Kunne det være sådan Google Nexus 7" skal se ud? |
For lidt over to uger siden skrev jeg i mit ‘Hvad sker der i 2012’ indlæg at jeg ikke forstod hvorfor Google ville lave deres egen tablet, da både Asus og Samsung laver nogen utroligt lækre Android tablets. Nu viser det sig at der muligvis er mening med galskaben. Websiden digitimes.com skriver i går, at kilder tæt på Google fortæller at Google er i gang med at bygge en 7” tablet. Ud over at være en noget overraskende nyhed, så giver den faktisk rigtigt meget mening.
Google har brug for at udbygge deres øko-system, se mit ‘Kampen om økosystemet - Androids fald’ indlæg, og det betyder bl.a. at få gang i tablet salget. Selv om Asus og Samsung laver lækre tablets så sælger de slet ikke nok, prisen er ganske enkelt for høj. Amazon der i mod, sælger millioner af Android baserede Kindle Fire. Problemet er blot, at den ikke køre Google Android, men Open Source versionen som Google ingen kontrol har over. Amazon har dog vist Google hvad der skal til for at sælge rigtigt mange tablets.
Alle har ment at en Android tablet skulle tage kampen op mod iPad’en og det ville måske også have været rigtigt hvis Google havde sat en tablet version af Android på gaden 6 måneder efter Apple lancerede iPad’en. Der er nu gået næsten 2 år siden den første iPad kom på gaden og iPad’en er i dag hvad alle opfatter som en tablet. Apple har desuden meget tydeligt indikeret at 7” er for småt til en tablet, noget som man i markedet brude have set som potentiale i stedet for en korrekt visdom. Set i lyset af at Google har brug for at sælge rigtigt mange Android baserede tablets med Googles version af Android og at alt tyder på at Apple holder sig fra 7” formfaktoren, så giver en 7” Nexus tablet lige pludselig rigtigt meget mening for Google.
Det har længe undret at Google ikke har kunnet fremvise langt flere tablet optimerede apps i deres Market. Noget kunne tyde på at udviklerene har afvist at bruge tid og penge på dette arbejde når Android platformen ikke havde større udbredelse på tablets. Det er netop den udfordring Google nu ønsker at råde bod på. Google Nexus 7” er ikke Googles drømme tablet, på samme måde som deres Nexus mobil telefoner, men med en forventet pris på under $199 (1.499,-) vil den blive den tablet som får Android 4.x (ICS) ud til milioner af kunder i hele verden og udviklerne interesseret i at lave tablet apps til Android.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar