fredag den 27. maj 2011

ASUS 'PadFone' - En mobil tablet drøm (Opdateret)



Rygterne svirer voldsomt om, hvad det helt nøjagtigt er Asus har tænkt sig at offentligøre mandag på Computex 2011 i Taipei. Der er meget er kunne tyde på at Asus måske er på vej til at opfylde alle de ønsker jeg fremsatte i min artikel, Mobilen til alle dine behov - En drøm som måske kan blive virkelighed. De har allerede lanceret deres tablet / netbook kombo, Asus Eee Pad Transformer og det ser ud til at de nu er på vej med en mobil / tablet kombo, Asus PadFone. Spekulationerne går på at Asus vil lancere en mobil som kan dockes i en tilhørende tablet dock. Hvis denne tablet dock så også bliver gjort kompatibel med deres Transformer tastatur dock så begynder det for alvor at ligne noget. Det giver brugeren en mobil som kan dockes i en tablet når der er behov for en større skærm, til læsning eller video, og den kan så yderligere dockes i en tastatur dock hvis der skal skrives mail eller længere dokumenter.

Opdatering
Et tydeligere billeder af den kommende Asus PadFone, eller hvad den nu kommer til at hedde, er dukket op. Det viser tydeligt de 4 softtaster i bunden, hvilket tydeligt indikerer at der er tale om en Gingerbread baseret mobil og ikke en Honeycomb version. Dette er lidt ærgerligt da mobilen i tablet docken så ikke giver den optimale tablet oplevelse som fås med Honeycomb. Man kan blot håbe at Asus åbner op for muligheden af en opgradering i fremtiden. Den fremtidige version af Android Ice Cream Sandwich burde være det optimale OS for en mobil af denne type, da det indeholder det bedste fra Gingerbread og Honeycomb, men vi har jo set hvordan det er muligt at få den mobile brugeflade frem i Honeycomb, så...

Vi får dog nok alle de ubesvarede spørgsmål besvaret i morgen (tidlig her i Europa), når Asus afslører den på Computex.

Opdatering 2
Så er den officiel og du kan læse meget mere om den her, Asus PadFone

Opdatering 3 (14. november 2011)
Android 4 er offentliggjort og det sætter nyt lys på Asus PadFone, jeg tager et frisk kig på den her


Source: Engadget

mandag den 23. maj 2011

Et kig i krystalkuglen - Tablet markedet de næste par år


Maj måned har været en aktiv måned når det kommer til slags forecast på tablet siden. Gartner har lavet et forecast fordelt på operativsystem og Jefferies har fordelt deres forecast på producenter. For 2011 er der pæn enighed om hvor mange tablets der skal sælges, nemlig mellem 70 og 75 millioner enheder. Der er faktisk også pæn enighed om at iPad kommer til at stå for omkring 60% af det samlede marked med mellem 45 og 48 millioner solgte enheder.

Uenigheden opstår når det kommer til det forventede salg af Android og de andre tablet OS’er. Jefferies har høje forventninger til Android, med et samlet salg på 25 millioner enheder, men efterlader ikke RIM (QNX) eller HP (WebOS) mange chancer. Salget her forventes at lande på 1 og 2 millioner respektive. Gartner forventer ikke at Android når helt så højt op. De venter et salg på 14 millioner enheder. De tror langt mere på QNX og WebOS, med et salg på 4 og 3 millioner respektive. Det betyder i Jefferies vurdering at Android tablets kommer til at stå for 34% af det samlede marked og resten står for de sidste knap 6%. Gartner der i mod mener at Android kun vil tage 20% af tablet markedet i år, og at RIM og HP, sammen med mindre OS’er som Meego, vil tage knap 12% af markedet.

Den vigtige pointe her er, alle forventer at Apple får seriøs konkurrence allerede i år, tallene for næste år kommer vi til lige om lidt. Salget af iPad’s vil fortsat eksplodere i forhold til sidste år (salget i 2010 landede på 15 millioner iPad’s), men salget af alternative tablets tager også fart. Konkurrencen kommer dog fra en lang række producenter, som hver især ikke får en særlig stor markedsandel (Samsung forventes at blive vinderen på Android), og selv i de mest optimistisk forecast kan ingen enkelt producent, de næste mange år, kommer op på siden af Apple. Meget tegner til at Apples satsning med iPad har virket og det godt 1 – 1½ års forspring de har til alle andre konkurrenter kommer til at give dem et enormt salgs forspring 2 – 5 år ud i fremtiden.

