Androids mange forskellige ansigter |
Når man læser anmeldelser af Android mobiler som er skrevet i USA, støder man ofte på kritik af de forskellige tilpassede brugerfalder som mobilproducenterne ligger ind over Android. Den nok mest kendte af disse tilpassede brugerflader er HTC’s Sense, som ikke blot giver et nyt grafiks indtryk til Android, men også en lang række widgets og forbedringer af kerne elementer i systemet. Kritikken fra de Amerikanske anmeldere går som oftest på, at disse brugerflader gør Android langsommere og mere ustabil. Herhjemme og i Europa som helhed er de tilpassede brugerflader fra HTC, Samsung og SonyEricsson blevet modtaget langt bedre, og dette ses også tydeligt i salget af Googles tidligere Nexus model serie som i Europa slet ikke nyder de samme salgstal som den ser i USA. Denne forskel i opfattelse har også givet grund for megen diskussion over Atlanten, IT skribenter i mellem.
Personligt har jeg altid sat pris på HTC Sense og de ekstra features den har budt på. Mine oplevelser med standard Android har altid efterladt mig med følelsen af at bruge noget halv færdigt. Jeg tror meget på muligheden for selv at kunne bestemme, men Sense har for mig altid været det bedste udgangspunkt. Dette er dog ved at ændre sig og på det sidste har Sense, TouchWiz og de andre tilpassede brugerflader vist sig som en meget uheldig klods om benet for brugerne. Google har sat hastigheden hvormed banebrydende forbedringer er blevet tilføjet til Android voldsom op. Mobilproducenterne skal bruge så lang tid til at optimerer deres brugerflader til de nye versioner af Android at når de endeligt udkommer så er de blevet overhalet inden om af nye forbedringer fra Google.
Det er blevet ekstra tydeligt med udgivelsen af Android 4 (Ice Cream Sandwich). Tager man f.eks. HTC's tablet satsning Flyer så har den endnu ikke fået Honeycomb, selv om en version af Honeycomb som kan køre på HTC Flyer blev frigivet fra Google kort efter sommerferien. HTC er nu klar med Honeycomb til HTC Flyer, men i mellemtiden er Android 4 blevet lanceret.
Samtidig har Google tydeligvis lyttet til deres brugere og med Android 4 har de leveret en bruger oplevelse som bringer det bedste fra alle de tilpassede brugerflader sammen i en platform. Der er også noget der tyder på at vi her i Eurpoa er ved at blive overbevist om at Google har fået styr på brugerfalden med Android 4, da hypen omkring Galaxy Nexus er langt højere end på nogen af de andre Nexus modeller. De videodemonstrationer der har været vist på nettet og de tests der er blevet skrevet, fra USA og Europa, er da også alle enige om, at med Android 4 har Google virkelig ramt plet.
Det er en klar fordel for brugerne, at brugerfalden nu muligvis kan ensrettes på tværs af mobile enheder. Samlingen af mobil OS og tablet OS i en platform er et vigtigt træk for Google, og vil være med til at samle de mange forskellige oplevelser brugerne har haft, i en enkel sammensat oplevelse. Det vil også gøre det lettere for udviklerne, da de ikke længere på samme måde er nød til at tage hensyn til de forskellige versioner af brugerfladen. På den anden side er det et yderst skræmmende senarie for mobilproducenterne. De vil ikke længere have samme mulighed for at sætte deres præ på den software som driver deres mobiloplevelse. Samtidig gør den ensartede brugerflade det lettere for brugerne at skifte mellem forskellige mobilproducenter. Udfordringen er dog ikke ny for de fleste mobileproducenter da Windows Phone giver dem samme udfordringer.
Det interessante bliver nu at se hvad mobilproducenter vælger at gøre. De kan selvfølgeligt vælge at ignorere udviklingen i Android og forsat ligge deres tilpassede brugerfalde på alle deres terminaler. Det er også en mulighed at de vælger at skifte fokus og gennem spændende design og ekstra funktioner prøver at beholde kunderne på deres smartphone. Der vil også være producenter som ender med at fravælge Android da det vil bliver for svært at differentiere sig. Vi er så småt begyndt at se de første tegn på at større ændringer er på vej. HTC vælger at samarbejde med Beats Audio for at differentiere deres produkter på hardware siden. Nokia har valgt design og ekstra funktioner som det værdiskabende på deres terminaler. Samsung har valgt at fokusere på skærmen, både i kvalitet og størrelse.
Den vindende formel bliver, at i stedet for at arbejde med tilpasning af den software som driver den mobile enhed, så skal fremtidens differentiering ske gennem intelligent at arbejde med hardware, design og den medleverede software, for at skabe en unik brugeroplevelse som holder kunderne tro mod et brand.
Ser godt ud!
SvarSlet