fredag den 27. maj 2011

ASUS 'PadFone' - En mobil tablet drøm (Opdateret)



Rygterne svirer voldsomt om, hvad det helt nøjagtigt er Asus har tænkt sig at offentligøre mandag på Computex 2011 i Taipei. Der er meget er kunne tyde på at Asus måske er på vej til at opfylde alle de ønsker jeg fremsatte i min artikel, Mobilen til alle dine behov - En drøm som måske kan blive virkelighed. De har allerede lanceret deres tablet / netbook kombo, Asus Eee Pad Transformer og det ser ud til at de nu er på vej med en mobil / tablet kombo, Asus PadFone. Spekulationerne går på at Asus vil lancere en mobil som kan dockes i en tilhørende tablet dock. Hvis denne tablet dock så også bliver gjort kompatibel med deres Transformer tastatur dock så begynder det for alvor at ligne noget. Det giver brugeren en mobil som kan dockes i en tablet når der er behov for en større skærm, til læsning eller video, og den kan så yderligere dockes i en tastatur dock hvis der skal skrives mail eller længere dokumenter.

Opdatering
Et tydeligere billeder af den kommende Asus PadFone, eller hvad den nu kommer til at hedde, er dukket op. Det viser tydeligt de 4 softtaster i bunden, hvilket tydeligt indikerer at der er tale om en Gingerbread baseret mobil og ikke en Honeycomb version. Dette er lidt ærgerligt da mobilen i tablet docken så ikke giver den optimale tablet oplevelse som fås med Honeycomb. Man kan blot håbe at Asus åbner op for muligheden af en opgradering i fremtiden. Den fremtidige version af Android Ice Cream Sandwich burde være det optimale OS for en mobil af denne type, da det indeholder det bedste fra Gingerbread og Honeycomb, men vi har jo set hvordan det er muligt at få den mobile brugeflade frem i Honeycomb, så...

Vi får dog nok alle de ubesvarede spørgsmål besvaret i morgen (tidlig her i Europa), når Asus afslører den på Computex.

Opdatering 2
Så er den officiel og du kan læse meget mere om den her, Asus PadFone

Opdatering 3 (14. november 2011)
Android 4 er offentliggjort og det sætter nyt lys på Asus PadFone, jeg tager et frisk kig på den her


Source: Engadget

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...