Viser opslag med etiketten microsoft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten microsoft. Vis alle opslag

tirsdag den 6. juni 2017

WWDC 2017 - Forandringens vingesus


Til trods for min holdning til Apple som software og infrastruktur firma, så var det med en høj grad af ærefrygt at jeg i går var vidne til at de på lidt over 2 timer drev en fint tilspidset pæl igennem hjertet på Microsoft, Google, Facebook og Sonos.

Det skyldes på ingen måde, at de har bragt noget nyt eller fantastisk i verden. Det skyldes heller ikke at de har gjort noget bestemt meget nemmere. Grunden er, at de har givet deres store, entusiastiske og yderst kompetente udviklerbase en ny og meget spændende værktøjskasse. De har givet dem muligheden for at tilbyde de omkring 1 milliard Apple brugere Virtual Reality (VR), Argumented Reality (AR) og Kunstig Intelligens (AI) på en måde de aldrig har haft adgang til før. Apple er så langt fra first movers på nogen af disse områder, men på WWDC tog de alle de rigtige skridt, på det helt rigtige tidspunkt, på den helt rigtige måde.

Microsoft har med deres HoloLens og Windows 10 Creator Update forsøgt at bygge en platform for AR drevet af Windows og Windows udviklere. Ideen er jo god nok. Der er faktisk omkring 1 milliard Windows 10 brugere i verden. Men trods det store tal har Microsoft’s AR eller VR satsninger ikke rigtigt fået fart. Windows udviklerne tror ikke nok på det, og jeg tænker de har ret, set gennem et Windows perspektiv. Platformen er ikke rigtig, og brugerne er der bare ikke længere. SteamVR, som Facebooks Oculus Rift og HTC samarbejder med, er nu tilgængelige til MacOS.  Der er lanceret en iMac Pro der er stærk nok til at håndtere både styring af VR og udviklingen af VR indhold. Derfor er det nu nemt at forestille sig at Apple udviklere, grafikere og film folk flokkes om Apples platform på en måde som Microsoft kun har, kunne drømme om.

AR har sit absolut største kommercielle potentiale på mobiltelefonen, tænk Pokemon Go. Microsoft har med HoloLens forsøgt at vise vejen for professionel brug, men pris og størrelsen på kundepotentialet har forhindret HoloLens i at afføde egentlig succes. Apple har solgt i omegnen af 800 millioner iPhones og brugerne af disse iPhone er villige til at bruge og købe spil og apps i en grad ikke set på nogen anden platform. Det gør Apples mobil brugere til et slaraffenland for udviklere og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se AR brugt på tusind af nye måder over de kommende år.

For der er slet ingen tvivl om, at AR har et kæmpe potentiale. Muligheden for at blande virkeligheden med en computergereret verden giver muligheder, som vi i dag slet ikke kan forestille os. Med så meget regnekraft som Apple viste fra både iPhone og ikke mindst iPad i AR sammenhæng er det ikke svært at forestille sig at kameraet i din mobil/tablet nemt kunne bliver fremtidens brugerinterface.

Det var ikke kun inden for VR og AR Apple havde tænkt sig at gnide salt i såret hos Microsoft. iOS 11 opdateringen rettet mod iPad tog også verdens mest populære tablet platform et stort skridt i produktivitetsretningen. Drag&Drop, Forbedret multitasking og ikke mindst introduktionen af Files, gør iPad og iPad Pro til et endnu stærkere produktivitets værktøj. iPad kan stadig ikke sammenlignes med en Windows PC, men med de nyeste opdateringer lukkes afstanden betragteligt og med den kæmpe app support iOS har, forventer jeg at vi igen vil se iPad (og nok mest Pro) stige i salgstal.

Muligheden for lokalt på iPhonen at kunne gøre mange af de ting som Google og Microsoft tilbyder udviklere som Cloud tjenester spiller lige ind i Apple sikkerheds og privatlivs historie. Core ML er kunstig intelligens i dit iOS device. Det er intelligent brug af dine app data, lokalt lagrede søgninger og kontaktpersoner. Det giver Siri forståelse for hvad du er i gang med, interesserer dig for og hvem du oftes deler ting med. Om det kan gøre Siri intelligent nok til at tage kampen op med Google Asssistent eller Cortana ved vi først senere på året når iOS 11 lanceres. Men kan Apple bringe Siri op på blot 80% af dens to konkurrenter, så vil sikkerhed og privatliv være vigtigere for Apples brugere.

WWDC’s sidste nyhed var HomePod. En intelligent multiroom højttaler. Der, helt i tråd med Apples tankegang, er udviklet med enkelthed for øje. Lyden tilpasser sig automatisk rummet og fylder rummet med lyd uanset hvor HomePods er placeret. Ligegyldigt hvor meget det måtte skurre i mine professionelle audiophile øre så er det netop en af de funktioner Sonos har haft stor succes med i deres produkter de seneste år. Apple har som vanligt taget de skridt Sonos har taget og gjort processen endnu nemmere og gennemsigtigt for brugeren. Desuden skal Apple HomePod faktisk ikke have særlig stor succes for at knuse Sonos som verdens største multiroom højttaler producent. Ligesom med Apple Watch så er selv små salgstal i Apples univers nok til at hoppe direkte ind som verdensstørste producent af smart speakers. Med Airplay 2, Siri integration og Apples kæmpe brugerbase så er jeg slet ikke i tvivl om at Apple igen solidt har sat sig på multiroom højttaler markedet. Der er heller ingen tvivl om at det er Sonos de går efter. Sonos var den eneste multiroom højttaler producent de ikke nævnte under WWDC, og selv om prisen for HomePod ligger på det dobbelte af Sonos’ Play1, så levere den også meget mere for den ekstra pris.

Apple har med WWDC 2017 placeret sig solidt i en position, hvor førertrøjen inden for VR udvikling, AR brugeroplevelse og musik i hjemmet er til at ane indenfor en nær fremtid. Det er forfriskende at se Apple igen melde sig ind i kampen om nye teknologier og fremtidens brugeroplevelser. Der sker altid noget sjovt, spændende og som oftest skælsættende, når de gør. Om de lykkedes kan kun fremtiden vise, men potentialet er definitivt tilstede, og det er skræmmende stort.

fredag den 13. januar 2017

AI kapløbet i 2017


På det netop overstående CES 2017 var AI, eller kunstig intelligens, et af de helt varme emner. Amazon Echo og Google Home var massivt til stede med deres forskellige bud på AI til hjemmet. Både Echo og Home er stemmestyrede enheder der ud over at kunne fortælle brugeren om vejr og nyheder, spille musik og starte film, kan koble sig sammen med andre enheder i hjemmet, som pærer, stikkontakter, termostater eller overvågnings udstyr og dermed give brugeren kontrol over disse ting blot ved bruge stemmen.

En af de helt store overraskelser på CES 2017 var den horde af nye produkter, der fungerede sammen med Amazon Echo, i hvert fald set i forhold til det mere beskedne antal til Google Home. Dette medførte, måske meget naturligt, at de store Amerikanske Tech medier valgte at udpege Alexa (softwaren bag Echo) som vinderen af 2017 AI kapløbet mod konkurrenterne som Google Home, Apple Siri og Microsoft Cortana.

Set gennem Amerikanske briller er det muligvis også korrekt. Amazon er en mastodont i USA og ser lige nu ikke ud til at være til at stoppe, men tager vi rejsen til EU, så er billedet lidt et andet. Amazon eksisterer i en del EU lande, og selv om Echo sælges her er dens udbredelse slet ikke at sammenligne med udbredelsen i USA. Det skal dog til al retfærdighed siges, at Echo kun har været solgt i EU i nogle få måneder. Det betyder, at herovre i EU land er kampen mellem Amazon, Google, Apple og Microsoft langt mere lige, og derfor muligvis meget mere afgørende for hvem der egentligt ender med at blive de reelle vindere af AI kapløbet i 2017.

Herhjemme er det faktisk ikke rigtigt andre end Apple, der kan hævde, at de har AI på markedet. Apples løsning er ikke helt så synlig som Echo eller Home. De bruger Siri til nogle ting og Apple TV som den Hub, der binder hjemmets dimser sammen. Der er dog ingen tvivl om, at når det kommer til convenience, så er Echo og Home et stykke foran Apple - simpelthen fordi de altid er der, og klar til at tage imod en kommando. Siri skal aktiveres før den er klar, men det skaber på den anden side en vis tryghed for, at der kun lyttes med når brugeren beder om det.

Integration, understøttelse og udbredelse vil være afgørende faktorer for hvem der vinder AI kapløbet. Amazon er lige nu et stykke foran i USA, men har ikke rigtigt noget løsning, når hjemmet forlades. De har ingen mobil-app eller en egentlig viden om deres brugere, udover en viden om hvad de har købt på Amazon. Her er både Apple og Google langt bedre rustet. De besidder en enorm viden om deres brugere, og kan gøre den brugbar alle steder, hvor brugeren er. Apple har støtte fra en del produkter, der kan udnytte Apple TV som central Hub, og dette giver dem en klar fordel i modsætning til Google Home, der er sidst ved startlinjen og bagerst i feltet lige nu. Google har dog et trumfkort - Chromecast og Chromecast Audio. Udbredelsen af disse produkter på verdensplan kan være Google Homes redningsplanke.

AI kapløbet er kun lige sat i gang. Amazon har taget føringen, men hverken Apple eller Google er i virkeligheden, CES 2017 til trods, langt bag efter. De eneste som ikke rigtigt er synlige endnu er Microsoft med deres Cortana, og Facebook med deres AI agenter til Messenger. Jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til Google Home, hverken her eller i USA. Jeg forventer dog at de største nyheder til Google Home vil komme gennem nye produkter der kobler sig ind i deres økosystem. Jeg tror ikke, at vi vil se Apple lancere nye AI produkter her i 2017, men at de i stedet vil udbygge Siri/Apple TV integrationen. Det interessante bliver så, om det er nok for Google og Apple til at komme på omgangshøjde med Amazon, og om Microsoft eller Facebook har noget i ærmet.

En ting er helt sikkert. 2017 bliver super spændende på AI og home integration fronten. Amazon har vist vejen, og vist at brugerne er klar til at omfavne AI i hjemmet.

søndag den 28. februar 2016

Konvergens er det nye sort


Konvergens er et af de helt store emner inden for mobil- og PC teknologi lige nu. Emnet er dog ikke nyt, og blev nok for alvor skudt i gang da ARM kom med de første Dual Core processorer. Disse CPU’er havde lige præcis kræfter nok til, at en mobil processor kunne levere noget, der mindende om en desktop oplevelse. Det var også med disse processorer i ryggen, eller rettere inden i, at produkter som Motorola Atrix og Asus PadFone blev lanceret. Udfordringen den gang var vores opfattelse af, hvad en desktop oplevelse skulle være. Målet blev at emulere en Windows 7 oplevelse, og til trods for Dual Core CPU kræfter lykkedes det aldrig.

I tiden siden har iPad’en vist os, hvor meget det er muligt at udrette på en mobil/tablet platform, og Microsoft har med Windows 8/10 og deres Surface serie redefineret, hvad et desktop OS og en desktop PC er. Selv om Apple og Microsoft har angrebet konvergens fra to meget forskellige vinkler kommer de nu stille og roligt tættere og tættere på hinanden. Der er ingen tvivl om, at Windows 8 og dens tablet fokuserede udformning var Microsofts forsøg på at dæmme op for iPad’ens triumftog, og dens voksende trussel mod Microsofts kerneprodukter. Samtidig er iPad Pro en tydelig anerkendelse af, at selv iPad’en har begrænsninger, og nødvendigheden af at have en mere fleksibel iOS platform.
De seneste uger har tingene igen taget et stor og spændende skridt. Efter stort set at have ignoreret Windows Phone totalt, er flere af PC producenterne nu tilbage i Microsoft mobil folden. Det startede så småt under CES, hvor der var flere af de mindre producenter, der viste Windows 10 Mobile tablet og mobil løsninger på Qualcomms stand. Det eksploderede dog på MWC, hvor både HP og Acer viste meget spændende Windows 10 Mobile løsninger. Det fortsat faldende PC salg, og ovenstående firmaers manglende evne til at skabe et reelt momentum i 2-1 segmentet har fået dem til at indse, at der skulle noget nyt til.

Nye rygter tyder også på, at Apple har erkendt, at noget nyt skal til inden for tablet markedet. iPad’en har i et stykke tid ikke solgt som den har gjort tidligere, og Apple har brug for at løfte salgstallene for denne lukrative forretning. iPad Pro ser ud til at blive deres løftestang og rygterne taler netop om, at den næste iPad bliver en iPad pro i 9,7”, altså samme størrelse som de nuværende iPad’s. Rygterne indikerer også, at iPad Mini kunne blive lagt i graven. Disse rygter indikerer, at tiden, hvor en tablet blot er en dedikeret underholdnings enhed er ved at være slut, og at brugerne i dag forventer mere af deres tablets. Apple har med alt tydelighed vist, at iPad Pro bør bruges med tastatur, og deres lancering af en pen som præcisions pegeværktøj viser, at de anerkender, at fingeren bare ikke er præcis nok til egentligt arbejde. Med en iPad Pro (mini) kunne Apple understrege, at en iPad er et konvergens produkt, der kan bruges lige godt til arbejde og sjov. Ved at vælge iPad Pro software platformen som fremtidens iPad OS, og måske endda også fremtidens iPhone OS, nærmer Apple sig nu Microsofts vision for, hvordan fremtidens desktop skal se ud. En vision hvor produktivitet er i fokus uanset skærmstørrelse, og hvor en app skal kunne tilpasse sig og udvikle sig med brugerens behov for interaktion.

I både Apples og Microsofts fremtidsvision er en desktop oplevelse ikke længere noget, der afhænger af hvilket OS du bruger, men i lang højere grad af den app du bruger. Det er ikke længere afgørende, om du er på iOS, Windows 10 eller Mac OS. Hvis du har det rette tilbehør tilsluttet (skærm, tastatur og mus/pen) vil app’en tilpasse sig, og give brugeren adgang til de funktioner og på den måde der er behov for. Apple har længe arbejdet med at gøre produktivitets apps tablet venlige, og er lang hen af vejen lykkedes rigtigt godt med det. Nu går de lidt den anden vej, og åbner op for tastatur og pen input. Jeg er sikker på, at det kun vil gøre bruger oplevelsen endnu bedre. Microsoft har med Windows 10, og ikke mindst Continuum banet vejen for, at apps helt kan følge brugeren. Uanset om den bliver brugt på en mobil, en mobil tilsluttet skærm og tastatur eller bliver afviklet på en fuld desktop type PC. Konvergens er virkeligt det nye sort, og den nye hardware, der kommer på gaden i løbet af 2016 giver brugerne nye meget spændende muligheder de ikke har haft før. Og det er uanset om de vælger Apple eller Microsoft som platform.

Tidligere skriverier om emnet:
Den ultimative mobile drøm
MWC 2016 og modulære mobiler

torsdag den 31. december 2015

Et kig på 2016 og hvad det vil bringe

De sidste dage i året bringer af uransaglige årsager en lyst frem i os bloggere til at forudsige hvad der sker i det kommende år. Jeg skal selvfølgeligt ikke stå tilbage for denne traditions bundende trend. Selv om jeg tidligere på året konkluderede, at udviklingen inden for forbruger teknologi er gået helt i stå vil der trods alt ske lidt i 2016. Her er mine bud på hvad vi kommer til at opleve i det kommende år.


iPad Pro bliver voksen 
Apple er fortsat ivrige for at få et seriøst fodfæste blandt Enterprise brugere. iPad Pro er et glimrende værktøj til dette, men ud over Office, og et par andre apps mangler udvikler støtten til deres nye platform. Dette vil ændre sig i 2016, og vi vil se Apple holde et skarpt fokus på iPad Pro ved WWDC i juni. Apple kommer dog ikke til at bryde med iOS formatet, og vi skal derfor ikke forvente windowed apps på iPad Pro platformen, endnu. Jeg vil dog vove lidt og påstå, at vi vil se en 3. part leverandør lave en mus’agtig løsning til iPad pro baseret på Apple Pencil løsningen. Vi vil desuden også se flere og flere iPad Pro funktioner og apps blive migrerer til den traditionelle iPad. iPad Mini bliver holdt ude af dette, og vil blive i højere grad blive markedsført som en underholdnings tablet.


Apple Watch 2 vil ikke drive wearables i 2016
Selv om den opdaterede version af Apple Watch med alt sandsynlighed lander her i starten af 2016 vil det ikke blive den største wearable nyhed næste år. Fitbit, som har haft massere af medvind i 2015 til trods for lanceringen af Apple Watch har sammen med de andre wearable producenter rigtigt meget at kæmpe for. De vil derfor have brug for at tænke nyt og tage nye innovative skridt for at holde Apple på afstand. Jeg forudser derfor, at det bliver virksomheder som Fitbit, Garmin eller Withing der kommer til at tage det næste virkeligt store skridt fremad og, at det vil ske i 2016. Google har lige nu for travlt med at gøre Google Wear færdig. Derfor bliver det næppe dem, der bringer noget banebrydende til brugerne i 2016. Pebble pengekassen er tom de har sandsynligvis brugt alt deres krudt på de mange 2015 lanceringer og er nu nød til at vente på omsætning. Hvad kunne Fitbit eller de andre komme op med? Integration af endnu flere sensorer, og nye intelligente måde at bruge dem på kunne være en oplagt forbedring. En anden opgave, der skal løses er at udvikle en intuitiv og simpel løsning på målingen af indtagelsen af kalorier. Der er rigtigt godt styr på hvor mange kalorier vi forbrænder, men måling af indtagelsen er alt for omstændig i dag.


Windows Phone vil fortsat miste markedsandel
Til trods for lanceringen af Lumia 950, 950 XL, 550 og i 2016 forventeligt 850, vil Windows 10 mobile ikke vende kurven. Der er ikke meget markedsandel at tabe, men det til trods vil Microsoft opleve et fortsat fald i Lumia brugere. Der er simpelthen ikke nok argumenter for platformen, og et alt for stor app gap. Det interessante er, at Microsoft vil se en positiv udviklingen i Universal apps til Windows 10. Dette ikke mindst på grund af de allerede mere end 200 millioner Windows 10 installationer. Mod slutningen af året vil Microsoft endelig lancerer den længe ventede Surface Phone. Den langsomt men sikkert voksende app base, en større opdatering af Continuum, og en ny ægte flagship mobil vil vende kurven og Microsoft vil igen se vækst i salget af Windows 10 mobile. Dog vil dette ikke nå at ske i 2016.


Smart TV igen igen
De første rygter fra CES 2016 indikerer, at de store TV producenter vil bruge året til at genlancerer deres Smart TV platforme. Smart TV har ellers ikke været særligt smart siden det blev lanceret, og jeg har meget svært ved at se, at Samsung eller LG kan gøre noget ved det i 2016. Ingen af deres Smart TV platforme er særlig nemme at bruge, og har stort set ingen spændende apps. Der er rigtigt gode grunde til Apple TV og Chromecast har så stor succes. Det betyder, at for rent faktisk at få succes med Smart TV skal producenterne ikke blot gøre det langt mere intuitivt at bruge, men også få app udviklerne til at bakke op om platformen. Et interessant twist ville være hvis Microsoft sammen med en af de større TV producenter lancerede Windows 10 Smart TV på Build i slutningen af marts. Med arbejdet der allerede er gjort for at bringe Windows 10 til Xbox One er Microsoft klar og platformen er langt mere interessant for udviklere end Samsung eller LG Smart TV.

Streaming i CD kvalitet går mainstream
WiMP/Tidal har gjort det i lang tid, lige så har Qubuz, og Dezzer startede i år. Jeg taler om streaming af music i CD kvalitet. De absolut største spillere på streaming arenaen, Spotify, Apple Music, Pandora og Google Music gør det dog ikke, endnu. 2016 bliver året hvor flere af dem tager skridtet og tilbyder CD kvalitets musik til deres Premium kunder. Der har den seneste måneds tid været rygter om, at Apple allerede er i gang. Skulle dette vise sig at være sandt vil som minimum Google Music vælge til at følge trop. Det afgørende er om Spofity også vælger at gøre det? Mit bud er i første omgang nej. Spotify vil forsøge sig med prisreguleringer eller rabatordninger for at gøre deres tilbud mere interessant end Apple Music. De har en kæmpe bruger platform lige nu og med Spofity Connect har de også en bedre teknisk løsning end Apple Music. Hvis Apple vælger at lancerer CD kvalitets streaming vil de starte med at tilbyde det til en højere pris. Google vil sandsynligvis være nogen måneder efter Apple, men vil tilbyde CD kvalitet til samme pris som deres nuværende tjeneste. Vælger Apple at følge Googles prisstruktur vil Spotify blive presset til også at kunne tilbyde musik i CD kvalitet. Spørgsmålet bliver så om det ender med at være nok, og i tide til at holde på de betalende brugere. Det vil 2017 vise.

mandag den 11. marts 2013

Det er ikke Windows 8 der fejler, det er Windows RT



Over de sidste måneder har kritikken haglet ned over Windows 8, og Windows 8 er af flere blevet sammenlignet med Microsofts til dato værste Windows lancering - Windows Vista. Tallene taler deres tydelige sprog, og lige nu er salget af Windows 8 lavere end Windows Vista sammen antal måneder efter dens lancering. PC salget faldet, iPad’en er fortsat de facto standarden for tablets, og nu har Apple også sat sig hård ikke blot på 10” markedet, men også 8” tablets. Har Microsoft fejlet med Windows 8, og hvad kan de gøre for at redde deres dominans på de personlige computere?

De store PC producenter er ikke i tvivl om, at Microsoft har fejlet. Flere af de helt store som, Acer, Lenovo og seneste Samsung har offentligt givet Windows 8 skylden for det svigtende PC salg. Deres vurdering er, at Windows 8 skræmmer kunderne væk fordi det er for svært at bruge og at den nye brugerflade skaber mere forvirring end den gavner brugeroplevelsen. Ud over ændringen i Windows har Microsoft valgt at lancerer deres egen hardware serie - MS Surface. Noget der heller ikke har hjulpet på tilfredsheden blandt PC producenterne. Spørgsmålet står nu tilbage er det Windows 8 og den nye brugerflade der stopper salget af nye PC’er eller er de nye produkter PC producenterne sender på gaden, der ganske enkelt ikke er gode nok?

Microsoft udtalte, da de lancerede Surface serien, at den blev sat i verden fordi Microsoft følte, at PC producenterne ikke forstod, hvad Microsoft ville med Windows 8. Jeg syntes også dette blev tydeligt da vi så de første forslag fra de store producenter omkring Windows 8 lanceringen. Den hardware der kom på gaden bragte ikke noget nyt til markedet, og gjorde ikke nok brug af den nye Windows 8 brugerflade. Det gjorde MS Surface derimod, og den var et meget klart billede af, hvad det var Microsoft ønskede sig af Windows 8. Det interessante er, at MS Surface ikke har solgt særligt godt, og selvom salgstallene for Surface Pro endnu ikke er offentliggjort er der fortsat meget, der tyder på, at kunderne heller ikke har kunnet tilslutte sig Microsofts nye vision med Windows.

Betyder det, at PC producenterne har ret? Er Windows 8 fejlet? Jeg er ikke sikker på, at det er så enkelt at svare på. Det er muligt, at Microsoft har villet for meget med Windows 8, og ved at skabe en touch fokuseret version af Windows, der fortsat giver adgang til desktoppen, har givet brugeren for mange muligheder.

Set med mine øjne er Windows RT den mest korrekte version af Windows, og det var den der burde have fået mest opmærksomhed ved lanceringen. Microsoft forsøgte at skabe den opmærksomhed da de valgte at frigive Surface RT først, men mange forstod ikke hvad det var Microsoft forsøgte at vise. Jeg føler, at Windows RT er det Windows meget gerne skulle blive til over de næste par generationer, hvis Microsoft skal have nogen som helst chance for at tage kampen op med Apple på tablet markedet. Men hvis Windows RT er fremtiden, hvad betyder det så for Windows 8?

Microsoft kan ikke på nuværende tidspunkt tillade sig at droppe bagud kompatibiliteten. Dertil er der alt for mange virksomheder, der har brugt alt for mange penge på investeringer i udvikling af Windows kompatible programmer. Derimod burde den almindelige forbruger ikke være nær så afhængig af ældre Windows programmer. iPad’ens vækst og voldsomme popularitet har vist netop dette. Windows 8 er altså en nødvendig hybrid på vejen mod en ny og mere fremtidsrettet Windows. Det kommer til at tage tid for virksomheder, udviklere og brugere at vende sig til den nye retning Microsoft har valgt. Jeg ser, at Microsoft vil fortsætte udviklingen af Windows i to retninger. En version der primært er desktop drevet, beregnet til virksomheder og professionelle, der ikke kan slippe gamle dyrt udviklede programmer. Den anden version vil læne sig tungt op af den retning Windows RT har lagt ved at lægge mere og mere afstand til desktoppen. Over tid ser jeg desktoppen flytte i skyen og udelukkende være tilgængelig som virtuel desktop fra en dedikeret server.

Hvorfor ikke blot fortsætte med en samlet version, som Windows 8 i dag? Ved at tage afstand til desktoppen vil Microsoft kunne udvikle et mere simpelt og fokuseret OS til privat brugere. Brugere der primært ønsker sig en nemt at bruge touch baseret personlig computer. Den personlige computer er ved at ændre sig fra en enhed der primært bruges med tastatur og mus, til en enhed der primært bruges med touch. Touch baserede apps er ved at være så avancerede, at en gennemsnitsbruger kan udføre 90% af alle opgaver på en ren touch baseret enhed. Af de ganske få opgaver der stadig skal udføres med et tastatur og en mus er Office i centrum for langt de fleste af dem. Det er da også Office langt de fleste iPad brugere savner for at gøre deres iPad perfekt. Microsoft har løsningen på dette problem i form af Windows RT. Antallet af apps til Windows RT skal fortsat vokse markant for at platformen endeligt kan tage kampen op med iPad’en, men udbuddet vokser stille og roligt, og Microsoft har tid til at vente lidt endnu.

En sidste fordel ved at fokusere på Windows RT til private er, at det bliver muligt at integrere Windows RT og Windows Phone langt bedre. Det er helt oplagt, at disse to platforme skal forenes, og derigennem tilbyde brugerne en langt mere sammenhængende oplevelse. Her har Ubuntu faktisk vist vejen frem for Microsoft. De har med deres Ubuntu Touch udspil valgt den helt oplagte splitscreen løsning. Når en apps minimeres til den ene side af skærmen (som det også er muligt i Windows 8/RT) vises mobil versionen af app’en og når den så igen gøres fuldskærms vises tablet versionen. Brugte Microsoft Windows Phone brugerfladen, når en app dockes, på en Windows tablet vil det gøre det endnu nemmere for brugeren at skifte til Windows Phone. De kender jo allerede alle apps, og der er derfor stort set ingen barriere.

Windows 8 har ikke løftet salget af PC’er som producenterne havde håbet, men jeg tror heller ikke, at det var været Microsofts mål med Windows 8. Problemet er ikke kun et software problem. Window 8 er ikke som de tidligere versioner af Windows, og kræver nytænkning af både Microsoft, PC producenterne og kunderne.

PC producenterne har fortsat en del hardware arbejde tilbage før de er i mål med en personlig computer anno 2013. Apple har lagt grundstenene med iPad’en, og Microsoft har bygget videre på det med Surface. Windows 8 kan stadig nå at blive en succes, men kravet er, at brugerne forstår den, og at de kan finde de apps de har bruge for. Dette kræver en større installations base, og den kommer ikke fra brugere der allerede har en PC, de får nemlig ingen glæde af Windows 8. Den skal komme gennem ny indkøb af personlige computere der forstår at dække brugernes behov for en fiks og enkel touch baseret løsning.

Microsoft bære også en del af ansvaret for sådanne enheder skal ikke kun kunne være 10.1”, men skal kunne være både større, og vigtigst af alt - mindre. Disse enheder skal arbejde meget bedre sammen med Windows Phone, og de skal gøre det let for udviklere at udgive apps til alle Windows platforme. Microsoft er i gang med at leverer på disse ting. Licensprisen for Windows på enheder med en skærm under 10” bliver sat ned til en fjerdedel af prisen, og med Blue opdateringen, der kommer senere på året, bliver det endnu nemmere at flytte apps mellem Windows og Windows Phone.

Windows 8 er ikke målet, men vejen til målet.

søndag den 4. november 2012

Smartphone'ens fremtid - Mobil OS eller mobilproducent

Ser man på udviklingen de sidste 6 - 8 måneder tegner der sig et interessant billede af smartphone'ens fremtid. Tidligere var der stor fokus på de tre mobile OS'er, men i fremtiden vil dette ændre sig.

Læs videre på Faaborg's Tech Views, Smartphone future - mobile OS or mobile manufacturer

søndag den 7. oktober 2012

Nokia - Smilet er stivnet


Nokia er i knibe. Jeg har været en stor fan af Nokia i mange år, og har her på siden, samt andre steder, forsvaret Nokia's valg af Windows Phone, som primære smartphone OS. Den sidste måned er det dog gået voldsomt ned af bakke for Nokia, og selv en super fan som jeg har svært ved at se lyset for ende af tunnelen.

Over på Faaborg's Tech Views uddyber jeg mine tanker om emnet.

Nokia - It's hard to keep smiling

torsdag den 12. april 2012

Apple & Google - Tablets er ikke store mobiler



Jeg har gennem de sidste par år testet en del forskellige tablets og det er blevet min overbevisning at både Google og Apple har grebet tablet ideen helt forkert an. Jeg er klar over at Apple har pæn succes med deres iPad. Det ændre dog ikke på, at oplevelsen ved at bruge en iPad, eller en Android tablet, langt fra er tilfredsstillende. Google og Apple’s fejl består i at opfatte tablet'en som en stor mobil og ikke som en PC uden tastatur. Nu kan der sikkert føres en del argumenter for at hverken iPad'en eller Adroid tablets er store mobiler, men der kan ikke ændre på det faktum at de begge er bygget på et mobil OS og begge har arvet en hel række af de ulemper dette medfører.

Jeg skal være den første til at indrømme at min adfærd omkring brugen af en tablet er voldsomt præet  mine mange år som PC bruger. Det vil sige at jeg helt automatisk forventer at kunne videreføre min adfærd fra min PC på en tablet. Det er dog på ingen måde muligt på hverken en iPad eller en Adroid tablet. På min PC bruger jeg det meste af min tid i en browser, i mit tilfælde Chrome. Jeg bruger kun ganske få egentlige programmer. Når jeg bruger et program på min PC er det 8 ud af 10 gange Office. Ud over, at de er næsten umulige at lave ordenligt Office arbejde på, har begge typer tablets store problemer med deres browser. Den første fejl er at de simpelthen ikke er hurtige nok. Websider tager for lang tid at loade og når de er loadet er de langsomme til at blive genereret når der scrolles ned gennem siden. Tablet browsere evner heller ikke at vise websider ordentligt, de indeholder alt for mange visuelle fejl og oftest vises mobil versionen som sjældent gør sig godt på den 10" skærm. Slutteligt gør de for meget ud af at spare på hukommelsen. Det resulterer i begrænsninger af antallet af åbne faner eller, endnu værre, faner bliver lukket uden brugeren bliver spurgt.

Der er mange der har talt rosende om den fokus en tablet bringer fordi den kun evner at gøre en ting af gangen. Jeg har dog aldrig købt ind i den hype. Det er min opfattelse at den snak kommer som en konsekvens af, at andet bare ikke er muligt. Jeg er en stor fortaler for simpelt design og det er på ingen måde designet af apps til tablets jeg peger fingre af. Et simpelt design er afgørende på en touch platform. På en mobil er jeg blevet vænnet til over mange år, at platformen ikke er velegnet til mere end en ting af gangen. Selv med smartphones evne til at køre flere apps, er skærmen stadig ikke stor nok til at holde gang i meget mere end en eller to ting samtidig. En tablet har der imod en stor skærm og en opløsning, som gør den langt mere sammenligning med en PC monitor end en mobil. Derfor vil jeg også forvente at kunne genskabe den oplevelse jeg har på en PC. Min netbook har ikke en større skærm eller opløsning, og den magter det helt fint.

Mit allerstørste problem med iOS og Android er dog deres manglende evne til at multitaske. Android skulle i teorien være bedre til dette end iOS, men i daglig brug virker iOS faktisk mere som jeg ønsker i forhold til at kunne skifte mellem apps. Da iOS fryser de fleste apps og ikke multitasker kan jeg være helt sikker på at vende tilbage en app lige der hvor jeg slap den. Under Android oplever jeg alt for ofte at vender tilbage en app for at opdage, at den ikke har holdt det sted jeg var, men er gået til en start- eller oversigtsside.

Er det overhoved muligt at smelte brugen af touch sammen med en ægte PC oplevelse? Microsoft har forsøgt i rigtigt mange år uden held. Nu kommer Windows 8 med løftet om det perfekte samspil. Det ser lovende ud med Metro og jeg gælder mig rigtigt meget til at bruge Windows 8 på en tablet. Metro har mange gode sider og muligheden for at vende tilbage til en ægte desktop skulle man komme i nød er tillokkende. Mine få oplevelser med Windows 8 viser dog at det langt fra er sikkert, at Metro skulle være den endegylde løsning på problemet. Selv på en PC med en ganske kraftig processor og 4 GB RAM virker Metro apps langsomme til at starte op, også selv om de er aktive, og ofte oplever jeg at de slet ikke starter. Windows 8 er dog stadig i beta så dette kan selvfølgeligt nå at ændre sig. Der hvor jeg ser Microsoft gøre det rigtigt med Metro er at vælge et desktop OS som fundament. Det betyder at multitasking er som under Windows 7 og derfor skulle være i orden. Det der nu bliver afgørende er om Metro formår at tilbyde en touch brugerfalde der gør anvendelsen af Windows fremragende multitasking brugbar på tablets.

Multitasking handler nemlig ikke blot om at holde liv i alle programmer og apps samtidig, men i høj grad også om hvordan der skiftes mellem disse apps. Det desktop operativsystemer som Windows, OS X og Linux gør så godt, er evnen til at vise indholdet fra flere programmer eller apps samtidig. Grundet behovet for fuldskærms apps på en tablet, for at gøre dem touch venlige, bliver det at gøre det enkelt at skifte mellem apps pludselig alt afgørende. Evner en tablet touch brugerflade samtidig at tilbyde en måde at vise mere en en app på, vil den have noget der er helt unikt. Hverken iOS eller Android har denne mulighed lige nu, og selv om begge systemer tilbyder at skifte mellem apps, virker det kluntet og omstændigt. Metro under Windows 8 har et bud på en løsning. Specielt muligheden for at vise to apps samtidig kommer til at ændre afgørende på måden en tablet bliver brugt på.

Metro til Windows 8 indeholder en række interessante løsninger på hvordan en tablet kan komme langt tættere på den oplevelse en PC bringer. Jeg ser dog også både Apple og Google arbejde med deres bud på en løsning. Apple udvider hele tiden OS X med iOS inspirerede funktioner og vil med tiden kunne flytte OS X til en tablet. Google arbejder med at gøre Android mere fleksibelt end det er i dag, ved at bringe mobil dele og tablet delen tættere sammen. De har taget det første skridt med Android 4, men jeg tror vi skal gennem både version 5 og 6 før Android er på omgangshøjde med det Windows 8 tilbyder.

Jeg håber på den ene side at Microsoft med Windows 8 kan flytte tablet markedet ved at vise hvor meget mere en tablet kan være. På den anden side ønsker jeg, for alsidighedens skyld, at både Google og Apple ikke falder så meget bag ud, at tablet markedet igen kun styres af en spiller. Det har vi prøvet i alt for mange år allerede. Der skal konkurrence til før tablets viser deres fulde potentiale.

torsdag den 9. februar 2012

Windows Phone 7.5 - Jeps, 'it got it'


For godt to uger siden fik jeg endelig fingrene i en Windows Phone mobil. Det var godt nok en ældre fætter, LG Optimus 7, men den var opdateret til Mango, Windows Phone 7.5, og selv om den er over 12 måneder gammel er den forsat ganske udmærket med på specs. Mit fokus var nu heller ikke på hardwaren, men på at få prøvet Windows Phone 7.5. Det har jeg så gjort alt hvad jeg kunne i to uger og ganske som jeg forventede så har det været en yderst behagelig oplevelse.

For nøjagtigt et år siden, i februar 2011, testede jeg Windows Phone 7 på en HTC Mozart. Den gang var min konklusion, at Windows Phone var et mobil OS med et meget stort potentiale. Efter noget tid med den seneste opdatering kan jeg tilføje, at Windows Phone stadig er mobil OS med et kæmpe potentiale og at det i dag leverer en meget komplet og tilfredsstillende oplevelse. Microsoft har fået styr på flere af de mangler som jeg, og mange andre, påpegede i den første version. Den nok største er at det nu er muligt at bruge en dansk Microsoft Live konto i Windows Phone, noget der ikke var åbnet for i den første version. En anden er multitaskning. Windows Phone har ikke multitaskning som man kender det fra Android. Den bruger samme teknik som iOS, der giver mulighed for at nogen ting kan kører i baggrunden. Det betyder at musik kan fortsætte med at spille i baggrunden, emails og IM’s bliver opdateret løbende og Live Tiles, som vi kommer tilbage til lige om lidt, konstant er opdateret med relevant information. Blot det at apps ikke lukkes ned når man skifter væk fra dem, men fryses i hukommelsen gør brugen af Windows Phone langt mere flydende. Med Windows Phone 7.5 er du tilbage og i gang med en tidligere app lyn hurtigt, hvor der i den oprindelige Windows Phone skulle ventes på, at app’en igen blev startet op og fik forbindelse til nettet. De oplevelser, som jeg havde med tabt forbindelse til nettet når der blev skiftet mellem Wi-Fi og 3G under min første test, er jeg ikke løbet ind i denne gang. Om det var hardware eller noget Microsoft har fået rettet til, er ikke til at sige.

Der er også sket ting som er langt mere visuelle end de ind til nu omtalte forbedringer under motorhjelmen. Den nok mest lækre forbedring er udvidelsen af mulighederne med de Live Tiles, som udgør Windows Phone startskærm. Det er nu ikke længere forbehold system Tiles, at være dynamiske. Stort set alle apps gør i dag brug af, at sende informationer ud i deres program Tile, hvis den er fastgjort til startskærmen. Live Tiles er ikke blot en smart genvej til, at starte en app, men faktisk gør rigtigt mange apps brug af, at indhold eller dele af app’en kan ligge ud på startskærmen. Det kan være et bogmærke fra Internet Explorer, en bestemt placering, hvor der ofte laves check-in på fra FourSquare eller en gruppe fra kontakter som bruges ofte. Live Tiles bringer enkeltheden og overskueligheden fra iOS sammen med det altid opdaterede overblik fra Androids Widgets.  Lige netop Live Tiles er med til, at bringe Windows Phone op øverst i mobil OS flokken, foran både Android og iOS da nye brugere vil finde dem nemme, at forstå og finde rundt i. Kontakter har også fået et facelift. Det er nu muligt ikke blot, at integrere Facebook i sine kontakter, men også Twitter og LinkedIn.  Windows Phone forsøger automatisk, at linke kontakter på tværs af forskellige netværk, så en kotakt indholder links til Live, gmail, Facebook, LinkedIn og twitter konti. Lykkedes det ikke hel så er det muligt manuelt, at gennemføre denne sammen kobling. Dem, som har været brugere af HTC Sense vil nikke genkende til denne proces. Deling af f.eks. billeder er også blevet nemt. Har du taget et billede med din Windows Phone mobil kan du med et enkelt ’swipe’ trække billede frem på skærmen og hurtigt dele det med Facebook eller Twitter. Det er selvfølgeligt også muligt, at sende det via mms, email og bluetooth.

Der er stadig langt flere apps til iOS og Android, men rigtigt mange af de mest brugte apps er at finde i Markedplace. Personligt ville jeg godt kunne leve med det udvalg der er til daglig brug, men jeg kan ikke undgå at savne enkelte speciel apps, som jeg over tid har fundet til Android. Ingen af dem ville være show-stoppere og alt i alt befinder jeg mig rigtigt godt i Windows Phone universet. De sidste anker jeg har tilbage med Windows Phone ser ud til at blive adresseret i den næste opdatering. Adgang til højere opløsninger på skærmen, understøttelse af multi-core CPU’er, udvidelse med microSD og opgøret med Zune som eneste kommunikationsvej til din Windows Phone er alle ting som jeg glæder mig meget til. Jeg vil dog klassificere alle disse forbedringer som ’nice to have’, og på ingen måde, som krav jeg skal have på plads før jeg ville kunne tage springet fuld ud.

Den nok vigtigste konklusion jeg tager med fra denne test er dog, at alle de mange millioner af brugere, som i denne tid køber en af de nye Nokia Lumia modeller, kommer hjem til en rigtig behaglig og tilfredsstillende oplevelse. De vil ikke komme til, at fortryde deres valg og rigtigt mange vil tale i rosende toner om Windows Phone. Dette vil være med til, at sætte rigtigt meget skub i udbredelsen af Windows Phone, noget der også trænges meget til. Jeg skrev det tilbage i februar sidste år, da Nokia og Microsoft offentligjorde deres samarbejde, og jeg vil med glæde gentage det her 12 måneder senere, samarbejdet var den helt rigtige beslutning for begge. Nokia har tydeligvis stadig Brand navnet til at trække salget af en mobil platform som ingen egentligt kender, salgstallene taler deres eget tydelige sprog på den front. Microsoft har til gængæld formået at sikre at de kunder som så vælger at købe en ny Nokia mobil får en god og gennemført oplevelse, som vil få dem til at glæde sig over deres beslutning.

Opgaven er nu at bringe denne oplevelse videre og sikre, at nye brugere bliver ved med at føle at de har et mobil OS som ligger foran resten af flokken. Microsoft gør deres allerede i den næste version, ikke mindst med den tætte integration til den kommende Windows 8. Med Nokia til at sætte standarden for design af Windows Phone mobiler, så skal HTC og Samsung også nok træde i karakter og leverer på den front. Alt taler for, at Windows Phone har bidt sig fast og kun vil vokse fra nu af. Det interessante bliver at følge hvem, iOS eller Android, de vil tage markedsandel fra.

lørdag den 24. december 2011

Det var så 2011 - Hvad sker der i 2012


Godt nytår


2011 går på hæl og det er blevet tid til at tage et kig på hvad vi kan forvente os af 2012. Der er flere ting som er mere eller mindre uundgåelige, som masser Ultrabooks, Windows 8, en ny iPad og en ny iPhone. Der er dog også et par ting som med meget høj sandsynlighed vil kommer til at ske.

Google har mere eller mindre officielt annonceret at der kommer en Nexus tablet ca. midt i 2012. Det er rart at se Google tage en aktivt del i tablet siden af Android, noget jeg syntes de har forsømt voldsomt siden de udgav den første version af Honeycomb. Ved at sende en Nexus version af en tablet på markedet viser de hvad og hvordan en rigtig Android tablet skal være. Jeg er dog ikke sikker på at det nødvendigvis er hvad markedet har brug for. Med mindre Google mener at Samsung og Asus er helt off target med deres Galaxy Tab og Transformer Prime modeller så burde Google nok fokusere langt mere på at få bygget et stærkt fundament af apps til Android som udnytter tablet elementet. Lækker hardware er kun en del af regnestykket når kunderne skal ligge penge for en ny tablet næste år. Det kommer til at handle om den samlede pakke, altså øko-systemet, og ikke kun godt design og skarpe priser.

Microsoft har været ude og sige at de ikke længere ønsker at lave keynotes ved større messer ala CES. De vælger i stedet at lancere nyheder og tale om fremtiden på deres egne events som f.eks. Build. Der har været spekuleret meget i om det nu betød at Microsoft ville fjerne fokus fra salg til private og lægge alle kræfter ind på at holde markedsandele på deres meget vigtige erhvervs marked. Jeg mener ikke man nødvendigvis kan tolke noget ud af den beslutning Microsoft har truffet. De har alt for meget investeret i f.eks. Xbox til ikke at holde fokus på privat forbrugeren. Samtidig så ved de også at deres satsning på Windows Phone ikke vil lykkedes hvis de ikke sikre at der er noget bruge mobilen til efter arbejde. Den lektie lærte de med Windows Mobile. Nej, Microsoft er på ingen måde på vej ud af salg til private. De har brug for privat kunden for at sikre deres produkter finder vejen ind i alle virksomheder. Windows 8 bliver et andet meget tydeligt eksempel på dette. Det har været sagt fra mange sider at virksomheder ikke vil adoptere Windows 8 da den ikke vil byde på nok forbedring i forhold til Windows 7. Metro brugerfladen, som skal gøre Windows 8 velegnet til tallets, vil i væsentlig grad skulle bæres ind i virksomhederne af medarbejderne. Deres ønske om at kunne bruge tablets som deres primære arbejdsredskab vil presse Windows 8 ind i IT afdelingerne.

Hvis man lytter til hvad de store IT producenter siger lige nu så er det tydeligt at de alle, fortsat satser på Ultrabook modellerne, i hvert fald i forhold til tablets. Hverken HP, Asus, Acer eller Samsung tror på at tablets vil være med til at lukke nogen huller i budgettet næste år. En anden ting der er blevet talt lidt om her de sidste måneder er en relancering af netbooks. Det et ikke direkte producenterne som siger dette, men mere tanker fra diverse markeds analytikere. Hvis design elementer fra Ultabooks føres sammen med hardware fra netbook, så ville man kunne præsentere kunderne for lækkert design til en lav pris, og med den udvikling der sket med Atom CPU'erne over de seneste 12 måneder så vil det også være muligt at få opstarts- og batteritider som man kender det fra Ultrabooks. Slutteligt vil den kraft det er i nutidens Atom CPU'er være rigeligt til at drive en udemærket internet oplevelse. Så for at fylde det hul der opstår fra det svigtende tablet salg, vil en ny runde netbooks være helt oplagte.

Den sidste ting jeg vil fremhæve her er TV. Her tænker jeg ikke blot på de traditionelle Smart TV, som helt sikkert også vil blive mere fremtrædende i 2012. Vi kommer i 2012 til at opleve at TV branchen vil blive totalt redefineret. Der har længe været rygter om at Apple har noget på beddingen som vil vende hele den etablerede TV forretning på hoved. Samtidig har Google fået styr på deres TV løsning, Google TV, som endeligt er blevet opdateret til Android 3. De har desuden uofficielt annonceret at de forventer at være på hvert andet TV solgt efter sommerferien næste år. Slutteligt så er der meget der tyder på at Microsoft er ved at gøre klar til noget større på TV siden via deres Xbox. Den sidste brugerflade opdatering har fået langt mere fokus på video og der er i USA også inkluderet flere TV-agtige tilbud. Der er altså lagt op til kamp om pladsen i stuen, og denne gang er spillerne nogen helt andre end dem vi kender. Samsung, LG og Philips satser fortsat på deres egne standard Smart TV og vil derfor står temmeligt svagt i kampen mod Apple, Google og Microsoft, som har langt bedre adgang til indhold og derfor kan tilbyde langt mere. Sony har som den eneste TV producent samarbejde med Google allerede og har muligvis et forspring, hvis de fortsætter dette samarbejde. Samsung har på tablet og mobil siden et rigtigt godt samarbejde med Google og man skulle tro at de også vil kunne være med på vognen hvis det for alvor går løs. Slutteligt er det muligt at Apple gør det igen. Gennem design, simpel brugerflade (f.eks. Siri) og gode aftaler om indhold, formår at udsætte TV branchen for den samme behandling som de allerede har givet, musik-, mobiltelefonen- og tabletbranchen. Hvad det bliver, vil jeg ikke byde ind med her, men at der kommer til at ske noget er helt sikkert.

Så for at summerer det op så har jeg fire forudsigelser for 2012,


  • Google træder for alvor ind på tablet scenen, lige i tide inden Windows 8 lander
  • Microsoft kommer forsat til at fokusere på private og vil bringe Xbox endnu tættere på dit TV
  • Relancering af netbook’en, for at udfylde det hul, som det svigtende tablet salg har skabt
  • En total omvæltning af TV branchen. Ledet af Appel, skarpt forfulgt af Google og Microsoft


I ønsket alle et rigtigt godt gadget år i 2012, som jo starter med et brag 2. uge i januar i Las Vegas med CES. Jeg vil ikke være der ovre i år, men vil følge slagets gang tæt og løbende bringe mine tanker og betragtninger på lanceringerne og nyhederne.

mandag den 19. december 2011

Kampen om økosystemet - Androids fald


Over på Faaborg's Tech Views tager jeg et kig på Googles muligheder for at forsætte deres dominans på mobil fronten. Er Android virkelig stærkt nok til at holde mobilproducenterne interesseret eller...

http://ftechviews.blogspot.com/2011/12/battle-of-eco-system-death-of-android.html

mandag den 28. november 2011

Skyen vs. Mobil OS - HTML5 eller apps


Over på Faaborg's Tech Views har jeg skrevet om hvordan jeg forventer at udviklerne kommer til, at bruge de mange kræfter og meget plads på skærmen, som de nye smartphones får.

Bliver det via Skyen (HTML5) eller apps der kører lokalt på mobilen?

Se hele indlægger her.

fredag den 21. oktober 2011

Nokia World 2011 - Det er nu eller aldrig



Nokia World 2011 starter om få dage, onsdag den 26. oktober 2011, og kommer til at sætte scenen for Nokias fremtid. Det er længe siden at et enkelt event har haft så stor betydning for så store virksomheder i teknologi branchen. For det er ikke blot Nokias fremtid der er på spil, også Microsoft har en hel del på spil i forbindelse med Nokia World 2011. Nokia og Microsoft har i fællesskab valgt at satse hele deres mobile fremtid på at Nokia formår at leverer varen, både på produkt siden og på tillidssiden, denne kommende onsdag.

Der er meget der tyder på at Nokia har gjort et enormt forarbejde på produkt siden. Flere billeder er sluppet ud og noget tyder på at deres frontløber bliver en Windows Phone version af N9, slet ikke noget dårligt sted at starte. Det ser ud til at der vil blive lanceret 2 -3 modeller mere i forskellige prisklasser. Desuden så forestiller jeg mig at Nokia har valgt at holde 100% tæt med endnu en nyhed. Hvor den kommer til at ligge i model rækkefølgen er svært at sige, men et forsigtigt bud fra min side kunne være en model med større skærm og et kamera som det i N8.

Tilliden til at Nokia kan bringe noget til Windows Phone, der vil sikre dens indtræden som det tredje dominerende mobil økosystem, skal komme lige dele fra deres produkt roadmap og fra den software som de kan bidrage med. For at få markederne til at tro på Nokia-Microsoft satsningen skal Nokia bidrage med langt mere end blot lækre produkter. Nu er det selvfølgeligt ikke investorerne og tech-skribenter der skal rede Nokia og Microsoft, det er i sidste ende kunderne. Det er de to foregående som er med til, under Nokia World 2011, at sætte dagsordnen for hvad kunderne læser og hører om Nokias nye produkter og deres evne til at leverer. Nokia har altså brug for at imponere fra første sekund.

Selv om Nokias markedsandel har været faldende over de sidste 12 måneder så er Nokia stadig en af de absolut største mobilproducenter i verden. De har en rigtigt godt tag i mange markeder og kunderne husker dem stadig for noget godt. Nokias største hovedpine er det Amerikanske marked for de stort set ikke er til stede. Samtidig har de ikke meget af et navn der og de fleste Amerikanere har aldrig hørt om dem. Hvis Windows Phone skal være en reel spille på mobil markedet er Windows Phone nød til at vinde markedsandel på det Amerikanske marked. Microsoft har godt nok flere heste at spille på, hvis Nokia ikke levere i USA, men en del af den værdi som Microsoft har lagt i Nokia samarbejdet vil forsvinde hvis de er nød til at læne sig op af Samsung eller HTC for at vinde markedsandele i USA.

Meget står på spil for Nokia og Microsoft når dørene bliver slået op onsdag morgen i London. Verden kigger med og selv om jeg her stor tillid til Nokias evne til at levere deres på deres del af aftalen, så bliver det alligevel spændende.

Jeg skrev om Nokia-Microsoft aftalen tilbage i februar da den blev offentliggjort,
Microsoft og Nokia samarbejdet - Det helt rigtige valg

Check desuden mine tanker, nu Nokia Lumia serien er offentliggjort, Nokia World 2011 - Opsamling og tanker

torsdag den 17. februar 2011

Microsoft og Nokia samarbejdet - Det helt rigtige valg


Fredag den 11. februar 2011 vil sandsynligvis blive husket som en afgørende dag i mobil historien. Det var dagen hvor Microsoft og Nokia annoncerede deres samarbejde omkring brugen af Windows Phone 7 (WP7) på Nokias SmartPhones. Der er dog ikke tale om en envejs aftale, Microsoft får som del af aftale adgang til Nokias kort (Ovi Maps), apps store (Ovi Marked) og store erfaring med at tilpasse styresystemer til mange forskellige lokale forhold. Alt dette og så selvfølgelig, ikke at forglemme, adgang til Nokias enorme kundebase som trods alt stadig er betragtelig og meget loyal.

Jeg har i mange år været en stor fan af Nokia og fulgt dem meget tæt. Dog er Nokia ligesom gået i stå med deres Symbian platform, som ikke formåede at følge med iOS og Android og derfor ikke leverede den brugeroplevelse som man kan finde på de konkurrerende systemer. Da Nokia annoncerede N900 som var baseret på Maemo var der rigtigt mange der så frem til at Nokia ville skifte Symbian ud med Maemo på deres high-end mobiler. Da Intel meddelte at de ville indgå i samarbejde med Nokia om at tage Maemo videre så systemet kunne køre på netbooks, tablets og mobiler steg forventningerne endnu mere. MeeGo, som blev det nye navn for Maemo, bar som projektet aldrig nogen mobile frugter og man venter i dag stadig på at se den første mobil fra Nokia som er baseret på MeeGo. Så ind fra højre uden nogen egentlig forvarsel kommer så nyheden om at Nokia nu har valgt Windows Phone 7 som standard operativsystem til deres SmartPhones. Det har mildest talt skabt oprør i Symbian og MeeGo udvilker miljøer og vil komme til at have en afgørende betydning for begge systemers fremtid. Nokia har sagt at de vil fortsætte med at producerer mobiler baseret på Symbian nogen år endnu, samt fortsætte udviklingen af systemet. Intel har samtidig sagt at de fortsat støtter MeeGo som operativsystem og vil fortsætte udviklingen af MeeGo på alle tre platforme. Jeg vil dog ikke dvæle ved hverken Synbian eller MeeGo, men koncentrere mig om hvad WP7 beslutningen kan få af betydningen for både Nokia og Microsoft, og deres kommende fælles kunder.

Jeg har tidligere, i indlægget Microsoft Windows Phone 7 – oplevelser ved brug til daglige rutiner, beskrevet mine oplevelser med Windows Phone 7. Jeg konkludere her at WP7 er et mobilt operativsystem med et stort potentiale, men som det fremstår i dag mangler flere ting for at kunne konkurrere med iOS og Android. En af de største mangler er kvaliteten af de apps som findes til WP7. Der er rent faktisk overraskende mange til rådighed, men de virker hurtigt sat sammen og integrerer ikke ordenligt med de smarte funktioner der findes i WP7. Det interessant er nu om Nokia har de elementer der kan bringe WP7 op på siden og måske forbi dens nærmeste konkurrenter. Det absolut vigtigste som Nokia bringer til WP7 er en kæmpe udvikler styrke. De har udviklere siddende som har bygget ikke blot et, men to mobile operativsystemer op mere eller mindre fra bunden og de ved hvad der skal til for at skabe et fuldt fungerende mobilt økosystem. Der ud over har Nokia en stor base af 3. parts udviklere som trofast i mange år har støttet Symbian og senest Maemo. De skal selvfølgelig overbevises om at Windows Phone 7 er værd at skifte til, men alene Nokias potentielle salgs styrke burde være nok til at få mange af dem til at følge med. Det betyder, at ikke nok med at Nokia selv kan udfylde mange af de mindre huller der er i dag i WP7, de også tiltrække rigtigt mange interessante 3. parts udviklere. Der ud over vil de sikre Microsoft afgang til et af de absolut bedste gratis navigations løsninger i verden, og Microsoft kan med et slag nå op og forbi Android på navigation, et rigtigt vigtigt salgsargument når kunden skal vælge mobil terminal.

