Archos 70 – Stadig gearet til underholdning, men…

Efter at have brugt Archos 70 nogen uger, som primær tablet i hjemmet er det blevet tid til at fælde den endelige dom over denne underholdnings tablet.

Det er fristende at kaste sig over Archos 70 og bruge lidt sideloading (det at installere apps fra SD kort i stedet for at bruge Marked) til at gør den til en fuld Google Android tablet. Archos 70 har ikke Android Marked og de kendte Google apps, Gmail, Maps osv. installeret fra ny. Der i mod har Archos leveret Archos 70 med et alternativt Marked, som godt nok indeholder mange gode apps, men som langt fra er Android Marked. Det er dog muligt at installere Marked og de andre Google apps, ved at bruge en software pakke som er rimelig nem at finde på nettet. Installerer man den har man pludselig en fuld version af Android, og det betyder at man nu kan installere alle sine ynglings apps. Om det er software pakken som ikke er 100% stabil eller blot Archos 70, som ikke er bygget til den brug ved jeg ikke, men oplevelsen er langt fra optimal.

Archos har også, medens jeg testede, frigivet en ny firmware til Archos 70, som giver den Android version 2.2. Dette bør under normale omstændigheder være et stort plus, men ikke på Archos 70. Efter opdateringen oplever jeg at systemet låser kortvarigt offerere end tidligere og virker generelt som om det er langsommere end under version 2.1. Dette er i stor kontrast til hvad jeg har set på de mobiltelefoner jeg har givet samme opdatering. Det kan være Archos’s tilpasning af Android 2.2 som ikke er perfekt, eller det kan være manglen på optimering af operativsystemet til Archos 70 som er skyldig. Jeg vil lige nu ikke anbefale at gennemføre opdateringen, hvis man ønsker den bedste tablet oplevelse.

Det er dog lidt uretfærdigt at dømme Archos 70 ud fra en række ting som den officielt egentligt ikke skal kunne. Så jeg vil lige et øjeblik kigge på mine oplevelser inden jeg opdaterede til 2.2 og installerede det lille hack. WiFi har aldrig fungeret helt optimalt. Under opsætningen af en WiFi forbindelse kan man vælge om powersave skal være slået til eller ej. Jeg er ikke sikker på om der egentligt er en forskel på om man vælger det til eller fra, men efter skærmen har været slukket blot ganske kort tid så mister man forbindelsen til det trådløse netværk. Det er som sådan okay for at spare på strømmen, men det tager meget lang tid at komme på igen og ofte lykkedes det slet ikke, og man skal ind i indstillingerne og lave en manuel tilslutning. Uanset hvordan man bruger en tablet så er internet adgangen for langt de fleste essentielt og derfor skal dette bare virke. Skærm orienteringen er en anden detalje jeg er faldet over. Det virker som om Archos 70 mister overblikket over hvordan den vender når skærmen bliver slukket. Det er stort set hver eneste gang jeg tænder for skærmen jeg oplever at orienteringen er forkert. Det er ikke sådan at den vender skærmen samme vej som da den blev slukket, det ville være til at leve med, men som om den vælger den modsatte retning af den vej som den bliver holdt når skærmen tændes igen.

Archos 70 har en næsten optimal tablet størrelse og den bedste lyd jeg endnu har hørt fra en tablet. Den er billig og den er derfor helt perfekt til det som den egentligt er født til nemlig underholdning, i form at musik, billeder og film. Prisen og kvaliteten gør den også oplagt over for en anden målgruppe, super brugere på et budget, og det er her man skal være lidt mere forsigtig. Archos 70 er nemlig ikke en traditionel tablet og vælger man at bruge den til det formål bliver man hurtigt skuffet.

Ønsker man sig en traditionel Android 2.2 tablet så er der kun Samsung Galaxy Tab på markedet i dag som kan leverer den oplevelse. Den er heldigvis på vej ned i pris og med rygter om en Galaxy Tab II på vej, så kunne det være at prisen får et yderligere tryk ned ad i starten af 2011. Jeg har i hvert fald valgt at lægge Archos 70 tilbage i æsken og finde Galaxy Tab’en frem igen for at se om den nu også kan leverer.

Min Archos 70 får dog ikke lov til at samle støv længe. Jeg skal have den igennem en factory reset og sat op til de unge mennesker i familien som film afspiller til længere bilture.  Her burde Archos 70 komme til sin ret og selv om jeg egentligt ikke anbefaler det så sideloader jeg nok Angry Birds på den også, da det spil ikke er til at komme uden om.

Læs også min første artikel om Archos 70 her, http://faaborgs.blogspot.com/2010/11/archos-70-gearet-til-underholdning.html

HTC Desire Z - Mine tanker efter 2 uger

Der er gået et par uger siden jeg pakkede min Desire Z op og jeg må erkende at jeg stadig er lige så begejstret som den første dag. Desire Z er noget nær den perfekt arbejds/privat mobil man kan forestille sig. Den har alle de ting man har brug for i arbejdsøjemed, Exchange adgang, office viewer, PDF viewer, en let og overskuelig kalender og et godt tastatur som er tilpas stort til man kan bruge det til længere mails. Der ud over er der film afspiller med DivX understøttelse, fuld DLNA og via Market, Angry Birds. Hvad kan man næsten forlange mere? Skærmen er ikke den største man har set på en Android mobil, men der skarp, tydelig og til at læse udendørs.

En anden ting jeg glæder mig over er at kameraet virker som det er bedre end den originale Desire. Det har samme opløsning, men billederne virker skarpere og mere farverige. LED lampen virker også bedre i mørke omgivelser og det betyder bedre billeder indendørs og når der er mangler lys. Er det helt mørkt skal man dog forsat ikke forvente mirakler. Den nye kamera software giver også bedre kontrol over indstillingerne.

En af mine bekymringer var hastigheden. Med en processor på ’kun’ 800 MHz kunne man forvente at den ville virke langsommere end den originale Desire. Det er dog ikke tilfældet. Sense UI, internet browsing og almindelig program afvikling virker lige så hurtig som det gør på den originale Desire.  Jeg vil tro at optimering af Sense UI og eventuel brug af en grafiks hjælpeprocessor gør udslaget. For at blive ved Sense UI, så har HTC ikke blot optimeret hastigheden, men også brugervenligheden. Flere ting er gjort endnu mere intuitive og oplevelsen er velkendt, blot bedre.  Den udvidede interne hukommelse til installation af programmer er en anden megen positiv oplevelse. Hvor man på den originale Desire skulle være forsigtig med hvor mange apps man installerede, så er der rigeligt med plads i Desire Z.

Der er dog lidt malurt i bægeret, alt kan jo ikke være perfekt. Den vejer 180g og det lægger man altså mærke til. Det er langt fra et problem, og man vender sig hurtigt til det, men når man navigerer sin Desire Z med én hånd mærker man det ved længere tids brug. Heldigvis er den fysisk kompakt og faktisk ikke voldsomt tykkere end den originale Desire, hvilket er ganske flot gået. Der er også noget med Sense UI. Når man har bruget en app i længere tid og vender tilbage til home screen, så er den lige som nød til at gendanne brugerinterfacet. Jeg oplevede også dette på den originale Desire, men langt fra så ofte. Batteriet er den sidste ting jeg vil tage op under, knapt så godt kategorien. På den originale Desire var batteritiden langt fra til at prale med, men på Desire Z er det endnu værre. Hvis man ikke har en lader liggende alle steder man pauser - hjemme, arbejde og i bilen, så løber man tør inden dagen er omme. Det er lidt ærgerligt, da en mobil der ligger så meget op til at blive brugt hele tiden, burde kunne arbejde omkring 18 timer ved normal brug. Jeg har ikke lavet nogen videnskabelig måling, men jeg regner ikke med mere end mellem 6 – 8 timers brug på min Desire Z.

Jeg er dog fortsat en glad Desire Z ejer og som jeg nævner i videoen går der forventeligt lang tid før jeg skal have den skiftet ud.

Læs også om mine første oplevelser med HTC Desire Z her, http://faaborgs.blogspot.com/2010/12/htc-desire-z-udpakning-og-frste-start.html

Kort om funktioner og forkortelser på fladskærms TV

Jeg har som en del af mit arbejde lavet en video om de funktioner og forkortelser man støder på i forbindelse med fladskærms TV i dag. Jeg syntes den var værd at dele da den formår på ca. 10 min. at komme rundt om langt det meste. Håber du for fornøjelse af den.

Tablet markedsudviklingen 2011 – iPad vs. alle de andre

Det er blevet december og så er der jo tradition for at kigge det kommende år i kortene. Jeg vil her komme med mit bud på hvordan tablet markedet vil udvikle sig i Danmark i 2011, og for dem som kender mig og mine tablet præferencer så vil min konklusion nok komme bag på de fleste.

På tablet siden var april og november de helt store måneder i 2010. I april lancerede Apple iPad og i november sendte Samsung deres Galaxy Tab, som er den første egentlige konkurrent til iPad, på gaden.  Der var flere lanceringer i november som har interesse i forhold til udviklingen i 2011. Toshiba Folio 100, Archos 70/101 og Viewsonic Viewpad 7, kom også på gaden, og iPad blev officielt lanceret i Danmark.

Thosiba Folio 100 blev taget af hylderne kort efter lanceringen, Archos 70/101 har endnu ikke fået en officiel forhandler i Danmark og Viewsonic Viewpad 7 sælges kun via Telias hjemmeside. Samtidig har Samsung Galaxy Tab fået en noget kølig start og selv om Samsung kan fortælle at der nu er solgt over 1 million Galaxy Tab på verdensplan så er der ikke noget der tyder på at ret mange af dem er solgt herhjemme. Feltet af Android tablets er, trods en massiv lancering, meget hurtigt blevet tyndet ud. Det efterlader et enkelt produkt, nemlig iPad. Man forventer at omkring 30.000 iPad’s har fundet vej til danske hænder siden lanceringen i april, og efter den officielle lancering i Danmark er dette tal kun blevet større. Så status her ved udgangen af 2010 er iPad 30.000 stk. - Android 1.000 stk., og så er antallet af Android tablet nok sat lidt højt.

Android tablets har altså på ingen måde fået fodfæste den første måned efter lanceringen, på trods af de mange forskellige produkter som kunne have været på gaden. Spørgsmålet er så om det skal give anledning til bekymring på Android tablets vegne, eller det blot er en helt normal markeds reaktion. Markedet tog ualmindeligt godt imod iPad da den blev lanceret, og selv om man endnu ikke har et bud på hvor mange iPads der er solgt efter den officielle lanceringen i Danmark, så må det forventes at det er gået godt. Det kan så undre at markedet ikke er klar til at tage lige så godt imod en Android tablet. Rigtigt mange kender platformen fra deres mobil, og er glade for den. Det på trods så er markedet tilbageholdende og afventende.

Forklaringen på denne tilbageholdenhed skal findes to steder. Apple har fået opbygget et økosystem som i dag består af PC’er, bærbare, mobiltelefoner, MP3 afspillere og nu også en tablet. De har altid været kendt for den gode og ikke mindst trygge oplevelse som nye brugere af Apple produkter får, og det sammen med sikkerheden for indhold og underholdning fra iTunes, gør købet af en iPad til en relativ nem beslutning for eksisterende Apple brugere. Den anden del af svaret ligger i at Apple har 6 måneders forspring og i den tid har markedet taget iPad ind som en de facto standard og udviklingen af applikationer specielt rettet mod iPad er nærmest eksploderet de sidste par måneder. Der er ingen tvivl om at det er med til at sikre iPad endnu mere succes. Så de to vigtige drivere, som gør markedet langt mere venligsindet mod iPad end Android tablet, er trygheden ved et eksisterende økosystem og mængden af tilgængeligt indhold.

Der er efterhånden solgt rigtigt mange Android mobiltelefoner så flere og flere mennesker stifter bekendtskab med Android. Alt tyder på at Android vil blive det bedst sælgende mobil operativsystem i 2011, men på trods af de mange units i markedet så kan man på ingen måde tale om et Android økosystem. Android, som det er i dag, er beregnet til mobiltelefoner og selv om der er tablets på markedet der kører Android opfører de sig som store mobiltelefoner langt mere end en egentlig tablet. Der er også producenter som har eksperimenteret med at ligge Android på netbooks, dog uden det har været nogen succes. Som jeg konstaterede tidligere findes der stort set ingen applikationer udviklet decideret til Android tablets. Samsung har lavet et par stykker til deres Galaxy Tab, men det er også det. Google har ved flere lejligheder udtalt at Android 2.2, og nu 2.3 ikke er skrevet til at køre på en tablet formfaktor og efter at have testet flere tablets med Android må jeg erkende at de til dels har ret. I 2011 kommer Honeycomb, som forventeligt bliver til version 3.0 af Android, og den version kommer til at indeholde tablet funktioner, som et langt stykke hen af vejen får Android til at opføre sig, på sammen måde som iOS gør på en iPad. Der kan dog være lang tid til, engang i 2011, og Apple kommer kun længere foran for hver måned der går.

Hvis Google mener at de skal have en position på tablet markedet så skal Honeycomb ud og det skal ske meget snart. Går der endnu 6 måneder giver det Apple muligheden for ikke blot at sætte sig solidt i fører positionen på tablets, men også at lancere version 2 af iPad, som efter sigende kommer i starten af april. Sker det, så bliver det rigtigt svært, for Android tablets, at komme i nærheden af iPad i 2011. Der er flere Windows 7 baseret tablets på vej og MeeGo tablets er der allerede i dag. Jeg forventer dog ikke at de i 2011 kommer til at kunne levere salgstal der kommer i nærheden af hverken Android tablets eller iPad. Den eneste egentlige mulighed for at sætte iPad til dørs i 2011 kunne komme fra RIM og deres PlayBook. RIM har rigtigt godt fat i Nordamerika og store dele af Europa og PlayBook kunne være deres mulighed for også at få den succes i Danmark.

Konklusionen må blive, at med mindre Google leverer Honeycomb i starten af 2011 og udviklingen af tablet specifikke applikationer hurtigt tager fart, eller RIM PlayBook kan vise sig at tage store markedsandele så bliver 2011 endnu et år hvor iPad kommer til at dominerer tablet markedet fuldstændigt.

HTC Desire Z - Udpakning og første start

Udpakning og første opstart af HTC Disre Z

En venlig sjæl har hjulpet mig med at sikre en HTC Desire Z landede i min postkasse og jeg har skudt ovenstående video af hvad der er med i kassen og den første opstart af telefonen.

Jeg har glædet mig rigtigt meget til at prøve Desire Z, da jeg altid har været stor fan af telefoner med et fuldt qwerty tastatur. Den sidste jeg havde på mig i en længere periode var en HTC Touch Pro2, men jeg har også brugt Nokia N97, E72 og N900 over de sidste par år. Tastaturet på Nokia N900 er nok stadig et af de bedste jeg har prøvet, men efter hvad jeg har prøvet ind til videre så kunne det se ud til at Desire Z sniger sig forbi, ikke mindst på grund af den gode plads der omkring og mellem tasterne. Vandringen og klik fornemmelsen på Desire Z er helt i top.

HTC har opdateret Sense brugerfalden i Desire Z i forhold til den originale Desire. Der er ikke store visuelle ting de er ændret, men lang række små ting som gøre oplevelsen af Desire Z meget mere gennemført og brugervenlig. De originale Android versioner af Twitter og Facebook er nu indarbejdet direkte i Sense UI og linkningen af en person på tværs af de forskellige sociale platforme er blevet helt automatisk og virker forbavsende godt.

Der ud over har HTC valgt at præinstallere Amazon MP3 og SoundHound, som ikke var med på den originale Desire. Der er også dukket et par nye HTC apps op. Der er HTC Hub som er links til ekstra temaer, baggrunde og ringetoner som kan downloades. HTC Likes kunne jeg forestille mig var apps anbefalet af HTC, men jeg kan ikke få app'en til at virke. HTC Locations virker lidt som en HTC version af FoureSquare krydset med Google Places, men jeg må erkende at jeg endu ikke har fået brugt nok tid på denne app. HTC har også udviklet et bilpanel som gør brugen af Desire Z i bilen nemmere via nogen store knapper som giver hurtig adgang til navigation, telefonen og indstillinger. Den sidste nye app er Overfør data. Desværre er den kun i stand til at overfører mine kontaktpersoner fra min 'gamle' Desire til Desire Z. Jeg havde håbet på at SMS/MMS og internet bogmærker kunne været komme med også. Programmet siger at det er en mangel i Bluetooth protokolen på den originale Desire som er synderen.

Jeg har på nuværende tidspunkt kun brugt Desire Z i knap 24 timer, men allerede nu ser det ud til at jeg har fået mig en ny favorit mobil. Jeg har faktisk kun en ting som jeg er lidt bekymret over, og det er vægten. Med sine 180 gram er den noget tungere end en 'normal' smartphone, men jeg fra da jeg brugte Touch Pro2, som også vejer godt til, at man vender sig til det.

Når jeg har haft gang i Desire Z i omkring 1 - 2 uger vender jeg tilbage med mine tanker. Jeg er spændt på hvordan ting som batteritid, kamera og den interne hukommelse ter sig efter at have været i gang i forskellige situationer, men som sagt meget mere om det når jeg har haft noget mere tid sammen med HTC Desire Z.

Update: Læs mine oplevelser af Desire Z efter nogen ugers brug, http://faaborgs.blogspot.com/2010/12/htc-desire-z-minetanker-efter-2-uger.html

Archos 70 – Gearet til underholdning

Archos 70 Internet Tablet

Archos 70 er den tyndeste Android tablet jeg endnu har haft i hænderne. Den er godt nok bygget op i plast, men den virker solid og ligger rigtigt godt i hånden. Archos 70 vejer 300 gram, hvilket er omkring 25% mindre end f.eks. Galaxy Tab  og Viewpad 7, hvilket  også meget tydeligt mærkes ved længere brug.

Skærmen er ganske god, men har lidt af de samme problemer som man oplever på Viewpad 7 (læs om det her). Det betyder at man ikke har helt den samme oplevelse i portrait modus, som man har når Archos 70 bruges i landscape modus. Helt konkret virker det som om belysningen af skærmen sker fra bunden i landscape og det betyder at billedet meget hurtigt forsvinder hvis man ser skærmen bare lidt fra højre i portrait modus. Det betyder heldigvis ikke så meget da langt det meste man kommer til at bruge Archos 70 til, vil foregå i landscape modus.

Det er helt tydeligt at Archos har en fortid som PMP (Personal Media Player) producent for Archos 70 er gearet kraftigt mod underholdning. Archos har udviklet deres egn billede viser, musik- og video afspiller, som er præinstalleret på Archos 70. De understøtter alle tre DLNA (læs om DLNA her), som gør det muligt ikke blot at vise ting lageret på den 8 GB store interne hukommelse eller et microSD kort, men også fra netværket. Det fungerer nemt og enkelt og jeg er ikke stødt på nogen DLNA server den ikke kan bruge. Archos 70 er også i stand til at afspille video klip i HD, jeg har testet med et 720p klip streamet via DLNA og det kørte helt uden problemer.

Den version jeg har test kørt havde Android 2.1 og ud over de medleverede media programmer så er der ikke meget spændende ved Archos Android version. Der bliver installeret et par spil og lidt ekstra programmer ved opstart, men der er et par store mangler. Archos 70 bliver nemlig ikke leveret med Google’s standard programmer. Det betyder at programmer som Gmail, Maps og kalender ikke er at finde på den. Der ud over er der heller ikke adgang til Android Marked. Dette skyldes at Archos 70 ikke indeholder en 3G del, som er et krav for at blive godkendt til Google standard programmer og Marked. Der bliver installeret et alternativt Marked, og her ligger der faktisk en del spændende programmer. En anden mangel er understøttelse af Adobe Flash. Processoren i Archos 70 er faktisk hurtig nok og en opdatering til Adroid 2.2 løser dette problem.

Umiddelbart skulle man tro at ovenstående mangler betyder, at Archos 70 ikke kan anbefales som tablet, men det er langt fra korrekt.  På grund af de media programmer som Archos medleverer, er Archos 70 alle andre Android tablet langt overlegen på underholdningssiden. Så er det primære formål med at købe en tablet, at kunne se film, lytte musik og vise billeder, er der ingen vej uden om Archos 70. Der ud over er det stadig adgang til email, internet og spil så til underholdning og internet brug i sofaen er Archos 70 faktisk perfekt.

