MWC 2016 og modulære mobiler

Der skulle ikke gå mange timer efter MWC 2016 åbnede dørene i Barcelona før en trend begyndte at tage form. 2016 kommer til at handle om modulære mobiler. Vi har set denne trend inden for PC’er med 2-1 bærbare, men nu har den modulære form for alvor fået fat i mobil verden.

Som forventeligt når en ny trend slår sine folder er der mange forskellige bud på hvordan denne moduleret vil udmunde sig. Huawei startede MWC med at lancere en tablet/bærbar kombi enhed. Der er ikke så meget nyt i dette bortset fra, at Hauwei nu pludseligt ikke længere er en mobile-only virksomhed. LG fremviste deres LG G5, som ud over at være en Android mobil med top specifikationer også kommer med en hel række smarte tilbehørs muligheder. Bunden af LG G5 kan tages ud sammen med batteriet og nye bundstykker kan kikkes ind. B&O har f.eks. lavet en high-end DAC til afspilning af musik i ekstra høj kvalitet. LG selv har lavet et kamera grip med mekaniske knapper til styring af kameraet, der også indeholder yderligere batteri kapacitet. LG har ligeledes offentliggjort modul standarden således 3. parts producenter kan lave deres enge moduler. Med G5 har LG gjort noget af Google Ara (den komplette modulære mobil) ideen til virkelighed.

Den store overraskelse, for mig, var dog HP Elite X3. Ved første øjekast tænker man, ”åh nej, HP har lavet en Windows 10 mobil”. Elite X3 er godt nok en Windows 10 Mobile telefon, men den er meget mere end blot en mobil. Igen er det tilbehøret der former ideen. Lige som med LG G5 lancerer HP en række tilbehørs produkter til Elite X3. Dog er fokus et helt andet. HP sigter med Elite X3 direkte mod deres primære kundegruppe, erhvervsmarkedet. Det bliver muligt at købe en Desk Dock, som i stil med Microsofts løsning til Lumia 950 og 950 XL gør det muligt at koble en monitor, samt tastatur og mus til mobilen. Continuum funktionen i Windows 10 Mobile gør det derefter muligt at bruge Windows 10 apps som komplette desktop apps på den store skærm. Den anden mulighed er en Mobile Extender. Det er en mobil version af Desk Dock, eller rettere en bærbar PC uden hjerne. Det er en 12,5” skærm og tastatur, og et kæmpe batteri. Tilslut Elite X3 via et USB C kabel og Mobile Extender kommet til live som en Continuum bærbar.

Desk Dock’en er som nævnt ikke en egentlig nyhed, men HP versionen er blot bedre og mere gennemtænkt end Microsoft versionen, da den blandt andet indeholder Gigabit LAN stik. Samtidig har Elite X3 en del mere regnekraft end Lumia 950 grundet den Snapdragon 820 Elite X3 er udstyret med. Dette vil hjælpe med at gøre Continuum oplevelsen en del bedre og mere flydende. HP har dog erkendt, at der endnu ikke er nok Continuum kompatible apps, og har derfor valgt at tilbyde en lang række traditionelle Windows apps i et online univers de kalder, Infinity. De udvalgte apps vil blive streamet til mobilen via en slags Remote Desktop. Dette gør det muligt for virksomheder at tilbyde deres interne programmer til deres medarbejdere selv om de arbejder udelukkende på Elite X3 platformen. Mobile Extender tilbyder alle de samme ting som Desk Dock’en, men blot til at tage med på farten.

Med sine fantastiske specifikationer og knap 6” skærm er Elite X3 en super spændende mobil, men med Desk Dock og Mobile Extender bliver den til et komplet mobilt kontor, og en løsning som rigtigt mange virksomheder med stor gevinst kunne indføre blandt store dele af deres medarbejdere. Det bliver rigtigt spændende hvordan Elite X3 kommer til at klare sig. Den bliver heldigvis ikke kun tilgængelig for HP’ erhvervskunder. Den skulle også blive udbudt til privat kunder.

LG og HP har på MWC 2016 vist deres bud på fremtiden mobil. Selv om de er meget forskellige er budskabet helt klart. Mobilen vil i fremtiden være modulær, og den vil ikke længere blot være en mobil. Den vil være din high-end musikafspiller, dit high-end kamera, og vi vil kunne bruge mobilen som bærbare og desktop PC. Mange har i tidens løb forsøgt sig med denne moduleret, men de har alle fejlet da brugeroplevelsen ikke var klar. Med Windows 10 og Continuum er brugeroplevelsen på plads, og med en mobil som HP Elite X3 er hardware det nu også.

Google Cast Audio træder ind på scenen

Google lancerede under CES 2015 Google Cast Audio. Google Cast Audio er en naturlig forlængelse af Google Chromecast teknologien, hvor der i stedet for video er fokus på audiooverførsel. Tanken bag og funktionen er den samme som Chromecast. Google Cast Audio understøttelse indbygges i en musik app og når den er indbygget, bliver det muligt at vælge en Google Cast Audio kompatibel enhed til at afspille musikken på. På samme måde som med Chromecast tager Google Cast Audio enheden over og håndterer lydstreamingen, og derved frigives mobilen eller tableten til anden brug. Flere apps understøtter allerede den nye Cast Audio standard, og da den med stor sandsynlighed minder meget om Chromecast formatet vil de fleste af de apps, der i dag understøtter Chromecast enten allerede eller meget snart understøtte Cast Audio også. På mange måder virker Google Cast Audio på helt samme måde som Spotify Connect. De to standarder er dog ikke kompatible, og Spotify understøtter ikke Cast Audio, endnu.

Selv om Google Cast Audio virker helt oplagt, fik lanceringen mig alligevel til at tænke over, hvordan vi i fremtiden kommer til at bruge online musik. Spotify Connect har været en rimelig succes og Chromecast har været en kæmpe succes. Det unikke ved både Spotify Connect og Chromecast er, at det er super simpelt at bruge. I en understøttende app trykker man blot på en knap, og lyden afspilles eller videoen vises på den valgte enhed. På flere måde samme idé som med Apple Airplay, men en afgørende forskel er, at det ikke er mobilen eller tableten, der afspiller signalet, men derimod modtagerenheden. Dette gør det ikke blot muligt at bruge mobilen eller tableten til noget andet, men det sparer også den samme enhed for at bruge enorme mængder batteri. Den enkle brug har dog en meget vigtigt begrænsning, nemlig manglen på muligheden for at afspille det samme signal på flere enheder i hjemmet. Spotify Connect og Chromecast (og dermed også Google Cast Audio) er altså en point-to-point standard. Der er ingen indbygget mulighed for zone styring eller multi-room som det også hedder.

På lydsiden er Sonos multi-room mesteren. Sonos har i nu 10 år været førende inden for lydhåndtering i hjemmet og understøtter i dag stort alt, hvad der findes af online musik. Har man flere Sonos enheder er det muligt at spille enten forskelig musik eller linke dem sammen og spille den samme musik. Netop denne funktion, og så den enkle brugerfalde som Sonos har, har været fundamentet for den kæmpe succes, Sonos har opnået. De har så stor succes, at flere spillere i elektronik branchen inden for de sidste par år har valgt at lancere konkurrerende systemer. Men er multi-room nu i virkeligheden fremtiden, og er det dét kunderne vil have?

Der er noget, der tyder på at multi-room slet ikke ligger så højt på kundernes ønskeliste, som man kunne tro. Altafgørende succesfactorer er til gengæld brugervenlighed og enkelthed. Disse to aspekter er også nogle af de essentielle elementer i Chromecast’ens enorme succes krydret med det faktum at den stort set ingenting koster. Samme formel ligger også bag Spotify Connects succes. Rigtig mange af de højttalere, der i dag understøtter Spotify Connnect, har fået denne understøttelse via en opdatering af den indbyggede software. Dette har gjort det uhyre billigt for brugerne at komme i gang med Spotify Connect. Flere produkter er allerede på markedet til mellem 500,- til 1.000,- der udvider ens eksisterende højttalere med Spotify Connect.

Den tydelige succes taler for sig selv. Disse point-to-point formater/produkter viser, at kunderne ønsker simplicitet og en virkelig god lav pris. Skulle det lykkedes Google at få Cast Audio ud på markedet til samme lave pris som Chromecast eller i en størstedel af de populære højttalere, som er tilgængelige lige nu, bliver Google Cast Audio uden tvivl en lige så stor succes som Chromecast. Denne succes vil samtidig sikre, at alle udbydere af audio apps til Android og iOS vil indbygge understøttelse af Google Cast Audio.

Hvad betyder denne udvikling for de mere avancerede lydsystemer som Sonos, Bluesound og Heos? Til at starte med, så er prisen for at komme i gang med disse systemer temmelig høj. De er trods deres enkle brugerfalde komplekse at forstå og anvende grundet deres mange muligheder, og jeg forventer, at rigtigt mange, der ejer dem egentligt kun bruger ganske få af de mange funktioner. Denne kompleksitet og høje pris kan vise sig at blive en stor hindring fremadrettet. Heos har valgt at meldt sig under Google Cast Audio fanen, og det ville ikke overraske, om Bluesound ikke også vælger at følge med. Dette gør det nemt for eksisterende brugere at udvide deres system til en lav pris samtidig med, at det for nye kunder gør det nemmere at integrere Google Cast Audio i et mere avanceret system, og for begge typer kunder vil det være nemmere at tilføje en multi-room funktionalitet til Google Cast Audio. Basen for disse systemer bliver dog pludselig ikke deres egen teknologi, men i højere grad deres evne til at forbedre Google Cast Audio oplevelsen. Ender Google med at udvide Cast Audio med multi-room funktion vil disse avancerede systemer helt miste en vigtig del af deres berettigelse.

En anden styrke de mere avancerede systemer har, er lydkvalitet. Komponenterne brugt i flere af systemerne er udvalgt med reel Hi-Fi i mente og kan levere en kvalitet, der kan bruges på selv meget dyre audiosystemer. Vi kender ikke kvaliteten af Google Cast Audio endnu, men da Cast Audio primært er en overførselsprotokol vil den endelige kvalitet i høj grad afhænge af de systemer, der bliver indbygget i enheden. Da Cast Audio bruger WiFi som transportvej, er båndbredden egentlig ikke et issue. De audio formater der understøttes, bliver i sidste ende afgørende. Hvis audiokvaliteten i Google Cast Audio viser sig at være i top, fjerner dette den sidste berettigelse for de avancerede systemer. Det betyder ikke, at de vil forsvinde fra den ene dag til den anden, men derimod at de vil gå sværere tider i møde.

Der er endnu mange ubekendte faktorer ved Google Cast Audio, men meget tyder på, at Cast Audio vil få en lav pris, høj enkelthed og hurtig udbredelse. Dette sammen med potentialet for god lyd kvalitet gør Cast Audio til en ægte trussel mod de etablerede audiosystemer på markedet i dag. Om Google lykkedes med deres mission vil kun tiden vise, men jeg vil anbefale at du holder godt øje med denne nye lydstandard.

Quad-core mobiler - Tid til et paradigme skifte

Modulær Computing får quad-core mobiler til at give mening

Efter Mobile World Congress 2012 er det blevet tydeligt, at quad-core er blevet standard i high-end mobiler. Det er dog ikke helt klar når man lytter til mobilproducenterne, hvad de forventer kunderne skal bruge de mange kræfter til. Jeg kigger lidt på problematikken, og kommer med en bud på hvad Google bør gøre for at løse det problem. Det gør jeg over på Faaborg's Tech Views.

Læs om det her, Quad-core phones - Time for a paradigm shift

HbbTV - SmartTV på TV seerens vilkår (Opdateret)

Info om kampen via HbbTV standarden

SmartTV har gjort sit indtog i de danske stuer. Selv rimeligt billige fladskærme har i dag en eller anden form for netadgang indbygget. Der er dog flere ting som gør, at disse ellers smarte funktioner ikke bliver brugt i den grad som producenterne havde forventet.

Der er ikke nogen standard, hverken for apps eller brugerfalden. Alle producenter gør det på deres måde, og ingen af dem er specielt gode. Samsung er grundet deres markedsandel her i Danmark dem med den største udbredelse a SmartTV. Det er nok i virkeligheden også den, som er mest gennemført. Sony, Philips og LG har deres versioner, men ingen af dem bringer en enkel og overskuelig oplevelse til brugeren. Philips og LG har ellers forsøgt at skabe en standard, men da de ikke engang i fællesskab har en særlig stor andel af SmartTV markedet er det ikke rigtigt slået an. Nu ser det dog ud til, at de gamle europæiske radiofonier har taget sagen i egen hånd og forsøgt at skabe en standard, som ikke blot ville kunne overskride TV producent grænser men også TV platforme.

HbbTV (Hybrid Broadcast Broadband TV) er deres bud på en SmartTV standard, som vil kunne afløse TextTV, EPG guides og apps platformen. Ikke nok med det HbbTV gør det også muligt at ligge informationer ind over live TV signalet. Det bliver derfor muligt at følge andre fodboldkampes resultater medens man ser den vigtigste live, eller at have opdaterede informationer om omgangstider og positioner når man ser Formel 1. Standarden er udviklet så den vil virke på alle digitale platforme både DVB og IP TV. HbbTV er oprindeligt Fransk og bliver desuden testet i Tyskland lige nu.

Flere TV understøtter allerede HbbTV, og Sony, Philips og LG er med i HbbTV gruppen. DR vil i løbet af 2012 køre en række pilotprojekter med HbbTV. Vi kan derfor forventet at skulle opleve det nye SmartTV allerede i år. Det interessante ved HbbTV ud over de tekniske aspekter er, at det er indholdsproducenterne, der er gået sammen for at bygge noget de kan bruge. Det betyder, at der i deres leverance vil være fokus på indhold, og ikke på tekniske løsninger som de SmartTV platforme TV producenterne har lavet. Det skulle gerne betyde, at de løsninger vi ser fra DR, TV2, SBS og Viasat vil være lavet så de bringer værdi til TV oplevelsen, og ikke blot er en række smarte ting, der kan gøres ved siden af TV oplevelsen.

SmartTV startede sit liv som muligheden for at gå på nettet via sit TV. Det har ikke overbevist mange brugere, men har helt sikkert stadig sin berettigelse. Den almindelige TV forbruger vil begynde at sætte pris på internettet i TV’et, når det kan bringe værdi til den TV oplevelse de har. Sportsprogrammer er helt oplagt her, men også programmer som X-Faktor og andre programmer, der er afhængig at brugerinput vil kunne nyde stor fordel af den integrerede løsning. Muligheden for at fordybe sig i en program producents online univers under eller lige efter en udsendelse, vil også være en måde at holde TV brugeren fra at skifte kanal og derved øge reklame indtægterne. Det er ikke blot program producenterne der kan nyde godt af disse nye muligheder, også YouSee og Stofa ville kunne tilbyde mange af deres løsninger via HbbTV. De vil på den måde undgå at skulle forære deres kunder en dyr boks. Slutteligt bliver det også muligt at lave en helt almindelig app, som kan ligge på brugerens TV. Det åbner for leverance af kanaler eller programmer, som ellers ikke ville være en del af det normale TV udbud.

HbbTV har kæmpe potentiale, men det kræver fuld opbakning fra alle TV producenter før det kan få succes. Lige nu mangler Samsung fra listen af TV producenter, der bakker op om HbbTV. Med en markedsandel på omkring 50% i Danmark er de afgørende at få med. HbbTV kan dog blive den standard som gør, at selv de almindelige danskere kommer med på SmartTV bølgen, og derved også begynder at bruge de mange spændende apps, som allerede findes der ude.

Opdatering:
DR har startet en test af HbbTV og jeg har lavet denne lille video som viser deres bud på en HbbTV brugerfalde. Den trækker på deres video arkiv fra DR NU.
[14-04-2012] YouSee sender nu DR's HbbTV signal ud over DVB-C på DR K og DR HD.

Windows Phone 7.5 - Jeps, 'it got it'

For godt to uger siden fik jeg endelig fingrene i en Windows Phone mobil. Det var godt nok en ældre fætter, LG Optimus 7, men den var opdateret til Mango, Windows Phone 7.5, og selv om den er over 12 måneder gammel er den forsat ganske udmærket med på specs. Mit fokus var nu heller ikke på hardwaren, men på at få prøvet Windows Phone 7.5. Det har jeg så gjort alt hvad jeg kunne i to uger og ganske som jeg forventede så har det været en yderst behagelig oplevelse.

For nøjagtigt et år siden, i februar 2011, testede jeg Windows Phone 7 på en HTC Mozart. Den gang var min konklusion, at Windows Phone var et mobil OS med et meget stort potentiale. Efter noget tid med den seneste opdatering kan jeg tilføje, at Windows Phone stadig er mobil OS med et kæmpe potentiale og at det i dag leverer en meget komplet og tilfredsstillende oplevelse. Microsoft har fået styr på flere af de mangler som jeg, og mange andre, påpegede i den første version. Den nok største er at det nu er muligt at bruge en dansk Microsoft Live konto i Windows Phone, noget der ikke var åbnet for i den første version. En anden er multitaskning. Windows Phone har ikke multitaskning som man kender det fra Android. Den bruger samme teknik som iOS, der giver mulighed for at nogen ting kan kører i baggrunden. Det betyder at musik kan fortsætte med at spille i baggrunden, emails og IM’s bliver opdateret løbende og Live Tiles, som vi kommer tilbage til lige om lidt, konstant er opdateret med relevant information. Blot det at apps ikke lukkes ned når man skifter væk fra dem, men fryses i hukommelsen gør brugen af Windows Phone langt mere flydende. Med Windows Phone 7.5 er du tilbage og i gang med en tidligere app lyn hurtigt, hvor der i den oprindelige Windows Phone skulle ventes på, at app’en igen blev startet op og fik forbindelse til nettet. De oplevelser, som jeg havde med tabt forbindelse til nettet når der blev skiftet mellem Wi-Fi og 3G under min første test, er jeg ikke løbet ind i denne gang. Om det var hardware eller noget Microsoft har fået rettet til, er ikke til at sige.

Der er også sket ting som er langt mere visuelle end de ind til nu omtalte forbedringer under motorhjelmen. Den nok mest lækre forbedring er udvidelsen af mulighederne med de Live Tiles, som udgør Windows Phone startskærm. Det er nu ikke længere forbehold system Tiles, at være dynamiske. Stort set alle apps gør i dag brug af, at sende informationer ud i deres program Tile, hvis den er fastgjort til startskærmen. Live Tiles er ikke blot en smart genvej til, at starte en app, men faktisk gør rigtigt mange apps brug af, at indhold eller dele af app’en kan ligge ud på startskærmen. Det kan være et bogmærke fra Internet Explorer, en bestemt placering, hvor der ofte laves check-in på fra FourSquare eller en gruppe fra kontakter som bruges ofte. Live Tiles bringer enkeltheden og overskueligheden fra iOS sammen med det altid opdaterede overblik fra Androids Widgets.  Lige netop Live Tiles er med til, at bringe Windows Phone op øverst i mobil OS flokken, foran både Android og iOS da nye brugere vil finde dem nemme, at forstå og finde rundt i. Kontakter har også fået et facelift. Det er nu muligt ikke blot, at integrere Facebook i sine kontakter, men også Twitter og LinkedIn.  Windows Phone forsøger automatisk, at linke kontakter på tværs af forskellige netværk, så en kotakt indholder links til Live, gmail, Facebook, LinkedIn og twitter konti. Lykkedes det ikke hel så er det muligt manuelt, at gennemføre denne sammen kobling. Dem, som har været brugere af HTC Sense vil nikke genkende til denne proces. Deling af f.eks. billeder er også blevet nemt. Har du taget et billede med din Windows Phone mobil kan du med et enkelt ’swipe’ trække billede frem på skærmen og hurtigt dele det med Facebook eller Twitter. Det er selvfølgeligt også muligt, at sende det via mms, email og bluetooth.

Der er stadig langt flere apps til iOS og Android, men rigtigt mange af de mest brugte apps er at finde i Markedplace. Personligt ville jeg godt kunne leve med det udvalg der er til daglig brug, men jeg kan ikke undgå at savne enkelte speciel apps, som jeg over tid har fundet til Android. Ingen af dem ville være show-stoppere og alt i alt befinder jeg mig rigtigt godt i Windows Phone universet. De sidste anker jeg har tilbage med Windows Phone ser ud til at blive adresseret i den næste opdatering. Adgang til højere opløsninger på skærmen, understøttelse af multi-core CPU’er, udvidelse med microSD og opgøret med Zune som eneste kommunikationsvej til din Windows Phone er alle ting som jeg glæder mig meget til. Jeg vil dog klassificere alle disse forbedringer som ’nice to have’, og på ingen måde, som krav jeg skal have på plads før jeg ville kunne tage springet fuld ud.

Den nok vigtigste konklusion jeg tager med fra denne test er dog, at alle de mange millioner af brugere, som i denne tid køber en af de nye Nokia Lumia modeller, kommer hjem til en rigtig behaglig og tilfredsstillende oplevelse. De vil ikke komme til, at fortryde deres valg og rigtigt mange vil tale i rosende toner om Windows Phone. Dette vil være med til, at sætte rigtigt meget skub i udbredelsen af Windows Phone, noget der også trænges meget til. Jeg skrev det tilbage i februar sidste år, da Nokia og Microsoft offentligjorde deres samarbejde, og jeg vil med glæde gentage det her 12 måneder senere, samarbejdet var den helt rigtige beslutning for begge. Nokia har tydeligvis stadig Brand navnet til at trække salget af en mobil platform som ingen egentligt kender, salgstallene taler deres eget tydelige sprog på den front. Microsoft har til gængæld formået at sikre at de kunder som så vælger at købe en ny Nokia mobil får en god og gennemført oplevelse, som vil få dem til at glæde sig over deres beslutning.

Opgaven er nu at bringe denne oplevelse videre og sikre, at nye brugere bliver ved med at føle at de har et mobil OS som ligger foran resten af flokken. Microsoft gør deres allerede i den næste version, ikke mindst med den tætte integration til den kommende Windows 8. Med Nokia til at sætte standarden for design af Windows Phone mobiler, så skal HTC og Samsung også nok træde i karakter og leverer på den front. Alt taler for, at Windows Phone har bidt sig fast og kun vil vokse fra nu af. Det interessante bliver at følge hvem, iOS eller Android, de vil tage markedsandel fra.

Fremtidens TV - Har du talt med dit TV i dag

Er det sådan vi skal styrer vores TV i fremtiden?

Appels iPhone 4S har Siri og Microsoft Xbox 360 har Kinect. “Sådan noget vil vi også have”, siger LG og Samsung, og derfor skal vi nu til at vinke og råbe efter vores nye TV for at få dem til at gøre det vi ønsker. Stemmestyring og bevægelseskontrol er for alvor blevet hverdagskost og nu skal disse teknologier også indtage stuen, men er det nu virkelig fremtidens styringsform for vores TV?

Der er steder, hvor det giver rigtigt god mening. På spil-siden viser salget af Kinect sensoren, at man her har ramt et område, hvor styringsformen og oplevelsen går hånd i hånd. Apple har succes med Siri og den indbyggede ‘intelligens’ er helt klart afgørende for den gode oplevelse. Der er dog en meget vigtig ting som afskiller iPhone og Kinect fra TV’et, og det er antallet af samtidige brugere. Jeg er klar over, at Kinect godt kan håndterer 2 spillere, men de spiller samme spil og har begge fokus på denne ene specefikke opgave. I stuen, foran TV’et, er situationen en helt anden. Her er familien bænket i sofaen over for TV’et. De ser måske det samme program, men samtidig taler de sammen, læser avis, kigger i en bog, lytter til musik, spiller computer eller en lang række andre ting, som tager fokus væk fra TV’et og skaber en del baggrundsstøj. Oven i det er lyden fra TV’et skruet godt op for at overdøve alt det andet, der foregår i rummet. Under disse omstændigheder kan stemmestyring blive en alvorlig udfordring, og bevægelseskontrol en lige så stor udfordring, for hvem er det lige, der bestemmer?

Den teknologi, der i dag driver systemer som Siri og Kinect, har slet ikke det tekniske niveau der skal til for at analyserer en typisk ‘familie foran TV’et’ situation. Jeg skal her lige skynde mig at sige, at jeg ikke har prøvet Siri, men at jeg har en Kinect og har et godt billede af, hvad den kan. Jeg vil dog vurderer, at Siri ville blive noget forvirret, hvis flere begyndte at tale til den samtidigt eller meget hurtigt efter hinanden. På samme måde bliver et Kinect-spil meget hurtigt forvirret, hvis en eller flere personer sidder indenfor Kinect’ens synsfelt samtidig med, at en anden forsøger at spille. For at styringsformen skal skabe en god oplevelse på dit kommende TV skal der altså ligge en langt bedre beregningsmotor i TV’et. De TV, som netop er blevet offentligjort med de nye stemme- og bevægelsesfunktioner, har på ingen måde regnekraft, der kan måle sig med hverken iPhone 4S eller Xbox 360. De vil derfor ikke have styringsfunktioner, som kan måle sig med det vi kender fra Kinect eller Siri og vil altså leverer en dårligere brugeroplevelse.

