mandag den 29. august 2011

The Campus - En virtuel verden på en privat server

The Campus på Faaborgs OpenSim server


Da jeg skrev artiklen, 3D virtuelle verdner - Dit nye kontor, klasseværelse eller mødelokale, var jeg i gang med at rode med min egen OpenSim server og ville derfor ikke skrive om den. Den er nu endelig oppe og køre ordenligt igen og jeg vil opfordre dig, kære læser, til at tage turen forbi. Jeg har valgt at sætte min server op med en færdig lavet verden der hedder “The Campus”. Den er utroligt flot og vellavet, og viser rigtigt godt mulighederne som en beskriver i min artikel.


Hvis du ikke tidligere har besøgt en OpenSim skal du lige hente en viewer først. Jeg kan anbefale Imprudence. Det er også muligt at bruge Second Life Vieweren, hvis du allerede bruger Second Life, jeg viser her under hvordan du sætter begge op.


Aller først skal du dog lige en tur ind forbi min OpenSim servers webside, http://opensim.faaborgs.net/
Her opretter du en profil og så er der adgang.


Det er også muligt bruge HyperGrid til at besøge mig, her er adressen http://dns.faaborgs.net:9100. Er du bruger på OSGrid kan du desuden besøge “Faaborgs Gateway” og der er en teleport til min server, men siger alt dette dig ikke noget så går du blot videre med nedenstående.


Når Imprudence er installeret skal min OpenSim server tilføjes. Det gøres fra Grid Manager og der oprettes et nyt Grid. Grid’et skal have et navn og under Login Info skrives følgende, http://dns.faaborgs.net:9100. Du trykker på Get Grid Info og de resterende data udfyldes. Tryk på OK. Det sidste der skal gøres er at indtaste det bruger navn du valgte da du oprettede dig. 


Hvis du vil bruge Second Life vieweren til at tilgå min server skal du oprette en kopi af Second Life ikonet og under Egenskaber rettet Destination til så der står følgende.
SecondLife.exe -loginuri http://dns.faaborgs.net:9100/ -loginpage http://dns.faaborgs.net:9100/welcome.htm
Brug der efter kopi’en til at starte Second Life vieweren op mod min server.


Når du ankommer så kig dig omkring, der er masser at se på og steder at besøge, god fornøjelse.


[09-05-2012] Jeg har taget min server ned og der er ikke længere adgang til min version af The Campus. Jeg kan anbefale at du checker den på OSGrid.org

tirsdag den 16. august 2011

Google har købt Motorola - Hvad betyder det i Danmark



Google meddelte i går at de køber Motorola Mobility for intet mindre en 12,5 milliarder dollars, eller noget der ligner 68 milliarder danske kroner. Hvad er det Motorola har at tilbyde Google som gør dem så mange penge værd?


Her i Danmark har Motorola levet en meget tilbageholden tilværelse de sidste 4 - 5 år og det kan derfor være svært for os at gennemskue ideen med købet. På det Amerikanske marked, Googles hjemmemarked, har Motorola helt anderledes godt fat i teleselskaberne og har faktisk lanceret en del avancerede mobiler som er blevet ganske godt modtaget. Der ud over har de besluttet at satse 100% på Android, og var da også udvalgt af Google som lanceringspartner på Honeycomb (Google Tablet version af Android), da den blev lanceret på CES 2011. Google køber sig altså en hardware producent som er komittet til Android, og som har stor erfaring i produktion af mobiltelefoner. Motorola er nemlig ikke nogen grønskolling når det kommer til mobiltelefoner. De var faktisk drivkraften bag ved det vi i dag kender som mobiltelefonen og havde meget stor succes på verdensmarkedet tilbage i 90’erne. De har undervejs taget en meget stor andel patenter og har lige nu noget i retningen af 17.000 godkendte patenter og omkring 7.500 patenter inde til godkendelse. Disse patenter er også en meget vigtig del af Googles køb. Android bliver lige nu presset verden over af søgsmål af alle mulige typer. Google besidder ikke særlig mange patenter og har derfor meget svært ved at beskytte Android. De har brug for patenter at trække på for at kunne slå tilbage på de anklager de møder. Med købet af Motorola for de i et snuptag adgang til en lang række patenter som vedrører mobiltelefoner og sandsynligvis også design elementer omkring mobile operativsystemer.


Der er ingen tvivl om at købet af Motorola vil styrke Android, men jeg tror primært det bliver i USA. Hvis Google planlægger at bruge Motorola aktivt i deres lancering af nye versioner af Android så kunne man nemt forstille sig at flere af de nuværende mobilproducenter som har Android som deres primære OS ville kigge sig om efter alternativer. Det er trods alt svært at konkurrere mod en mobil producent som er ejet af OS leverandøren. Motorola har samtidig ikke meget af et navn ret mange steder i verden og Google vil derfor skulle re-brande Motorola på temmelig mange markeder, hvor Samsung og HTC i dag har rigtigt godt fat. Vælger Samsung, HTC og LG at satse på et alternativt OS (det kunne være Windows Phone, eller HP’s WebOS) ville de sandsynligvis fortsat kunne holde på en meget stor del af deres kunder da kunderne primært vælger produktet på basis af dets design og kvalitet i daglig brug, og ikke så meget på grund af hvilket mobilt OS det bruger.


Hvordan kommer vi så til at opleve Google købet her i Danmark? Jeg vil ikke forvente at der sker en hel masse de næste 6 måneder. Producenterne har gang i de næste modeller og med mindre de helt vælger at annullere dem så vil julesalget i Danmark være fyldt med Android mobiler fra HTC, Samsung, SonyEricsson og LG. Efter nytår vil der nok begynde at ske noget. Vi vil ganske sikker skulle genforenes med Motorola i en eller anden form. Jeg kunne forestille mig at vi i højere grad vil opleve Windows Phone mobiler ikke blot fra Nokia, men også fra HTC og Samsung. På tablet siden er situationen lidt mere speget. Lige nu har Apple formået at stoppe Samsungs salg af deres Galaxy Tab og selv om de skulle få gang i salget igen så begynder Windows 8 og muligvis WebOS, fra HP, pludselig at være interessante OS’er til tablets. Windows 8 ikke mindst hvis Samsung i forvejen har styrket deres position på Windows Phone.


Hele denne situation kan selvfølgeligt ændre sig igen, hvis Microsoft vælger at det nu er nødvendigt at købe Nokia for at sikre sig sammen hardware / OS / tjeneste økosystem som Apple og nu Google har. Det vil låse endnu et mobilt OS til en bestemt hardware platform og så er der pludseligt kun WebOS, MeeGo og Bada tilbage som alternativer. Jeg tror dog ikke på at Microsoft tager dette skridt. Deres erfaringer viser klart at licens strukturen er den mest profitable.

torsdag den 4. august 2011

Skype til Android - Nu video chat til endnu flere (Opdateret)

Skype til Android nu med understøttelse af video chat

Endelig er der kommet understøttelse af video chat på flere mobiler i Skype. Hele 17 nye mobiler er kommet med i den seneste version som Skype frigav tidligere i dag. Læs mere på,

Skype blog, http://blogs.skype.com/en/2011/08/skype_21_for_android.html
eller hent den seneste version på,
Android Market, https://market.android.com/details?id=com.skype.raider&hl=en

Jeg skrev for en god måneds tid siden om video chat via Skype da de sendte den første version på gaden til Android, læs det her, http://faaborgs.blogspot.com/2011/06/skype-20-til-android-nu-med-video-chat.html

Jeg har desuden kort testet video chat på Samsung Galaxy Tab og der virker helt som man kunne forvente.

Opdatering
Jeg kan se at det er muligt at slå video chat til på ikke godkendte mobiler, ved at gå ind i indstillinger og sætte et flueben. Har prøvet på min Desire Z, og den virker perfekt. Video signalet kommer selvfølgeligt fra hoved kameraet, da Desire Z ikke har et front kamera.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...