torsdag den 30. juni 2011

Skype 2.0 til Android - Nu med video chat (Opdateret)

Video chat via Skype til Android


Skype lancerede i dag version 2.0 af deres Android klient. Det interessante ved denne release er at man nu endelig kan lave video chat via Skype på Android, noget jeg, og et utal af andre, har ventet meget længe på. Jeg er klar over at der findes flere apps til Android som gør dig i stand til at gennemføre en video chat på din Android mobil, men der er flere ting der gør det til noget specielt at det nu er understøttet i Skype. Skype absolut en af de største, hvis ikke den største, på voice og video chat på PC platformen. Dette betyder mange brugere og derved en større chance for at dem du kender bruger Skype allerede. Skype er også den første klient som giver mulighed for video chat på tværs af flere platforme. De har netop frigivet en iPad version som også understøtter video chat. Det betyder at det nu er muligt at gennemføre en video chat mellem en Android mobil og en iPad eller mellem en Android mobil og en PC, eller koble alle tre enheder sammen i en fælles video chat, hvis man har en premium konto hos Skype.

Der er dog en meget stor begrænsning for brugen af video chat i Skype på Android. Ind til videre virker det kun på fire modeller. Det er Google Nexus S, HTC Desire S og SonyEricsson Xperia Neo og Pro. Jeg kan ikke helt gennemskue sammenhængen mellem de understøttede modeller, bortset fra at Nexus S er oplagt, da det jo er Googles reference mobil på den seneste version af Android. De tre andre er underligere valg, da det ikke er producenternes bedst sælgende modeller og Xperia Pro endnu ikke er ude på en del markeder. Skype skriver dog at de aktivt arbejder på at aktiverer video chat på flere modeller.

Vi havde en SonyEricsson Neo liggende på kontoret så jeg kunne ikke modstå fristelsen for lige at teste kvaliteten. Jeg valgte at lave et video opkald til min arbejdes PC, da netop video chat mellem en mobil og en PC er det som jeg personligt har eftersøgt i meget lang tid. Det virkede helt uden problemer. Kvaliteten af billedet var faktisk overraskende god. Jeg snød lidt og brugte en WiFi forbindelse, men det er faktisk ikke et helt urimeligt bruger senarie. Kvaliteten i video strømmen var som man er vant fra Skype, overraskende nok var det video billedet fra PC’en som var mest pixileret, jeg havde forventet at dette ville være tilfældet med billedet fra mobilen, men det var rigtigt flot. Lyden var fin og tale gik fint igennem. Dog har man det sædvanlige problem når man bruger video chat på en mobil, man er nød til at gennemføre opkaldet på højttaler og det er langt fra optimalt. Et headset kan klart anbefales.

Skype skriver at minimumskravet for Skype 2.0 er Androids 2.1, 600 MHz og en skærm med minimum 320x240, hvilket i virkeligheden ikke rigtigt sætter de store begrænsninger. En anden ting der er værd at bemærke er at der ikke stilles krav om et front kamera. Dog er video chat på en mobil uden front kamera noget akavet. Jeg håber at Skype holdet meget hurtigt får langt flere af de populære Android mobiler med på listen, og håber på at tablets også snart får lov at komme ind i varmen.

Check Skypes blog for mere info.



Opdatering
De hårde drenge over på xdadevelopers har pillet lidt i koden til Skype 2.0 og gjort det muligt at bruge video chat på lidt flere mobiler.


Opdatering 2
Skype har nu frigivet 2.1 af Skype til Android, http://faaborgs.blogspot.com/2011/08/skype-til-android-nu-video-chat-til.html

tirsdag den 21. juni 2011

Kunder vil ikke have en tablet, de vil have en iPad

Ordne i overskriften er ikke mine, men John Paczkowski’s fra AllThingsD.com. Han skriver i sin artikel, Consumers Don’t Want Tablets, They Want iPads, om hvad han ser som den manglende efterspørgsel efter alternativer til iPad. Han læner sig i artiklen op af en undersøgelse lavet af Bernstein Research, som blandt andet indikere at 50% af de adspurgte ville vælger en Apple baseret tablet, hvis og når de skulle købe en tablet. Han går derefter i flæsket på både Android baserede tablets og også alternative skærm størrelser. Han argumenterer, igen med baggrund i undersøgelsen, at kun 15% af kunderne efterspørger 7” tablets.

