Archos 70 – Gearet til underholdning

Archos 70 Internet Tablet

Archos 70 er den tyndeste Android tablet jeg endnu har haft i hænderne. Den er godt nok bygget op i plast, men den virker solid og ligger rigtigt godt i hånden. Archos 70 vejer 300 gram, hvilket er omkring 25% mindre end f.eks. Galaxy Tab  og Viewpad 7, hvilket  også meget tydeligt mærkes ved længere brug.

Skærmen er ganske god, men har lidt af de samme problemer som man oplever på Viewpad 7 (læs om det her). Det betyder at man ikke har helt den samme oplevelse i portrait modus, som man har når Archos 70 bruges i landscape modus. Helt konkret virker det som om belysningen af skærmen sker fra bunden i landscape og det betyder at billedet meget hurtigt forsvinder hvis man ser skærmen bare lidt fra højre i portrait modus. Det betyder heldigvis ikke så meget da langt det meste man kommer til at bruge Archos 70 til, vil foregå i landscape modus.

Det er helt tydeligt at Archos har en fortid som PMP (Personal Media Player) producent for Archos 70 er gearet kraftigt mod underholdning. Archos har udviklet deres egn billede viser, musik- og video afspiller, som er præinstalleret på Archos 70. De understøtter alle tre DLNA (læs om DLNA her), som gør det muligt ikke blot at vise ting lageret på den 8 GB store interne hukommelse eller et microSD kort, men også fra netværket. Det fungerer nemt og enkelt og jeg er ikke stødt på nogen DLNA server den ikke kan bruge. Archos 70 er også i stand til at afspille video klip i HD, jeg har testet med et 720p klip streamet via DLNA og det kørte helt uden problemer.

Den version jeg har test kørt havde Android 2.1 og ud over de medleverede media programmer så er der ikke meget spændende ved Archos Android version. Der bliver installeret et par spil og lidt ekstra programmer ved opstart, men der er et par store mangler. Archos 70 bliver nemlig ikke leveret med Google’s standard programmer. Det betyder at programmer som Gmail, Maps og kalender ikke er at finde på den. Der ud over er der heller ikke adgang til Android Marked. Dette skyldes at Archos 70 ikke indeholder en 3G del, som er et krav for at blive godkendt til Google standard programmer og Marked. Der bliver installeret et alternativt Marked, og her ligger der faktisk en del spændende programmer. En anden mangel er understøttelse af Adobe Flash. Processoren i Archos 70 er faktisk hurtig nok og en opdatering til Adroid 2.2 løser dette problem.

Umiddelbart skulle man tro at ovenstående mangler betyder, at Archos 70 ikke kan anbefales som tablet, men det er langt fra korrekt.  På grund af de media programmer som Archos medleverer, er Archos 70 alle andre Android tablet langt overlegen på underholdningssiden. Så er det primære formål med at købe en tablet, at kunne se film, lytte musik og vise billeder, er der ingen vej uden om Archos 70. Der ud over er det stadig adgang til email, internet og spil så til underholdning og internet brug i sofaen er Archos 70 faktisk perfekt.

Update: Læs mine tanker efter et par ugers brug her, http://faaborgs.blogspot.com/2010/12/archos-70-stadig-gearet-til.html

At komme (godt) i gang med Xbox Kinect

Billede fra intern træningsvideo om Xbox Kinect

Jeg havde glædet mig en del til at få fingerne i en Xbox Kinect og da den endeligt landede i sidste uge gik der helt frem til torsdag før jeg kunne få den startet op. Jeg havde sat eftermiddagen af til det og der skulle også være tid til at skyde den interne træningsvideo som var den egentlige grund til at den omtalte Xbox Kinect var landet hos mig. Forventningen var, efter at have prøvet en Wii og den gamle Xbox 360, at opsætningen ville forløbe nemt og hurtigt. Det viste sig sådan set at være nemt nok, men hurtigt var det langt fra. Ved stort set hver eneste valg i opsætningen skulle der installeres en opdatering. Jeg fik dem ikke talt, men jeg mener det var mellem 3 – 5 større eller mindre opdateringer som skulle til, inden alt var sat op og klar til at tage i brug. Kinect Aventure, et spil som ligger standard i Xbox Kinect kassen, installerede en opdatering, Kinect Sport skulle også installere noget og ved tilslutningen til Xbox Live kom der en større opdatering. Omsat til tid tog det et sted mellem 30 – 45 minutter at blive klar første gang, det er meget lang tid og som normal forbruger ville jeg være noget utilfreds. Jeg elsker opdateringer og mener det er rigtigt at producenter udsender dem, men ved ibrugtagen af et nyt produkt skal men ikke forstyrres af en masse opdateringer, der vil man bare i gang. Systemer som Wii eller den originale Xbox 360 skulle ikke bruge så meget tid og det er en god ting. Havde det nu være den oprindelige Xbox 360 jeg skulle sætte en ny indkøbt Kinect sensor til ville jeg forvente at skulle bruge noget tid til at installere styringssoftware, men det testede sæt kom i en samlet æske så her mener jeg godt at man kan forvente at alt var præinstalleret.

Jeg fik dog også tid til at teste selve Kinect sensoren primært med Kinect Sport. Det hele virkede som forventet, og jeg var faktisk positivt overrasket over nøjagtigheden. Jeg havde testet Kinect sensoren ved et par lejligheder tidligere og havde ikke nogen gode oplevelser med fra de forsøg. De blev dog begge fortaget i meget lyse lokaler med mere eller mindre direkte sollys og sollys er noget som Kinect sensoren absolut ikke kan lide. Hjemme i stuen i normal belysning er der dog ingen problemer og Kinect sensoren oversætter fagter og bevægelser nøjagtigt og præcist nok til at styre de spil som jeg har testet.

Jeg er alt i alt god tilfreds med oplevelsen af Kinect sensoren, og er ked af at den ikke kunne blive stående i min stue. Jeg har dog en Xbox 360 stående og jeg vil seriøst overveje om der skulle investeres i en sensor til den. Så kunne ungerne bruge vores Wii og de voksne kunne lege i stuen med Xbox Kinect.

ViewSonic ViewPad 7 – første indtryk

Kort video gennemgang af ViewSonic ViewPad 7

Jeg må erkende at jeg har glædet mig længe til at få fingerne i ViewSonic’s ViewPad 7. Det skyldes primært at den på papiret (og på billeder) så ud til at være den første egentlige værdige konkurrent til Samsung Galaxy Tab. De er begge 7” og kører på Android 2.2. De har begge to kamera og designet ligger meget tæt op af hinanden hinanden. Jeg har nu haft en weekend sammen med ViewPad 7 og jeg vil her dele mine første indtryk af den. Jeg har desuden lavet en video med en gennemgang af æsken og den første opstart af enheden.

Lad os starte med starten. Som jeg siger i video'en så blev jeg behageligt overrasket over det omslag som fulgte med i æsken. Det virker solidt og gør det muligt at have ViewPad 7 stående på bordet stråstillet, det er også nødvendigt, men mere om det lidt senere. Tager man ViewPad 7 ud af omslaget oplever man en god bygge kvalitet og de knapper som man forventer. Opladning foregår via et mini USB og der er udtag til hovedtelefoner. Det skal her også lige bemærkes at de indbyggede stereo højttalere faktisk er ganske gode. Tænd/sluk knappen sidder øverst i venstre side.

ViewPad 7 har en helt standard Android 2.2. Der er altså ikke rigtigt lavet nogen tilpasninger fra ViewSonic side. Dette er slet ikke nogen dårlig ting og så har ViewSonic valgt at installere et par ekstra programmer. Opsætningen af enheden går hurtigt og nemt. En af de ting jeg er mest ked af ved en standard Android installation er manglen på widgets. Jeg har efterhånden vendet mig til de ekstra ting som HTC ligger på deres telefoner og må erkende at jeg savner dem på alle andre terminaler. Det er muligt at der findes en masse gode på Marked, men jeg har endnu ikke kunne finde dem. ViewPad 7 har 3G indbygget, hvilket betyder at du kan gennemføre opkald på den. Det foregår via højttalerene og derfor er håndfri tale den eneste mulighed, det er selvfølgeligt også muligt at tilslutte et headset via Bluetooth. SMS og MMS er også understøttet. Der er dog ikke 3G videoopkald, selv om ViewPad 7 har en frontvendt kamera, så her skal man have Fring installeret. Grundet 3G delen så har ViewSonic fået ViewPad7 godkendt til Android Marked. Det betyder at der fri adgang til næste alle programmer man finder der. Der er dog nogen begrænsninger. ViewSonic har valgt at bruge ARM6 teknologi i ViewPad 7. Den er nok billigere end de nyere processorer, men det betyder at f.eks. Adobe Flash ikke kan installeres selv om den kører Android 2.2. Hastigheden er der dog ikke noget at udsætte på, alt virker hurtigt og man oplever stort set ikke tøven fra enheden.

Skærmen er ViewPad 7’s svageste punkt. Så længe man holder enhenden vertikalt (landskabe) så står skærmen klart, tydeligt, farverig og let læseligt. Vender man enheden om og bruger den horisontalt er billedet (bogstaveligt talt) et lidt andet. Tekst og grafik bliver tydeligt pixileret og uskarpt. Der ud over bliver det hele lidt langtrukkent. Det er langt fra så slemt som det jeg så på Huawei S7 (se omtalen her), men nok til at det begrænser antallet af gang man føler sig fristet til at vende enheden. Dette er nok også grunden til at de 5 skærme man har til widgets og genveje, samt program vælgeren kun fungerer i landskabe.

Det bagud vendte kamera laver ganske udemærkede billeder og tager ok video. Kameraet er på 3 MP og video optages i VGA. Se eksempler på begge dele sidst i artiklen. Det front vendte kamera er VGA og vil sansynligvis virke fint til video kald via f.eks. Fring, men det kræver en del lys.

ViewSonic ViewPad 7 er en rigtig fin lille tablet som leverer varen som markedsført. Den overrasker ikke rigtigt på nogen punkter, men gør alt det en 7” tablet kan forventes at kunne. 3G virker unden problemer og WiFi er nemt at sætte op, der er adgang til alle Google applikationerne og Android Marked og der er både front og bagud vendt kamera og af en ganske fin kvalitet. Skærmen i vertikal stilling er faktisk den eneste lille skuffelse. Problemet er ikke stort, men vil irrerterer hvergang man har brug for at se en webside vertikalt.
ViewSonic ViewPad skulle få en salgspris omkring kr. 3.500,-. Det er knap det halve af hvad Samsung Galaxy Tab koster og den eneste egentlige forskel er en bedre skærm (med højere opløsning), et par Samsung programmer (kalender, email og TV fjernbetjening) og et marginalt bedre design til Galaxy Tab’s fordel. Nogen vil måske mene at der er gode penge givet ud, men jeg tror nu jeg ville vælge ViewPad 7.

Billede taget ViewSonic ViewPad 7

Kort video taget med ViewSonic ViewPad 7

3 x tablet – shoutout

Øverst Samsung Galaxy Tab, i midten Huawei S7, nederst Elonex eTouch

Jeg har den sidste uge brugt en del af min tid sammen med disse tre meget forskellige tablets. Den øverste er en “gammel” kending hos mig, nemlig Samsung Galaxy Tab, under den har vi Huawei S7 og slutteligt Elonex eTouch. At kalde denne sammenligning en shoutout er nok rimeligt unfair, da de tre tablets repræsentere tre forskellige prispunkter. Samsung Galaxy Tab koster omkring kr. 6.500,- uden abonnement, Huawei S7 kommer sansynligvis til at koste omkring kr. 3.000,- uden abonnement og Elonex eTouch har ikke 3G og kan derfor kun sælges løst og vil nok ende omkring kr. 1.200,- eller lidt der under.

Der er fortsat ingen tvivl om at Samsung Galaxy Tab er den ukronede konge når der tales om Android tablet lige nu. Den sætter dagsordnen og viser vejen for hvordan en 7” tablet skal skrues sammen. Jeg har tidligere skrevet om en sample jeg testede (læs om den her, Mini test af Samsung Galaxy Tab) og mine ord fra den gang holder stadig. Jeg vil dog sige at oplevelsen kun bliver bedre efter jeg har prøvet den endelige version på dansk, med dansk tastatur og i sit endelige design. De andre 2 har dog også noget at byde ind med, når man tager prisen med i betragtning.

Huawei S7 har langt hen af vejen de samme specs som Samsun Galaxy Tab. Skærmen har dog en lavere opløsning på 800 x 480 og kameraet er kun på 2 MP mod 3 MP på Samsung Galaxy Tab. En meget stor forskel er skærmens form. Den er længere og smallere end den på Galaxy Tab, envidre er tableten mere en dobbelt så tung som Galaxy Tab og det er absolut ikke et plus. Skærmes langstrukkenhed betyder også at tekst er svær at læse i portrait modus, og at grafik bliver stukket ud i horisontal modus. Skærmen er til gængæld meget lysstærk og står skarpt med en høj kontrast. Det give flotte billeder og video. Huawei S7 hat Android Marked lige som Samsung Galaxy Tab, dog virker markedet begrænset og du kan ikke finde alle de apps som findes i marked på Samsung Galaxy Tab. Om det skyldes at Huawei S7 kører med Android 2.1 og ikke Android 2.2 som Galaxy Tab kan jeg ikke svare på.

Elonex eTouch har det svært. De har faktisk fået bygget en rigtig god lille tablet som er meget svær ikke alt elske, hvis det ikke lige var fordi de har valgt at lade processoren køre med 180 MHz, hvilket gør den meget sløv at arbejde med så snart man begynder at starte programmer op.På trods at at den trykfølsomme skærm bruge den ældre resistive teknologi, den type skærme er ikke så følsomme som de kapacitive skærme som Samsung og Huawei bruger, så virker navigationen på eTouch ganske okay. Der er de programmer på man kan forventer, internet browser, email og kalender. Der er dog ikke noget Android Marked da det kræver min 3G for at få den godkendelse fra Google. De har valgt at tilbyde et alternativt marked, men der er langt fra lige så mange apps som i den orginale fra Google. eTouch køre på Android 1.6.

Da det ikke er fair at sammenligne de testede tablets så vælger jeg i stedet at give dem en karakter og knytte en kort kommentar til den karakter. Karakteren gives uf fra value for money perspektivet, og der gives op til fem stjerner

Samsung Galaxy Tab

****  (4 stjerner)

Et utroligt lækkert produkt, som er lige til den tunge side og koster et godt stykke over hvad den kan bære. Prisen stjæler den sidste stjerne.

Huawei S7

** (21/2 stjerner)

Pæne specs og ganske godt design. Den er meget tung og skærmen har en underligt langstragt form. Android er voldsomt tilpasset og det er ikke lykkedes specielt godt. Bruger oplevelsen virker ikke gennemtænkt. Begrænset Marked.

Elonex eTouch

** (2 stjerner)

Jeg ville rigtigt gerne have give den 3 stjerner, men den langsomme processor kvæler et ellers ganske udemærket produkt. Satte de blot hastigheden op til 300 MHz ville hele produktet ændre udtryk og blive et godt produkt til en fantastisk pris.

Den endelige konklusion er faktisk at jeg ikke ville købe nogen af disse produkter til mig selv. Jeg slår derfor koldt vand i blodet og håber på at få fingrene i en Viewsonic ViewPad 7 og en Archos 70 i næste uge. Dem har jeg meget store forventninger til.

DLNA – limen der binder det digitale hjem sammen

Det område, under det digitale hjem, som har oplevet den største udvikling mod egentligt standardisering og reel brugbarhed er underholdnings området. Her tænkes på distribution af musik, billeder og video mellem enheder i hjemmet. Det vil sige muligheden for at vise digitale billeder gemt på en PC i stuen, på en fotoramme som står i køkkenet, afspille musik lageret på en harddisk på kontoret, på radioen i børnenes værelse eller vise video optagelsen af ungernes gymnastik opvisning, som er redigeret og gemt på kontor PC’en, på TV’et inde i stuen.

Alt dette er muligt i dag, så længe de omtalte enheder alle er koblet på hjemmets netværk, enten trådet eller trådløst. Det som gør det muligt er DLNA (Digital Living Network Alliance) som er række standarder for hvordan produkter med netværks adgang kan/skal tale sammen når de deler billeder, musik eller video med hinanden. Kort fortalt findes der 4 forskellige modus, som et produkt kan understøtte.

1. Server modus, viser og kan sende de ting som er lageret på enheden til andre enheder
2. Afspille modus, kan finde og afspille de ting som er lageret på enheder som understøtter server modus
3. Kontrol modus, kan finde de ting som er lageret på en enhed som understøtter server modus og sende det indhold til en enhed der understøtter visnings modus
4. Visnings modus, viser eller afspiller det som bliver sendt via en enhed med kontrol modus funktion

Flere af disse modus kan godt være understøtte i en enhed. F.eks. understøtter flere nyere mobiltelefoner både server, afspille og kontrol modus. Det gør det muligt at hente billeder eller video optaget på mobilen, eller sende billeder og video fra mobilen til f.eks. TV'et i stuen. En anden interessant kategori af enheder er tablets. Det er 7” - 11” enheder med berøringsfølsom skærm, som f.eks. iPad, det typisk køre en modificeret version af et mobil OS. De understøtter typisk også DLNA og det gør dem i stand til at afspille musik og video lageret centralt i hjemmet. De kan derfor blive til egentlige personlige underholdnings enheder som giver brugeren den underholdning som brugeren ønsker, det sted i hjemmet de måtte ønske.

