onsdag den 28. marts 2012

HTC – The comeback kid


HTC har i 15 år været på forkant af smartphone udviklingen. De startede udvikling og produktion længe før vi viste, at der var noget, der hed smartphones. HTC har stort set kun haft fremgang siden de i 2002 sendte deres Qtek 1010 på gaden. Deres fantastiske rejse fik dog en brat opbremsning i slutningen af 2011, hvor de pludselig mistede store markedsandele og så kunderne gå til andre producenter. Fast besluttet på at kæmpe sig tilbage lancerede de HTC One strategien på MWC 2012 i Barcelona. Jeg vil i det følgende tage et grundigt kig på, hvem HTC er og give min vurdering på deres chancer for igen at sætte sig på tronen for smartphone markedet.

Compaq iPAQ, Qtek 1010, SPV 100, HTC MTeoR, HTC G1, HTC Hero, HTC Desire, HTC Legend


HTC – en kort historie
HTC blev grundlagt tilbage i 1997, og er i starten en OEM PC producent. De begyndte dog allerede i 1998 at designe og bygge håndholdte touch produkter, og dette arbejde skulle senere blive fundamentet for deres fremtid. Her i landet støder vi første gang på HTC (dog uden at vide det) da Compaq sender deres iPAQ PDA serie på markedet. I 2002 kom HTC med deres første touch skærms mobil Qtek 1010, som i virkeligheden var en PDA med GSM modul og en temmelig stor antenne i toppen. Allerede senere sammen år bar samarbejdet mellem HTC og teleselskabet Orange frugt, og SPV 100 blev født. Over de næste par år forfinede HTC deres designs, og omkring 2004 byggede HTC ganske attraktive PDA mobiler. De lancerede også deres første model med qwerty tastatur. 2006 bliver et vigtigt år for HTC. De vælger at droppe navnet Qtek, som har været brugt herhjemme og flere steder i verden til fordel for HTC navnet. HTC lancerer også HTC MTeoR. Den er vigtig, da det er den første mobil HTC laver med det look and feel de i nogen grad fortsat bygger på i dag. I 2008 tager HTC en anden vigtig beslutning. De vælger at satse på det nye mobil OS fra Google - Google Android. De sender HTC G1 på gaden, og opnår pæn succes med den. Android bliver hurtigt en vigtig del af HTC’s produkt univers, og Windows Mobile forsvinder hurtigt i årene efter. Herhjemme er det HTC Hero, som for alvor sætter gang i Android salget, og HTC Desire må være en af HTC’s bedste sælgende mobiler da den dukkede op alle steder tilbage i 2010. Samme år vender HTC tilbage til Microsoft og deres ny platform Windows Phone. Det er også i 2010 HTC sender Legend på gaden. Det bliver den første mobil produceret ud af et stykke metal uden samlinger i siden. En teknik HTC fortsat bruger. 2011 bliver det år, hvor de sender flest ny modeller på gaden, og lige nøjagtigt det faktum bliver skæbnesvanger for dem. I slutningen 2011 mister HTC voldsomt markedsandele for første gang nogen sinde, og alt tyder på at kunderne har vendt dem ryggen.

TouchFLO, TouchFLO 3D, HTC Sense


TouchFLO og Sense
Windows Mobile har aldrig været det oplagte OS til en touchskærmsmobil, og slet ikke af den type, som primært skulle betjenes med fingre, og ikke en stylus. Dette så HTC tideligt, og kom i 2007 med deres første skin til Windows Mobile - TouchFLO. Dette skulle blive en afgørende beslutning for HTC, og vise sig at være en vigtig del af deres fremtidige succes. TouchFLO blev allerede året efter afløst af TouchFLO3D, der var et kæmpe skridt fremad. Faktisk så finders mange af elementerne fra TouchFLO3D stadig i det vi i dag kender som Sense. TouchFLO3D bliver løbende forbedre, og skifter i 2008 navn til HTC Sense. Da HTC begynder at bygge Android mobiler tager de Sense brugerfalde med. Det giver god mening for selv om Android er bygget til brug med fingertouch, og ikke kræver en stylus, så mangler mange af de funktioner, som HTC brugere var blevet vant til under HTC Sense til Windows mobile. Sense udvikler sig med hver generation af Android, og der er ingen tvivl om, at Sense er en af de afgørende grunde til HTC’s succes på Android markedet.