Update: Læs mine tanker efter et par ugers brug her, http://faaborgs.blogspot.com/2010/12/archos-70-stadig-gearet-til.html

At komme (godt) i gang med Xbox Kinect

Billede fra intern træningsvideo om Xbox Kinect

Jeg havde glædet mig en del til at få fingerne i en Xbox Kinect og da den endeligt landede i sidste uge gik der helt frem til torsdag før jeg kunne få den startet op. Jeg havde sat eftermiddagen af til det og der skulle også være tid til at skyde den interne træningsvideo som var den egentlige grund til at den omtalte Xbox Kinect var landet hos mig. Forventningen var, efter at have prøvet en Wii og den gamle Xbox 360, at opsætningen ville forløbe nemt og hurtigt. Det viste sig sådan set at være nemt nok, men hurtigt var det langt fra. Ved stort set hver eneste valg i opsætningen skulle der installeres en opdatering. Jeg fik dem ikke talt, men jeg mener det var mellem 3 – 5 større eller mindre opdateringer som skulle til, inden alt var sat op og klar til at tage i brug. Kinect Aventure, et spil som ligger standard i Xbox Kinect kassen, installerede en opdatering, Kinect Sport skulle også installere noget og ved tilslutningen til Xbox Live kom der en større opdatering. Omsat til tid tog det et sted mellem 30 – 45 minutter at blive klar første gang, det er meget lang tid og som normal forbruger ville jeg være noget utilfreds. Jeg elsker opdateringer og mener det er rigtigt at producenter udsender dem, men ved ibrugtagen af et nyt produkt skal men ikke forstyrres af en masse opdateringer, der vil man bare i gang. Systemer som Wii eller den originale Xbox 360 skulle ikke bruge så meget tid og det er en god ting. Havde det nu være den oprindelige Xbox 360 jeg skulle sætte en ny indkøbt Kinect sensor til ville jeg forvente at skulle bruge noget tid til at installere styringssoftware, men det testede sæt kom i en samlet æske så her mener jeg godt at man kan forvente at alt var præinstalleret.

Jeg fik dog også tid til at teste selve Kinect sensoren primært med Kinect Sport. Det hele virkede som forventet, og jeg var faktisk positivt overrasket over nøjagtigheden. Jeg havde testet Kinect sensoren ved et par lejligheder tidligere og havde ikke nogen gode oplevelser med fra de forsøg. De blev dog begge fortaget i meget lyse lokaler med mere eller mindre direkte sollys og sollys er noget som Kinect sensoren absolut ikke kan lide. Hjemme i stuen i normal belysning er der dog ingen problemer og Kinect sensoren oversætter fagter og bevægelser nøjagtigt og præcist nok til at styre de spil som jeg har testet.

Jeg er alt i alt god tilfreds med oplevelsen af Kinect sensoren, og er ked af at den ikke kunne blive stående i min stue. Jeg har dog en Xbox 360 stående og jeg vil seriøst overveje om der skulle investeres i en sensor til den. Så kunne ungerne bruge vores Wii og de voksne kunne lege i stuen med Xbox Kinect.

ViewSonic ViewPad 7 – første indtryk

Kort video gennemgang af ViewSonic ViewPad 7

Jeg må erkende at jeg har glædet mig længe til at få fingerne i ViewSonic’s ViewPad 7. Det skyldes primært at den på papiret (og på billeder) så ud til at være den første egentlige værdige konkurrent til Samsung Galaxy Tab. De er begge 7” og kører på Android 2.2. De har begge to kamera og designet ligger meget tæt op af hinanden hinanden. Jeg har nu haft en weekend sammen med ViewPad 7 og jeg vil her dele mine første indtryk af den. Jeg har desuden lavet en video med en gennemgang af æsken og den første opstart af enheden.

Lad os starte med starten. Som jeg siger i video'en så blev jeg behageligt overrasket over det omslag som fulgte med i æsken. Det virker solidt og gør det muligt at have ViewPad 7 stående på bordet stråstillet, det er også nødvendigt, men mere om det lidt senere. Tager man ViewPad 7 ud af omslaget oplever man en god bygge kvalitet og de knapper som man forventer. Opladning foregår via et mini USB og der er udtag til hovedtelefoner. Det skal her også lige bemærkes at de indbyggede stereo højttalere faktisk er ganske gode. Tænd/sluk knappen sidder øverst i venstre side.

ViewPad 7 har en helt standard Android 2.2. Der er altså ikke rigtigt lavet nogen tilpasninger fra ViewSonic side. Dette er slet ikke nogen dårlig ting og så har ViewSonic valgt at installere et par ekstra programmer. Opsætningen af enheden går hurtigt og nemt. En af de ting jeg er mest ked af ved en standard Android installation er manglen på widgets. Jeg har efterhånden vendet mig til de ekstra ting som HTC ligger på deres telefoner og må erkende at jeg savner dem på alle andre terminaler. Det er muligt at der findes en masse gode på Marked, men jeg har endnu ikke kunne finde dem. ViewPad 7 har 3G indbygget, hvilket betyder at du kan gennemføre opkald på den. Det foregår via højttalerene og derfor er håndfri tale den eneste mulighed, det er selvfølgeligt også muligt at tilslutte et headset via Bluetooth. SMS og MMS er også understøttet. Der er dog ikke 3G videoopkald, selv om ViewPad 7 har en frontvendt kamera, så her skal man have Fring installeret. Grundet 3G delen så har ViewSonic fået ViewPad7 godkendt til Android Marked. Det betyder at der fri adgang til næste alle programmer man finder der. Der er dog nogen begrænsninger. ViewSonic har valgt at bruge ARM6 teknologi i ViewPad 7. Den er nok billigere end de nyere processorer, men det betyder at f.eks. Adobe Flash ikke kan installeres selv om den kører Android 2.2. Hastigheden er der dog ikke noget at udsætte på, alt virker hurtigt og man oplever stort set ikke tøven fra enheden.

Skærmen er ViewPad 7’s svageste punkt. Så længe man holder enhenden vertikalt (landskabe) så står skærmen klart, tydeligt, farverig og let læseligt. Vender man enheden om og bruger den horisontalt er billedet (bogstaveligt talt) et lidt andet. Tekst og grafik bliver tydeligt pixileret og uskarpt. Der ud over bliver det hele lidt langtrukkent. Det er langt fra så slemt som det jeg så på Huawei S7 (se omtalen her), men nok til at det begrænser antallet af gang man føler sig fristet til at vende enheden. Dette er nok også grunden til at de 5 skærme man har til widgets og genveje, samt program vælgeren kun fungerer i landskabe.

Det bagud vendte kamera laver ganske udemærkede billeder og tager ok video. Kameraet er på 3 MP og video optages i VGA. Se eksempler på begge dele sidst i artiklen. Det front vendte kamera er VGA og vil sansynligvis virke fint til video kald via f.eks. Fring, men det kræver en del lys.

ViewSonic ViewPad 7 er en rigtig fin lille tablet som leverer varen som markedsført. Den overrasker ikke rigtigt på nogen punkter, men gør alt det en 7” tablet kan forventes at kunne. 3G virker unden problemer og WiFi er nemt at sætte op, der er adgang til alle Google applikationerne og Android Marked og der er både front og bagud vendt kamera og af en ganske fin kvalitet. Skærmen i vertikal stilling er faktisk den eneste lille skuffelse. Problemet er ikke stort, men vil irrerterer hvergang man har brug for at se en webside vertikalt.
ViewSonic ViewPad skulle få en salgspris omkring kr. 3.500,-. Det er knap det halve af hvad Samsung Galaxy Tab koster og den eneste egentlige forskel er en bedre skærm (med højere opløsning), et par Samsung programmer (kalender, email og TV fjernbetjening) og et marginalt bedre design til Galaxy Tab’s fordel. Nogen vil måske mene at der er gode penge givet ud, men jeg tror nu jeg ville vælge ViewPad 7.

Billede taget ViewSonic ViewPad 7

Kort video taget med ViewSonic ViewPad 7

3 x tablet – shoutout

Øverst Samsung Galaxy Tab, i midten Huawei S7, nederst Elonex eTouch

Jeg har den sidste uge brugt en del af min tid sammen med disse tre meget forskellige tablets. Den øverste er en “gammel” kending hos mig, nemlig Samsung Galaxy Tab, under den har vi Huawei S7 og slutteligt Elonex eTouch. At kalde denne sammenligning en shoutout er nok rimeligt unfair, da de tre tablets repræsentere tre forskellige prispunkter. Samsung Galaxy Tab koster omkring kr. 6.500,- uden abonnement, Huawei S7 kommer sansynligvis til at koste omkring kr. 3.000,- uden abonnement og Elonex eTouch har ikke 3G og kan derfor kun sælges løst og vil nok ende omkring kr. 1.200,- eller lidt der under.

Der er fortsat ingen tvivl om at Samsung Galaxy Tab er den ukronede konge når der tales om Android tablet lige nu. Den sætter dagsordnen og viser vejen for hvordan en 7” tablet skal skrues sammen. Jeg har tidligere skrevet om en sample jeg testede (læs om den her, Mini test af Samsung Galaxy Tab) og mine ord fra den gang holder stadig. Jeg vil dog sige at oplevelsen kun bliver bedre efter jeg har prøvet den endelige version på dansk, med dansk tastatur og i sit endelige design. De andre 2 har dog også noget at byde ind med, når man tager prisen med i betragtning.

Huawei S7 har langt hen af vejen de samme specs som Samsun Galaxy Tab. Skærmen har dog en lavere opløsning på 800 x 480 og kameraet er kun på 2 MP mod 3 MP på Samsung Galaxy Tab. En meget stor forskel er skærmens form. Den er længere og smallere end den på Galaxy Tab, envidre er tableten mere en dobbelt så tung som Galaxy Tab og det er absolut ikke et plus. Skærmes langstrukkenhed betyder også at tekst er svær at læse i portrait modus, og at grafik bliver stukket ud i horisontal modus. Skærmen er til gængæld meget lysstærk og står skarpt med en høj kontrast. Det give flotte billeder og video. Huawei S7 hat Android Marked lige som Samsung Galaxy Tab, dog virker markedet begrænset og du kan ikke finde alle de apps som findes i marked på Samsung Galaxy Tab. Om det skyldes at Huawei S7 kører med Android 2.1 og ikke Android 2.2 som Galaxy Tab kan jeg ikke svare på.

Elonex eTouch har det svært. De har faktisk fået bygget en rigtig god lille tablet som er meget svær ikke alt elske, hvis det ikke lige var fordi de har valgt at lade processoren køre med 180 MHz, hvilket gør den meget sløv at arbejde med så snart man begynder at starte programmer op.På trods at at den trykfølsomme skærm bruge den ældre resistive teknologi, den type skærme er ikke så følsomme som de kapacitive skærme som Samsung og Huawei bruger, så virker navigationen på eTouch ganske okay. Der er de programmer på man kan forventer, internet browser, email og kalender. Der er dog ikke noget Android Marked da det kræver min 3G for at få den godkendelse fra Google. De har valgt at tilbyde et alternativt marked, men der er langt fra lige så mange apps som i den orginale fra Google. eTouch køre på Android 1.6.

Da det ikke er fair at sammenligne de testede tablets så vælger jeg i stedet at give dem en karakter og knytte en kort kommentar til den karakter. Karakteren gives uf fra value for money perspektivet, og der gives op til fem stjerner

Samsung Galaxy Tab

****  (4 stjerner)

Et utroligt lækkert produkt, som er lige til den tunge side og koster et godt stykke over hvad den kan bære. Prisen stjæler den sidste stjerne.

Huawei S7

** (21/2 stjerner)

Pæne specs og ganske godt design. Den er meget tung og skærmen har en underligt langstragt form. Android er voldsomt tilpasset og det er ikke lykkedes specielt godt. Bruger oplevelsen virker ikke gennemtænkt. Begrænset Marked.

Elonex eTouch

** (2 stjerner)

Jeg ville rigtigt gerne have give den 3 stjerner, men den langsomme processor kvæler et ellers ganske udemærket produkt. Satte de blot hastigheden op til 300 MHz ville hele produktet ændre udtryk og blive et godt produkt til en fantastisk pris.

Den endelige konklusion er faktisk at jeg ikke ville købe nogen af disse produkter til mig selv. Jeg slår derfor koldt vand i blodet og håber på at få fingrene i en Viewsonic ViewPad 7 og en Archos 70 i næste uge. Dem har jeg meget store forventninger til.

DLNA – limen der binder det digitale hjem sammen

Det område, under det digitale hjem, som har oplevet den største udvikling mod egentligt standardisering og reel brugbarhed er underholdnings området. Her tænkes på distribution af musik, billeder og video mellem enheder i hjemmet. Det vil sige muligheden for at vise digitale billeder gemt på en PC i stuen, på en fotoramme som står i køkkenet, afspille musik lageret på en harddisk på kontoret, på radioen i børnenes værelse eller vise video optagelsen af ungernes gymnastik opvisning, som er redigeret og gemt på kontor PC’en, på TV’et inde i stuen.

Alt dette er muligt i dag, så længe de omtalte enheder alle er koblet på hjemmets netværk, enten trådet eller trådløst. Det som gør det muligt er DLNA (Digital Living Network Alliance) som er række standarder for hvordan produkter med netværks adgang kan/skal tale sammen når de deler billeder, musik eller video med hinanden. Kort fortalt findes der 4 forskellige modus, som et produkt kan understøtte.

1. Server modus, viser og kan sende de ting som er lageret på enheden til andre enheder
2. Afspille modus, kan finde og afspille de ting som er lageret på enheder som understøtter server modus
3. Kontrol modus, kan finde de ting som er lageret på en enhed som understøtter server modus og sende det indhold til en enhed der understøtter visnings modus
4. Visnings modus, viser eller afspiller det som bliver sendt via en enhed med kontrol modus funktion

Flere af disse modus kan godt være understøtte i en enhed. F.eks. understøtter flere nyere mobiltelefoner både server, afspille og kontrol modus. Det gør det muligt at hente billeder eller video optaget på mobilen, eller sende billeder og video fra mobilen til f.eks. TV'et i stuen. En anden interessant kategori af enheder er tablets. Det er 7” - 11” enheder med berøringsfølsom skærm, som f.eks. iPad, det typisk køre en modificeret version af et mobil OS. De understøtter typisk også DLNA og det gør dem i stand til at afspille musik og video lageret centralt i hjemmet. De kan derfor blive til egentlige personlige underholdnings enheder som giver brugeren den underholdning som brugeren ønsker, det sted i hjemmet de måtte ønske.