Kunderne bliver nok de største vindere ved dette samarbejde. Der vil meget snart være tre ligeværdige mobile økosystemer, Apples iOS, Googles Android og Microsofts Windows Phone 7. Både Google og Microsoft vil fortsat have flere mobilproducenter som bruger deres operativsystemer, og deres indbyrdes kamp for at tiltrække kunder vil sikre en måske endnu hurtigere udvikling og introduktion af nye funktioner. Kigger man på Android mobilterminaler i dag så er de faktisk meget ens. Der er ikke meget der adskiller en Samsung Galaxy S, LG Optimus 2X, Motorola Atrix, SonyEricsson Ace og HTC Desire S, når man kigger på bruger oplevelsen. De er da forskellige, men det er faktisk kun HTC som har formået at bringe nogen egentligt anderledes til Android med deres Sense UI. Med WP7 på konkurrence højde med Android vil det være muligt for flere af disse producenter at tilbyde en anderledes oplevelse til deres kunder og på den måde skabe et lagt mere interessant udvalg at mobiler. Alt sammen til fordel for kunderne.

Med valget af Windows Phone 7 kan Nokia med et snuptag bringe sig tilbage ind i kampen med Samsung, HTC og Motorola på SmartPhone siden. Nokia har i dag rigtigt gode mobiler på hardware siden, og jeg kunne nemt forstille mig, at de med en mindre design opdatering kunne sætte C7, N8 og E7 på gaden med WP7 inden for meget kort tid. Faktisk så ligner de mock-ups Nokia selv har vist, af et muligt Nokia WP7 produkt, Nokia C7 en hel del.



Hvis de var i stand til at gøre dette allerede i slutningen af 2011, så giver det dem 6 - 8 måneder til at hjælpe Microsoft med at opdaterer og udbygge WP7 oplevelsen. Det kunne betyde et sundt udbud at nye spændende WP7 mobil terminaler, hvis HTC, Samsung og LG samtidig vælger at lege med, til julesalget. Det ville være noget jeg personligt ville se frem til. Jeg må erkende at jeg savner at se en rigtigt fed Nokia mobil derude. Nokia har været gode til at sætte standarden for byggekvalitet, kamera kvalitet og formfaktor design. Det ville være rart at få dette tilbage.

Nokia, jeg byder jer velkommen tilbage i kampen og gælder mig til igen at møde jer derude.
Microsoft få nu det bedste ud at dette samarbejde og lad være med af spolere det som I har for vane med de mobil samarbejder I tidligere har haft. Dette er jeres store chance for at komme med ind i kampen.
Held og lykke begge to.

tirsdag den 15. februar 2011

Microsoft Windows Phone 7 – oplevelser ved brug til de daglige rutiner

Windows Phone 7 (WP7) har været på markedet i knap et år nu. Det har dog aldrig fået nogen stor succes i Danmark da Microsoft har valgt ikke at lave en dansk oversættelse, samt at der ikke findes dansk tastatur og ordbog. Disse ting er ganske enkelt ting som skal være på plads i et operativsystem, hvis det skal have en chance i Danmark. Jeg følte dog at tiden var kommet til at få en fornemmelse af hvordan WP7 fungerede i den virkelige verden og for at tage et kik på hvor langt fra en potential succes Microsoft egentligt er. Timeingen kunne ikke have været bedre, men det viste jeg ikke da jeg startede testen, mere om hvorfor i slutningen af artiklen.


HTC har venligst lånt mig deres WP7 model, HTC Mozart, som jeg har brugt som min primære mobil i omkring en uges tid. HTC Mozart har været beskrevet og testet et utal af steder, så jeg vil ikke bruge så meget tid på hardware siden, men primært fokusere på Windows Phone 7 operativsystemet. Jeg vil dog lige indskyde af HTC Mozart et lækkert stykke hardware, med rigtigt god bygge kvalitet og stort set perfekt afvejning mellem størrelse og vægt. Altså en HTC mobil i den kvalitet som man er kommet at forvente fra HTC.


Med Windows Phone 7 har Microsoft taget et stort skridt væk fra den gamle kendte Windows Mobile, som specielt HTC har støttet op om i mange år, og sat bruger oplevelsen i første række. De har lånt voldsomt fra deres, i Danmark stort set ukendte, MP3 afspiller Zune og det har ingen skade været til. Det er lykkedes Microsoft at lave et mobilt operativsystem som er nemt at gå til, reagerer som brugeren ville forvente og som virker hurtigt og gennemtænkt. Alt er dog ikke fryd og gammen, men det er alt i alt lykkedes dem ganske pænt, når man tænker på at dette system ’kun’ er et år gammelt. Der blev også kommenteret på mange mangler og fejl i både Appels iOS og Android da de rundede deres første år. Nå, men lad os tage et kig på hvordan man som bruger oplever den første tid med Windows Phone.


Opstarten og opsætningen af WP7 er meget lig det man kender fra andre SmartPhones. Man er rimeligt hurtigt igennem opsætningen af land, sprog, tidszone og mobiloperatør. Som skrevet er det ikke muligt at vælge dansk som sprog, men du kan angive at du befinder dig i Danmark så dato, tid og tegnsætning bliver korrekt. Den kender også de danske mobiloperatører så her er heller ikke nogen egentlig hindring. Efter dette er på plads møder man den første fælde. Det er blevet tid at indtaste sit Live id og bruger man det man eventuelt har i forvejen så bliver telefonen låst på ’Danmark’ og alle muligheder for brugen af Markedspladsen, Xbox Live og rent faktisk også ting som videoer (også dem du selv optager) og musik, bliver fjernet. Dette gør mobilen meget lidt interessant, da alt man så har adgang til er tale, sms, email og web. Dette er selvfølgeligt hvad mange mennesker bruger deres mobil til, men har man brugt penge på at købe en SmartPhone så må den også gerne levere på ’Smart’ siden. Derfor brug ikke et normalt Live id, men opret et nyt hvor du angiver dit oprindelses land til England eller Tyskland. Sætter man så WP7 mobilen op med det, er der fuld adgang til alle de spændende dele af operativsystemet. Derefter er man igennem opsætningen og bliver budt velkommen til Windows Phone 7’s hjemmeskærm som er bygget op at en lang række ‘tiles’, eller fliser på dansk, som hver dækker over et program eller funktion. Disse fliser kan enten være aktive og blive opdateret med indhold, eller inaktive og blot indeholde navnet på det program det åbner eller eventuelt og så et programikon. De aktive fliser virker rigtigt godt. De formår at give et hurtigt og godt overblik over f.eks. kommende kalender aftaler, eller hvor mange ulæste email man har liggende. Ved at arbejde med fliserne og gør dem aktive er det lykkedes at skabe en overskuelig hjemmeskærm som minder om en kloning af hvad Apple og Android levere. Nem adgang til de tilgængelige informationer og programmer uden at man ender i et widget helvede som det kan ske med Android. Listen af fliser kan være så lang som man måtte ønske, og stort set alt kan ligges ud på hjemmeskærmen som en flise. En anden generel bruger funktion i WP7 er det at flytte skærmen ud til venstre for at få adgang til flere funktioner. Gør man det fra hjemmeskærmen så få man en komplette liste over programmer på mobilen. I email applikationen sorterer et skub af skærmen til venstre, på ulæste eller markerede mails.


Det som gjorde Windows Mobile i stand til at leve så længe som det rent faktisk gjorde var den fantastiske integration med Microsoft Exchange server (Outlook). Den har selvfølgeligt overlevet overgangen til WP7 og bliver helt sikkert også en af de afgørende faktorer når man i fremtiden skal vælge mellem iOS, Android og Windows Phone 7. Specielt er styringen af kalenderen langt bedre end på iOS eller Android. Det er muligt at indkalde møder med flere deltagere, flytte rundt på møde som har deltagere og selvfølgeligt accepterer indkaldelser fra andre og fra indkaldelsen se om der er eventuelle konflikter. På email siden er både iOS og Android rigtigt godt med, men en ting gør WP7 bedre, nemlig når man skal have fat i mail som er flyttet væk fra Indbakken. Alle foldere er tilgængelige og kan manuelt synkroniseres så mailen kan findes frem igen. På kalender siden er det muligt at integrere flere kalendere så man har sin Outlook, Google og eventuelt sin Live kalender samlet i et overblik. Noget som er voldsomt forbedret i WP7 er Office delen. Ud over at de 3 gamle appikationer, Word, Excel og PowerPoint har fået et dramatisk facelift er der nu adgang til 2 nye typer dokumenter, nemlig OneNote og SharePoint. Det er muligt ikke blot at læse dokumenter i alle formater, men også at redigere i dem. Kontaktlisten er lige som resten også blevet opdateret og det er nu muligt at synkroniserer sine kontakter med deres Facebook profil, og fra kontaktlisten at få direkte adgang til sine Facebook nyheder.


Det er lykkedes Microsoft at få imponerende mange apps ind i deres Markedsplads på trods af den korte tid WP7 har været på markedet. Man finder stort set alle de mest populære apps fra iPhone og Android verden. Jeg installerede Twitter, Facebook , Amazon Kindle, YouTube og FourSquare for at teste nogen af de mest kendte tjenester. Det er i den her sammenhæng vigtigt at nævne at WP7 er et singletasking system, og det betyder at der kun køre en app ad gangen. Det mærker man specielt når man starter en app op. Det tager længere tid end jeg er vant til, da man altid skal starte forfra. Under Android, som er et multitasking system, lukkes apps ikke helt ned, men kører videre i baggrunden, og lukkes først helt ned når der er mangel på hukommelse. Det giver ofte en langt kortere starttid for de mest brugte apps. Dette bliver gjort værre af at alle de apps jeg prøvede er 100% afhængige af netværksadgang og her oplevede jeg at WP7 virker langsommere end det jeg  har set på andre SmartPhone platforme. Det er ikke noget jeg som sådan har målt på, men jeg oplever at det tager tydeligt længere tid at hente en lokation i FourSquare og derefter checket ind. Det behøver ikke udelukkende at være netværks kommunikationen som sløver oplevelsen ned, men kan også være det faktum at FourSquare ikke kan få lov til at arbejde videre i baggrunden medens den venter på bruger input. En anden ting som jeg oplevede meget tydelig var at alle de apps jeg prøvede virkede som om de var lavet lidt hurtigt og at der ikke rigtigt var brugt tid på at integrerer dem ordenligt i WP7. Mange af de smarte grundfunktioner som man finder i Windows Phone 7 er ikke rigtigt kommet med ind i de afprøvede apps og muligheden for at aktiverer fliserne på hjemmeskærme er heller ikke blevet brugt. Der er ingen tvivl om at en SmartPhone platforms succes afhænger rigtigt meget af de apps der er tilgængelig. Selvfølgeligt skal grund systemet være i orden, men det er apps der gør platformen personlig. Microsoft har sikret at mange af de kendte apps er tilgængelig, men der er stadig langt lang vej at gå før de tilbyder den samme oplevelse som på andre SmartPhone systemer.


Lige som Apple har valgt at iTunes er den eneste måde at flytte noget som helst mellem iPhone og ens PC så har Microsoft valgt at Zune softwaren er eneste kommunikationsvej hvis billeder, video eller musik skal flyttes frem og tilbage. Der er altså ikke nogen USB modus indbygget, der er ikke lavet plads til microSD kort og det er ikke muligt selv at navigerer rundt i de filer som er på mobilen, da WP7 ikke har en filhåndtering. Det gør brugen af WP7 meget brugervenlig og meget sikker, men er langt fra en optimal løsning. Det er et af mine personligt største anke punkter ved iOS og derfor kommer jeg heller aldrig til at syntes om WP7’s løsning. Jeg sætter pris på den frihed det giver at man selv kan bestemme hvad der skal flyttes ud af mobilen og hvad der skal ligges ind på mobilen, uden at skulle spørge Zune eller iTunes om lov først. Der er dog rigtigt mange som kan leve med dette, se blot hvor mange iPhone brugere der er, så selv om jeg ikke kan lide den måde at gøre tingene på, forventer jeg ikke at det bliver en stor hindring for Windows Phone 7’s udbredelse.

Der er lige endnu en oplevelse jeg mener skal med her. Noget tyder på at Windows Phone 7 har problemer med at netværksforbindelsen skifter mellem mobil adgang og WiFi. I hvert fald oplevede jeg den først dag jeg bruget mobilen at jeg hele tiden mistede forbindelsen til Live serveren og derfor ikke kunne bruge Markedspladsen og Video & Musik delen af WP7, og var nød til at genstarte mobilen for igen af få forbindelse. Jeg valgte at slukke for WiFi dag 2 og havde ingen problemer med mistet forbindelse til Live serveren. De sidste par dage har mobilen kørt udelukkende via WiFi og igen har jeg ikke oplevet det jeg så den første dag. Faktisk bringer fejlen minder fra mine første forsøg med Windows Mobile, for mange år siden, som rent faktisk havde samme problem dengang - genbrug af for meget kode Microsoft?



På trods af flere små fejl og mangler så er min total oplevelse af Windows Phone 7 positiv. Der er helt sikkert meget at gøre før Microsoft har et økosystem som kan måle sig med iOS og Android. Dog ligger rigtigt meget af arbejdet hos apps udviklerne, da min vurdering er at grund systemet egentligt tilbyder de muligheder for man kan forvente at et moderne SmartPhone operativsystem. Det betyder at der er håb for Microsofts mobile styresystem for der er allerede rigtigt mange udviklere som udvikler til WP7 og Microsoft er verdenskendte for deres udviklingsværktøjer som gør det til en relativ simpel sag for udviklere at skifte til en Microsoft platform. Samtidig forlyder det at der inden for de næste 6 måneder kommer en større opgradering af Windows Phone 7 som bringer nogen af de elementære ting som systemet mangler, som multitasking, cut/paste og integration af flere sociale platforme. Og så er der det jeg nævnte i min introduktion om timingen af min test. Efter jeg havde testet på WP7 i en uges tid annoncerede Microsoft og Nokia at de har indledt et partnerskab om at gøre WP7 til det alt dominerende styresystem på Nokias SmartPhones. Det er en betydelig fjer i hatten for Windows Phone 7, da Nokia stadig har et enormt marked at arbejde med og mere eller mindre med et snuptag kan gøre WP7 kæmpe stort. Jeg er helt sikker på at dette netop er det der skal til for at overbevise udviklere om at det er investeringen værd at bringe deres apps til Windows Phone 7, og på den måde sikre WP7 endnu mere succes. Så på flere måder så tegner det lyst for Microsoft og deres Windows Phone SmartPhone styresystem


Update: Læs min artikkel om Microsoft og Nokia samarbejdet
Update: Læs også min test af Windows Phone 7.5 Mango

torsdag den 20. januar 2011

NVIDIA vil bide skeer med Intel og AMD




NVIDIA er i dag mest kendt for at producerer nogen af de bedste grafikchips, eller som de selv kalder dem GPU’er (Graphics Processing Unit), til PC’er og Mac’s. De har mange års erfaring i at designe og producere chips og der er nu noget der tyder på at de har besluttet sig for, at den viden skal bruges på bygge CPU’er til brug i mobiltelefoner, tablets og i nær fremtid traditionelle PC’er.

NVIDIA lancerede deres først CPU, NVIDIA Tegra, tilbage i februar 2008. Tegra processoren er bygget på ARM arkitekturen som i dag findes, fra mange forskellige producenter, i stort set alle mobiltelefoner og tablets. NVIDIA fik deres første store høj profil kunde, med Microsoft Zune HD, i september 2009 og kort tid efter, i januar 2010, lancerede de deres 2. generation chip, NVIDIA Tegra2. I løbet af 2010 annoncerede en del større producenter at de ville lancerer Tegra2 baserede produkter, her under Toshiba, Motorola og LG. Dette er i sig selv ganske flot, men andre producenter som Qualcomm med deres Snapdragon processor, der bruges i mange af HTC’s telefoner, Texas Instruments som har OMAP serien, som Nokia bruger i stor stil og ikke mindst Apple A4, der sidder i iPad og iPhone 4, har en langt større markedsandel.

NVIDIA har dog her de sidste par måneder fået et gevaldigt løft i den betydning deres Tegra2 processor får på verdensmarkedet. Dette er ikke sket så meget gennem opbakning fra producenter af mobiltelefoner og tablets, men genme udmeldinger fra operativsystem producenter. Google meddelte i starten af i år at NVIDIA Tegra2 er blevet valgt som reference platform for deres kommende tablet version af Android (Android 3.0). Samtidig meddelte Microsoft af de ville udvikle Windows (forventeligt den kommende Windows 8) så den kan køre på ARM teknologi.

Googles udmelding er rimelig nem at oversætte til produkter og salg. NVIDIA Tegra2 vil være den CPU der vil være inde i alle nye tablet produkter i forbindelsen med Android 3.0 lanceringen her i starten af 2011. De andre producenter skal nok komme med her også, men de næste 6 – 8 måneder vil Tegra2 dominere. Motorola, Acer, MSI og Asus har alle meddelt at de lancerer Android 3.0 tablets baseret på Tegra2. Det forventes at der skal sælges i retningen af 42 millioner tablets i 2011 på verdensplan. Ud af dem forventes det at Apple sætter sig på omkring halvdelen af dem, men det efterlader også ca. 22 millioner tablets der ganske givet kommer til at have en Tegra2 i maven.

Microsofts udmelding om at de laver en Windows version til ARM teknologien virker ved første øjekast lidt mere svær at sætte direkte i forbindelse med NVIDIA. Der har været en del diskussion, i forbindelse med Microsofts udmelding, om det nu betød at Microsoft for alvor ville have Windows ind på tablet-/mobilmarkedet. Ingen kunne rigtigt forstå hvad der lå gemt i denne udmelding og hvordan Microsoft ville kunne flytte et så tungt operativsystem som Windows ned på en platform som normalt arbejder ved et lavt strømforbrug og minimal lagerplads. Et lidt forsigtig blog indlæg på NVIDIA hjemmeside om et helt nyt projekt i forbindelse med deres store ARM satsning  kaster Microsofts udmelding i et helt andet lys. Projekt Denver fra NVIDIA skal nemlig flytte ARM teknologien ud af den mobile verden og op i desktop/server markedet. Sat sammen så giver Microsofts satsning på ARM teknologi pludselig langt mere mening.

Det er selvfølgeligt stadig en mulighed at Microsoft ønsker at skabe sig et marked for Windows på mobile ARM processorer, men det er langt mere sandsynligt at de i direkte samarbejde med NVIDIA ønsker at skabe en alternativ platform at køre Windows på, end den Intel og AMD tilbyder i dag. En ARM baseret Windows platform rettet mod desktop/server markedet ville kunne drage stor nytte at det lave strømforbrug som ARM processorer er kendt for, samtidig ville det bringe helt nye spillere ind i distributionen af Windows som operativsystem.

Slutteligt giver det NVIDIA muligheden for at tage kampen med deres ærkerival AMD/ATI selvstændigt uden at være afhængig af hvad Intel eller AMD vælger at gøre. Det giver NVIDIA en helt ny position i markedet og gør dem til en alvorlig spiller, lige nu på mobil/tablet markedet, men inden for få år også på det kæmpe marked der er for notebooks, desktops og server. Ganske flot gået af det der for få års siden bare var en lille grafikchip producent.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...