Der er ingen tvivl om at han et langt stykke vej har ret. iPad’en er, lige nu, målestokken for hvad en tablet skal kunne og hvordan den skal se ud. Det er dog heller ikke så underligt da der jo stort ingen alternativer findes. Jeg er klar over at der i USA har været mellem 3 - 5 forskellige Android baserede tablets på markedet, men kun i nogen få måneder. iPad’en har nu haft over et år til at sætte standarden og skabe en opmærksomhed hos kunderne, og ikke blot Apple kunder. De android tablets der er lanceret lige nu, er alle bygget med iPad 1 i mente og ligger derfor i vægt og tykkelse noget over hvad iPad 2 kan byde på. Set med mine øjne er det først med Samsung’s Galaxy Tab 10.1 og Galaxy Tab8.9 der for alvor kommer en Android tablet på markedet som har produkt appeal nok til at trække kunderne væk fra iPad’en. For efter iPad 2 er der ikke længere blot tale om et økosystem der er velfungerende, der er også i høj grad, hvis det ikke lidt har være det hele tiden, tale om en produkt oplevelse. Her mener jeg at alle andre Android tablets har fejlet.

Hvis 50% af de adspurgte i undersøgelsen ville vælge en Apple baseret tablet, så er der 50% tilbage som ville vælge noget andet. Med et verdens marked på tablets i 2012 på mellem 100 - 150 millioner tablets, Et kig i krystalkuglen - Tablet markedet de næste par år, så er 50% en anseelig mængde tables og et marked som ikke kan ignoreres. Det er korrekt at der er temmeligt mange spillere på markedet til at tage disse 50%, men i virkeligheden er feltet ikke så stort. Der vil være 1 - 3 store spillere, her vil Samsung være en af dem, som tager en betragtelig del af de tilbageværende 50%, og en række mindre spillere, her finder vi f.eks. Asus og Acer, som tager den resterende andel. Firmaer som Acer og Asus vil kunne erobre pæne markedsandele ved at tilbyde noget anderledes. Vi ser allerede Asus gøre dette med deres Transformer, og man kan forvente at Acer vil bruge salgsprisen som deres primære våben. For alle de nævnte firmaer vil der være tale om salgstal på verdens plan mellem 5 - 35 millioner tablets i 2012, tal der er store nok til at spille med og derved kreere et alternativ til iPad’en.

Så det kan godt være at kunderne lige nu ikke tror der findes et alternativ til iPad’en, men den virkelighed vil ændre sig efterhånden som 2011 nærmer sig sin afslutning. Ikke nok med at kunderne vil begynde at se reelle produkt alternativer til iPad 2, de vil også opleve et Android økosystem som vil vokse sig bedre støt og roligt. Alene med de tiltag som Google har i støbeskeen, Google Music og Google eBooks, vil Android hurtigt kunne tilbyde meget af det som kunderne vil ønske bruge en tablet til. Der ud over vil antallet af apps, lavet til tablets, hurtigt stige nu hvor der findes egentlige Android tablets. Husk på, at de kun har være på markedet i få måneder og mange steder i Europa slet ikke er på markedet endnu.

søndag den 19. juni 2011

Chrome OS - Kan det leverer (Opdateret)

Jeg har skrevet en artikel om Chrome OS som er blevet bragt på chromebooknews.com og som også er blevet nævnt på umpcportal.com. Artiklen og den video jeg har lavet er på engelsk.

Her er den video jeg har lavet om mine oplevelser med Chrome OS.



Opdateret
Læs hvordan det gik da jeg tog ChromeOS med på farten, ChromeOS - On the road

tirsdag den 14. juni 2011

Asus Eee Pad Transformer - Anmeldelse


Jeg har brug en uges tid i selskab med Asus seneste bud på en tablet, nemlig deres Eee Pad Transformer, som leveres med den seneste version af Android, version 3.1. Dette er den seneste opdatering af Googles bud på et tablet OS. Eee Pad Transformer kommer med en række, stort set standard specs. Den er bygget med Nvidia’s Tegra 2 dual core processor i maven og har en 10,1” skærm. Den har indbygget 1 GB hukommelse og fås i en 16GB og en 32 GB version på lager siden. Den har et 1,2MP kamera på forsiden og en 5MP kamera på bagsiden og hele herligheden vejer 680g.

