PC'en er død(kedelig) og mobil udviklingen er helt gået i stå

Jeg elsker stadig IT. Jeg drømmer stadig om alle mulige devices. Jeg tænker stadig over alle de muligheder udviklingen bringer. Jeg har stadig et drive til at dele mine tanker om IT og devices med jer. Jeg ville blot ønske at der skete mere.

Jeg ville ønske, at Apple stadig innoverede bukserne af konkurrenterne. Jeg ville ønske, at Acer stadig ture eksperimenterer med nye mobil/tablet formater. Jeg ville ønske, at Samsung ikke stadig lavede kopier af deres Galaxy S II. Jeg ville ønske, at smartwatches var bedre og jeg ville ønske, at Google fortsat brød alle rammer, og udviklede ny og banebrydende software.

Jeg kunne fristes til at sige, at jeg savnede de gode gamle dage, men det ville blot ikke være sandt. Det jeg virkelig savner er innovations mod. Viljen til at bryde kendte rammer, og virkeligt skabe noget nyt. Selv om teknologier som Google Glass, Microsoft HoloLens og 3D printning giver håb om nye spændende ting er de alle sammen mange år fra at kunne bruges af menig mand.

Selv på software siden opleves det lidt som om at alt er opfundet. Vi har kollektivt besluttet at Facebook er toppen af social media, og evnen til at kunne booke værelser og biler med AirBnB og Uber er fint nok for os. Lysten og viljen til at skabe nye rammer er svær at finde. Selv Microsofts fantastiske HoloLens muligheder bliver vist med et spil, som blev udviklet for næsten 4 år siden.

Alt håb er dog ikke ude. Selv om der ikke sker så meget udvikling på ting der er synlige og tilgængelige for den almindelige forbruger er der fortsat massere action bag kulisserne. Emner som; Internet of Things, 8 kernede ARM processorer, dataopsamling gennem wearables, Virtual Reality og selvkørende biler tegner alle et billede af hvilke teknologiske gennembrud vi står over for inden for de næste 4 til 8 år. Udfordringen lige nu er, at alle disse ting virker noget uhåndgribelige og meget svære at relatere til noget, der virkeligt kommer til at betyde noget for os dødelige. Det er meget nemmere både at forklare og forstå værdien af en større skærm eller et bedre kamera på en mobil. Det er blot ikke her udviklingen for alvor er længere.

Jeg er dog klar til at tage denne opgave op. Jeg vil her på side forsøge mig med at forklare netop disse teknologier. Forsøge at sætte dem i perspektiv, forklare deres relevans, også i forhold til de daglige behov vi har. Der er nemlig ingen tvivl om, at alle disse teknologier kommer til at have samme banebrydende effekt på mange af os som PC'en, internettet og iPhone'en har haft. Det kommer blot til at tage noget tid, og denne gang bliver omvæltningen langsommere om ikke helt så synlig som tidligere.

Det er ikke Windows 8 der fejler, det er Windows RT

Over de sidste måneder har kritikken haglet ned over Windows 8, og Windows 8 er af flere blevet sammenlignet med Microsofts til dato værste Windows lancering - Windows Vista. Tallene taler deres tydelige sprog, og lige nu er salget af Windows 8 lavere end Windows Vista sammen antal måneder efter dens lancering. PC salget faldet, iPad’en er fortsat de facto standarden for tablets, og nu har Apple også sat sig hård ikke blot på 10” markedet, men også 8” tablets. Har Microsoft fejlet med Windows 8, og hvad kan de gøre for at redde deres dominans på de personlige computere?

De store PC producenter er ikke i tvivl om, at Microsoft har fejlet. Flere af de helt store som, Acer, Lenovo og seneste Samsung har offentligt givet Windows 8 skylden for det svigtende PC salg. Deres vurdering er, at Windows 8 skræmmer kunderne væk fordi det er for svært at bruge og at den nye brugerflade skaber mere forvirring end den gavner brugeroplevelsen. Ud over ændringen i Windows har Microsoft valgt at lancerer deres egen hardware serie - MS Surface. Noget der heller ikke har hjulpet på tilfredsheden blandt PC producenterne. Spørgsmålet står nu tilbage er det Windows 8 og den nye brugerflade der stopper salget af nye PC’er eller er de nye produkter PC producenterne sender på gaden, der ganske enkelt ikke er gode nok?

