Read the English version of this post here
Det var med høje forventninger jeg satte mig til at se Googles præsentation af Android 4 (Ice Cream Sandwich). Der har været spekuleret en masse i hvad man kunne forvente og håbet var at alle disse mange forventninger ville blive indfriet. Det var også en flot præsentation de lavede, i samarbejde med Samsung og den nye Samsung producerede
Android som vi kender det i dag, både Gingerbread (2.x) og Honeycomb (3.x), er i overvejende grad et konsumerings OS. Med det mener jeg, at det som det gør bedst er at vise ting. Vise billeder, film, websider, sociale netværk, nyheder, bøger og der ud over spille musik. Ønsker man at producerer en hvilken som helst form for indhold, det kan være så simpelt som at skrive en mail, til noget langt mere vanskeligt som at redigerer en video film, kommer Android til kort. Der findes ganske vist simple apps til nogen af disse ting, men touch brugerfladens begrænsninger og manglen på rigtigt professionelle apps gør det svært at være ægte produktiv i et Android miljø.
Hvad er det så mere præcist jeg savner? Google syntes ikke at se nødvendigheden i at lave tablet tilpassede versioner af deres services og holder fast i HTML5 opbyggede frontends. Når dette er tilfældet mener jeg at Google som minimum burde have givet adgang til en fuldt udbygget browser. Når den kommende generation af smartphones forventes at have samme opløsning som en bærbar PC og fremtidige tablets i væsentlig grad vil blive brugt docket sammen med et tastatur og have kræfter som en lille PC, ville indarbejdningen af Chrome som browser i Android have være helt oplagt. Jeg havde også forventet at mobil version af Android 4 ville have opført sig mere som Honeycomb når mobilen blev vendt om og brugt horisontalt. Jeg havde forventet tablet tilpassede versioner af f.esk. Gmail, Kalenderen og Kontaktpersoner, opløsning giver pladsen til det. Det sidste jeg sad og ventede på var en mere effektiv brug af MHL udgangen og en tilpasning af brugerfladen når mobilen blev koblet til en ekstern monitor. Der vil ganske sikker ikke gå lang tid før de første mobiltelefoner med quad-core CPU dukker op og med en sådan CPU i sin mobil vil man gå rundt med PC kræfter i lommen. En skærm og et trådløst tastatur vil frigøre disse kræfter og Android burde kunne efterkomme dette ønske. Nødvendigheden af at gøre ting større efterhånden som opløsningen på mobilen stiger er helt oplagt, men det er synd og skam at den fulde opløsning ikke kan bruges når der tilsluttes en større skærm.
Så er Android 4 en ren skuffelse? Nej det mener jeg ikke, men jeg kunne være bange for at Google med deres lidt snævre satsning på mobiltelefonen til rent mobil brug, afskærer sig selv fra at blive adopteret ind på det lukrative business marked og derved lader døren så på vid gab for Microsoft med deres Windows 8. Det er synd da Android rimeligt nemt kunne sætte sig op som et ægte alternativ til Windows 8 på kommende business tablets, og lidt konkurrence er jo altid en god ting. Windows 8 kommer dog først engang i 2012 og Google kan selvfølgeligt stadig nå at lancerer en version 5 af Android som adresserer lige netop disse ting.
For nu kan vi glæde os over at vores kommende android mobil bliver endnu smartere, og så glæde os til at Google endelig for øjnene op for, at der er brug for at smelte Android sammen med ChromeOS for at vinde yderlig markedsandel uden for mobilmarkedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar