Udpakning og første opstart af HTC Disre Z
En venlig sjæl har hjulpet mig med at sikre en HTC Desire Z landede i min postkasse og jeg har skudt ovenstående video af hvad der er med i kassen og den første opstart af telefonen.
Jeg har glædet mig rigtigt meget til at prøve Desire Z, da jeg altid har været stor fan af telefoner med et fuldt qwerty tastatur. Den sidste jeg havde på mig i en længere periode var en HTC Touch Pro2, men jeg har også brugt Nokia N97, E72 og N900 over de sidste par år. Tastaturet på Nokia N900 er nok stadig et af de bedste jeg har prøvet, men efter hvad jeg har prøvet ind til videre så kunne det se ud til at Desire Z sniger sig forbi, ikke mindst på grund af den gode plads der omkring og mellem tasterne. Vandringen og klik fornemmelsen på Desire Z er helt i top.
HTC har opdateret Sense brugerfalden i Desire Z i forhold til den originale Desire. Der er ikke store visuelle ting de er ændret, men lang række små ting som gøre oplevelsen af Desire Z meget mere gennemført og brugervenlig. De originale Android versioner af Twitter og Facebook er nu indarbejdet direkte i Sense UI og linkningen af en person på tværs af de forskellige sociale platforme er blevet helt automatisk og virker forbavsende godt.
Der ud over har HTC valgt at præinstallere Amazon MP3 og SoundHound, som ikke var med på den originale Desire. Der er også dukket et par nye HTC apps op. Der er HTC Hub som er links til ekstra temaer, baggrunde og ringetoner som kan downloades. HTC Likes kunne jeg forestille mig var apps anbefalet af HTC, men jeg kan ikke få app'en til at virke. HTC Locations virker lidt som en HTC version af FoureSquare krydset med Google Places, men jeg må erkende at jeg endu ikke har fået brugt nok tid på denne app. HTC har også udviklet et bilpanel som gør brugen af Desire Z i bilen nemmere via nogen store knapper som giver hurtig adgang til navigation, telefonen og indstillinger. Den sidste nye app er Overfør data. Desværre er den kun i stand til at overfører mine kontaktpersoner fra min 'gamle' Desire til Desire Z. Jeg havde håbet på at SMS/MMS og internet bogmærker kunne været komme med også. Programmet siger at det er en mangel i Bluetooth protokolen på den originale Desire som er synderen.
Jeg har på nuværende tidspunkt kun brugt Desire Z i knap 24 timer, men allerede nu ser det ud til at jeg har fået mig en ny favorit mobil. Jeg har faktisk kun en ting som jeg er lidt bekymret over, og det er vægten. Med sine 180 gram er den noget tungere end en 'normal' smartphone, men jeg fra da jeg brugte Touch Pro2, som også vejer godt til, at man vender sig til det.
Når jeg har haft gang i Desire Z i omkring 1 - 2 uger vender jeg tilbage med mine tanker. Jeg er spændt på hvordan ting som batteritid, kamera og den interne hukommelse ter sig efter at have været i gang i forskellige situationer, men som sagt meget mere om det når jeg har haft noget mere tid sammen med HTC Desire Z.
Update: Læs mine oplevelser af Desire Z efter nogen ugers brug, http://faaborgs.blogspot.com/2010/12/htc-desire-z-minetanker-efter-2-uger.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar