HTC Sensation XL |
Der var fokus på flere terminaler fra HTC’s side, men de fire som fik mest taletid var Rhyme, Titan, Radar og Sensation XE. De er alle kendte og har været omtalt flere steder på nettet, så dem vil jeg ikke bruge yderligere tid på. HTC har faktisk lyttet til deres kunder og har forbedret alle deres nye terminaler på to helt afgørende områder, nemlig lyd og kamera.
Det er kendt for de fleste at HTC har indgået et samarbejde med Beats Audio. Denne kombination af Beats software og speciel designet Beats headsets blev vist frem. Lyd oplevelsen overstiger alt hvad man har kunnet opleve tidligere på HTC mobiler og giver en meget lækker bas lyd. Ikke optimalt for alle typer musik, men helt perfekt til pop og hip-hop musik.
På kamera siden har HTC valgt at bruge vidvinkel optik og sensor til deres seneste terminaler, som samtidig er langt mere lysfølsom. Dette skulle give langt bedre billeder i mørke situationer. Der er også forbedret på kamera softwaren. Panorama, Burst modus og slow motion er nu tilgængelige. Der var ikke rigtigt mulighed for at efterprøve disse forbedringer, men de teknologiske ændringer som blev beskrevet tyder på at der vil være forbedringer på kamera delen af HTC fremtidige terminaler, noget som har været et ønske for mange HTC brugere i lang tid. Radar, Titan, Sensation XE og Sensation XL vil alle have den nye forbedrede kamera teknologi.
På software siden har HTC også forbedringer at byde på. Sense er nu kommet op på version 3.5, og det halve version nummer dækker over en strømlining af Sense. Den mest synlige ændring er, at stort set alle knapper nu indeholder en beskrivelse af hvad knappen gør. Dette er en vigtig forbedring for nye HTC brugere, men virker temmeligt forvirrende for nogen som har brugt Sense i mange år og er vant til den ikon struktur Sense bruger. Det er sandsynligvis blot et spørgsmål om tilvænning, men ved første øjekast virker det altså ikke som en forbedring. Sense 3.5 har også simplificeret valg mulighederne i f.eks. indbakken. Det bånd af muligheder som tidligere lå i bunden er nu afløst at blot to knapper som giver adgang til de mest brugte sorterings valg. Yderligere sortering sker nu fra menu knappen. Der ud over er det blevet muligt at skifte mellem forskellige indbakker eller mapper direkte fra indbakken. Dette gøres i toppen af skærmen. Der er flere forbedringer i Sense 3.5, men disse er de vigtigste.
HTC annoncerede Sensation XL her til aften og den er HTC’s største Android mobil til dato. Skærmen er på 4,7”, har Sense 3.5 og den kommer med Beats Audio. Det virker umiddelbart som en meget imponerende mobil. Der er dog et par ting man skal være opmærksom på. Selv om det er den største HTC mobil, så er Sensation XE nok stadig hurtigere. Sensation XL har ‘kun’ en single-core CPU, men den er dog på 1,5 GHz, så der er sandsynligvis rigeligt med kræfter i den. Selv om skærmen er på imponerende 4,7” så er opløsning hold på de vanelige 800x480 punkter, lidt fedtet på så stor en skærm. Skærmen står dog rigtigt flot og den nye version af Sense er tilpasset så man oplever at have mere plads selv om opløsningen ikke er hævet. Der er indbygget 16 GB RAM, og det er ikke muligt at udvide dette med MicroSD. Hvis du sidder med en oplevelse af at have hørt disse specs samlet i en HTC terminal tidligere, så har du helt ret. Sensation XL er en Titan, blot med Android. Det er der nu ingen skam i da den med de specs sandsynligvis vil kunne sælges til ca. samme pris som Sensation XE og det vil gøre den rigtig attraktiv hos kunder med ønske om en stor skærm. Sensation XL kommer desuden med HTC Watch som standard og på en skærm af den størrelse giver det rigtig god mening.
HTC havde faktisk endnu en lille Sensation nyhed med, men vi måtte love ikke at skrive om den, så det vil jeg selvfølgeligt ikke gøre. Du skulle dog hører mere om den i meget nær fremtid.
HTC står rigtigt stærk her i slutningen af 2011. De har mobiler spændende fra mid-range, HTC Explorer, og op til den største Android mobil på markedet, HTC Sensation XL. De har Beats Audio i deres nye Android mobiler, en forbedring der virkelig er til at hører. For mig er den vigtigste forbedring dog det bedre kamera. Jeg håber på at kunne teste en af HTC nye terminaler i nær fremtid og have mulighed for, ved selvsyn, at se om det er lykkedes for dem at rykke op i samme klasse som iPhone 4 og Samsung Galaxy S II.
Jeg vil takke HTC for et godt arrangement og glæder mig, til trods for Sensation XL, til at prøve Titan med Windows Phone 7.5, som jeg stadig mener er HTC’s mest interessante mobil lige nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar