Maj måned har været en aktiv måned når det kommer til slags forecast på tablet siden. Gartner har lavet et forecast fordelt på operativsystem og Jefferies har fordelt deres forecast på producenter. For 2011 er der pæn enighed om hvor mange tablets der skal sælges, nemlig mellem 70 og 75 millioner enheder. Der er faktisk også pæn enighed om at iPad kommer til at stå for omkring 60% af det samlede marked med mellem 45 og 48 millioner solgte enheder.
Uenigheden opstår når det kommer til det forventede salg af Android og de andre tablet OS’er. Jefferies har høje forventninger til Android, med et samlet salg på 25 millioner enheder, men efterlader ikke RIM (QNX) eller HP (WebOS) mange chancer. Salget her forventes at lande på 1 og 2 millioner respektive. Gartner forventer ikke at Android når helt så højt op. De venter et salg på 14 millioner enheder. De tror langt mere på QNX og WebOS, med et salg på 4 og 3 millioner respektive. Det betyder i Jefferies vurdering at Android tablets kommer til at stå for 34% af det samlede marked og resten står for de sidste knap 6%. Gartner der i mod mener at Android kun vil tage 20% af tablet markedet i år, og at RIM og HP, sammen med mindre OS’er som Meego, vil tage knap 12% af markedet.
Den vigtige pointe her er, alle forventer at Apple får seriøs konkurrence allerede i år, tallene for næste år kommer vi til lige om lidt. Salget af iPad’s vil fortsat eksplodere i forhold til sidste år (salget i 2010 landede på 15 millioner iPad’s), men salget af alternative tablets tager også fart. Konkurrencen kommer dog fra en lang række producenter, som hver især ikke får en særlig stor markedsandel (Samsung forventes at blive vinderen på Android), og selv i de mest optimistisk forecast kan ingen enkelt producent, de næste mange år, kommer op på siden af Apple. Meget tegner til at Apples satsning med iPad har virket og det godt 1 – 1½ års forspring de har til alle andre konkurrenter kommer til at give dem et enormt salgs forspring 2 – 5 år ud i fremtiden.
En anden interessant konflikt mellem de to forecast er deres uenighed omkring QNX og WebOS succes. Begge efterlader dem ikke mange chancer i forhold til Android, men de satser forskelligt. Jefferies holder på HP’s WebOS som vinderen og de forventer at det vil have et samlet salg næste år på 9 millioner enheder. Gartner holder der i mod på RIM’s QNX, og der i deres krystalkugle at de sælger 7 millioner enheder næste år. Personligt har jeg selv prøvet RIM’s PlayBook som kører QNX, på CES i år, og oplevede den som både brugervenlig og hurtig. Den er faktisk kommet på markedet og er blevet testet af flere. En test som virkede meget overbevisende finder du i denne artikel fra Carrypad. HP’s TouchPad, som køre WebOS, er endnu ikke frigivet og selv om der findes en del anmeldelser af den på nettet så er det næste umuligt at sige noget om hvordan den performer før den endelige version lander her i løbet af sommeren. Mine penge er på RIM PlayBook da RIM, med deres BlackBerry mobiler, har godt fat i de mobile kunder. Samtidig er PlayBook en 7” tablet og dem er der ikke for mange af lige nu og jeg tror stadig meget på den formfaktor til den professionelle bruger. HP TouchPad kan dog overraske. HP har en kæmpe marketings motor til at presse den ud med, men de har tidligere ikke haft succes med produkter på det mobile marked.
Kigger vi ind i 2012, med hjælp fra Jefferies og Gartner så stiger Apples salg af iPads til mellem 65 og 69 millioner enheder. Salget af Android baseret tablets er der dog kæmpe uenighed om. Jefferies forventer at det lander på 72 millioner enheder, og derved overstiger iPad salget. Medens Gartner kun tror på et samlet salg på 26 millioner Android tablets. Jefferies forventer også at det samlede tablet marked bliver noget større i 2012, end det Gartner forcaster. En forskel på ikke mindre en 50 millioner enheder. En vigtig detalje som Jefferies hænder sig i er at Amazon forventes at lancerer en Android tablet i slutningen af i år, og de forventer at den får så meget succes at den sælger ikke mindre end 9 millioner enheder i 2012. Til sammenligning kan det siges at de forventer at Samsung, som den største Android tablet producent, for et samlet salg på 12 millioner enheder.
Jeg håber at de får ret i at Android tablets allerede fra i år kan give iPad’en noget seriøs konkurrence. Der er behov for, og plads til, konkurrerende produkter på tablet markedet. Der er ingen tvivl om at Apple med iPad’en gør det meget nemt at komme i gang, men der findes rigtigt mange som ikke behøver en babysitter tablet, som er klar til at udnytte platformen til endnu mere end hvad Apple mener, er det rigtige, og de vil vælge en Android (eller WebOS eller QNX) baseret tablet. Se blot på mobilmarkedet hvor Android buldre frem lige nu.
Her under finder du de tal som denne artikel bygger på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar