lørdag den 25. februar 2012

HbbTV - SmartTV på TV seerens vilkår (Opdateret)

Info om kampen via HbbTV standarden


SmartTV har gjort sit indtog i de danske stuer. Selv rimeligt billige fladskærme har i dag en eller anden form for netadgang indbygget. Der er dog flere ting som gør, at disse ellers smarte funktioner ikke bliver brugt i den grad som producenterne havde forventet.

Der er ikke nogen standard, hverken for apps eller brugerfalden. Alle producenter gør det på deres måde, og ingen af dem er specielt gode. Samsung er grundet deres markedsandel her i Danmark dem med den største udbredelse a SmartTV. Det er nok i virkeligheden også den, som er mest gennemført. Sony, Philips og LG har deres versioner, men ingen af dem bringer en enkel og overskuelig oplevelse til brugeren. Philips og LG har ellers forsøgt at skabe en standard, men da de ikke engang i fællesskab har en særlig stor andel af SmartTV markedet er det ikke rigtigt slået an. Nu ser det dog ud til, at de gamle europæiske radiofonier har taget sagen i egen hånd og forsøgt at skabe en standard, som ikke blot ville kunne overskride TV producent grænser men også TV platforme.

HbbTV (Hybrid Broadcast Broadband TV) er deres bud på en SmartTV standard, som vil kunne afløse TextTV, EPG guides og apps platformen. Ikke nok med det HbbTV gør det også muligt at ligge informationer ind over live TV signalet. Det bliver derfor muligt at følge andre fodboldkampes resultater medens man ser den vigtigste live, eller at have opdaterede informationer om omgangstider og positioner når man ser Formel 1. Standarden er udviklet så den vil virke på alle digitale platforme både DVB og IP TV. HbbTV er oprindeligt Fransk og bliver desuden testet i Tyskland lige nu.

Flere TV understøtter allerede HbbTV, og Sony, Philips og LG er med i HbbTV gruppen. DR vil i løbet af 2012 køre en række pilotprojekter med HbbTV. Vi kan derfor forventet at skulle opleve det nye SmartTV allerede i år. Det interessante ved HbbTV ud over de tekniske aspekter er, at det er indholdsproducenterne, der er gået sammen for at bygge noget de kan bruge. Det betyder, at der i deres leverance vil være fokus på indhold, og ikke på tekniske løsninger som de SmartTV platforme TV producenterne har lavet. Det skulle gerne betyde, at de løsninger vi ser fra DR, TV2, SBS og Viasat vil være lavet så de bringer værdi til TV oplevelsen, og ikke blot er en række smarte ting, der kan gøres ved siden af TV oplevelsen.

SmartTV startede sit liv som muligheden for at gå på nettet via sit TV. Det har ikke overbevist mange brugere, men har helt sikkert stadig sin berettigelse. Den almindelige TV forbruger vil begynde at sætte pris på internettet i TV’et, når det kan bringe værdi til den TV oplevelse de har. Sportsprogrammer er helt oplagt her, men også programmer som X-Faktor og andre programmer, der er afhængig at brugerinput vil kunne nyde stor fordel af den integrerede løsning. Muligheden for at fordybe sig i en program producents online univers under eller lige efter en udsendelse, vil også være en måde at holde TV brugeren fra at skifte kanal og derved øge reklame indtægterne. Det er ikke blot program producenterne der kan nyde godt af disse nye muligheder, også YouSee og Stofa ville kunne tilbyde mange af deres løsninger via HbbTV. De vil på den måde undgå at skulle forære deres kunder en dyr boks. Slutteligt bliver det også muligt at lave en helt almindelig app, som kan ligge på brugerens TV. Det åbner for leverance af kanaler eller programmer, som ellers ikke ville være en del af det normale TV udbud.

HbbTV har kæmpe potentiale, men det kræver fuld opbakning fra alle TV producenter før det kan få succes. Lige nu mangler Samsung fra listen af TV producenter, der bakker op om HbbTV. Med en markedsandel på omkring 50% i Danmark er de afgørende at få med. HbbTV kan dog blive den standard som gør, at selv de almindelige danskere kommer med på SmartTV bølgen, og derved også begynder at bruge de mange spændende apps, som allerede findes der ude.

Opdatering:
DR har startet en test af HbbTV og jeg har lavet denne lille video som viser deres bud på en HbbTV brugerfalde. Den trækker på deres video arkiv fra DR NU.
[14-04-2012] YouSee sender nu DR's HbbTV signal ud over DVB-C på DR K og DR HD.



3 kommentarer:

  1. Samsung understøtter også hbbtv, men har også deres egen løsning. Danske tv modeller skal oftes sættes op, evt ved at ændre modellen til tysk med dansk menu, da hbbtv kun er åbnet i tyskland. Meget tyder på at de nyeste 2012 modeller fra bla sony, philips m,m default vil være åbent for danske modeller. Hbbtv standarden er meget simpel "html" sider - dvs mere en slags websider end app som andre smart tv løsninger. Det betyder at brugeren blot kan starter tjenesten med den røde knap, uden først skulle installere en app.

    SvarSlet
  2. Der er desværre bare en masse moderne fjernsyn der ikke understøtter HBBTV. Jeg har f.eks. købt et Panasonic GT30 for få måneder siden og det understøtter ikke hbbtv. Samsungs nye 2012 modeller understøtter heller ikke teknologien...

    SvarSlet
  3. panasonic vt30, gt50 skulle virke,
    mange samsung modeller virker også via opsætning i service menuen

    SvarSlet

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...