HTC One X - Anmeldelse (Opdateret)

HTC One X

HTC One serie blev lanceret tilbage på MWC i februar. De første enheder kom på gaden i april måned, og jeg har sukket efter muligheden for at prøve en siden da. Heldigvis lykkedes det mig, og jeg har de sidste fire uger brugt en HTC One X som min primære mobil.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme; “Det er ét lækkert stykke hardware”. Den føles godt i hånden, ligger godt i hånden og trods dens størrelse virker helt naturlig at holde op til øret.
Det er kombinationen af formen, materialet der er brugt og det buede glas, der skaber oplevelsen af optimal vægt og kvalitet. One X indeholder stort set alle de normale knapper. Eneste overraskelse er at microUSB stikket sidder i siden og ikke i bunden. Kameralinsen er tragtformet, og er med til at sikre at mobilen ligger lige, trods den buede form, når den ligger på bordet. Forsiden er stort set kun skærm, og godt for det, men der er lige blevet plads til et frontkamera og tre hardware-knapper af den kapacitive type. Der er, desværre, ingen dedikeret kameraknap.

Magien starter dog for alvor, når One X tændes. Skærmen flyder nærmest oven på glasset, og de buede kanter på glasset er kun med til at understøtte denne følelse. Billedet står klart og tydeligt i alle former for belysning. Opsætningen af One X var enkel og helt velkendt, hvis du tidligere har haft en HTC mobil. Det varmede helt om mit hjerte, da den booted ind i Sense. Efter at have været på LG Android, LG Windows Phone og Samsung Android i det meste af et års tid føltes det på alle måder som at komme hjem igen, da gode gamle Sense viste sit velkendte HTC ur med vejrudsigt. Efter at have logget mig ind i med min HTC konto virkede det også som om enkelte elementer var husket og blev sat op som da jeg sidst brugte Sense. Det var dog langt fra det hele og der var en del manuel opsætning. Det kunne have være cool, hvis HTC havde husket, hvilke konti jeg havde brugt under Sense sidst og automatisk sat dem op. Men pyt, det var hurtigt gjort og jeg var videre.

Der var to ting, som HTC selv gjorde et stort nummer ud af, da de lancerede One serien. Det ene var lyden og det andet var kameraet. Jeg var selvfølgeligt spændt på at prøve begge dele. Lyden i HTC One serien er understøttet af Beats Audio. HTC har sammen med Beats skrevet en lyddriver, som starter hver gang, der afspilles audio på en HTC One. Dette er uanset om det er musik lagret lokalt, streamet via en app, eller det er en musikvideo afspillet fra YouTube. Det gælder dog kun, når der er tilsluttet hovedtelefoner. Jeg var til at starte med noget overvældet over lyden. Der var rigtigt meget bas, og det kræver sine hovedtelefoner at håndterer. Der er dog ingen tvivl om, at med et par gode hovedtelefoner, så er Beats Audio meget svær at undværer efter meget kort tids brug. Der er musiktyper, der ikke egner sig til Beats Audio, men det er heldigvis uhyre simpelt at slå til og fra. Et sted, hvor Beats Audio overraskede mig, var lydbøger. Det virker måske ikke oplagt, eller det gjorde det i hvert fald ikke for mig, men den ekstra bas giver oplæseren et boost og gør ordene langt nemmere at forstå og hører. Da jeg lytter rigtigt meget til lydbøger var det noget jeg satte stor pris på.

Kameraet er på mange måder vildt. Det tog mig et par forsøg før jeg havde styr over det. Det skal på ingen måde forståes negativt, nej det er faktisk meget positivt. Problemet er, at HTC One X er så hurtig til at tage et billede, at det første billede typisk ikke bliver særligt godt. Det skyldes, at det normalt tager lidt tid før udløseren på et mobilkamera virker. Derfor kompenserer brugeren automatisk ved, at der trykkes ganske lidt for tidligt. Dette straffes hårdt og kontant på One X med et billede. Det virker næsten som om billedet bliver taget før der overhoved er trykket på skærmen. Det er noget, der hurtigt bliver vane og jeg frygter for, hvad der sker med mine billeder, når jeg igen skal tilbage på en almindelig mobil. Videodelen virker på samme måde helstøbt. Muligheden for at tage et billede mens der optages video er fantastisk, og muligheden for at tage billeder fra en video, der er optaget, er endnu mere imponerende. Jeg har dog kunne erfarer, at det kræver mere end fire uger at vænne sig til de mange nye muligheder, der er i kameraet. Jeg fik dem kun brugt, fordi jeg vidste de var der og jeg ville teste, hvordan de virkede. Var One X min primære mobil over en længere periode føler jeg mig dog sikker på, at jeg ville bruge dem oftere.

HTC One X kører Android 4.0.3 og HTC har indarbejdet Sense 4 som en del af oplevelsen. Sense er i det store hele sig selv. Har du tidligere brugt en Android HTC mobil er du straks hjemme i Sense 4. Der er tydeligvis arbejdet en del med Sense 4. Langt størstedelen af rettelserne har handlet om integrationen med Android 4. HTC har valgt at rette på en del grafiske elementer i Android 4, samt at ændre lidt funktioner her og der. Totaloplevelsen er fin og giver dig en tydelig oplevelse af HTC.

Er HTC One X så udelukkende en positiv oplevelse og bør alle styrte ud og købe den uden yderligere omtanke. Nej, helt så enkelt er det ikke. Der er et par ting, der skuffer mig ved HTC One X. Et par af dem er temmelig store ting, og andre er mindre. Samlet tager de dog lidt af glansen af en ellers meget positiv oplevelse. Lad mig forklare.

Kameraet skuffer. Ikke på software siden, men på billedkvalitet. Det er ikke nødvendigvis overraskende. HTC har aldrig rigtigt kunne få styr på deres billedkvalitet. Det, der gør, at det overrasker ved One X er den enorme fokus, der har været på kamera delen fra HTC side. Ikke blot i deres præsentationer, men tydeligvis i hele udviklingsfasen. Der er blevet hældt kæmpe ressourcer i at udvikle den absolut mest avancerede kamera-software jeg endnu har brugt på en mobil. Det kan blot undre, at ingen af dem har tage et par billeder, og derefter er gået over til gruppen med ansvar for sensor og billedefterbehandling og sagt, at de lige skulle prøve igen. Nu skal det slet ikke forståes som om One X tager dårlige billeder, slet ikke. Den ligger blot under, hvad der findes på markedet allerede. Jeg tænker primært på Samsung Galaxy SII og Note, samt selvfølgeligt iPhone 4S. Alle tre, ældre modeller, tager bedre billeder. Det er super ærgelig for hele kamera-oplevelsen er rigtigt god. En anden ting jeg undrede mig over var farvegengivelsen på skærmen. Den overeksponerer farverne - primært de røde farver. Det betyder, at billeder af mennesker ser forkerte ud på One X’s skærm. Ansigter vises langt rødere end de egentligt er. Det interessante er at vises samme billede på en anden skærm er farverne helt fine. Billedet er altså taget okay, det vises blot ‘forkert’ på One X’s skærm.

Genforeningen med Sense beskrev jeg, som at komme hjem efter en lang rejse. Selv de bedste hjem har dog ting, der ikke altid er ligesom det skal være. Sense er ingen undtagelse. Da jeg havde brugt One X i ca. en uge fik jeg pludselig et gammelkendt problem. Havde jeg været inde i 3. parts apps i noget tid, f.eks. brugt Chrome browseren, og vendte tilbage til hjemmeskærmen blev jeg mødt med et spindende hjul og ingen Sense. Dette står på i mellem 20 - 30 sek. og mobilen er helt låst til Sense igen er loadet. Jeg har set dette på stort set alle HTC mobiler jeg har ejet, helt tilbage til de gode gamle Windows Mobile modeller. HTC burde have fået fjernet den fejl efterhånden. Jeg oplevede dog kun problemet nogle få gange og har ikke set det siden, heldigvis. Efter fire uger begynder Sense dog at virke omstændig og lidt tung at danse med. Mange af de ting, der var sjove i starten, virker nu blot irriterende. Brugerfladen opleves mest af alt, som værende lidt i vejen. HTC’ arbejde med Sense er prisværdigt. Jeg har altid været en stor fan. Tilpasninger som Beats Audio, den forbedrede kamera app, spændende widgets og de udvidede funktioner i kalender, mail og kontakter apps er noget jeg sætter stor pris på, og som virkeligt adskiller HTC’s produkter fra konkurrenterne. Jeg føler ikke, at HTC havde behøvet at rode så meget med Android-oplevelsen. Det skaber meget lidt merværdi, selv i salgssituationen, og på sigt er det mest af alt en plage.

Min sidste lille brok har som sådan ikke noget med One X, eller HTC at gøre, men da One X er den første mobil jeg har testet med Nvidia Tegra 3 processor bruger jeg alligevel lidt plads på det. Med intet mindre en fire kerner i en 1,5 GHz processor ville jeg forvente at alt simpelthen blot fløj afsted. Intet burde kunne stoppe sådan et powerhouse. Alligevel oplevede jeg ikke One X, som nogen fartdjævel. Den virkede mest af alt som de sidste 2 -3 mobiler jeg har testet, som alle blot var dual core mobiler. Hvor roden til dette problem ligger ved jeg ikke. Det kan lige så godt være Android som Sense 4, der er skyld i det. Jeg synes blot ,at det er synd, at en så kraftig mobil opleves som enhver anden. HTC burde have brugt flere kræfter på at skabe en oplevelse af ekstrem hurtighed, i stedet for at fylde Sense med uanvendelig 3D grafik. De skulle have arbejde mere sammen med Google og Nvidia for at sikre deres kunder en oplevelse, der var en quad-core processor værdig. Der er noget, der tyder på, at Android 4.1 hjælper en del her, men vi ved hverken hvornår den kommer til One serien og hvad Sense ender med at gøre ved den forbedre oplevelse.

Der skal dog ikke være nogen tvivl. HTC har med One X bygget en suveræn mobil. Den samlede oplevelse fra første blik til efter fire ugers brug er langt langt overvejende positiv. Personligt er hverken kamera-problemet eller Sense-udfordringerne store nok til at ødelægge oplevelsen for mig. Havde jeg købt og betalt for en HTC One X ville jeg med glæde beholde og bruge den i lang tid frem. Den har med sin suveræne skærm og enorme processor en potentiel holdbarhedstid, der sandsynligvis overstiger den normale levetid for en mobil herhjemme.

[Opdateret 28-08-2012]
Her under finder du et test billede og en kort test film.

HTC One X - Test billede

Nokia N9 - Velkommen og tak for denne gang

Nokia N9 er på rigtigt mange måde en uhyre interessant mobil. Det er den første egentlige nyskabning Nokia er kommet med i mange år. Den har en helt unik kombination af lækkert design og buet glas og så er det er den sidste i en serie af kun to modeller baseret på det styresystem, der startede sit liv, som Meamo. Nokia N900 var den første Nokia mobil som blev bygget op omkring Maemo. Senere gik Nokia i samarbejde med Intel, og Maemo blev smeltet sammen med Moblin, til det meget interessante MeeGo. Allerede dengang annoncerede Nokia at der snart ville kommen et super mobil baseret på MeeGo styresystemet. Intel kom meget hurtigt ud med MeeGo til netbooks, men tingene trak ud for Nokia. Nu er den her endelig, og jeg har haft en preview version med mig rundt de sidste 3 dage.

Lad mig understrege det igen, Nokia N9 er noget helt specielt. Brugerfalden er helt ny og er aldrig set før. Designet er helt i top og det buede glas er med til at leve det lækre design helt ind over skærmen. Enheden virker som om den er skåret ud af et stykke og selv om materialet helt sikkert er en eller anden form for metal ,så giver belægning der er brugt, oplevelsen af på samme tid, at gøre mobilen blød, robust og ikke mindst meget rar at holde i hånden. Nokia viser tydeligt med N9 af de stadig ligger helt i front når det kommer til design af mobile terminaler. Den gode oplevelse fortsætter efter man har trykket på tænd/sluk knappen, som mod sædvane sidder på siden under volumen knappen. Man mødes af nyt Nokia logo og ny opstarts musik. Opsætningen af mobilen er nytænkt dog uden at være banebrydende. Efter endt opsætning mødes man af den ene af de tre hjemme skærme som den nyeste version af MeeGo har. De tre skærme er; programmer, dato/tid og nyheder, og kørende programmer. Det virker ved første øjekast noget forvirrende, men ideen fejler faktisk ikke noget og man vender sig hurtigt til at genfinde startede programmer, i kørende programmer oversigten.

De tre hjemme skærme på N9

Efterhånden som man bruge N9 mere intenst begynder der dog at dukke mislyde op i brugerfalden. Netop som man er ved at få styr på ideen om at stryge fingeren fra kanten af skærmen og hen over for at skifte mellem de tre start skærme og for at sende kørende programmer i baggrunden, så opdager man at det ikke virker som tilbage knap inde i programmerne. Her skal man bruge en tilbage pil nederst i venstre hjørne. Problemet med det er at det i mange situationer opfordre til at bruge begge hænder i stedet for blot at kunne gøres med en hånd. Det er med til lidt at ødelægger den eller meget gennemførte navigation. Det kunne man måske lære at leve med, men jeg oplevede også flere gange at tilbage pilen ganske enkelt ikke reagerede og at der skulle flere tryk til før man fik den ønskede effekt. Der er flere mindre fejl, og det hele summerer op til en brugerflade, der har rigtigt mange ting, som den gør helt rigtigt, men som har flere irriterende fejl og mangler. Nokia har lovet at fortsætte arbejdet med MeeGo til N9 og det er der også brug for inden brugeroplevelsen er helt i vinkel.

En af de ting som Nokia er lykkedes med på deres sidste mange mobiler, ikke mindst N8, er kameraet. De har konsekvent leveret mobiler med et godt kamera. Derfor er der selvfølgeligt også store forventninger til kameraet i N9. Det er på 8 MP og kan lave video i 720p. Da jeg begyndte at tage billeder med N9 var jeg meget i tvivl om den rent faktisk havde autofokus. Den var nemlig klar til at tage billedet med det sammen og krævede ikke den vanlige tid til at justerer fokus som man har vænnet sig til fra andre mobiler. Den har dog autofokus og det må betyde at den løbende fokuserer medens man søger sit motiv. Det er smart og rigtigt brugbart når der lige skal snuppes et billede i en håndevending. Billederne er af rimelig kvalitet, men er meget langt fra N8 kvalitet. Uden at have testet det videnskabeligt så vil jeg sige at billederne ligger på linje med de andre gode smartphone kamera på markedet i dag. Video kvaliteten er dog slet ikke på omgangs højde med den 720p kvalitet der ses i dag. Billederne virker tydeligt grynede selv i klar solskin. Det er ikke godt nok, men muligvis noget der kan rettes i en kommende software opdatering.

Sample billede taget med Nokia N9

Fra 3. okt. 2011

Den mangelfuld brugerfalde og under par video kvalitet er dog ikke Nokias største problem ved N9. Deres største udfordring er, at de selv har meddelt at Nokia N9 bliver den sidste MeeGo mobil de kommer til at lancere. Det betyder at udviklerne ender med at skulle lokkes til at lave programmer til to mobiler, hvoraf en af dem, N900, stort ikke har solgt. Det er i bedste fald meget op af bakke og i virkeligheden nok fuldstændigt umuligt. Det betyder at købere af N9 skal kunne nøjes med de meget få programmer som findes til den lige nu, eller sætte deres lid til at Myriad i samarbejde med Nokia frigiver deres Alien Dalvik API. Alien Dalvik gør det muligt at afvikle Android apps på N9. Der bliver gennem Alien Dalvik ikke adgang til Android Market, men der findes flere alternative app stores så der vil ganske sikkret blive adgang til flere Android apps, hvis API’et kommer. Jeg ser dog ikke Nokia N9 blive nogen form for mainstream mobil, men i langt højere grad en mobil som købes af ultra nørden eller af mobilbrugeren som blot ønsker en lækker mobil og ikke stiller for store krav til udvalget af apps.

Nokia N9 er altså ikke en mobil for alle. Dem som vil få mest ud af den er nok dem som i sin tid købte N900. De kommer ikke til at savne det fysiske tastatur, da Nokia N9’s on-screen tastatur er et af de bedste jeg nogen sinde har prøvet. Vi andre skal nok holde os væk, da manglen på apps meget hurtigt vil komme til at virke svært begrænsende. Nokia har gjort et hæderligt arbejde med at få det basale på plads, men de tredje parts apps som er tilgængelige er alle fra udvikler miljøet omkring N900 og savner den helstøbte følelse som apps til Android eller iOS har. En god ting kan man dog tage med fra testen af N9. Nokia kan stadig lavet fedt hardware og det bliver vigtigt for dem nå de om 1 - 2 måneder lancere deres første Windows Phone mobil.

