onsdag den 11. april 2018

Slanger i æblehaven


Art by chameleonkirsty

Apple har gennem de sidste årtier igen og igen skubbet til grænsen for, hvad markedet troede var muligt inden for design og funktioner med produkter som; Macintosh, iMac, iPod, iPhone, iPad, AirPods og seneste HomePod. Apple har desuden altid haft flair for at får deres produkter til at virker optimalt sammen. Apple Watch, og de to sidste produkter fra foregående liste AirPods og HomePod er gode eksempler på netop dette.

Det Apple ikke rigtigt har, kunne ’finde ud af’ er at få deres produkter til at samarbejdet med andre. Dette har altid være en udfordring, tænk blot tilbage på det knokkel det var/er at få en MacOS maskine til at virker ordentligt i et Windows netværk. Desværre er dette ikke blevet bedre, nærmest tvært i mod. Efter Apple har fået deres egen chip produktion har deres sub-optimeringen taget en drejning til det værre. Apples produkter virker efterhånden kun ordentligt med andre Apple produkter. Dette til trods for, at den forbindelses teknologi de bruger mellem produkterne bygger på standarder som Bluetooth eller WiFi.

Det er egentligt ganske forståeligt, at Apple vælger at gøre dette. Apple er en hardware virksomhed. Salget af nye mobiler, tablets, pc’er og tilbehør er, hvad holder gang i omsætning. Kunne Apples produkter nemt bruges sammen med andre platforme som Android eller Windows ville mange Apple brugere måske ikke købe helt så mange andre Apple produkter.

Dog kommer denne altomsluttende adfærd med et stort ansvar. Brugere gemt væk i denne lukkede have har ofte begrænset mulighed for at vurdere om det de kan, og det de oplever i denne have står mål med, hvad resten af verden kan og oplever. Disse brugere er nødt til at sætter deres lid til, at Apple giver dem de samme muligheder som verden uden for. Der er selvfølgeligt et argument for, at det ikke betyder noget så længe de er glade for den have de lever i. Dette er også rigtigt nok op til et punkt.

Jeg ser dog faretegn begynde at vise sig. Apples valg omkring beskyttelsen af deres brugers privatliv virker ved første øjekast som en ærefuld og prisværdig opinion mod virksomheder som Google og Facebook. Den bærer dog præg af at være en beslutning taget mere af nød end af filosofiske årsager. Apples manglende evne til at forstå og udnytte cloud teknologien, og deres tidligere fundamentale betragtning, at enhver hardware enhed er en ø uden broer til andre enheder har ført deres arm, og skabt en række begrænsninger for dem. Hvor en gennemarbejdet netværk-struktur og en dyb forståelse for brug af cloud teknologi har gjort Google, Amazon og til en vis grad Microsoft i stand til at udvikle fundamentet for deres kunstige intelligens, og de medfølgende Voice Assistents. Har Apple med deres fokus på hardware ikke kunne udvikle Siri på samme måde. Det helt paradoksale er, at Apple rent faktisk var først med den personlig assistent.

Denne kløft mellem Apple, og de andre spillere på personlige assistenter kan i dag virker ubetydelig, men hvis fremtidens brugerflade er stemmestyring står Apple brugere pludselig meget dårligt. De risikerer at stå tilbage med en brugerfalde, som ikke er i stand til at stå mål med omverden og som ikke kan bringes til at ’tale’ med de systemer og platforme, der naturligt vil blive bygget op omkring stemmen som brugerfalde.

Apple bærer et stort ansvar på vegne deres brugere. De har gennem deres virke de sidste mange år givet dem et løfte om at være garant for en teknologisk overlegenhed, og bruger venlighed, der slår alle andre. Dette løfte risikere Apple at stå for at måtte bryde. Ikke blot en lille smule, men så meget, at deres brugere står med risikoen for at blive andenrangs teknologi brugere. Lukkede haver kan være smukke og tillokkende, men kan være farlige at blive fanget i. Græsset er absolut ikke altid grønnere på den anden side, men hvis du opdager, at du kører rundt i hestevogn og alle andre er kørt videre i deres biler er det måske tiden at kigge over på den anden side.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...