger corporate network. This is a constant annoyance for both the employee and the IT department. The employee sees the advantages of the tablet in a corporate setting and often brings their own iPad’s to work. That puts pressure on the IT department to open up the corporate network to allow the iPad to be used beyond the standard mail and calender sync. This in turn forces the IT department to either open up the network to an insecure and non manageable tablet OS or disappoint a large part of the work force. Neither is very good for any company in the long run.

Windows 8 is build on the Windows 7 platform and have an added layer that is inspired by the Metro interface from Windows Phone. If you were to put Windows 8 on hardware, like say the Asus Transformer with a quad core ARM processor, you would have a perfectly fine tablet, that could easily be used as a notebook on your corporate network. Due to the Metro interface on top it will give you the ease of use that you expect from a tablet, but with the deep integration that is known from Windows.

But are Apple, Google, RIM or HP really going to let Microsoft get in the tablet game that easy? Well Apple does not seem to want to address the needs of the corporate market. They seem to be content with making a great product, mainly for the retail market. Google is all about the cloud, and while this might be the future, there is still a lot of companies that do not want to move their data to cloud just yet. RIM have a good hold on the corporate market, but their phones are starting to look outdated and compared to the latest iPhone or Android phone it just looks like RIM is at the end of their rope. The PlayBook is build on a different OS than the phones and it does not have the securities and deep integration that the BlackBerry OS have. WebOS might be a fine OS, but with the lack of products and apps out there I do not see how is can ever become a real thread to Windows.

So that brings us back to Windows 8. The more I look at it, and the more I look at what type of hardware will be available when Windows 8 hits the markets, the more I see the logic in what Windows 8 is going to be. With Windows 8 Microsoft is not going for the retail market, but they are betting that with the promise of a Windows 7 compatible platform, with a Windows Phone like user interface, the IT departments around the world will embrace Windows 8, and start supplying the corporate work force with Windows 8 based hardware.

With Windows Phone getting the full support from Nokia, and other of the top hardware builders in the market today, and companies like Asus and Acer already promising to build tablets, and everybody else building notebooks, with Windows 8, Microsoft is about to have an ecosystem that is going to be very strong an look very appealing to the corporate players. They will have the mail, calendar and collaboration platform of choice. They will have the apps to make the Metro interface, both on Windows Phone an Windows 8, look interesting enough to bring the average user in. They will, like they have done in the past, make sure that they offer just enough to grab the focus of the IT departments, while still putting enough focus on fun and games to keep the retail market happy. I believe that with Windows 8, Microsoft might just have done it again.