Teknologi har været en stor del af mit liv i snart 30 år. Min hobby er at udfordre de nyeste teknologier og udforske mulighederne de tilbyder. Jeg er løbende i kontakt med nye produkter og deler her mine tanker om dem og den indvirkning de har på vores dagligdag.
Viser opslag med etiketten Virtual Reality. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Virtual Reality. Vis alle opslag
lørdag den 31. marts 2018
Fremtidens Windows flytter i skyen
Jeg længe været af den holdning, at OS ’et på en device i virkeligheden ikke længere spiller den store rolle. Windows, MacOS, Linux, ChromeOS, Android eller iOS danner alle et godt fundament for de oplevelser og ydelser du i det daglige har brug for fra din device. Der er fordele og ulemper ved dem alle, der er øko-systemmet bag ved dem at have i mente, men i forhold til Sociale Medier, Web browsing, spil og produktivitet kommer du 99% i mål på alle de før nævnte platforme.
Windows er som morderne platform hurtigt ved at tabe terræn. Android og iOS er tilsammen mere end 5 gange større end Windows 10, og kører på devices der tættere på dig, og mere relevant, i hverdagen. Set i det lys, og det lys har Microsoft set i noget tid, giver den seneste reorganisering rigtigt god mening. Microsoft har længe satset hårdt på at udbrede deres Office oplevelse på alle platforme. Office 365 er meget populær, og Outlook til mobil er en af de mest brugte mail og kalender apps på både iOS og Android. Udbredelsen af Microsoft oplevelsen vil fortsætte, og jeg er stikker på, at vi vil se flere og flere af de velkendte Windows oplevelser indarbejdet i Web, Android og iOS versioner.
Windows as a Service giver derfor rigtigt god mening, og meget tyder på, at det er i den retning Microsoft tænker Windows når man læser Satya Nadella seneste interne memo til alle Microsoft medarbejdere. Rygterne om dette startede allerede for 2-3 år tilbage. Den gang forlød det, at Windows 10 ville blive den sidste installer-bare version af Windows. Det gav måske ikke meget mening dengang, men i dag virker rygterne langt mere oplagte.
Windows som platform flytter i skyen. Tænk Remote Desktop for alle de gamle programmer og nuværende desktop programmer, som stadig kræver Windows for at køre. Microsoft 365 tilbyder allerede dette i dag til erhverv, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke vil blive en del af Office 365 i fremtiden. Ejer du ikke en PC (læs Windows PC) starter du blot din Office 365 på Web (ChromeOS), Android eller iOS, og starter Windows derfra. Herefter har du adgang til alle dine ’gamle’ Windows programmer. Det lyder måske lidt omstændig, men tænk på, hvor lidt du rent faktisk har brug for et rigtigt Windows program i disse dage. Du har med sikkerhed en app på din mobil, der giver dig mere end 95% af det du måtte have brug for.
”Windows er et desktop OS, og kræver en større skærm, og et tastatur for at virke”, vil Windows elskere som undertegnede måske sige. Men, med Android og ChromeOS, der er ved at smelte sammen til en oplevelse, Samsung Dex (Android Desktop Mode), og rygterne om iOS og MacOS sammensmeltning bliver det ikke den store udfordring at skabe en desktop miljø selv fra en mobil eller tablet i fremtiden. Er behovet der for bruge Windows bliver det muligt at løse uanset platform. Og ja der vil selvfølgeligt stadig være enkelte PC at købe der ude for os gamle, der ikke rigtigt kan komme ud af 90’ernes Desktop verden.
Men… Og der er et kæmpestort men, nemlig gaming. Selv om mobil gaming vokser helt vildt lige nu, og titler som Fortnite og PUBG netop er udkommet til både iOS og Android er PC gaming stadig big business. Udfordringen er som jeg ser den, at Microsoft har valgt stort set at ignorere gaming. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, da de seneste Windows versioner har være Creator Upgrades med fokus på 3D og VR, men disse emner bliver overhovedet ikke berørt i det seneste interne memo.
High-end gaming oplevelser, og ikke mindst VR har være båret af Windows PC’er. Selv om VR i fremtid nok flytter til Mobil VR eller Stand-alone VR går der lang tid før disse oplevelser kan hente ind på en Windows/PC VR oplevelse. Det samme kan siges for traditionel PC gaming. For mig betyder det ikke så meget om min spil og VR oplevelser kommer fra en PC eller en konsol som Xbox. Jeg kunne sagtens forestille mig en Xbox Pro Ultra trække selv de vildeste VR oplevelser. Jeg er blot bekymret for om Microsoft er ved at lave en Windows Phone på gaming. De laver ikke AAA titler mere, deres VR satsning virker som om det var en ’one off’, og VR omtales nu primært i erhvervs sammenhæng. Selv om Xbox lige har fået en stor opdatering virker det stadig som om det er venstrehånds arbejde for Microsoft, og hvis Xbox momentum falder yderligere kunne jeg nemt se Microsoft helt droppe platformen.