Motorola Atrix - Test og tanker (Opdateret)

Motorola Atrix dock'et i Labtop dock'en

Motorola Atrix blev vist første gang på CES 2011, det var tilbage i januar. Den blev frigivet i USA i april og nu ni måneder efter lanceringen ser det ud til at den kommer til Danmark. Jeg har fået fingre i et mobil + laptop dock sæt, og har brugt Atrix'en som min primære mobil i knap en uge. Jeg har også brugt labtop dock'en hver gang jeg ellers ville have brugt min netbook, og det sker temmelig tit. Det er ikke forbi Atrix’en ikke er tilstrækkelig, men mere fordi jeg rigtigt godt kan lide at have et tastatur til rådighed.

Motorola Atrix er en Android mobil med en 4" TFT skærm og selv om den ikke bruge det seneste inden for skærmteknologi så klare den sig faktisk ganske godt. Den er lys stærk og tydelig, den ultra høje opløsning på hele 540 x 960 punkter giver ekstra plads på skærmen og det er helt klart en fordel. I motor rummet sidder der en Nvidia Tegra2 dual core CPU på 1 GHz, så den har samme kræfter at trække på som de seneste Android tablets, og det mærkes tydeligt. Kameraet er på 5 MP, hvilket i dag er lidt til den lave side for en smartphone, men det tager rigtigt gode billeder, selv i svag belysning. Video optagelser er kniv skarpe og i op til 720p. Da Atrix blev lanceret i USA var det med Android 2.2, men den er senere blevet opgraderet til Android 2.3.4, hvilket er den version jeg har testet. Batteriet er på imponerende 1930 mAh hvilket er noget i retningen af 20% mere end en gennemsnits smartphones i dag. Dette kan også tydeligt mærkes på drift tiden, Atrix holder rent faktisk til jævn brug i en hel arbejdsdag. Alt denne hardware får faktisk ikke vægten til at svulme, Atrix'en holder sig på 135g hvilket på ingen måde er alarmerende for en 4" mobil. Slutteligt kan jeg nævne at Motorola's brugerflade hedder MOTOblur og rent faktisk ændre en del på standard Android oplevelsen. Jeg kommer tilbage til MOTOblur senere.