Qtek 9000, HTC Avangate, HTC Shift


HTC og innovation
HTC har aldrig været bange for at prøve noget nyt, og det er en af de primære grunde til, at jeg personligt altid har hold rigtigt meget af HTC. HTC har flyttet grænsen for, hvad der var muligt på mobilmarkedet af flere omgange. De var først med touch skærms mobiler, de var først med en Microsoft baseret mobil, de var første med en 3G Microsoft mobil, og var de første, som for alvor satsede på Android. Undervejs har de leget med mange forskellige formfaktorer, og de har holdt fast i, at der var et marked for mobiler med qwerty tastatur. Nogen af deres mere vilde projekter, som ikke rigtigt slog i gennem var Qtek 9000, HTC Advantage og HTC Shift. All tre var et forsøg på at bygge bro mellem mobilen og computeren, men HTC var for tidligt ud, og hverken kunder eller OS’et var klar. Tanken om at binde mobilen og computeren sammen burde have fået HTC til at satse lange mere på tablets. Sjovt nok er det et område de aldrig har mestret, og selv om HTC Flyer er en god tablet har den ikke være nogen salgssucces. Om det er summen af deres tidligere fejl eller blot en fokus på det der virker, der har gjort, at HTC ikke længere leger med forskellige formfaktorer ved jeg ikke. Det er dog en skam for det, der altid har gjort HTC interessante og spændende, var deres evne til at overraske.


2011 – et skæbne år for HTC
Da vi vender kalenderen til 2011 har HTC det rigtigt godt. De er på mange måder Android markedet specielt herhjemme, og de har kun få konkurrenter. I Nordeuropa er det primært SonyEricsson, der yder dem lidt modstand. Store producenter som Motorola, Samsung og LG er stort set ikke til stede. For at opretholde den markedsandel de har begynder HTC at sender rigtigt mange nye modeller på gaden. Deres fokus ligger på design og software oplevelsen. HTC opdager for sent, at Android markedet også har fokus på specifikationer, og ikke mindst skærmteknologi. Da Samsung sender deres Galaxy S II på gaden i foråret af 2011 tager den meget hurtigt store markedsandele. Den har en stor flot skærm, og massere kræfter til at trække Android. HTC har intet at svarer igen med, og da de endelig sender HTC Sensation på gaden i efteråret 2011 er det for sent. HTC fortsætter i andet halvår af 2011 med at pumpe nye modeller ud, men ingen af dem kan for alvor måle sig med den nye standard inden for Androidtelefoner Samsung Galaxy S II. I november 2011 offentliggøre Google og Samsung Android 4 (ICS) og Galaxy Nexus. HTC’s kunder begynder med det samme at spørge ind til, hvornår deres helt nye HTC model vil blive opdateret til Android 4. HTC’s svar ryster de fleste. Det viser sig, at Sense, som netop har været fundamentet for HTC’s succes er så dybt integreret i Android, at det vil komme til at tage måneder at flytte Sense fra Android 2.3 til Android 4. HTC var ikke alene her, men det lykkedes dog aligevel HTC at være først med en Android 4 opdatering. HTC Sensation og Sensation XE fik Android 4 midt i marts 2012. Meldingen om den lange ventetid på Android 4 opdateringer, og den manglende udsigt til nye modeller fra HTC med Android 4 som standard fik rigtigt mange kunder til at kigge andre steder hen. Alt dette sker samtidig med, at Nokia og Microsoft’s samarbejde endelig udmønter sig i en telefon - nemlig Nokia Lumia 800, der helt sikkert har lokket en del normale HTC kunder.

HTC One familien


2012 – turn around?
HTC starter 2012 med på CES at fortælle verden, at de fremadrettet vil lancerer langt færre modeller hvert år. De har da heller ikke noget nyt med, men rygterne svirrer om en større lancering under MWC nogen måneder senere. På MWC kunne HTC så løfte sløret for deres HTC One serie. HTC One er ikke blot en mobil serie, men også et tankesæt fra HTC’s side. Ud over tre mobiler med helt opdaterede specifikationer for første gang i 6 – 8 måneder så bygger en stor del af oplevelsen på Sense 4. I ugerne før MWC var der sluppet en video ud af en tidlig version af Sense 4. Det man så var en grafisk meget tung Sense med 3D animationer og temmelig meget fyld. Mange så video’en med rædsel, mig selv inklusiv, og frygtede, at HTC totalt havde misforstået, hvad deres kunder de sidste mange måneder, havde forsøgt at fortælle dem. Dette billede ændrede sig dog total da Peter Chou gik på scenen, og brugte ikke mindre en 45 minutter på at fortælle om Sense 4. Noget kunne tyde på, at den video der var sluppet ud var gammel for den version af Sense 4, der blev vist var slank, lækker og bygget med stor respekt for Android 4. HTC havde specielt gjort meget ud af kameraet, og de nye funktioner i kameraet tilfører brugerne virkelig værdi. HTC har med deres One serie skabt en serie mobiler med ægte potentiale, og som for første gang i meget langt tid er foran konkurrenterne. HTC One serien skulle komme i butikkerne netop i disse dage, og det bliver spændende at se hvordan de klare sig.

HTC og mig
Som det måske fremgår har jeg længe været stor fan af HTC, og jeg har siden Qtek 1010 fulgt dem tæt. Jeg må dog indrømme, at jeg som så mange andre mistede interessen for HTC i 2011. Deres fokus var forkert, og de havde alt for meget fart på til at lytte til kunderne. Heldigvis ser det ud til, at de har slået bremserne i, og fundet den rigtige formel frem igen. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor mange HTC mobiler jeg har brugt gennem årene. Jeg var klar over at det var en del, men der er stort set ikke en HTC model lanceret på den danske marked jeg ikke har prøvet, brugt eller ejet. De mest mindeværdige for mig har helt sikkert været, Qtek 9000, HTC TyTN II og HTC Touch Pro2. Jeg var faktisk længe om at skifte til Android, fordi jeg ikke var klar til at skille mig af med min Touch Pro2 og dens lækre tastatur. Jeg fik dog endelig en HTC Desire, som blev skiftet til en Desire Z, da den kom. Mit næste skift blev væk fra HTC, som jeg ellers troligt har brugt blandet med lidt Nokia i mange år. Da jeg skulle skifte i efteråret 2011, havde HTC bare ikke den mest spændende mobil på markedet.

HTC og fremtiden
Jeg har store forventninger til HTC. Jeg har været imponeret over den hastighed, hvormed de har vendt forretningen efter tabet af markedsandel i slutningen af 2011. For mig betyder det, at innovationen og gejsten stadigvæk lever trygt i HTC. Jeg er ikke i tvivl om, at deres HTC One satsning kommer til at lykkedes for dem. På Android markedet er det faktisk kun Samsung med deres kommende Galaxy S III, der for alvor kan blive en kæp i hjulet for dem. HTC’s satsning på at give kunden ting de har brug for i en stærk hardware pakke vil vinde dem mange nye (og gamle) kunder, og sikre, at de igen indtager deres plads i markedet som den dominerende spiller. Der er dog et par ting som jeg mener HTC skal være meget opmærksomme på. Sense er en vigtig del af HTC oplevelsen, men er også en stor knast i vejen, når Google sender nye versioner af Android på gaden. HTC er nødt til at holde fokus på dette, og tildele de ressourcer, der er nødvendige for at gøre tilpasningstiden så kort som muligt. HTC er kun på mobilmarkedet, hvor de fleste af deres konkurrenter arbejder på flere platforme. HTC bør genfinde deres sprælskhed fra gamle dage, og udfordre markedet og konkurrenterne med nye formfaktorer, og nye produkttyper. Gør de ikke det ender HTC alt for nemt i en situation som i 2011, da de har for meget at tabe på en fejlslagen mobilstrategi. Jeg håber for HTC, at de vil kunne være med til at sætte dagsordnen i mange år endnu. HTC har med deres spændende ideer om design, lækre brugerfalde, og deres energi mod markedet forventeligt meget at byde på endnu, og jeg vil nødig skulle undvære disse fremtidige produkter.

[Edit] Jeg er blevet kontaktet af HTC som oplyser mig at HTC faktisk var først med en opdatering til Android 4. HTC Sensation og Sensation XE blev opdateret medio marts 2012. Hvilket var før Samsung Galaxy S II fik dens opdatering. Afsnittet der omhandlede dette er derfor blevet rettet til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...