Kigger man kun på de tekniske detaljer så er der ikke meget der adskiller Transformeren fra Motorolas Xoom eller Acers Iconia A500. Man skal lidt dybere ned før man ser forskellene. Det som helt klart skiller Transformeren ud fra flokken, er den dock man kan købe til. Dock’en er et netbook tastatur, som når det er koblet sammen med Transformeren omdanner det hele til en lækker Android netbook. Desværre havde jeg ikke mulighed for at teste tastatur dock’en, men jeg håber at kunne vende tilbage på et senere tidspunkt med en kort opfølgning til denne artikel, hvor jeg tester dock’en.
Asus Eee Pad Transformer og tastatur dock'en
Det som jeg ligger mest mærke til ved Asus Eee Pad Transformeren er byggekvaliteten. Den virker rigtig solid, og man har en klar følelse af at have kvalitet i hånden. Skærmen fortjener også et pænt ord med på vejen. Den er klar, tydelig og lysstærk og virker godt i stort set alle lysforhold, dog med undtagelse af direkte sollys, som grundet den meget blanke overflade på skærmen, giver så meget refleksion at den er næsten ulæselig. Lyden er udemærket, når man tænker på hvor lidt plads der er til højttalere i sådan en enhed. Asus har valgt at placere højttalerene på forsiden, i modsætning til mange af de andre tablets, noget de skal have ros for. En anden ting som de skal have stor ros for er, at de som nogen af de første har frigivet en opdatering af den medfølgende Android 3.0, så man straks ved opstart får mulighed for at hente version 3.1. Dette er en klar forbedring, da version 3.1 retter en del mangler og fejl fra den første version.

Som jeg skriver i min artikel, Status på Android som Tablet OS, så er jeg fortsat meget i tvivl om 10,1” formfaktoren. Personligt syntes jeg de er lidt for store og mange af dem er også lidt for tunge (den originale iPad inklusiv), og det gør dem svære at holde i en hånd ved læsning af webside eller e-bøger. Af de tre 10,1” modeller der er firgivet lige nu, Xoom, A500 og Transformer, er Transformeren den letteste. Dette sammen med muligheden for at koble et tastatur til, gør Asus Eee Pad Transformer til det oplagte valg i 10,1” kategorien.

søndag den 12. juni 2011

Status på Android som Tablet OS

Jeg har over de sidste par måneder haft mulighed for at teste LG’s 8,9” Slate, Asus 10” Transformer (som begge er baseret på Android 3.0), Acer 10” Iconia A500 (i en sample version med Android 2.2), samt HTC’s 7” Flyer (Android 2.3). Der ud over har jeg min trofaste 7” Samsung Galaxy Tab, som jeg netop har opdateret til Andriod 2.3. Alle disse forskelige tablets har givet mig et rigtig godt billede af hvor Android tablets er lige nu og ikke mindst hvordan jeg personligt har det med 7” og 10” formfaktoren.

Android 3.0 (Honeycomb) er Googles bud på et ægte tablet os, version 3.1 er lige blevet frigivet og det er den version jeg har brugt på Asus Transformer. Google har hele tiden sagt at Android 2.x ikke er velegnet til brug på tablets, selv om Samsung og HTC faktisk har baseret deres 7” tablets netop på forskellige versioner af 2.x. Det er også helt klart min oplevelse af både Galaxy Tab og Flyer, at de fremstår mere som store mobiler end egentlige tablets. I modsætning så opleves Android 3.x som et egentligt tabet OS og bygger tydeligt på tilstedeværelsen af en stor touchskærm.

Androids største problem, lige nu, er faktisk ikke om en tablet bruger version 2.x eller 3.x af Android. Problemet opstår når en tablet har en opløsning som er større end den som er standard på mobiler, nemlig 480 x 800. Samsung Galaxy Tab og HTC Flyer har en opløsning på 1024 x 600 og LG Slate, Asus Transformer og Acer Iconia A500 har alle en skærm opløsning 1280 x 800. Da jeg oprindeligt testede Samsung Galaxy Tab, skrev jeg om hvor imponeret jeg var over at alle programmer skalerede rigtig flot til den højere opløsning, lidt i modsætning til det man så med iPhone apps på en iPad. Netop det viser sig nu at blive Android 3.x allerstørste problem. Med den rimeligt høje opløsning som en 10” tablet har, så kommer en skaleret app til at virke tom og meget kedelig at se på.