Windows om platform er trygt sikret i skyen, og vil helt sikkert ikke forsvinde de næste mange år. Her til er alt for mange virksomheder dybt afhængig af Windows. Der vil også fortsat være PC’er at købe. Omend nok primært i to specifikke former, nemlig bærbare til erhverv, og gamer PC’er. Den store taber i omstruktureringen vil på sigt blive gamere. PC og Xbox gamere kommer til at lide under omstruktureringen, og vil i sidste ende sandsynligvis være tvunget til at finde nye græsgange. Det bliver spændende at se, hvor de ender. Der kunne nemt være basis for et helt nyt forretningsområde her. AMD og Nvidia, bolden er spillet op til jer.
torsdag den 18. januar 2018
Oplevelser i Virtual Reality – Tanker og erfaringer
![]() |
| Et udvalg af de mest populære VR headset fra, Sony, Oculus, HTC, Samsung og Google |
Mellem jul og Nytår besluttede jeg, at det var tid til at tage et kig på, hvor langt Virtual Reality (VR) rent faktisk er kommet. Oculus, HTC, Sony, Samsung og Google har haft deres VR headsets på markedet i ca. 1½ år, og de har alle opnået en del popularitet. Jeg besluttede mig for at kigge på VR med en PC som drivkraften, og investerede i en ny PC og et Lenovo Explorer VR headset.
Status på VR lige nu
VR er i lige nu delt op i tre primære kategorier; PC VR, Konsol VR og Mobilt VR. PC VR kræver en kraftig PC (Gamer PC) og et VR headset fra enten Oculus (Rift), HTC (Vive) eller et af de nye Windows MR (Mixed Reality, en meget misvisende brug af den terminologi, da det i praksis er 100% VR) headsets fra Lenovo, HP, Samsung eller Dell. Konsol VR kræver en Sony Playstation 4 og et Sony VR Headset. Mobil VR drives af Samsung (Galaxy modellerne) og Google (Pixel modellerne). Der er i oplevelsen ikke den store forskel mellem PC VR og Konsol VR. Der er små forskelle i opløsning, skærm kvalitet og tracking teknologi, men den essentielle oplevelse er den samme. Mobil VR er lidt en anden oplevelse, og jeg vil i slutningen af dette indlæg kort beskrive hvorfor.
Opsætning og ibrugtagen
![]() |
Oculus og HTC’s fyrtån opstilling, og Windows MR opsætning |
Oculus og HTC’s fyrtårne gør disse headset systemer til et fastmonteret system låst til det ene rum. Med et Windows MR headset er det muligt, efter en kort opsætning, at bruge headsettet i et helt nyt rum/hus. Dette giver en stor fleksibilitet, og gør disse headsets brugbare stort set alle steder ikke mindst hvis man har en kraftig bærbar. Alle tre typer VR headsets lider dog under et fælles problem. Der skal løbe et kabel fra headset til PC’en. Dette kan føre til uheldige situationer i kampens hede, men er for det meste ikke et stort problem.
Mine erfaringer
Da mit Lenovo headset er et Windows MR headset starter man som bruger af dette altid i Windows Cliff House. Cliff House er i praksis ens Windows i VR. Her kan man starte Windows 10 apps, email, Skype, Edge, Netflix o.s.v. Oplevelsen er virkeligt overbevisende, og lang mere brugbar en man skulle tro. Det er også her man starter egentlige VR apps. Rene Windows VR apps, som f.eks. Minecraft startes direkte, og har flotte 3D ikoner i Cliff House. Der er dog kun ganske få Windows VR apps, og skal der virkeligt leges er man nød til at have fat i SteamVR. Når SteamVR startes føres man ind i et nyt rum hvor man finder sine SteamVR apps.
SteamVR understøtter apps til alle tre headset typer. Det kan desværre give nogen uheldige oplevelser. En app, der egentligt er lavet til Oculus Rift kan måske godt startes op på et Windows MR headset. Problemet opstår når man skal bruge håndcontrollerne. Har oplever man ofte, at knapper ikke virker eller virker underligt. Det er heldigvis ikke mange apps jeg har fundet direkte ubrugelige, men der er enkelte der slet ikke vil starte. Steam gør en del for at hjælpe dette på vej. Jeg vil tro, at disse problemer reelt kun vil eksistere nogen måneder endnu. Efter det vil langt de fleste titler være kompatible med både Oculus, HTC og Windows MR. På apps siden kører Sony deres helt eget løb, og selv om der er få titler der både fås til Playstation VR og SteamVR er det klart undtagelsen. Jeg tvivler på, at dette vil rette sig over tid. PC og konsol har historisk været svære at forene. Det er faktisk kun Microsoft der virkelig prøver, og de har valgt VR fra til Xbox (endnu).
Helt som med almindelig apps varierer kvaliteten af VR apps også helt vildt. Der findes virkeligt gode VR oplevelser, men der er stadig langt imellem dem. En som er overraskende flot er Minecraft. Den simple grafik oversættes rigtigt godt til VR, og oplevelsen af at stå helt tæt ved et træ er meget imponerende. Det er også ganske foruroligende at stirre direkte ind i øjnene på en firkantet ko. Styringen er desværre noget kluntet, og det er, efter min mening ikke praktisk at arbejde i Minecraft i VR. Voldsomt imponerede er det dog at besøge sine verdener på denne måde. First Person skydespil er der også en del af. Jeg har ikke prøvet så mange, men har leget lidt med Onward. Spillet har fået flot kritik, men jeg er altså ikke helt overbevist. Skal have brugt lidt mere tid på det.
Som tidligere begejstret bruger af Second Life så jeg meget frem til at prøve Sansar og High Fidelity. De er begge VR drevne efterfølgere til Second Life. Sansar er udviklet af Linden Labs, som også udvikler på Second Life (ja, det lever stadig i bedste velgående). High Fidelity er udviklet den tidligere leder af Linden Lab, Philip Rosedale. Desværre er begge platforme stadig rigtigt meget i Beta. High Fidelity virker ganske fint i VR, men grafikken er endnu ikke specielt imponerende. Sansar har voldsomt imponerende grafik, men er langsom til at indlæse nye steder, og jeg har kæmpe problemer med at få den til at virke i VR til trods for det køre fint i Desktop mode. Jeg håber virkelig at disse platforme bliver stærkere og mere stabile da sociale platforme, hvor man mødes og skaber sine egne rammer og persona, er noget af det jeg ser som et oplaget brugsscenarie for VR.
Uanset om man vælger at hænge ud i Cliff House, spille Minecraft eller Onward, går på opdagelse i Sansar og High Fidelity er der en fællesnævner for alle oplevelserne. Når man tager sit VR headset af overraskes man hver gang af, at man faktisk bare står i ens stue. VR oplevelsen er så overbevisende, at hjernen accepterer, at man er et andet sted. Selv om grafikken ikke nødvendigvis er særlig realistisk er oplevelsen så altomsluttende, at den transportere dig til et andet sted. Det er en oplevelse der er svær at beskrive, men er helt tydelig første gang man prøver et godt VR headset.
VR i fremtiden
![]() |
| Den originale Palm Pilot fra 1996 |
Virtual Reality i alle dens nuværende former er stadig meget i dens barndom. For at give et billede af hvordan jeg ser potentialet af denne teknologi, så prøv at tænke på hvad en Palm Pilot (billede sat ind for de af jer under 30 år, der ganske sikkert ingen anelse har af, hvad jeg skriver om) var i forhold til en smartphone i dag. Basalt set gør de det samme, men samtidig er en smartphone så meget mere på måder vi slet ikke kunne have forestillet os for 20 år siden. Man kan i dag skimte, hvad VR kan føre til, og den basale oplevelse er tilstede. Som det skete med Palm Pilot teknologien vil VR teknologi udvikle sig til en størrelse vi slet ikke kan forstille os i dag. De af jer der har læst (eller set, hvis du læser dette efter marts 2018) Ready Play One ved, hvor jeg vil hen med disse tanker.
VR i dag er sjovt og spændende at prøve. VR er langt fra mainstream. Der stadig alt for meget der skal fikses, sættes op og være iorden inden man kan gå i gang. Jeg tror på, at der vil ske en del for VR i 2018. Et vigtigt skridt bliver at gøre headsets trådløse. CES viste os, at dette meget sandsynligt vil ske på flere fronter i år. En anden ting, der ville hjælpe brugere af VR vil være en standardisering af håndcontroller knap layout. Da der er tale om hardware ændringer sker det ikke helt så hurtigt, men Steam arbejder på at gøre det nemt at ændre knap layout i de forskellige apps på deres platform. På apps og spil side er vi lige nu i en ’hønen og ægget’ situation. Der er endnu ikke rigtigt nok headset i omløb til at gøre udviklingen af store titler virkelig profitabel, men for at lokke flere til skal der stærke titler til. Som med så meget andet populær hardware skal det nok lykkedes over tid. Ejere af VR headsets må forventes at være klar på at spendere lidt ekstra i starten for at få glæde af deres legetøj.
Jeg glæder mig meget til at følge VR udviklingen både i 2018, men også i årene der kommer. Jeg tror rigtigt meget på VR som teknologi, og ser store potentialer i det. For mig handler det primært om Sociale platforme, men jeg er sikker på, at spil vil komme til at drive VR frem i helt stor stil.
Jeg vil tage mit headset på, og nyde udsigten fra terrassen i Cliff House, håber vi ses der en dag.
Mobilt VR
Der et par ting der gør Mobil VR til en lidt anden oplevelse. Opløsningen på skærmen, regnekraften i mobilen, begrænsning i tracking af headset og mere primitive håndcontrollere gør alle, at oplevelsen virker mindre realistisk og overbevisende. Alt det sagt så kan en Mobil VR oplevelse sagtens være både imponerende og sjov. Specielt 360 grader videoklip er gode på denne platform. Spil, der specifikt er lavet til Mobilt VR kan også være super sjove. Mobilt VR er stadig langt fra at være, hvad en PC VR oplevelse er, men Mobilt VR har en kæmpe fordel, at den er trådløs.
Abonner på:
Opslag (Atom)
24 timer med en elbil - erfaringer og tanker
Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...




