lørdag den 3. februar 2018

Kryptovaluta – fup eller fakta



Kryptovaluta generelt og ikke mindst Bitcoin specifikt fik en del omtale i slutningen af 2017. Baggrunden for alt omtalen skal finde i kursen på Bitcoin. Den steg fra ca. 25.000,- for 1 Bitcoin til over 120.000,- i de sidste 3 måneder af året. Den slags stigninger vækker helt naturligt opmærksomhed, og får selv mere traditionelle medier op af stolen. Stigningen betød, at havde du købt 10 Bitcoins da de var til at betale for 2 – 3 år siden ville du have være millionær i Danske kroner i december 2017.

Konceptet kryptovaluta blev født i 2009 af en eller flere personer under synonymet Satoshi Nakamoto. Målet var at skabe en decentral valuta, der var uafhængig af bank og stat. Styringen af en kryptovaluta sker gennem en ubrydelig kæde af transaktioner kaldet en Blockchain. Blockchain ideen er genial, og har potentiale langt ud over dens brug inden for kryptovaluta. Det kommer jeg tilbage til sidst i indlægget.

Bitcoin er spændende, men er det en egentlig valuta? Den fastlåste mængde af total antal Bitcoins, den meget nørdede måde Blokchains vedligeholdes på og den voldsomme hype omkring kryptovaluta har medført, at kursen på en Bitcoin fluktuerer helt vildt. En valuta, der svinger så meget minder langt mere om en aktie, hvor forventninger og spekulationer kan føre til voldsomme svingninger. Jeg ser ikke Kryptovaluta som en gangbar betalingsform, i dens nuværende from. Uvisheden om værdien af dine Bitcoins fra dag til dag gør det alt for usikkert at have Bitcoin i sin pung til at betale for helt normale varer med.

Selv om alt dette i teorien også kan ske med traditionelle valutaer som Kronen gør det faktum, at Kronen er støttet af et lands økonomi, og den politik der ligger bag styringen af et land den generelt langt mere stabil. Regeringen og bankerne har en interesse i at holde deres valuta rimelig stabil for at gøre den brugbar som betalingsmiddel. Kryptovaluta har ikke denne sammen styring, hvilket jo netop er en af grundtankerne bag dem, men det er samtidig det, der gør kryptovaluta mindre interessant for almindelige mennesker, der ikke ønsker at investere.

Ideen om en fri og decentral valuta er som grundkoncept spændende, men jeg oplever, at de har en stærk hacker/Anonymous følelse over sig. Bitcoin har desværre også været sat i forbindelse med kriminalitet ved flere lejligheder. Der var dog mange virksomheder, der valgte at tage Bitcoin til sig som betalingsmiddel for deres produkter. Det var med til at legitimere Bitcoin i manges øjne. Dog er konstruktionen, der ligger bag en valuta som Bitcoin med til at gøre den mere til en spekulations valuta end en egentlig betalingsvaluta. De voldsomme kursstigninger i slutningen af 2017 medførte da også, at de fleste virksomheder fjernede Bitcoin som betalingsform da gebyret ved brug af Bitcoin steg i takt med kursen.

Bitcoin og de andre kryptovalutaer er helt sikkert kommet for at blive. Om de bliver ved med at opføres sig primært som et investeringsobjekt i lighed guld, eller om de falder til ro, og igen indføres som et reelt betalingsmiddel må tiden vise. Ind til da kan vi glæde os over opfindelsen af Blockchain ideen. Selv om Blockchain lige nu primært sættes i forbindelse med kryptovaluta rækker ideen om en ubrydelig, uredigerbar og decentral kæde af information lang længere. Senest har IBM og Mærsk offentliggjort lanceringen af en Blockchain til styring af containere på fragt skibe. Alle involverede parter indføre deres transaktioner på denne Blockchain, og fordi den ikke kan redigeres vil alt cargo kunne spores fra sted til sted. Dette sikre bedre styring i en decentral form formelt ikke ejet af nogen enkelt virksomhed. Jeg er sikker på, at dette kun er et af mange eksempler på kommerciel brug af Blockchain ideen. Flere banker har udvist stor interesse for Blockchain, og den sikkerhed der ligger i brugen af teknologien.

Bitcoin sammen med de tusindvis af andre kryptovalutaer er lige nu kun rigtigt interessant for spillefugle og investorer. Dette vil formodentlig forsætte med at være tilfældet i mange år endnu. Selv om Blockchain heller ikke vil være noget almindelige mennesker vil tænke meget over er jeg helt sikker på, at denne teknologi vil have langt mere indvirkning på vores daglig dag end kryptovaluta nogen sinde får. Blockchain vil i stigende grad i baggrunde sikre, at vi får vores varer til tiden, at bankerne effektivisere og måske en dag danne rygraden i en virkelig valuta.

Følg med i kursudviklingen på kryptovalutaer her, Coinbase kryptovaluta graf

Læs mere om hvad Blockchain er og hvordan det bruges her, Blockchain forklaret

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...