Det lyder alt sammen nemt og enkelt, og det burde det faktisk også være. Der er dog problemer og forskellige producenter han nogen gange svært ved at tale med hinandens produkter. En anden hindring for en gnidningsfri oplevelse er de mange videoformater. De fleste afspille/visnings enheder understøtter kun et snævert udvalg af videoformater og brugeren vil ofte opleve af en video ikke vil kunne afspilles. Alt dette ødelægger oplevelsen og giver unødig usikkerhed når forbrugeren skal ud og købe hjemmeelektronik. Dog giver det faktum, at der er en standard og at flere og flere understøtter denne standard, håb for fremtiden. En fremtid hvor alle skærme, radio'er og PC'er taler samme sprog når det kommer til underholdning.

Næste artikel vil gennemgå en række underholdnings senarier fra en meget nær fremtid, og forsøge at finde den perfekte kombination af enheder til hjemmet.

Læs også den første del af denne artikel serie om det Digitale Hjem.

Det digitale hjem

Ideen om det digitale hjem har eksisteret i mange år. Faktisk siden det blev almindeligt med computere i private hjem har det digitale hjem været en mulighed. Det digitale hjem er mange ting. Det man hører mest om er underholdnings delen, deling af musik, billeder og film over husets netværk. Der ud over er automatisering af funktioner i hjemmet, som styring af varme, el forbrug og overvågning af hjemmet i forbindelse med indbrud, ild- eller vandskader også en naturlig del af det digitale hjem. En anden del af det digitale hjem er det man på udenlands dansk kalder intelligent living eller det intelligente hjem. Det er når elementer i hustanden begynder at tage beslutninger for dig. Det er når vandvarmeren selv skruer ned for varmen når der ikke har været bevægelse i huset i flere dage (familien er nok på ferie), det er når strømme automatisk slukkes i et rum der ikke bliver brugt og når videoen selv vælger at optage et afsnit af din ynglings serie som du har glemt at optage, fordi den ved at du normalt ser alle afsnit. Altså når det går fra at være automatisering styret af beboerne i huset til at være intelligente valg husets elektronik laver uden indblanding af beboerne.

Som jeg skrev, har det digitale hjem være virkelighed i mange år, men det har altid været meget svært at få til at virker og har krævet stor teknisk ekspertise at sætte op. Der er heldigvis sket meget, og ikke mindst de sidste 3 – 5 år på dette område. Markedet for produkter og standarder som understøtter det digitale hjem er dog stadig meget fragmenteret og det er fortsat, langt fra muligt, at købe en samlet løsning som gør dit hjem digitalt og intelligent. Et af de steder som er kommet længst er digital underholdning. Der er rigtigt mange produkter på markedet og de standarder som skal få produkterne til at tale sammen er veldefinerede. Heller ikke her er der dog tale om nemme og enkle løsninger selv om det er meget tæt på. Områder som automatisering og overvågning er knapt så langt fremme. Her er der stadig konkurrerende standarder og produkt serier som kun sælger godt på enkelte markeder i verden. Markedet er desuden præet af properitære standarder som står i vejen for et egentligt gennembrud.

Der er altså stadigvæk en del vej at gå før det digitale hjem bliver til hverdag for alle, men allerede i dag kan almindelige familier begynde at tage hul på det digitale hjem og få glæde af de mange spændende muligheder det giver. Specielt inden for underholdning er fordelene oplagte og rigtigt mange af de produkter som er på markedet lige nu understøtter de korrekte teknologier og det vil derfor være muligt at bygge videre på de ting der købes.

Jeg vil i en række kommende artikler kigge på bruger senarier og vurderer teknologier inden for det digitalt hjem, og inden for hvert område komme med min vurdering af tilgængelige produkter og fremtiden.

Opdateret
Anden del af denne artikel serie DLNA - limen der binder det digitale hjem sammen

Amazon Kindle 3 WiFi

Amazon Kindle 3 WiFi

Jeg fik min nye Amazon Kindle i dag og jeg syntes lige jeg ville dele udpakningen og ibrugtagningen med jer. Det er jo en simpel device som ikke kan andet end at vise bøger, men skulle der være basis for flere ord om produktet vender jeg tilbage. Ind til da, nyd videoen.

Nokia C7 mini test (Opdateret)

Nokia C7 gennemgang

Jeg har brugt nogen timer sammen med nye Nokia C7. Det er en touch skærms telefon uden numerisk eller alfanumerisk tastatur, ala HTC Desire og iPhone. Skærmen er på 3,5” og er af AMOLED typen og med den normale Symbian/Nokia opløsning på 360 x 640.

Det er virkelig en lækker udført mobil og man har straks fornemmelses af at have fat i kvalitet. Dette skyldes ikke mindst dens lidt ovale form, men også at vægt og byggekvalitet hænger godt sammen. Eneste ting som jeg kunne være bekymret for er at batteriklappen er af samme type som på E72 og den havde jeg lidt problemer med at få til at blive siddende.

Nokia C7 kan ses som en slags lillebror til Nokia N8. Den har ’kun’ 8 MP kamera og 8 GB intern hukommelse. Den har dog stort set samme skærm teknologi og processorkraft. Designet og den lidt lavere vægt gør den faktisk til en bedre telefon i daglig brug, men skal kameraet være verdensklasse så kommer man ikke uden om N8.

C7 har som storebror fået Symbia^3, hvilket sammen med dens kapacitive skærm giver Symbian en helt ny og opdateret feel. Symbian er stadig opbygget som vi kender det, men der er sket noget og en af de vigtigste dele er startskærmen. Der er nu mulighed for 3 skærme, som man skifter ved at trække fingeren hen over skærmen eller ved at trykke på den midterste softknap. Alle 3 skærme kan være fyldt med op til 6 widgets, som vi kender det fra N97 serien. Hele brugerfalden og menuerne virker på samme tid gammelkendt, og nye og friske. Det ser ud til at Nokia med Symbian^3 har fået deres smartphone styresystem op til den standard som man ser på Android og iOS.

De nye startskærme gør også at mulighederne med widgets nu er blevet forbedret. Det er f.eks. muligt at have flere mailbokse fremme på en gang. Det ser dog ud til at det stadig kun er muligt at have en kalender, og her savner jeg meget at kunne have flere kalendere i samme oversigt, sådan som det ofte er muligt på f.eks. Android mobiler. Der er også kommet en hel del nye widgets. Mange af den er nyhedsrelaterede, men en glæder jeg mig specielt over at se og det er Notifikations widgeten. Den har været tilgængelig via Nokia Labs til N97 serien i noget tid, men det er rart at se den som standard, da den ikke er til at leve foruden.
En anden fiks detalje som jeg sætter meget pris på er uret i som kører i skærmen når den er ’slukket’. Noget tyder på at jeg langt fra er den eneste som bruger min mobil som det primære ur og derfor er træt af at skulle gennem oplåsningen for at se hvad klokken er.

On-screen tastaturet virker rigtigt godt. Det er faktisk et af de bedre jeg har tastet på i noget tid. Selv om tasterne er små så lavede jeg stort set ikke slåfejl undervejs. Jeg er ikke helt vild med at ’ok’ tasten sidder nede ved siden af shift tasten, det bør lede til nogen dumme fejl, uden det dog gik galt for mig på noget tidspunkt. Nokia har valgt at lade et numerisk tastatur (T9 skrivning) dukke op når telefonen er i portræt modus, og fuldt alfanumerisk tastatur når telefonen drejes. Det er noget savner jeg på alle andre smartphones, da det virker langt mere intuitivt at bruge et ’normalt’ mobil tastatur når man bruger telefonen med en hånd.