En anden interessant konflikt mellem de to forecast er deres uenighed omkring QNX og WebOS succes. Begge efterlader dem ikke mange chancer i forhold til Android, men de satser forskelligt. Jefferies holder på HP’s WebOS som vinderen og de forventer at det vil have et samlet salg næste år på 9 millioner enheder. Gartner holder der i mod på RIM’s QNX, og der i deres krystalkugle at de sælger 7 millioner enheder næste år. Personligt har jeg selv prøvet RIM’s PlayBook som kører QNX, på CES i år, og oplevede den som både brugervenlig og hurtig. Den er faktisk kommet på markedet og er blevet testet af flere. En test som virkede meget overbevisende finder du i denne artikel fra Carrypad. HP’s TouchPad, som køre WebOS, er endnu ikke frigivet og selv om der findes en del anmeldelser af den på nettet så er det næste umuligt at sige noget om hvordan den performer før den endelige version lander her i løbet af sommeren. Mine penge er på RIM PlayBook da RIM, med deres BlackBerry mobiler, har godt fat i de mobile kunder. Samtidig er PlayBook en 7” tablet og dem er der ikke for mange af lige nu og jeg tror stadig meget på den formfaktor til den professionelle bruger. HP TouchPad kan dog overraske. HP har en kæmpe marketings motor til at presse den ud med, men de har tidligere ikke haft succes med produkter på det mobile marked.

Kigger vi ind i 2012, med hjælp fra Jefferies og Gartner så stiger Apples salg af iPads til mellem 65 og 69 millioner enheder. Salget af Android baseret tablets er der dog kæmpe uenighed om. Jefferies forventer at det lander på 72 millioner enheder, og derved overstiger iPad salget. Medens Gartner kun tror på et samlet salg på 26 millioner Android tablets. Jefferies forventer også at det samlede tablet marked bliver noget større i 2012, end det Gartner forcaster. En forskel på ikke mindre en 50 millioner enheder. En vigtig detalje som Jefferies hænder sig i er at Amazon forventes at lancerer en Android tablet i slutningen af i år, og de forventer at den får så meget succes at den sælger ikke mindre end 9 millioner enheder i 2012. Til sammenligning kan det siges at de forventer at Samsung, som den største Android tablet producent, for et samlet salg på 12 millioner enheder.

Jeg håber at de får ret i at Android tablets allerede fra i år kan give iPad’en noget seriøs konkurrence. Der er behov for, og plads til, konkurrerende produkter på tablet markedet. Der er ingen tvivl om at Apple med iPad’en gør det meget nemt at komme i gang, men der findes rigtigt mange som ikke behøver en babysitter tablet, som er klar til at udnytte platformen til endnu mere end hvad Apple mener, er det rigtige, og de vil vælge en Android (eller WebOS eller QNX) baseret tablet. Se blot på mobilmarkedet hvor Android buldre frem lige nu.

Her under finder du de tal som denne artikel bygger på.


lørdag den 21. maj 2011

Samsung Galaxy Tab for Android 2.3.3 Gingerbread (Opdateret)


Samsung frigav for ca. en uges tid siden en opdatering af Android til blandt andet Galaxy Tab. Det betyder at den originale Galaxy Tab nu også får Android 2.3.3 (Gingerbread), som er standard på stort alle nye mobiler baseret på Android. Samsung har ikke lovet de store revolutioner, men version 2.3.3 af Android giver en lang række basale forbedringer som gør opdateringen yderst interessant.

Opdateringen er endnu ikke tilgængelig via Kais (Samsung's sync og opdaterings software), men kan downloades via, The Galaxy Tab Forum, sammen med en række værktøjer til at lirke den på plads. Der er ikke tale om uautoriseret hacking, da den nye firmware bliver loadet på en måde som Samsung godkender hvis der skulle komme fremtidige opdateringer via Keis. Der er dog absolut muligt at begå fejl. Så med mindre man vil prøve denne seneste firmware med det samme, så kan det anbefales at vente lidt endnu til Samsung frigiver den i Danmark via Keis.

Jeg han ikke rigtigt haft mulighed for checke om den er blevet bedre til 3D grafik, en af de ting som Samsung siger er blevet forbedre, da jeg ikke spiller på min Tab og ikke har kørt nogen benchmarks på den. Jeg har dog kunne se andre ting.

En generel hastigheds forbedring af hele system, også program afvikling. Alt virker ganske simpelt meget tjept. Skift mellem skærmene på desktoppen. Opstartstiden når en app starten, adgangen til app oversigten og scroll i denne.
Stabiliteten af enheden virker forbedret. Jeg har ikke oplevet at apps hænger eller helt crasher på samme måde som tidligere.
En række opdateringer af en række af Samsungs apps, specielt adgangen til underfoldere i email programmet. Noget jeg tidligere ikke har kunne få til at virke.
Slutteligt er tekst editering blevet meget bedre. Det er nu meget nemmere at markere tekst for at kopiere og sætte ind.

Der er dog også en række forbedringer som jeg gerne havde set været med.

Forbedret batteri levetid. En af de ting som de nye mobiler med Android 2.3.3 har gjort sig bemærket med er evnen til at holde ca. to dage på en opladning, noget der ikke tidligere har været muligt på en Android mobil. Jeg havde en forventning til at Android 2.3.3 var den primære forbedring, men noget tyder på at de nye dual core ARM CPU'er ganske enkelt bruger mindre strøm ved normalt brug.
Bedre arbejdshastighed når flere programmer kører i baggrunden. Det er måske lidt meget at forlange, men man havde dog lov at håbe på bedre udnyttelse af ældre CPU'er og den indbyggede hukommelse.
Muligheden for multi select i Samsung email app. Jeg har aldrig forstået logikken bag den lidt baglænse måde man først skal vælge hvad man vil, slette eller flytte til en anden mappe, og der efter vælge hvilke mail det vedrører.

Jeg er dog virkelig tilfreds med opgraderingen, og har faktisk kun en egentlig anke mod den. Den version jeg hentede, EU versionen, havde dansk sprog og ordbog, men af en eller anden grund ikke dansk tastatur. Håber det er med når Samsung sender den ud til os danskere på et tidspunkt, i en forhåbentlig ikke for fjern fremtid.

Opdatering 1
Opdateringen til 2.3.3 er nu ude via Kais, men som jeg kan se det er det nøjagtigt den sammen som jeg fandt på nettet. Det betyder desværre også at dansk tastatur ikke er med. Det er en skam og har betydet at jeg har valgt at skifte over til den HTC Flyer jeg har liggende. Jeg ved at man kan downloade rigtigt gode tastaturer på dansk via Market, men jeg tror blot det var tid at skifte.

torsdag den 19. maj 2011

LazyDroid Web Desktop - Fjernstyr din Android mobil

Det er meget muligt at min drøm om at kunne bruge min mobil, både som min tablet og min PC, endnu ikke er gået i opfyldelse, se min artikel Mobilen til alle dine behov - En drøm som måske kan blive virkelighed, for mere om dette emne. Det skal dog ikke holde mig fra at udforske mulighederne og i jagten på måder ar bringe min mobil og min PC tættere sammen er jeg faldet over en meget interessant app til Android.

Jeg har en meget stor del af min daglige komunikation på min mobil, men er generelt ikke interesseret i at bruge min mobil når jeg ikke er på farten. Der til er både skærm og tastatur for lille og det til trods for at min Desire Z har en ganske okay størrelse skærm og et rigtigt tastatur, ikke et on screen. Jeg vil gerne have mere af min mobil på min PC skærm. Jeg vil kunne skrive sms'er, se hvem der ringer, ringe op fra telefonbogen og tilgå de apps som ikke findes til en PC, uden at skulle fiske min mobil op fra bordet.

Lazydroid  Web Desktop er netop sådan en app. Den giver adgang til en række af mobilens funktioner via et web interface. Det er funktioner som sms, kontakter, filer, clipboard og kamera. Programmet er stadig i beta så det er forventet at endnu flere ting kommer med. Det imponerende er at alt dette gøres uden at der er krav om administrator retigheder. Har man skaffet sig administrator retigheder (root) er det også muligt at lave en remote desktop af det som sker på mobilen.