Microsoft udtalte, da de lancerede Surface serien, at den blev sat i verden fordi Microsoft følte, at PC producenterne ikke forstod, hvad Microsoft ville med Windows 8. Jeg syntes også dette blev tydeligt da vi så de første forslag fra de store producenter omkring Windows 8 lanceringen. Den hardware der kom på gaden bragte ikke noget nyt til markedet, og gjorde ikke nok brug af den nye Windows 8 brugerflade. Det gjorde MS Surface derimod, og den var et meget klart billede af, hvad det var Microsoft ønskede sig af Windows 8. Det interessante er, at MS Surface ikke har solgt særligt godt, og selvom salgstallene for Surface Pro endnu ikke er offentliggjort er der fortsat meget, der tyder på, at kunderne heller ikke har kunnet tilslutte sig Microsofts nye vision med Windows.

Betyder det, at PC producenterne har ret? Er Windows 8 fejlet? Jeg er ikke sikker på, at det er så enkelt at svare på. Det er muligt, at Microsoft har villet for meget med Windows 8, og ved at skabe en touch fokuseret version af Windows, der fortsat giver adgang til desktoppen, har givet brugeren for mange muligheder.

Set med mine øjne er Windows RT den mest korrekte version af Windows, og det var den der burde have fået mest opmærksomhed ved lanceringen. Microsoft forsøgte at skabe den opmærksomhed da de valgte at frigive Surface RT først, men mange forstod ikke hvad det var Microsoft forsøgte at vise. Jeg føler, at Windows RT er det Windows meget gerne skulle blive til over de næste par generationer, hvis Microsoft skal have nogen som helst chance for at tage kampen op med Apple på tablet markedet. Men hvis Windows RT er fremtiden, hvad betyder det så for Windows 8?

Microsoft kan ikke på nuværende tidspunkt tillade sig at droppe bagud kompatibiliteten. Dertil er der alt for mange virksomheder, der har brugt alt for mange penge på investeringer i udvikling af Windows kompatible programmer. Derimod burde den almindelige forbruger ikke være nær så afhængig af ældre Windows programmer. iPad’ens vækst og voldsomme popularitet har vist netop dette. Windows 8 er altså en nødvendig hybrid på vejen mod en ny og mere fremtidsrettet Windows. Det kommer til at tage tid for virksomheder, udviklere og brugere at vende sig til den nye retning Microsoft har valgt. Jeg ser, at Microsoft vil fortsætte udviklingen af Windows i to retninger. En version der primært er desktop drevet, beregnet til virksomheder og professionelle, der ikke kan slippe gamle dyrt udviklede programmer. Den anden version vil læne sig tungt op af den retning Windows RT har lagt ved at lægge mere og mere afstand til desktoppen. Over tid ser jeg desktoppen flytte i skyen og udelukkende være tilgængelig som virtuel desktop fra en dedikeret server.

Hvorfor ikke blot fortsætte med en samlet version, som Windows 8 i dag? Ved at tage afstand til desktoppen vil Microsoft kunne udvikle et mere simpelt og fokuseret OS til privat brugere. Brugere der primært ønsker sig en nemt at bruge touch baseret personlig computer. Den personlige computer er ved at ændre sig fra en enhed der primært bruges med tastatur og mus, til en enhed der primært bruges med touch. Touch baserede apps er ved at være så avancerede, at en gennemsnitsbruger kan udføre 90% af alle opgaver på en ren touch baseret enhed. Af de ganske få opgaver der stadig skal udføres med et tastatur og en mus er Office i centrum for langt de fleste af dem. Det er da også Office langt de fleste iPad brugere savner for at gøre deres iPad perfekt. Microsoft har løsningen på dette problem i form af Windows RT. Antallet af apps til Windows RT skal fortsat vokse markant for at platformen endeligt kan tage kampen op med iPad’en, men udbuddet vokser stille og roligt, og Microsoft har tid til at vente lidt endnu.

En sidste fordel ved at fokusere på Windows RT til private er, at det bliver muligt at integrere Windows RT og Windows Phone langt bedre. Det er helt oplagt, at disse to platforme skal forenes, og derigennem tilbyde brugerne en langt mere sammenhængende oplevelse. Her har Ubuntu faktisk vist vejen frem for Microsoft. De har med deres Ubuntu Touch udspil valgt den helt oplagte splitscreen løsning. Når en apps minimeres til den ene side af skærmen (som det også er muligt i Windows 8/RT) vises mobil versionen af app’en og når den så igen gøres fuldskærms vises tablet versionen. Brugte Microsoft Windows Phone brugerfladen, når en app dockes, på en Windows tablet vil det gøre det endnu nemmere for brugeren at skifte til Windows Phone. De kender jo allerede alle apps, og der er derfor stort set ingen barriere.

Windows 8 har ikke løftet salget af PC’er som producenterne havde håbet, men jeg tror heller ikke, at det var været Microsofts mål med Windows 8. Problemet er ikke kun et software problem. Window 8 er ikke som de tidligere versioner af Windows, og kræver nytænkning af både Microsoft, PC producenterne og kunderne.

PC producenterne har fortsat en del hardware arbejde tilbage før de er i mål med en personlig computer anno 2013. Apple har lagt grundstenene med iPad’en, og Microsoft har bygget videre på det med Surface. Windows 8 kan stadig nå at blive en succes, men kravet er, at brugerne forstår den, og at de kan finde de apps de har bruge for. Dette kræver en større installations base, og den kommer ikke fra brugere der allerede har en PC, de får nemlig ingen glæde af Windows 8. Den skal komme gennem ny indkøb af personlige computere der forstår at dække brugernes behov for en fiks og enkel touch baseret løsning.

Microsoft bære også en del af ansvaret for sådanne enheder skal ikke kun kunne være 10.1”, men skal kunne være både større, og vigtigst af alt - mindre. Disse enheder skal arbejde meget bedre sammen med Windows Phone, og de skal gøre det let for udviklere at udgive apps til alle Windows platforme. Microsoft er i gang med at leverer på disse ting. Licensprisen for Windows på enheder med en skærm under 10” bliver sat ned til en fjerdedel af prisen, og med Blue opdateringen, der kommer senere på året, bliver det endnu nemmere at flytte apps mellem Windows og Windows Phone.

Windows 8 er ikke målet, men vejen til målet.

HTC Sense 4.0 - Når værditilførsel ikke længere skaber værdi

HTC Ville skulle blive HTC’s første Android 4 mobil og skulle også blive den første mobil der indeholder den seneste inkarnation af Sense lavet til Android 4, Sense 4.0. I denne uge er der sluppet en video ud som ser ud til at være af HTC Ville, og her får man også et glimt af hvordan Sense 4.0 kommer til at se ud.

HTC Sense startede sit liv tilbage da HTC lavede Windows Mobile baserede mobiler. Sense var HTC’s måde at gøre et ellers håbløst brugerinterface nogenlunde lækkert. Mange af disse elementer flyttede de med sig, da de kom med deres første Android mobiler. Også på Android gav Sense rigtigt meget mening da det udbyggede Android med en hel serie af funktioner som var meget brugervenlige, og som ikke kunne findes i standard Android. Sense blev udviklet med hver ny generation af Android og blev, efter min mening, ved med at være relevant da Sense fortsatte med at tilbyde funktioner som ikke kunne findes i standard Android. Sense begynde dog at møde mere og mere modstand, mest fra USA, hvor de generelt ikke syntes om tilpassede versioner af Android. Den primære årsag var, at det forsinkede frigivelsen af nye Android opdateringer til HTC’s mobiler. Jeg vil dog mene at disse forsinkelser var til at leve med set i lyset af de forbedringer Sense tilbød. Dette ændrede sig dog radikalt med HTC Flyer og ikke mindst da ICS (Android 4) blev lanceret.

Jeg skrev tilbage i min oprindelige test af HTC Flyer’en, at den hverken var fugl eller fisk, da Gingerbread (Android 2.3) ikke gjorde denne tablet nogen tjenester. Det tog dog HTC mere end 6 måneder at få Honeycomb (Android 3.2) gjort klar til HTC Flyer og ICS nåede faktisk at blive lanceret inden HTC frigav deres HTC Flyer Honeycomb opdatering. Sense fik hele skylden for forsinkelsen, og efter at have bruge Android 3.2 med Sense på HTC flyer i godt en måned, må jeg erkende at jeg ikke rigtigt kan se hvorfor det skulle have taget så langt tid at tilpasse Sense. Den gør ikke meget væsen af sig.

Da Android 4 blev lanceret skrev jeg, at den forbedrede brugerflade i ICS gjorde den producent tilpassede brugerflade overflødig. Android 4 løftede den mobile brugerfalde oplevelse så meget at den langt overgik alle de producent tilpasninger jeg nogen sinde havde testet, og af dem er HTC Sense klart en af de bedste. Det var mit håb at mobil producenterne ville bakke op om denne forbedring og holde sig fra at pille for meget ved brugeroplevelsen i Android 4.

Jeg forstår helt hvorfor producenterne vælger at tilpasse Android. Det er en nem og normalt elegant måde at skabe sit eget ‘look’ og i de mere avancerede tilfælde, give kunden en unik brugeroplevelse som de ikke kan få hos de andre producenter. Det giver dog kun mening når standard systemet ikke er godt nok, noget man ikke kan sige om Android 4. Derfor var det med spænding jeg satte mig ned og så ovenstående video.

Efter at have set video til ende, sad jeg tilbage med følelsen, “hvorfor HTC?”. Sense 4.0 bringer intet nyt til Android 4, der bliver lagt en masse grafisk lir oven på og den enkle og gennemtænkte brugerfalde forsvinder fuldstændigt bag noget som mest af alt ligner Gingerbread. HTC har desuden besluttet ikke at bruge on-screen tasterne, men at fastholde de fysiske taster som i Gingerbread. Hvis det vi ser i videoen virkeligt er Sense 4.0 og det vi ser er hele oplevelsen så kan jeg ikke gennemskue hvad det er HTC mener denne version af Sense har at byde ind med. Android 4 handler, for Google om, at samle trådene mellem de mange fragmenter der findes af tilpasninger på de tidligere Android versioner. Google har med den nye brugerfalde skabt et miljø som tager alt det bedste fra Android 2.3 og 3.2, tilfører ensartethed og sammenhæng, og ikke mindst et nyt grafisk indtryk som virker indbydende og overskueligt. Google har brug for at denne oplevelse er den alle brugere gives og ikke mindst har de brug for at udviklerne kan nøjes med at udvikle til et grafisk udtryk. HTC skader med Sense 4.0 denne indsats fra Google, og er dermed med til at gøre det endnu svære at lokke udviklere til Android platformen. De kan derfor ende med at skade Android som platform, og dermed også sig selv.

HTC, Samsung, LG og Motorola er nød til at indse at de producent tilpassede brugerflader hører fortiden til, hvis de fortsat ønsker støtte Google i udbredelsen af Android. Der vil fortsat være brug for at differencer sig og dette skal producenterne i fremtiden primært gøre gennem design, specs og gennem deres egne apps stores som indeholder widgets, apps og skins som deres kunder kan hente og bruge efter behov. På den måde skaber producenter forsat deres eget oplevelses univers, men brugeren får adgang til det via aktivt tilvalg i stedet for den tvang der ligger i den nuværende form.

Update: HTC offentliggjorde Sense 4 officelt under MWC 2012, sammen med deres nye HTC One strategi. Læs min reaktion på deres pressemøde her.

Fremtidens TV - Har du talt med dit TV i dag

Er det sådan vi skal styrer vores TV i fremtiden?

Appels iPhone 4S har Siri og Microsoft Xbox 360 har Kinect. “Sådan noget vil vi også have”, siger LG og Samsung, og derfor skal vi nu til at vinke og råbe efter vores nye TV for at få dem til at gøre det vi ønsker. Stemmestyring og bevægelseskontrol er for alvor blevet hverdagskost og nu skal disse teknologier også indtage stuen, men er det nu virkelig fremtidens styringsform for vores TV?

Der er steder, hvor det giver rigtigt god mening. På spil-siden viser salget af Kinect sensoren, at man her har ramt et område, hvor styringsformen og oplevelsen går hånd i hånd. Apple har succes med Siri og den indbyggede ‘intelligens’ er helt klart afgørende for den gode oplevelse. Der er dog en meget vigtig ting som afskiller iPhone og Kinect fra TV’et, og det er antallet af samtidige brugere. Jeg er klar over, at Kinect godt kan håndterer 2 spillere, men de spiller samme spil og har begge fokus på denne ene specefikke opgave. I stuen, foran TV’et, er situationen en helt anden. Her er familien bænket i sofaen over for TV’et. De ser måske det samme program, men samtidig taler de sammen, læser avis, kigger i en bog, lytter til musik, spiller computer eller en lang række andre ting, som tager fokus væk fra TV’et og skaber en del baggrundsstøj. Oven i det er lyden fra TV’et skruet godt op for at overdøve alt det andet, der foregår i rummet. Under disse omstændigheder kan stemmestyring blive en alvorlig udfordring, og bevægelseskontrol en lige så stor udfordring, for hvem er det lige, der bestemmer?

Den teknologi, der i dag driver systemer som Siri og Kinect, har slet ikke det tekniske niveau der skal til for at analyserer en typisk ‘familie foran TV’et’ situation. Jeg skal her lige skynde mig at sige, at jeg ikke har prøvet Siri, men at jeg har en Kinect og har et godt billede af, hvad den kan. Jeg vil dog vurderer, at Siri ville blive noget forvirret, hvis flere begyndte at tale til den samtidigt eller meget hurtigt efter hinanden. På samme måde bliver et Kinect-spil meget hurtigt forvirret, hvis en eller flere personer sidder indenfor Kinect’ens synsfelt samtidig med, at en anden forsøger at spille. For at styringsformen skal skabe en god oplevelse på dit kommende TV skal der altså ligge en langt bedre beregningsmotor i TV’et. De TV, som netop er blevet offentligjort med de nye stemme- og bevægelsesfunktioner, har på ingen måde regnekraft, der kan måle sig med hverken iPhone 4S eller Xbox 360. De vil derfor ikke have styringsfunktioner, som kan måle sig med det vi kender fra Kinect eller Siri og vil altså leverer en dårligere brugeroplevelse.

Det svarer dog ikke på om stemme- og bevægelsesstyring er en styringsform, der vil have en berettigelse på et TV i fremtiden. Jeg er personligt meget skeptisk. Ligegyldigt hvor godt et TV bliver til at opfatte stemmeleje, seriøsitet i stemmen, kunne fortolke ironi og i det hele taget tage stilling til hvem i stuen, der lige nu har retten til at skifte kanal, så bliver det at bruge sin stemme til at styre noget som er mere end en meter væk, en noget kunstig oplevelse. Bevægelseskontrol giver lidt mere mening, men igen er dette heller ikke optimalt i en multibruger situation. Jeg kunne dog se, at der med langt bedre ansigtsgenkendelse og dermed evne til at vurderer, hvem der rent faktisk kigger med, kunne bygges noget ‘inteligens’ ind i TV’et, som gjorde det i stand til at tolke, hvilken hånd, der var i færd med at skifte kanal.

Den ultimative kontrol, der ligger i at være indehaver af fjernbetjeningen giver fortsat rigtigt meget mening, når TV’et skal styres. TV’et er et socialt element som tilfredsstiller mange på engang, og vil lige netop derfor ikke kunne styres af mange. Styringen af TV’en vil altid ligge hos en og kun en af de personer, der ser på det. Dermed ikke sagt, at kontrollen ikke kan skifte rundt mellem dem der ser på, men blot at når en styringsbeslutning tages, tages den kun af en person. Hvis TV’et en dag bliver i stand til at fortolke intelligent på, hvad der sker i stuen og omsætte det til styringsinput, kan stemme- og bevægelsesstyring sikkert have sin berigtigelse. Dog ser jeg ikke dette ske de næste 4 - 6 år, og indtil da vil disse nye styringsformer forblive en sjov feature som alle vil slå fra efter at have prøvet dem første gang.




Se også "Fremtidens TV - Hvilken app skal vi se i aften, skat", hvor jeg tager et kig på nye leverance former af TV programmer.