Kameraet arbejder hurtigt og billederne den tager er ganske fine sammenholdt med lignede telefoner.  Dog er der en del digitalstøj så snart der er lidt mørkt og selv de dobbelte LED lys kan ikke hjælpe meget på billeder tage i mørke omgivelser. Tages billederne ved den fulde 8 MP opløsning hjælper de mange pixels faktisk med at skjule nogen af de digitale støjfejl der i billede og giver et ganske fint resultat. Farverne i billederne er meget fyldige og tager man billeder i f.eks. det danske efterår kan farvemætningen virke lidt til den kraftige side.

Den C7’er jeg har testet har ikke den endelige software og derfor er der et par ting som jeg ikke kunne teste. OVI Store virkede ikke, den ellers meget interessante sociale widget som følger med er ikke klar og så fik jeg ikke helt MfE til at køre uden fejl. Alt dette er okay set i lyset af at der stadig er lidt tid til C7 lander på gaden i Danmark.

Min gamle begejstring for Nokia er vågnet af sin ellers lange søvn. Jeg havde troet at jeg fra nu af skulle til kun at bruge Android telefoner. Men med Symbian^3 er Nokia tilbage og klar til at tage kampen op med Google og Apple. Eneste anke jeg kunne have, og man skal jo have blot en enkelt, er at opløsningen på skærmen gør at internet browsing oplevelsen ikke er på højde med den man kender fra HTC, Samsung og iPhone high-end smartphones.

Test billede taget med Nokia C7

Opdatering (20/8-2011)

Jeg har opdateret min Nokia C7 med Symbian Anna. En opdatering som løfter Symbian en hel del. Ud over de opdaterede iconer, så er forbedringerne i den indbyggede browser hele opdateringen værd.  Der ud over virker det som om hele systemet er blev langt hurtigere og nemmere at bruge. Jeg har endnu ikke kunne se om der også er forbedringer i batteri forbruget, selv om det langt fra var slemt i forvejen.

a 7 g r t n r n d e a . t r n h s n n k r k , a C e g . n r å ” g r f D n g d n e a g å 0 x t r g n r t l g n r s s f t e t i . e s e t s t e , n å t t g t r t . e g m g e e t r r t n r f e e m å 2 g n e g t r d t å l t e a 7 n s m n s r l a . n r ’ 8 P a g 8 B n . n r g t t e m i g . t g n t e t r n k l n e n i g , n l t e e å r n e n m 7 r m r t , t n d s e m r n n t y g t . n r g t m i r , n r r t t g n f e e e r . r r u d r 3 , m n r d t e n n r n r d t e å n e . e 3 e n e t d p l 6 , m i r t a 7 . e n g e r å e d , g e g . t r d l t a d 3 r t s e m p l n d m n r å d g e e e r å t e d s u r t . t r . t t e e e e å n . t r g d l t t g n r t t e n , g r r g t t e e e e i e , n m t e r t å . d . r r å t n l l e . e f n r , n n r g g t r t e g t r s . n r t g a a s l 7 n i t , n t r t t e n m , a n e r l t e n n s e m g r t s å r t i m r i n r n r . t r å t g t a r n e m r n l m t e r g r r t f t e m n r t e d n n t r t . t r k t f e e g r t å i t . v m e r å å e g t t e l . g r e t d d t ’ n r e d n f t , t r e l n e , n t g k t r g å t . a r t t e t k r 9 ) e p r n r i t , g t k r r n . t r t r g å e e , a t r t e t t e t ’ l r r n r n d n t r t g e n r r e e t d e   g r r n l j å t r r t t g v e e D s n e e t å r e i e . s e d n e 8 P g r e e s k d t e n f e e l r i e g r t e t . e i e r t e g r n r i . t e r n n e t l n e n r g r t r e n e e g r r r t r g m g e e . I e e , n s t e e t m r d r e r g å k g e t E l t e n . t e r y t i t f t r g r t d l 7 r å n i n e g r a r t f n s e . g e t t g a u f e l n t e d . n d 3 r a e g r l t e n p d e g . e e g e , g n l o e t n , r t n å n r t t g n e r å e d n n r a , g g e d t e t d a g g r t n a 7 d n . n g m r n n l . d r e e , å r e i n e r e n . r d r r t m m e t r v t e g e t . g r u e e e m r å r r i i , v m t t a r t i .

iPad vs Galaxy Tab

Efter at have haft muligheder for at bruge et par dage sammen med hver af disse tablets er det meget nærliggende at der på en eller anden måde skal fældes dom over dem. Hvilken er den bedste, har den bedste bruger oplevelse, kan mest o.s.v.

Det har vist sig at være langt mere vanskeligt end jeg oprindeligt havde troet. Med sin store skærm og meget brugervenlige software virkede iPad'en som den oplagte vinder. Galaxy Tab har kun 7” skærm og Android er jo slet ikke tilpasset tablet form faktoren endnu. Det brude altså være en smal sag at finde en vinder.

Det viser sig dog at begge platforme, iOS og Android, virker fortrinligt som tablet OS. Der er massere programmer til begge platforme som virker med de større skærme, også selv om ingen af Android prorammerne er skrevet til den højere opløsning. Om skærmen er 9,7” eller 7” gør overraskende nok ikke så stor en forskel som man skulle tro. Opløsningen er stort set den samme og det betyder at der kan være det samme på skærmen og gør oplevelsen, at surfe på internettet, meget ensartet. Begge enheder tilbyder de sammen muligheder for mail, kalender og kontaktbog. Du finder stort set de samme kendte applikationer til begge systemer. Der er altså, kort sagt, ikke den store forskel i brugeroplevelsen.

Der er dog forskelle som trækker mod den ene eller anden platform. For iPad'en er det, iTunes til musik, et bragende godt virtuelt tastatur og flere tilgængelige programmer. Galaxy Tab har fuldt udbyggede mobiltelefon egenskaber inkl. video opkald, Androids åbenhed og derfor stærkt voksende udvalg af applikationer og det indbyggede 3 MP kamera.

Så efter mange overvejelser og intern votering må jeg konkluderer at, om man køber en iPad eller en Galaxy Tab faktisk stort set er en smags sag. Begge tablets vil dække dine behov og opfylde de ønsker du kunne have til sådan et device.

Er der virkeligt ikke en der er bedre end den anden, blot med en minimal margen? Hvad ville jeg selv investerer i? Er det slet ikke muligt at udpege en vidner?

Der er faktisk en ting som gør den ene bedre en den anden, faktisk lige knap dobbelt så god. Vægten! Det er utroligt så tung knap 700g føles efter noget tids brug. Her har Galaxy Tab en meget meget stor fordel. Med sine kun 380g går der meget længere før den føles tung og ubehagelig at have i hånden og da jeg forventer at disse tablets meget af tiden vil blive brugt i en stol eller sofa så bliver vægten afgørende.

Vinder: Samsung Galaxy Tab – med en margen på 320g  

Mini test af Samsung Galaxy Tab

Jeg har haft fornøjelsen af at bruge 24 timer i selskab med Samsung’s Galaxy Tab, eller for at være mere korrekt en sampel version.

