Teknologi har været en stor del af mit liv i snart 30 år. Min hobby er at udfordre de nyeste teknologier og udforske mulighederne de tilbyder. Jeg er løbende i kontakt med nye produkter og deler her mine tanker om dem og den indvirkning de har på vores dagligdag.
Viser opslag med etiketten windows 10. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten windows 10. Vis alle opslag
lørdag den 31. marts 2018
Fremtidens Windows flytter i skyen
Jeg længe været af den holdning, at OS ’et på en device i virkeligheden ikke længere spiller den store rolle. Windows, MacOS, Linux, ChromeOS, Android eller iOS danner alle et godt fundament for de oplevelser og ydelser du i det daglige har brug for fra din device. Der er fordele og ulemper ved dem alle, der er øko-systemmet bag ved dem at have i mente, men i forhold til Sociale Medier, Web browsing, spil og produktivitet kommer du 99% i mål på alle de før nævnte platforme.
Windows er som morderne platform hurtigt ved at tabe terræn. Android og iOS er tilsammen mere end 5 gange større end Windows 10, og kører på devices der tættere på dig, og mere relevant, i hverdagen. Set i det lys, og det lys har Microsoft set i noget tid, giver den seneste reorganisering rigtigt god mening. Microsoft har længe satset hårdt på at udbrede deres Office oplevelse på alle platforme. Office 365 er meget populær, og Outlook til mobil er en af de mest brugte mail og kalender apps på både iOS og Android. Udbredelsen af Microsoft oplevelsen vil fortsætte, og jeg er stikker på, at vi vil se flere og flere af de velkendte Windows oplevelser indarbejdet i Web, Android og iOS versioner.
Windows as a Service giver derfor rigtigt god mening, og meget tyder på, at det er i den retning Microsoft tænker Windows når man læser Satya Nadella seneste interne memo til alle Microsoft medarbejdere. Rygterne om dette startede allerede for 2-3 år tilbage. Den gang forlød det, at Windows 10 ville blive den sidste installer-bare version af Windows. Det gav måske ikke meget mening dengang, men i dag virker rygterne langt mere oplagte.
Windows som platform flytter i skyen. Tænk Remote Desktop for alle de gamle programmer og nuværende desktop programmer, som stadig kræver Windows for at køre. Microsoft 365 tilbyder allerede dette i dag til erhverv, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke vil blive en del af Office 365 i fremtiden. Ejer du ikke en PC (læs Windows PC) starter du blot din Office 365 på Web (ChromeOS), Android eller iOS, og starter Windows derfra. Herefter har du adgang til alle dine ’gamle’ Windows programmer. Det lyder måske lidt omstændig, men tænk på, hvor lidt du rent faktisk har brug for et rigtigt Windows program i disse dage. Du har med sikkerhed en app på din mobil, der giver dig mere end 95% af det du måtte have brug for.
”Windows er et desktop OS, og kræver en større skærm, og et tastatur for at virke”, vil Windows elskere som undertegnede måske sige. Men, med Android og ChromeOS, der er ved at smelte sammen til en oplevelse, Samsung Dex (Android Desktop Mode), og rygterne om iOS og MacOS sammensmeltning bliver det ikke den store udfordring at skabe en desktop miljø selv fra en mobil eller tablet i fremtiden. Er behovet der for bruge Windows bliver det muligt at løse uanset platform. Og ja der vil selvfølgeligt stadig være enkelte PC at købe der ude for os gamle, der ikke rigtigt kan komme ud af 90’ernes Desktop verden.
Men… Og der er et kæmpestort men, nemlig gaming. Selv om mobil gaming vokser helt vildt lige nu, og titler som Fortnite og PUBG netop er udkommet til både iOS og Android er PC gaming stadig big business. Udfordringen er som jeg ser den, at Microsoft har valgt stort set at ignorere gaming. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, da de seneste Windows versioner har være Creator Upgrades med fokus på 3D og VR, men disse emner bliver overhovedet ikke berørt i det seneste interne memo.
High-end gaming oplevelser, og ikke mindst VR har være båret af Windows PC’er. Selv om VR i fremtid nok flytter til Mobil VR eller Stand-alone VR går der lang tid før disse oplevelser kan hente ind på en Windows/PC VR oplevelse. Det samme kan siges for traditionel PC gaming. For mig betyder det ikke så meget om min spil og VR oplevelser kommer fra en PC eller en konsol som Xbox. Jeg kunne sagtens forestille mig en Xbox Pro Ultra trække selv de vildeste VR oplevelser. Jeg er blot bekymret for om Microsoft er ved at lave en Windows Phone på gaming. De laver ikke AAA titler mere, deres VR satsning virker som om det var en ’one off’, og VR omtales nu primært i erhvervs sammenhæng. Selv om Xbox lige har fået en stor opdatering virker det stadig som om det er venstrehånds arbejde for Microsoft, og hvis Xbox momentum falder yderligere kunne jeg nemt se Microsoft helt droppe platformen.
Windows om platform er trygt sikret i skyen, og vil helt sikkert ikke forsvinde de næste mange år. Her til er alt for mange virksomheder dybt afhængig af Windows. Der vil også fortsat være PC’er at købe. Omend nok primært i to specifikke former, nemlig bærbare til erhverv, og gamer PC’er. Den store taber i omstruktureringen vil på sigt blive gamere. PC og Xbox gamere kommer til at lide under omstruktureringen, og vil i sidste ende sandsynligvis være tvunget til at finde nye græsgange. Det bliver spændende at se, hvor de ender. Der kunne nemt være basis for et helt nyt forretningsområde her. AMD og Nvidia, bolden er spillet op til jer.
mandag den 22. februar 2016
MWC 2016 og modulære mobiler
Der skulle ikke gå mange timer efter MWC 2016 åbnede dørene i Barcelona før en trend begyndte at tage form. 2016 kommer til at handle om modulære mobiler. Vi har set denne trend inden for PC’er med 2-1 bærbare, men nu har den modulære form for alvor fået fat i mobil verden.
Som forventeligt når en ny trend slår sine folder er der mange forskellige bud på hvordan denne moduleret vil udmunde sig. Huawei startede MWC med at lancere en tablet/bærbar kombi enhed. Der er ikke så meget nyt i dette bortset fra, at Hauwei nu pludseligt ikke længere er en mobile-only virksomhed. LG fremviste deres LG G5, som ud over at være en Android mobil med top specifikationer også kommer med en hel række smarte tilbehørs muligheder. Bunden af LG G5 kan tages ud sammen med batteriet og nye bundstykker kan kikkes ind. B&O har f.eks. lavet en high-end DAC til afspilning af musik i ekstra høj kvalitet. LG selv har lavet et kamera grip med mekaniske knapper til styring af kameraet, der også indeholder yderligere batteri kapacitet. LG har ligeledes offentliggjort modul standarden således 3. parts producenter kan lave deres enge moduler. Med G5 har LG gjort noget af Google Ara (den komplette modulære mobil) ideen til virkelighed.
Den store overraskelse, for mig, var dog HP Elite X3. Ved første øjekast tænker man, ”åh nej, HP har lavet en Windows 10 mobil”. Elite X3 er godt nok en Windows 10 Mobile telefon, men den er meget mere end blot en mobil. Igen er det tilbehøret der former ideen. Lige som med LG G5 lancerer HP en række tilbehørs produkter til Elite X3. Dog er fokus et helt andet. HP sigter med Elite X3 direkte mod deres primære kundegruppe, erhvervsmarkedet. Det bliver muligt at købe en Desk Dock, som i stil med Microsofts løsning til Lumia 950 og 950 XL gør det muligt at koble en monitor, samt tastatur og mus til mobilen. Continuum funktionen i Windows 10 Mobile gør det derefter muligt at bruge Windows 10 apps som komplette desktop apps på den store skærm. Den anden mulighed er en Mobile Extender. Det er en mobil version af Desk Dock, eller rettere en bærbar PC uden hjerne. Det er en 12,5” skærm og tastatur, og et kæmpe batteri. Tilslut Elite X3 via et USB C kabel og Mobile Extender kommet til live som en Continuum bærbar.
Desk Dock’en er som nævnt ikke en egentlig nyhed, men HP versionen er blot bedre og mere gennemtænkt end Microsoft versionen, da den blandt andet indeholder Gigabit LAN stik. Samtidig har Elite X3 en del mere regnekraft end Lumia 950 grundet den Snapdragon 820 Elite X3 er udstyret med. Dette vil hjælpe med at gøre Continuum oplevelsen en del bedre og mere flydende. HP har dog erkendt, at der endnu ikke er nok Continuum kompatible apps, og har derfor valgt at tilbyde en lang række traditionelle Windows apps i et online univers de kalder, Infinity. De udvalgte apps vil blive streamet til mobilen via en slags Remote Desktop. Dette gør det muligt for virksomheder at tilbyde deres interne programmer til deres medarbejdere selv om de arbejder udelukkende på Elite X3 platformen. Mobile Extender tilbyder alle de samme ting som Desk Dock’en, men blot til at tage med på farten.
Med sine fantastiske specifikationer og knap 6” skærm er Elite X3 en super spændende mobil, men med Desk Dock og Mobile Extender bliver den til et komplet mobilt kontor, og en løsning som rigtigt mange virksomheder med stor gevinst kunne indføre blandt store dele af deres medarbejdere. Det bliver rigtigt spændende hvordan Elite X3 kommer til at klare sig. Den bliver heldigvis ikke kun tilgængelig for HP’ erhvervskunder. Den skulle også blive udbudt til privat kunder.
LG og HP har på MWC 2016 vist deres bud på fremtiden mobil. Selv om de er meget forskellige er budskabet helt klart. Mobilen vil i fremtiden være modulær, og den vil ikke længere blot være en mobil. Den vil være din high-end musikafspiller, dit high-end kamera, og vi vil kunne bruge mobilen som bærbare og desktop PC. Mange har i tidens løb forsøgt sig med denne moduleret, men de har alle fejlet da brugeroplevelsen ikke var klar. Med Windows 10 og Continuum er brugeroplevelsen på plads, og med en mobil som HP Elite X3 er hardware det nu også.
Abonner på:
Opslag (Atom)
24 timer med en elbil - erfaringer og tanker
Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...

