torsdag den 27. oktober 2011

Nokia World 2011 - Opsamling og tanker

Nokia Lumia 800

Onsdag formiddag, i denne uge, gik Stephen Elop på scenen ved Nokia World 2011, sammen med et par af sine produktfolk, for at introducerer Nokias bud på vejen ud af den krise de har været i de sidste 12 måneder. Løsningen skal komme fra to fronter. Den ene front angribes med Asha serien som er fire Touch and Type mobiler med fokus på udviklings områder hvor mobilen er den eneste adgang til internettet. De er alle baseret på en forbedret udgave af Series 40 styresystemet og er derfor billige og enkle at bruge. Den anden front er smartphones hvor Lumia serien skal bringe Nokia tilbage til tidligere storhedstid.
Lumia modellerne, er dem som herhjemme vil være mest interessant. Det er Nokias første Windows Phone baserede mobiler og er uhyre vigtige for dem. Begge terminaler har været omtalt flere steder på nettet i tiden op til Nokia World så der er egentligt ikke noget overraskende i hverken udsende eller specs. Alligevel så lykkedes det Nokia at vinde tillid fra fagfolk, journalister og tech analytikere og nettet har i timerne efter Elops keynote stort set kun være fyldt med positive ord om Nokia satsning. Hvordan kan det så være?


Nokia har valgt at bruge designet fra Nokia N9, som på flere måde er banebrydende, til deres high-end Lumia 800, samt at bruge en kendt skal, fra Nokia 603, til at bygge Lumia 710, hvilket gør den billig at producerer, men stadig spændende at se på. Der med kan Nokia bringe lækkert og tilgængeligt design til deres nye Windows Phone serie og på den måde bringe hele to nyheder i spil. Der har tidligere ikke været introduceret en billig Windows Phone mobil i marked og Lumia 800 designet er helt unikt og derfor selvfølgeligt også nyt i Windows Phone sammenhæng. Nokia stoppede dog ikke med det. Alle var klar over at design ikke var nok til at vinde kundernes hjerter, der skulle mere til. Nokias bud var tre software pakker som igen er banebrydende inden for Windows Phone, Nokia Drive, Mix Radio og ESPN nyheder. Nokia Drive er Nokia Maps i Windows Phone versionen, men med et forbedret bruger interface ved navigation. Mix Radio er en ny Nokia musik tjeneste som tilbyder streamet musik inden for en lang række generere. Tjenesten forventes også at blive lanceret i Danmark. Sports nyheder fra ESPN virker mest som et forsøg på at skabe en niche til det amerikanske marked. ESPN har dog også sportsnyheder fra Europa så app’en er ikke helt uden interesser herhjemme. 


Med en satsning på stilsikkert design og nye apps til Windows Phone, er det lykkedes Nokia at bringe de nyheder til deres Windows Phone produkt lanceringer som alle havde regnet med. De indfriede forventninger, sammen med løftet om at begge modeller kommer ud inden jul, om end i et begrænset antal lande, var nok til at bringe de positive gloser frem hos alle. Alt tyder på at Nokia er tilbage i kampen så nu er der kun at glæde sig til at prøve de nye Lumia modeller.


Se hele Stephen Elops keynote nederst på denne side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...