Jeg har altid været en stor fan af tablet formfaktoren, lige fra PDA’er over Microsoft’s forsøg på at lave en aftagelig skærm, til tablet PC’er. Jeg var dog efterhånden ved at vende mig til, at de ting som jeg havde håbet disse platforme skulle have give mig, i stedet skulle klares med en mobiltelefon. Da iPad’en kom i foråret 2010 kunne jeg godt se at dette nok var starten på noget nyt og ganske interessant. Her var et produkt som rent faktisk passede ind mellem mobiltelefonen og netbook’en. Den der kender mig ved dog at Apple og jeg aldrig rigtigt har været gode venner og jeg er da også veget lang uden om deres produkter, så jeg skulle selvfølgeligt heller ikke have en iPad. Grunden til min store aversion mod Apple lover jeg at skrive om på et senere tidspunkt.

Så begyndte der at vælte annonceringer af Android basered tablets primært i størrelserne 7” og 10”. Jeg havde ikke sat øjne eller fingre på en sådan og havde faktisk svært ved at se hvad en 7” mobiltelefon kunne gøre som en almindelig mobil ikke kunne klare. Efter at have prøvet en jeg vil sige at den kan faktisk heller ikke rigtigt noget min Android mobil ikke kan, men…

Jeg lagde ud med at sætte Galaxy Tab’en op med min Google konto og min firma Exchange server. Der efter skulle der installeres apps. Jeg installerede de flest af dem jeg har på min mobil og alle skalerede fint og uden problemer. Jeg syntes eller at kunne huske at der var apps, som ikke skalerede godt til den høje opløsning da jeg testede Dell Streak for nogen uger siden, men da Galaxy Tab kører Android 2.2 og Streak’en kun kørte 1.6 kan det måske være årsagen. Surfing på nettet er absolut også en fornøjelse. Den indbyggede browser arbejde fint med den større skærm og 7” er lige nøjagtig godt nok til at man kan læse hvad der står selv om der er zoomet ud så man kan se en hel side. En anden ting som jeg fandt virkede rigtigt godt på Galaxy Tab er Amazons Kindle ebog læser. Skærmen er selvfølgeligt ikke e-Ink, men den står tydeligt og klart og det giver en meget behaglig læseoplevelse at sidde med den i hånden, størrelsen er næsten perfekt.

Selv om bruger oplevelsen er meget tæt på en Galaxy S så har Samsung udviklet et nyt e-mail og kalender program som drager nytte af den større skærm. Det har været en rigtigt god beslutning da dem som følger med Galaxy S efterlader en at ønske sig. Heldigvis er alt det med i de to nyt til Galaxy Tab. Et af de programmer som følger med begge Galaxy’er og som jeg havde store forhåbninger til var AllShare. Programmet gør det muligt, via WiFi, at dele billeder, musik eller video fra din device til en kompatibel enhed, eller fra en netværks disk eller PC til din device. Alt dette opnås via DLNA protokollen. Det lykkedes mig dog aldrig at få ret meget af det til at virke, jeg kunne vise billeder og afspille musik fra Tab’en på mit TV, men video virkede ikke hverken med Tab’en som afspiller eller afsender.

Galaxy Tab tager ganske udemærkede billeder og optager video i 720p, som også ser ganske godt ud. Der er et front kamera som bruges ved video opkald. Jeg afventer stadig at Skype tager sig sammen og laver en ordentlig klient til Android. Skype Lite som finde i dag virker med chat, men intet andet og det er ganske ustabilt. Når der nu tales om ustabil. Den version af Android der ligger på den test sample jeg har brugt er forhåbentligt ikke helt færdig endnu. Jeg havde flere ’kernel panic’ som krævede en genstart for at komme videre, og det i apps, som kører uden problemer under 2.2 på min mobil.

Når skærmen nu er blevet noget større end en mobiltelefon og opløsningen på skærmen er et godt stykke over hvad den normalt under Android, kunne man have håbet på at Samsung havde valgt at lave en bedre virtual tastatur, end det som følger med standard Android. Tastning at længere tekster virker okay både horisontalt og vertikalt, men havde man kigge Apple blot en smule mere over skulderne kunne det have givet en lang bedre taste oplevelse, specielt horisontalt.

Som jeg startede med at skrive som er Galaxy Tab blot en meget stor mobil, men størrelsen gør virkelig en forskel i denne sammenhæng. Mange af de ting man forsøger at gøre med sin mobil, men hvor skærmen egentligt er for lille, virker helt naturlige og rigtige på 7”. Man surfer på nettet, læser lange mails, kigger regneark og Power Points uden behov for at zoome konstant og uden det virker belastende på øjnene. Der er ingen tvivl om at de små Android tablets har sin berettigelse.  Alle der har en smartphone og er flittige brugere af internettet og mail på den, vil skifte til deres tablet når de kommer hjem. Det er også her tablet’ens største svaghed ligger. Den er, på trods af sin størrelse, ikke rigtig oplagt at tage med rundt. Dette skyldes primært, at alt det den kan allerede ligger i den mobil man har med i lommen, så behovet for at slæbe den med rundt er der ikke rigtigt.

Det bringer mig frem til min afsluttende bemærkning. Selv om Galaxy Tab er en fantastik tablet og har den helt rigtige størrelse, også selv om den føles lidt tung ind i mellem, vil den kun have succes hvis den kan fås for en rimelig pris. De indikationer som jeg har set på en vejledende salgspris ligger lang over hvad de allerfleste vil give for en sådan device. Hvis de priser man ser i f.eks. England holder så lander prisen omkring 6.500,- i løssalg. Det er nok lige omkring det dobbelte af hvad jeg, og forventeligt mange andre, vil betale for den funktionalitet. Heldigvis kommer der over de næste par måneder rigtigt mange forskellige Android tablets på markedet her i Danmark og kan man vente blot lidt længere vil en udmærket tablet kunne fås fra omkring 1.800,-. Skal man undvære 3G, GPS og man får nok heller ikke en så god skærm som den der sikker på Galaxy Tab. Dog er det en meget stor prisforskel og den billige vil i meget stort omfang kunne løse de samme opgaver næste lige så godt.

Jeg er meget imponeret over Samsung Galaxy Tab og det har været en fornøjelse at havde den på besøg. Jeg er helt sikker på at jeg skal have mig en Android tablet på et tidspunkt og jeg samtidig vil pensionerer min netbook den samme dag. Det skal dog ikke være en Galaxy Tab, da den ganske sikker bliver alt for dyr. Jeg vil tro at jeg kan klare mig med en langt billigere. Jeg forventer primært at kunne bruge den hjemme behøver jeg ikke 3G. GPS ville være okay, men det er der i min mobiltelefon og den har jeg i langt højere grad med mig. Jeg kunne dog godt savne muligheden for at installerer de video codec som bruges i PC verdenen da en tablet er oplagt at se film og TV på, men dette lader sig kun ganske besværeligt gøre under Android i dag. Ellers er der ikke meget at udsætte påGalaxy Tab. Køb en hvis du vil være den første med en ikke iPad, ellers vent nogen måneder og spar en hel del penge.