Det svarer dog ikke på om stemme- og bevægelsesstyring er en styringsform, der vil have en berettigelse på et TV i fremtiden. Jeg er personligt meget skeptisk. Ligegyldigt hvor godt et TV bliver til at opfatte stemmeleje, seriøsitet i stemmen, kunne fortolke ironi og i det hele taget tage stilling til hvem i stuen, der lige nu har retten til at skifte kanal, så bliver det at bruge sin stemme til at styre noget som er mere end en meter væk, en noget kunstig oplevelse. Bevægelseskontrol giver lidt mere mening, men igen er dette heller ikke optimalt i en multibruger situation. Jeg kunne dog se, at der med langt bedre ansigtsgenkendelse og dermed evne til at vurderer, hvem der rent faktisk kigger med, kunne bygges noget ‘inteligens’ ind i TV’et, som gjorde det i stand til at tolke, hvilken hånd, der var i færd med at skifte kanal.

Den ultimative kontrol, der ligger i at være indehaver af fjernbetjeningen giver fortsat rigtigt meget mening, når TV’et skal styres. TV’et er et socialt element som tilfredsstiller mange på engang, og vil lige netop derfor ikke kunne styres af mange. Styringen af TV’en vil altid ligge hos en og kun en af de personer, der ser på det. Dermed ikke sagt, at kontrollen ikke kan skifte rundt mellem dem der ser på, men blot at når en styringsbeslutning tages, tages den kun af en person. Hvis TV’et en dag bliver i stand til at fortolke intelligent på, hvad der sker i stuen og omsætte det til styringsinput, kan stemme- og bevægelsesstyring sikkert have sin berigtigelse. Dog ser jeg ikke dette ske de næste 4 - 6 år, og indtil da vil disse nye styringsformer forblive en sjov feature som alle vil slå fra efter at have prøvet dem første gang.




Se også "Fremtidens TV - Hvilken app skal vi se i aften, skat", hvor jeg tager et kig på nye leverance former af TV programmer.

Klar til afgang - IFA 2011

Tasken er næsten pakke og teknikken opladet, så jeg er ved at være klar til afgang, til dette års IFA messe i Berlin. Det fleste nyheder er sluppet ud på en lang række pressemøder over de sidste par dage, så min tur kommer nok ikke til at opstøve mange nyheder, selv om jeg selvfølgeligt vil prøve. Jeg gælder mig dog til at få fingre i alle de nye spændende produkter som bliver vist for offentligheden for første gang på IFA.

Samsung har lanceret verdens største smartphone, Galaxy Note og de viste også deres seneste bud på en Honeycomb tablet, denne gang på 7,7”. Jeg skriver med vilje i datid, da Samsung er blevet presset til at fjerne den fra messen af Apple i går. Det er super ærgerligt da jeg havde glædet mig til at se den også. HTC har valgt at bruge IFA til at vise deres to nye Windows Phone mobiler. Begge kommer med den seneste version Mango. Ud over nye smartphones og tables er kategorien Ultrabooks voldsom populær på IFA. Lenovo, Toshiba og Acer har alle lanceret nye produkter i den kategori på IFA.

Ud over de oplagte ting, omtalt ovenfor, så kommer jeg til at kigge en del på udviklingen på TV fronten. Her tænker jeg mest på hvor producenterne forventer SmartTV vil bevæge sig hen og hvordan hele det connected TV kommer til at udvikle sig. Der er også nyheder på denne front som er sluppet ud fra IFA. LG er gået i samarbejde med Philips om at danne en fælles platform for udviklingen af apps til SmartTV, noget der kunne bringe rigtigt meget godt med sig.

Jeg har et rimeligt godt billede af hvad jeg søger på IFA og du kan forventet at læse mere om det lige her når jeg igen er retur. Jeg vil dog gerne forsøge at finde de ting som du ønsker at læse mere på disse sider og derfor skal du være meget velkommen til at stille spørgsmål, kommer med ideer til eller ønsker om, ting jeg skal undersøge nærmere medens jeg bevæger mig rundt på messegulvet over de næste par dage. Smid dit ønske i en kommentar og så skal jeg gøre mit bedste for at efterkomme det.

Status på Android som Tablet OS

Jeg har over de sidste par måneder haft mulighed for at teste LG’s 8,9” Slate, Asus 10” Transformer (som begge er baseret på Android 3.0), Acer 10” Iconia A500 (i en sample version med Android 2.2), samt HTC’s 7” Flyer (Android 2.3). Der ud over har jeg min trofaste 7” Samsung Galaxy Tab, som jeg netop har opdateret til Andriod 2.3. Alle disse forskelige tablets har givet mig et rigtig godt billede af hvor Android tablets er lige nu og ikke mindst hvordan jeg personligt har det med 7” og 10” formfaktoren.

Android 3.0 (Honeycomb) er Googles bud på et ægte tablet os, version 3.1 er lige blevet frigivet og det er den version jeg har brugt på Asus Transformer. Google har hele tiden sagt at Android 2.x ikke er velegnet til brug på tablets, selv om Samsung og HTC faktisk har baseret deres 7” tablets netop på forskellige versioner af 2.x. Det er også helt klart min oplevelse af både Galaxy Tab og Flyer, at de fremstår mere som store mobiler end egentlige tablets. I modsætning så opleves Android 3.x som et egentligt tabet OS og bygger tydeligt på tilstedeværelsen af en stor touchskærm.

Androids største problem, lige nu, er faktisk ikke om en tablet bruger version 2.x eller 3.x af Android. Problemet opstår når en tablet har en opløsning som er større end den som er standard på mobiler, nemlig 480 x 800. Samsung Galaxy Tab og HTC Flyer har en opløsning på 1024 x 600 og LG Slate, Asus Transformer og Acer Iconia A500 har alle en skærm opløsning 1280 x 800. Da jeg oprindeligt testede Samsung Galaxy Tab, skrev jeg om hvor imponeret jeg var over at alle programmer skalerede rigtig flot til den højere opløsning, lidt i modsætning til det man så med iPhone apps på en iPad. Netop det viser sig nu at blive Android 3.x allerstørste problem. Med den rimeligt høje opløsning som en 10” tablet har, så kommer en skaleret app til at virke tom og meget kedelig at se på.

Facebook på HTC Desire Z, HTC Flyer og Asus Transformer

Tweetdeck på HTC Desire Z, HTC Flyer og Asus Transformer

Tweetdeck horisontalt

Man ser to vigtige ting på de ovenstående billeder. Det første er hvor stor forskellen egentligt er mellem de tre skærmstørrelser. Mobilen er på 3,7”, Flyeren er på 7” og Transformeren er på 10,1”. Det andet er opløsningen. Der er meget mere plads på Transformeren, og selv Flyeren kan vise en del mere end mobilen. Problemet her er, at hverken Facebook eller Tweetdeck appen er optimeret til de højere opløsninger. Så i stedet for at udnytte den mere plads på en intelligent måde, så viser de blot lidt mere af det samme og de er langt fra alene. Der findes stort set ingen apps som er optimeret til Android tablets. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, der findes en rimelig lang liste, Android HD apps, men rigtigt mange af de apps, som er populære til Andorid er endnu ikke optimeret.

Dette er et faktum som får rigtigt mange til at spørge sig selv, “hvorfor købe en Android tablet”. Man får jo egentligt ikke meget mere end man allerede har på sin mobil. Der er dog tre ting som automatisk er forbedret, enten fordi producenten har lavet en forbedret version, eller fordi de er optimeret som en del af Andrid 3.x. Det er browseren, mail og kalenderen og skal man være fair så er det også 3 meget vigtige ting, specielt for brugere af tablets. Jeg vil dog forvente at mange ville lede efter en forbedret version af Facebook, twitter, Foursquare og Evernote apps. Selv Google mangler at få en stor del af deres tjenester gjort klar til den bedre opløsning som en tablet bringer. F.eks. er Google Reader og Docs ikke optimeret og det virker faktisk som noget af en fallit erklæring.

Det bringer mig frem til en anden pointe, nemlig kampen mellem 7” og 10.1” (jeg tager ikke 8,9” med da der endnu ikke rigtigt er nogen på markedet). iPad har på en måde sat standarden for hvor stor en tablet skærm skal være. Apple iPad har en 9,7” skærm i 4:3 formfaktoren. Det giver en skærm som føles lidt som et A4 papir og sidde med. Alle de Android baserede tablets der er på markedet har 16:9 formfaktoren. Det gør dem smallere og længere end iPad’en. Det har nogen fordele, men i dagligt brug er der faktisk flest ulemper. Det er værst på på 10,1” modellerne. Hvis man holder dem vertikalt, f.eks. for at læse en webside eller en e-bog, så ligger tyngdepunktet på tableten så højt oppe at den bliver svær at holde i en hånd mere end nogen få minutter af gangen. Samtidig gør den relativt brede skærm at der ikke er ret mange apps som virker optimalt horisontalt, da de ikke er skrevet til det. Android 3.x er skrevet til primært at køre horisontalt så man kan kun håbe på at der kommer en masse apps som udnytter dette i fremtiden. Problemet er dog ikke helt så udtalt på en 7” tablet. Den mindre skærm og den lavere opløsning gør at oplevelsen bliver mere i retningen af en stor mobil og derfor ikke helt så skuffende. De bruger desuden Android 2.x og de er derfor primært rettet mod vertikalt brug, hvilket igen er med til at gøre brugeroplevelsen mere mobil-agtig. En anden fordel ved en 7” tablet er at man nemt kan nå alle tasterne på tastaturet, i vertikal stand, med sine tommelfingre. Det gør dem noget nemmere at skrive længere tekster på.

Så mit bud lige nu er. Hvis du vil have en Android tablet lige nu, så køb en Samsung Galaxy Tab 7” eller en HTC Flyer. De giver den bedste oplevelse af de apps som findes i Android Market lige nu. De er langt bedre til browsing, email og kalender arbejde end din mobil og de fleste af dine mobil apps ser faktisk bedre ud i 7”. Hvis du kan vente lidt så er jeg ikke i tvivl om at der vil komme en masse, tablet optimerede apps i løbet af de næste 3 - 6 måneder. Det vil gøre 10,1” modellerne attraktive og der er mange fordele ved 16:9 formatet, specielt når det handler om billeder og film.

Konklusionen må blive at Android endnu ikke er helt klar til tablets. Det er ikke hardwares fejl. Det er som sådan heller ikke Androids fejl. Det er mangleren på optimerede apps der er problemet. Det er klassisk hønen og ægget problemstilling. Udviklerne ønsker ikke at bruge penge på udvikling optimerede apps før der er et ordenligt marked, og Android tablet salget så uendeligt afhængig af at der findes tablet optimerede apps. Et lyspunkt for kommende Android tablet ejere er den nye strøm af 4”, og større, mobiler som kommer på markedet lige nu. De har stort set alle den nye qHD opløsning på 960 x 540. Både skærmens størrelse og opløsningen ligger op til at blive udnyttet bedre og de første tablet optimerede apps kunne ende med at blive udviklet med disse mobiler i mente.

De nye tablets priser - Det er en ommer...

Over de sidste 2 måneder har stort set alle PC og mobil producenter lanceret deres tablet satsning. Det fleste er gået ud med en 10,1” Android 3.0 baseret tablet ala Motorola Xoom. HP har dog valgt en 9.7” WebOS baseret version, LG har valgt at gå med 8,7” og HTC er gået helt mod strømmen og lanceret en 7” tablet baseret på Android 2.2 og så kan den bruge en pen. En ting har de dog alle tilfældes, de er alle prissat mellem 50% - 100% højere end Apple iPad.

Oversigt over kommende tablets (og iPad). Priserne er omregnet typisk fra $ eller € priser

I fredags udtrykte jeg min forundring over dette valg gennem Twitter og @chippy fra carrypad.com kommenterede at priserne bliver sat højt så teleselskaberne kan komme til at se godt ud ved at sælge de nye tablets under den vejledende pris. Delvist i samme tråd skriver Wired.com i en artikel, også fra i fredags, at Apples lave priser på iPad opnås fordi Apple selv producerer alt der bruges i iPad. De bruger deres egen processor og eget styresystem, og derfor ikke er afhængige af at betale licensafgifter til firmaer som Intel/Nvidia og Microsoft. Der ud over så sælges langt de fleste iPads gennem deres egne butikker og på den måde behøver Apple ikke at dele overskuddet med nogen. Så implicit konkluderer Wired at priserne på de nye tablets i virkeligheden nok er nærmere det som det rent faktisk koster at bygge en tablet. Der er dog flere holdninger og tabletpcreview.com skriver om de nye tablets pris niveau, at de er sat så højt fordi mobilproducenterne totalt fejlbedømmer størrelsen af tablet markedet og tror at der skal sælges så mange tablets at de på trods af deres høje priser nok skal få solgt en betragtelig volumen. En betragtning som delvist bakker op om @chippy’s udsagn. De skriver samtidig at selv iPad er prissat højt, da tablets jo i virkeligheden blot er en stor SmartPhone. Tager man mobildelen ud og erstattet den med en større skærm så burde produktionsprisen lande ca. samme sted.

Apple har tradition for at prissætte deres produkter langt over den egentlige produktionspris og jeg ser ingen grund til at de ikke også har valgt at gøre det sammen med iPad. Hvis den antagelse er korrekt så er selv iPad priserne til den høje side og det gør blot priserne på de nye tablets endnu mere ude at trit med markedet. Samtidig så ønsker de traditionelle mobil producenter kun at sælge 3G (eller 4G) versioner af de nye tablets og det bliver ikke her volumen kommer til at ligge. Jeg vil forvente at omkring 80% de tablets der vil blive solgt i år vil være WiFi modeller uden 3G (eller 4G) indbygget. Der er faktisk kun er nogen enkelte af de traditionelle PC producenter som rent faktisk planlægger at lancere tablets kun med WiFi. Det er selvfølgeligt heller ikke specielt oplagt for en mobil producent at lave et produkt uden den mobile del, men tablets vil for konsumere ligge tættere på en PC end de vil på en mobil. Det er derfor forkert af mobilproducenterne at holde fast i den traditionelle mobile tankegang når de skal lancere deres tablets.

På trods af det relativt store antal tablets der kommer på markedet her i første halvår af 2011 så forudser jeg at de får en temmelig begrænset succes herhjemme. Det er meget svært for teleselskaberne i Danmark at sælge så dyre produkter da bindingen på det abonnement som skal sælges med kun kan løbe i 6 måneder og tilskuddet til en tablet derfor ikke bliver stort nok til at bringe den ned i et prispunkt kunderne ønsker at betale. Tablet markedet i Danmark bliver derfor er løssalgs marked, lige som PC’er, og derfor bliver den reelle salgspris meget vigtig. Hvis firmaer som Samsung, LG, HTC og Motorola ikke får øjnene op for dette så vil Apple med iPad og producenter som Acer og Asus løbe med tablet markedet, fordi de har WiFi only produkter til priser langt under mobilproducenternes. Dette behøver ikke blot være situationen i Danmark, men også i mange andre lande, hvis kunderne beslutter sig for at en tablet ikke behøver at komme med en to årig kontrakt på mobiltbredbånd.