Det lyder alt sammen nemt og enkelt, og det burde det faktisk også være. Der er dog problemer og forskellige producenter han nogen gange svært ved at tale med hinandens produkter. En anden hindring for en gnidningsfri oplevelse er de mange videoformater. De fleste afspille/visnings enheder understøtter kun et snævert udvalg af videoformater og brugeren vil ofte opleve af en video ikke vil kunne afspilles. Alt dette ødelægger oplevelsen og giver unødig usikkerhed når forbrugeren skal ud og købe hjemmeelektronik. Dog giver det faktum, at der er en standard og at flere og flere understøtter denne standard, håb for fremtiden. En fremtid hvor alle skærme, radio'er og PC'er taler samme sprog når det kommer til underholdning.

Næste artikel vil gennemgå en række underholdnings senarier fra en meget nær fremtid, og forsøge at finde den perfekte kombination af enheder til hjemmet.

Læs også den første del af denne artikel serie om det Digitale Hjem.

Det digitale hjem

Ideen om det digitale hjem har eksisteret i mange år. Faktisk siden det blev almindeligt med computere i private hjem har det digitale hjem været en mulighed. Det digitale hjem er mange ting. Det man hører mest om er underholdnings delen, deling af musik, billeder og film over husets netværk. Der ud over er automatisering af funktioner i hjemmet, som styring af varme, el forbrug og overvågning af hjemmet i forbindelse med indbrud, ild- eller vandskader også en naturlig del af det digitale hjem. En anden del af det digitale hjem er det man på udenlands dansk kalder intelligent living eller det intelligente hjem. Det er når elementer i hustanden begynder at tage beslutninger for dig. Det er når vandvarmeren selv skruer ned for varmen når der ikke har været bevægelse i huset i flere dage (familien er nok på ferie), det er når strømme automatisk slukkes i et rum der ikke bliver brugt og når videoen selv vælger at optage et afsnit af din ynglings serie som du har glemt at optage, fordi den ved at du normalt ser alle afsnit. Altså når det går fra at være automatisering styret af beboerne i huset til at være intelligente valg husets elektronik laver uden indblanding af beboerne.

Som jeg skrev, har det digitale hjem være virkelighed i mange år, men det har altid været meget svært at få til at virker og har krævet stor teknisk ekspertise at sætte op. Der er heldigvis sket meget, og ikke mindst de sidste 3 – 5 år på dette område. Markedet for produkter og standarder som understøtter det digitale hjem er dog stadig meget fragmenteret og det er fortsat, langt fra muligt, at købe en samlet løsning som gør dit hjem digitalt og intelligent. Et af de steder som er kommet længst er digital underholdning. Der er rigtigt mange produkter på markedet og de standarder som skal få produkterne til at tale sammen er veldefinerede. Heller ikke her er der dog tale om nemme og enkle løsninger selv om det er meget tæt på. Områder som automatisering og overvågning er knapt så langt fremme. Her er der stadig konkurrerende standarder og produkt serier som kun sælger godt på enkelte markeder i verden. Markedet er desuden præet af properitære standarder som står i vejen for et egentligt gennembrud.

Der er altså stadigvæk en del vej at gå før det digitale hjem bliver til hverdag for alle, men allerede i dag kan almindelige familier begynde at tage hul på det digitale hjem og få glæde af de mange spændende muligheder det giver. Specielt inden for underholdning er fordelene oplagte og rigtigt mange af de produkter som er på markedet lige nu understøtter de korrekte teknologier og det vil derfor være muligt at bygge videre på de ting der købes.

Jeg vil i en række kommende artikler kigge på bruger senarier og vurderer teknologier inden for det digitalt hjem, og inden for hvert område komme med min vurdering af tilgængelige produkter og fremtiden.

Opdateret
Anden del af denne artikel serie DLNA - limen der binder det digitale hjem sammen

Amazon Kindle 3 WiFi

Amazon Kindle 3 WiFi

Jeg fik min nye Amazon Kindle i dag og jeg syntes lige jeg ville dele udpakningen og ibrugtagningen med jer. Det er jo en simpel device som ikke kan andet end at vise bøger, men skulle der være basis for flere ord om produktet vender jeg tilbage. Ind til da, nyd videoen.