Jeg giver i denne video en gennemgang af hvordan man sætter Lazydroid Web Desktop op, og giver en kort demo af dens muligheder.







Du kan downloade Lazydroid Web Desktop fra Android Marked her https://market.android.com/details?id=com.MarcelloAlbano.LazyDroidServer&feature=search_result
Samt følge med i udviklingen af LazyDroid Web Desktop her, http://lazydroid.mobile.itechcon.it/

Acer C20 Pico Projektor - Præsentationer i lomme format

Acer C20 Pico Projekter
Jeg har haft muligheden for at lege lidt med Acer's C20 pico projektor og jeg må sige at jeg er imponeret over at det rent faktisk er muligt at bygge en så kompakt projektor der rent faktisk kan bruges til noget. Jeg så de første af typen pico projektorer på CES tilbage i 2009 hvor de var det helt store hit. Det var dog begrænset hvad de kunne bruges til da lysstyrken slet ikke var kraftig nok til kommercielt brug. Der er tydeligvis sket en del siden da, for trods min skepsis så leverer den her faktisk varen.

Nu vokser træerne ikke ind i himlen og Acer C20 kommer aldrig til at erstatte en normal projektor, men forstil dig en situation hvor der sidder en lille gruppe mennesker i et lokale og skal se noget på den sammen skærm. I stedet for at sidde på nakken af hinanden for at se på den ene 15" bærbare skærm, så kan alle blive siddende og få det hele med i 22" til 32" (den maksimale størrelse er 66", men det kræver et rimeligt mørkt lokale) selv i et lokale med almindelig belysning. Acer C20 er lille, let og nem at bruge. Den kan ligge i tasken og være klar til brug på få sekunder. Den holder ca. 1 time på en opladning, men strømforsyningen er ikke voldsom stor og kan nemt tages med rundt, ellers kan den faktisk lades via USB porten, eventuelt fra en PC.

Jeg lavet en video, som gennemgår tilslutninger, giver en kort gennemgang af brugerfladen og viser et par realistiske situationer med data fra en PC.



mandag den 9. maj 2011

Trådløs udendørs Rock - Creative Sound Blaster Wireless Rock


Jeg har fået adgang til at teste Creatives interessante udendørs højtaler, Creative Sound Blaster Wireless Rock. Det er en kraftig mono højttaler pakket ind i en regnafvisende materiale og udformet som en stor sten. Det lyder en anelse vandvidigt, men det giver faktisk rigtig god mening. Højttaleren tilsluttes en Creatives Sound Blaster X-FI Wirelsess transmitter, en USB enhed som er tilsluttet ens PC, og som sender alt lyd fra den PC ud trådløst. X-FI Wireless har eksisteret i en del år efterhånden, men er stadig en høj kvalitets måde at sende lyd rundt i hjemmet på. Der findes en række højtaler og modtager enheder allerede, og nu er der så kommet en til haven.

Creative Wireless Rock kommer med et genopladelig batteri som holder til ca. 6 timers musik. Tilslutningen er nemt, man trykker på connect på transmitteren og på connect på selve højttaleren og der er hul igennem. Lyd kvaliteten er overraskende god, selv når der spilles højt. Stiller man højttaleren lidt smart på terrassen er det ikke et problem at spille hele terrassen op og sikkert også et godt stykke af haven. Der er har ikke været et ordenligt regnvejr i den periode jeg har testet højttaleren, så jeg kan ikke bekræfte påstanden om at den kan tåle stort set alt slags vejr, men bygge teknikken og kvaliteten tyder på at den vil kunne klare det meste.

Jeg mener at dette system er en rigtigt godt bud på en terrasse højttaler og det at man tilslutter den til sin PC med Creative X-FI sikre at det er nemt og at lydkvaliteten er i orden. Desuden giver tilslutningen til PC'en mulighed for at afspille alle typer musik. Lige fra CD'er over radio, til downloadet eller streaming musik. Med denne Creative X-FI højttaler er der budt op til terrasse Rock.

UPDATE: Creative fortæller mig at de arbejder på en Bluetooth version af Creative Wireless Rock. Om der bliver tale om en version med begge muligheder eller en version blot med Bluetooth står ikke helt klart, men under alle omstændigheder bliver der åbnet op for musik på mobiler eller tablets i det fri.

torsdag den 5. maj 2011

Mobilen til alle dine behov - En drøm som måske kan blive virkelighed

Motorola Atrix kommer tæt på, men mangler stadig noget


Jeg har i rigtigt mange år, efterhånden, ledt efter en mobil enhed som ville kunne fungerer, som både min mobil og min personlige PC, og også meget gerne arbejds PC. En enhed som kunne skalerer sin hastighed således at den ville give mig 2 - 3 dages normal brug som mobil, og når den blev tilsluttet en dock ville kunne arbejde som en mellem kraftig bærbar, eller notebook. Da jeg startede med at lege med ideen om sådan en enhed sidst i 90’erne, var det en umulighed at rumme den grad af skalerbarhed i en processor og min drømme enhed måtte nødvendigvis være bygget over 2 CPU’er. Jeg forestillede mig at man i mobil tilstanden ville køre Windows Mobile og når man så skiftede til fuld bærbar tilstand så startede den en almindelig Windows op.

Hvad ville sådan en enhed have givet mig dengang? Jeg ville for det første kun skulle bære rundt på en enhed, i stedet for den mobil, den PDA og det bluetooth tastatur som jeg slæbte med rundt, for ikke at tale om den min MP3 afspille og min USB stick. Enheden ville også have givet mig adgang til alle mine filer uanset hvor jeg var, i en tid hvor det at være på nettet, mobilt, ikke blot var dyrt, men ualmindeligt langsomt.

Spørgsmålet er så hvorfor jeg i dag, hvor vi skriver 2011, skriver om mine IT drømme fra de sene 90’ere? Hvis jeg tager et kig i min taske i dag, så virker der ikke som om der reelt er sket en forbedring. Jeg har fortsat en PC til mit arbejde, den er dog bærbar og derfor har jeg i teorien alle mine data med mig rundt. En Windows PC er dog så længe om at starte op at mine arbejdsdata forbliver teoretisk tilgængelig, når jeg er på farten. Jeg har fortsat en mobil, den er blevet langt smartere og har et indbygget tastetur, så her har jeg sparet lidt. Den holder dog så kort på en opladning at jeg har måtte tilføje et ekstra batteri til min taske. Der ligger fortsat en USB stick i tasken, da det stadig er den nemmeste måde at flytte meget store filer, hunderede af MB, mellem hjemme PC’en og arbejds PC’en. Så selv om PC’er er blevet bærbare og mobilen smart så er der faktisk ikke rigtigt reduceret i antal enheder i min arbejdstaske over de sidste 15 år. Jeg har heller ikke mine data samlet et sted, selv om det i dag er blevet noget nemmere, hvis man virkeligt vil det. Så jeg drømmer faktisk stadig om at få en mobil enhed som kan bruges som PC når den bliver docket til et tastatur og en skærm.

Da jeg på CES i år så Motorola Atrix, læs mere om den i min artikel, Motorola Atrix - Gammel vin på nye flasker, var jeg sikker på at jeg havde fundet lige netop den enhed jeg havde kigget efter. En smartphone med massere kræfter og en god stor skærm, en netbook-agtig dock, samt en dock hvor der kunne tilsluttes normalt tastatur, mus og skærm. Jeg skal med det samme sige, at jeg endnu ikke har prøvet den, men rigtigt mange test af Atrix’en syntes dog at fortælle historien om en telefon med utilstrækkelig og defekt software, en netbook dock af en noget tvivlsom kvalitet og en browser oplevelse som ligge langt fra den oplevelse som man forventer at en fuld PC browser. Alt sammen ting som desværre nok er med til at sikre at denne mobil løsning ikke bliver den kæmpe succes som den burde være blevet. Den indeholder nemlig den helt rigtige tankegang i forhold til at skabe den ultra mobile arbejdsplads, uagtet om det er til privaten, arbejde eller en kombination af begge.

Uanset om Motorola lykkedes med deres Atrix eller ej, så har jeg langt fra opgivet håbet om at nogen en dag laver min drømme enhed. Der er nemlig flere ting som er begyndt a pege i retningen af at den type enhed, som min drømme enhed er, vil kunne blive almindeligt tilgængeligt inden for 3 - 5 år.

En af de første indikation af, at der er et reelt behov for produkter af denne type kom for knap et år siden. Da skrev Joshua Topolsky (@joshuatopolsky), der den gang var chefredaktør på teknologi sitet Engadget, artiklen A modest proposal: the Continuous Client. Her beskriver han ønsket om en sammenhæng mellem de enheder han bruger således det bliver muligt, automatisk at fortsætte med at læse en hjemmeside selv om man skifter fra PC til tablet eller mobil. At det var muligt at flytte en IM samtale på samme måde og at programmerne på tværs af enhederne konstant er opmærksomme på hvor langt man er kommet med at læse RSS feeds, Twitter feeds eller lignede. Artiklen er skrevet som en konsekvens af, at det endnu ikke er lykkedes at producerer en enhed som ret faktisk overflødiggøre behovet for at skifte mellem enheder og er en tydelig indikation af at IT professionelle, lige nu, og helt sikkert også normale konsumenter i en ikke så fjern fremtid, har et brænde ønske om at have oplevelsen af en sammenhængende enhed. Personligt håber jeg på at løsningen ikke skal findes i software, men materialiserer sig i form af at stykke hardware. Jeg er dog også helt klar over at en producent ikke kan lave en enhed som alle vil elske og som alle vil bruge. Joshua Topolsky tanker vise derfor også behovet for at bevægelsesfrihed skal indbygges i fremtiden operativsystemer. Jeg håber i lytter Microsoft, Google og Apple.

Den anden ting er af teknisk karakter. Her er taler om en række interessante tiltag på processor side, hvor mobil CPU producenterne arbejder på at få langt mere regnekraft i deres lavt strøm forbrugende CPU’er og Intel kæmper med at producere deres processorer i versioner som bruger langt mindre strøm end vi er vant til fra en traditionel desktop/bærbar CPU. Mobil processor producenterne har brug for at deres CPU’er fortsat kan køre med et meget lavt strømforbrug nå mobilen ikke bruges. Det betyder at der arbejdes på at gøre dem i stand til at gå fra lav hastig og meget lavt strømforbrug til meget højhastighed uden at det koster alt for meget på batteritiden. Intel har fortsat brug for processorer som kan køre Windows platformen, men ved at hvis de skal have en bid af mobil/tablet kagen skal deres processorer kunne fungere ved et langt lavere strømforbrug end det de bruger i dag. Intel arbejder derfor på at få deres CPU’er og den infrastruktur der ligger omkring dem til, at bruge langt mindre strøm når de ikke arbejder eller går i dale. De arbejder altså begge med at skabe en processor type som kan skalerer fra meget lavt strømforbrug til meget høj ydelse, alt sammen med fokus på at maksimere batteritiden på den mobile enhed. Dette er en udvikling som Steve 'Chippy' Paine (@chippy), ejer af UMPCportal, har skrevet en del om de sidste par måneder og seneste i artiklen, High Dynamic Range Computing. Hans fokus ligger meget på behovene hos den IT professionelle, men langt det meste af det han skrive om kunne langt hen af vejen også være til stor gavn for den private forbruger.

Muligheden for at kunne bruge sin mobil som grundelementet i alle de enheder man har virker utroligt oplagt. Mobilen ligger altid i lommen og indeholder alle de informationer man generer som både privat person og i forbindelse med sit arbejde. Som tilbehør til sin mobil har man så købt en tablet dock til, når man har brug for en større skærm, en netbook dock til, når man har brug for at skrive meget og en multimedia dock til, når der skal spilles musik, ses film eller billeder. Den egentligte opgave her er i virkeligheden at skabe en standard for hvordan forbindelsen mellem mobilen og de forskellige docks skal være. Motorola har jo vist at det er praktisk og kommercielt muligt at bygge en mobilt økosystem op af denne type. Ideen er helt rigtigt, nu skal man blot blive enige, noget der nok, hvis det nogen siden sker, kommer til at tage alt for lang tid. Motorola har allerede været ude og sige, at de vil indbygge dock porten i alle deres kommende high-end mobiler og udvikle flere forskellige kvaliteter af deres netbook dock. LG, Samsung, HTC og SonyEricsson lyt godt efter. Det her er muligheder som rigtigt mange kunder ønsker. Sæt jer nu sammen og få lavet de nødvendige standarder, vi er mange som venter spændt.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...