Facebook på HTC Desire Z, HTC Flyer og Asus Transformer

Tweetdeck på HTC Desire Z, HTC Flyer og Asus Transformer

Tweetdeck horisontalt

Man ser to vigtige ting på de ovenstående billeder. Det første er hvor stor forskellen egentligt er mellem de tre skærmstørrelser. Mobilen er på 3,7”, Flyeren er på 7” og Transformeren er på 10,1”. Det andet er opløsningen. Der er meget mere plads på Transformeren, og selv Flyeren kan vise en del mere end mobilen. Problemet her er, at hverken Facebook eller Tweetdeck appen er optimeret til de højere opløsninger. Så i stedet for at udnytte den mere plads på en intelligent måde, så viser de blot lidt mere af det samme og de er langt fra alene. Der findes stort set ingen apps som er optimeret til Android tablets. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, der findes en rimelig lang liste, Android HD apps, men rigtigt mange af de apps, som er populære til Andorid er endnu ikke optimeret.

Dette er et faktum som får rigtigt mange til at spørge sig selv, “hvorfor købe en Android tablet”. Man får jo egentligt ikke meget mere end man allerede har på sin mobil. Der er dog tre ting som automatisk er forbedret, enten fordi producenten har lavet en forbedret version, eller fordi de er optimeret som en del af Andrid 3.x. Det er browseren, mail og kalenderen og skal man være fair så er det også 3 meget vigtige ting, specielt for brugere af tablets. Jeg vil dog forvente at mange ville lede efter en forbedret version af Facebook, twitter, Foursquare og Evernote apps. Selv Google mangler at få en stor del af deres tjenester gjort klar til den bedre opløsning som en tablet bringer. F.eks. er Google Reader og Docs ikke optimeret og det virker faktisk som noget af en fallit erklæring.

Det bringer mig frem til en anden pointe, nemlig kampen mellem 7” og 10.1” (jeg tager ikke 8,9” med da der endnu ikke rigtigt er nogen på markedet). iPad har på en måde sat standarden for hvor stor en tablet skærm skal være. Apple iPad har en 9,7” skærm i 4:3 formfaktoren. Det giver en skærm som føles lidt som et A4 papir og sidde med. Alle de Android baserede tablets der er på markedet har 16:9 formfaktoren. Det gør dem smallere og længere end iPad’en. Det har nogen fordele, men i dagligt brug er der faktisk flest ulemper. Det er værst på på 10,1” modellerne. Hvis man holder dem vertikalt, f.eks. for at læse en webside eller en e-bog, så ligger tyngdepunktet på tableten så højt oppe at den bliver svær at holde i en hånd mere end nogen få minutter af gangen. Samtidig gør den relativt brede skærm at der ikke er ret mange apps som virker optimalt horisontalt, da de ikke er skrevet til det. Android 3.x er skrevet til primært at køre horisontalt så man kan kun håbe på at der kommer en masse apps som udnytter dette i fremtiden. Problemet er dog ikke helt så udtalt på en 7” tablet. Den mindre skærm og den lavere opløsning gør at oplevelsen bliver mere i retningen af en stor mobil og derfor ikke helt så skuffende. De bruger desuden Android 2.x og de er derfor primært rettet mod vertikalt brug, hvilket igen er med til at gøre brugeroplevelsen mere mobil-agtig. En anden fordel ved en 7” tablet er at man nemt kan nå alle tasterne på tastaturet, i vertikal stand, med sine tommelfingre. Det gør dem noget nemmere at skrive længere tekster på.

Så mit bud lige nu er. Hvis du vil have en Android tablet lige nu, så køb en Samsung Galaxy Tab 7” eller en HTC Flyer. De giver den bedste oplevelse af de apps som findes i Android Market lige nu. De er langt bedre til browsing, email og kalender arbejde end din mobil og de fleste af dine mobil apps ser faktisk bedre ud i 7”. Hvis du kan vente lidt så er jeg ikke i tvivl om at der vil komme en masse, tablet optimerede apps i løbet af de næste 3 - 6 måneder. Det vil gøre 10,1” modellerne attraktive og der er mange fordele ved 16:9 formatet, specielt når det handler om billeder og film.

Konklusionen må blive at Android endnu ikke er helt klar til tablets. Det er ikke hardwares fejl. Det er som sådan heller ikke Androids fejl. Det er mangleren på optimerede apps der er problemet. Det er klassisk hønen og ægget problemstilling. Udviklerne ønsker ikke at bruge penge på udvikling optimerede apps før der er et ordenligt marked, og Android tablet salget så uendeligt afhængig af at der findes tablet optimerede apps. Et lyspunkt for kommende Android tablet ejere er den nye strøm af 4”, og større, mobiler som kommer på markedet lige nu. De har stort set alle den nye qHD opløsning på 960 x 540. Både skærmens størrelse og opløsningen ligger op til at blive udnyttet bedre og de første tablet optimerede apps kunne ende med at blive udviklet med disse mobiler i mente.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...