Sample billede taget med Motorola Atrix

Fra 28. sep. 2011

Labtop dock'en er i alt sin enkelhed et tastatur, en 11" skærm og et stort batteri. Her i dock’es Atrix'en via micro HDMI og USB portene, som sidder på siden. Når man gør dette kommer labtop docken til live, drevet af Atrix'en. Pladsen på skærmen fyldes op at to vinduer. I det ene ser du mobilens skærm og du kan bruge touchpad'en til at navigerer rundt i mobilens funktioner og installerede apps. Det andet vindue er en Firefox browser. Måden dette fungerer på at er at der i Atrix'en ligger endnu et operativsystem, kaldet Webtop, som starter op hver gang Atrix'en dockes i laptop dock'en. Webtop's primære formål er at styrer Firefox browseren, men der er også en media player indbygget som kan vise og afspille alle de video'er jeg har smidt efter den. Det betyder altså at Firefox rent faktisk kører på Atrix'en, hvilket desværre mærkes, når man er vant til at burge den på en PC. Da jeg dockede Atrix'en første gang og startede Firefox op syntes jeg den kørte noget sløvt og jeg var faktisk lidt skuffet. Efter at have brugt den i en lille uges tid, finder jeg ikke at hastigheden er så stor en udfordring. Når først Firefox er startet op loades websider faktisk rimeligt hurtigt og det faktum, at man har den fulde internet oplevelse, altså ingen mobil side og fuld flash understøttelse, gør løsningen yderst brugbar. Webtop delen er også genkendt af mobildelen, så modtager du f.eks. et link via email på Atrix’en kan du vælge at åbne det i Firefox browseren når den er docket. Det samme gælder media afspilning, når Atrix’en er docket er det også muligt at vise et billede eller afspille en film via Webtop media afspilleren. Batteriet i laptop docken bruges til både, at leverer strøm til docken og strøm til Atrix’en, som altså lades op medens den er i dock. Selve docken lades via en almindelig strømforsyning, og fuldt opladet kan du bruge dock’en i rigtigt mange timer, og når du lukker ned er Atrix’en fuldt opladet, smart. Docken har desuden to USB porte indbygget, som primært kan bruges til USB sticks, samt ekstern tastatur og mus. Jeg kunne godt have tænkt mig at der kunne tilsluttes et webcam, da der af en eller anden grund ikke er indbygget webcam i selve dock’en. Meget underligt da det efterhånden er standard selv i de helt billige netbooks. Jeg er ikke løbet ind i nogen websider som Webtop ikke kan håndterer og flash video virker fint. Dog kan der forekomme lidt hakken hvis man køre fuld skærmes med flash video i høj kvalitet. En ting jeg ikke kunne forenes med er den meget store touchpad der er indbygget. Det er selvfølgeligt rart med en ordentlig touchpad, men placeringen og størrelsen gør at mine tommelfingre konstant ender med at berøre touchpaden, når jeg skriver, og derfor flytte curseren. Det er grund til rigtigt mange skrive fejl og der af følgende frustration. En anden ting, der også er frustrerende, er Webtop’s mangel på dansk keyboard. Jeg kunne til nøds tilgive at der ikke var danske taster på det fysiske tastatur, men det er tvingende nødvendigt at kunne vælge dansk tastatur layout så æøå kommer frem når der trykkes på de korrekte taster. Når tastaturet bruges i mobildelen kan en tast holdes nede for at få alternative karakter muligheder, lige som det er normalt på touch tastaturet i Android. Dette virker bare ikke i Webtop delen og det er ikke godt nok. Da det er en mindre software ting, at lave et dansk keyboard layout vil jeg forvente at det som minimum er på plads når Motorola sender Atrix på gaden i Danmark.

Som mobil er Atrix’en noget af det hurtigste jeg endnu har prøvet. Alle dele i mobilen virker hurtigt og jeg har ikke oplevet at den på noget tidspunkt hænger fast i brugerfalden eller de apps jeg har loadet på den. Jeg har oplevet at musik kan hakke ganske lidt, men kun meget sjældent og jeg har ikke kunne gennemskue hvornår det sker. MOTOblur har fra flere sider få meget hårde kommentarer med på vejen. Jeg kan ikke helt genkende dette i min test af Atrix’en. Motorola har valget at gøre nogen ting anderledes, og det starter allerede ved opstarten. Man er nød til at oprette en konto hos Motorola for at få adgang til deres sociale app, der samler facebook, twitter, linkedin og flere opdateringer, i en nyheds strøm. Dog lever app’en ikke rigtigt op til det man kender fra andre lignende apps, og jeg valgte derfor rimeligt hurtigt at installere et alternativ. Det næste man ser er, at Motorola har valgt at bruge nogen af den ekstra plads der er på skærmen, grundet den høje opløsning, til at ligge fire apps ind i et bælte nederst som ikke kan fjernes. Det kan som sådan forekomme irriterende, men da der den samme plads tilbage til widgets som på alle andre Android mobiler, oplever jeg det ikke som et stort problem. Desuden er tre de fire apps som ligger der som standard, apps jeg aligevel ville have brugt plads til på min ‘forside’. De speciel widgets som følger med Atrix’en virker ved første øjekast temmelig kedelige, men den lidt stilistiske udformning har faktisk en årsag. Det er nemlig muligt at skalere størrelsen på alle de widgtes som Motorola har lavet, på samme måde som er blevet standard på Honeycomb (fra Android 3.1). Det er rigtigt smart tænkt og betyder at en kalender widget kan være alt, fra helt lille med kun et minimum af information op til en fuld skærm med dagsorden og mere. Det giver en frihed til at sammensætte, de op til syv hjemme skærme der er, langt mere personligt end jeg tidligere har oplevet. Jeg vil på ingen måde erklere MOTOblur for perfekt, men jeg mener på den anden siden heller ikke at den fortjener alt den kritik den har fået. Om der er sket forbedringer i forbindelse med opgraderingen til Android 2.3.4, ved jeg ikke. De fleste teste jeg har læst er blevet lavet på den oprindelige version med Android 2.2. Der er desuden et par andre ting som er værd lige at nævne. Indbygget i tænd sluk kappen i toppen af Atrix’en sidder der en fingeraftryk læser. Den bruges som erstatning for indtastning af en kode hvis der er sat lås på mobilen, f.eks. hvis der hentes mail fra en Exchange server. Det både virker helt efter hensigten og er temmelig genialt. Det er langt hurtigere at bruge end at indtaste en kode og kan gøres med en hånd. Jeg er blevet meget afhængig af denne lille detalje og får svært ved at vende mig til at skulle taste en kode ind igen, når jeg på et tidspunkt skal afleverer Atrix’en. Den anden ting er styrken på højttaler udgangen. Når der sættes hovedtelefoner til opleves forskellen ikke så stor, men sættes Atrix’en til en forstærker, eller til i bilen, er den tydeligt. Det er min holdning at Nokia sætter standarden for styring af lyd udgangen, og at Atrix’en kommer meget tæt på. Der er så god styrke på lyd udgangen at der kan spilles dejligt højt uden der behøves at skrues vildt op for f.eks. radioen i bilen. Det betyder også at tale er meget tydelig, hvilket er god hvis man lytter til podcasts eller lydbøger. På dette område er Atrix’en langt foran f.eks. HTC som ikke klare denne opgave særligt godt. En anden lidt skæg detalje omkring lyd , at Atrix’ens musik afspiller henter sangtekster til det nummer der lyttes til, hvis den kan genkende nummeret. En fiks og ganske sjov detalje.

Som mobil kan jeg varmt anbefale Motorola Atrix. Det er en meget kraftfuld mobil, med en udemærket skærm og rigtigt godt batteri som leverer noget af den bedste standby tid jeg endnu har oplevet på en Android mobil. Selv om kameraet ‘kun’ er på 5 MP så tager det gode billeder og kan nemt leverer bedre billeder end flere af de 8 MP mobil kamera jeg har testet. Video delen er også god og nyder godt at kameraets kvalitet.

Som netbook (Atrix + Labtop dock) er min vurdering lidt mere usikker. Der er ingen tvivl om at der er noget lækkert over at have sin mobil 100% integreret i ens bærbare PC. Muligheden for at have adgang til SMS, billeder og virksomheds email på en enhed med fuld tastatur gør det muligt for mig at overse, at Atrix’ens dual core 1 GHz processor faktisk ikke er kraftig nok til at trække en fuldblods internet browser. Det er ikke meget der mangler, men det er nok til at man jævnligt oplever forsinkelser i brugen af Firefox. Jeg mener ikke det ødelægger oplevelsen, og jeg er meget stor tilhænger af ideen med at have en labtop dock til sin mobil, men man skal ville denne oplevelse for kunne tilgive de små problemer den bringer med sig. Så selv om det er et meget hæderligt forsøg så er kombinationen af en Motorola Atrix og en labtop dock ikke en erstatning for en traditionel netbook. Det kommer nok til at betyde at selv om Atrix’en nemt kunne blive en populær mobil, så kommer docken nok ikke til at sælge helt så godt som man kunne have forventet. Jeg håber dog at Motorola, nu drevet af Google, holder fast i konceptet og styrker det med en kraftigere CPU (Nvidia Tegra3, quard core), giver Atrix’en lidt mere hukommelse så de kan erstatte Firefox og Webtop med ChromeOS og opdaterer labtop docken med en version med indbygget webcam og en lidt mindre touchpad. Disse opgraderinger vil bringe en Atrix med labtop dock meget tæt på et perfekte makkerpar.



Læs lidt mere om mine tanker om Atrix og ChromeOS her, How Google/Motorola could make the Atrix perfect
Læs også mere om ChromeOS her, Chrome OS - Kan det leverer

Chrome OS - Kan det leverer (Opdateret)

Jeg har skrevet en artikel om Chrome OS som er blevet bragt på chromebooknews.com og som også er blevet nævnt på umpcportal.com. Artiklen og den video jeg har lavet er på engelsk.

Her er den video jeg har lavet om mine oplevelser med Chrome OS.



Opdateret
Læs hvordan det gik da jeg tog ChromeOS med på farten, ChromeOS - On the road