Viser opslag med etiketten amazon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amazon. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2017

AI kapløbet i 2017


På det netop overstående CES 2017 var AI, eller kunstig intelligens, et af de helt varme emner. Amazon Echo og Google Home var massivt til stede med deres forskellige bud på AI til hjemmet. Både Echo og Home er stemmestyrede enheder der ud over at kunne fortælle brugeren om vejr og nyheder, spille musik og starte film, kan koble sig sammen med andre enheder i hjemmet, som pærer, stikkontakter, termostater eller overvågnings udstyr og dermed give brugeren kontrol over disse ting blot ved bruge stemmen.

En af de helt store overraskelser på CES 2017 var den horde af nye produkter, der fungerede sammen med Amazon Echo, i hvert fald set i forhold til det mere beskedne antal til Google Home. Dette medførte, måske meget naturligt, at de store Amerikanske Tech medier valgte at udpege Alexa (softwaren bag Echo) som vinderen af 2017 AI kapløbet mod konkurrenterne som Google Home, Apple Siri og Microsoft Cortana.

Set gennem Amerikanske briller er det muligvis også korrekt. Amazon er en mastodont i USA og ser lige nu ikke ud til at være til at stoppe, men tager vi rejsen til EU, så er billedet lidt et andet. Amazon eksisterer i en del EU lande, og selv om Echo sælges her er dens udbredelse slet ikke at sammenligne med udbredelsen i USA. Det skal dog til al retfærdighed siges, at Echo kun har været solgt i EU i nogle få måneder. Det betyder, at herovre i EU land er kampen mellem Amazon, Google, Apple og Microsoft langt mere lige, og derfor muligvis meget mere afgørende for hvem der egentligt ender med at blive de reelle vindere af AI kapløbet i 2017.

Herhjemme er det faktisk ikke rigtigt andre end Apple, der kan hævde, at de har AI på markedet. Apples løsning er ikke helt så synlig som Echo eller Home. De bruger Siri til nogle ting og Apple TV som den Hub, der binder hjemmets dimser sammen. Der er dog ingen tvivl om, at når det kommer til convenience, så er Echo og Home et stykke foran Apple - simpelthen fordi de altid er der, og klar til at tage imod en kommando. Siri skal aktiveres før den er klar, men det skaber på den anden side en vis tryghed for, at der kun lyttes med når brugeren beder om det.

Integration, understøttelse og udbredelse vil være afgørende faktorer for hvem der vinder AI kapløbet. Amazon er lige nu et stykke foran i USA, men har ikke rigtigt noget løsning, når hjemmet forlades. De har ingen mobil-app eller en egentlig viden om deres brugere, udover en viden om hvad de har købt på Amazon. Her er både Apple og Google langt bedre rustet. De besidder en enorm viden om deres brugere, og kan gøre den brugbar alle steder, hvor brugeren er. Apple har støtte fra en del produkter, der kan udnytte Apple TV som central Hub, og dette giver dem en klar fordel i modsætning til Google Home, der er sidst ved startlinjen og bagerst i feltet lige nu. Google har dog et trumfkort - Chromecast og Chromecast Audio. Udbredelsen af disse produkter på verdensplan kan være Google Homes redningsplanke.

AI kapløbet er kun lige sat i gang. Amazon har taget føringen, men hverken Apple eller Google er i virkeligheden, CES 2017 til trods, langt bag efter. De eneste som ikke rigtigt er synlige endnu er Microsoft med deres Cortana, og Facebook med deres AI agenter til Messenger. Jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til Google Home, hverken her eller i USA. Jeg forventer dog at de største nyheder til Google Home vil komme gennem nye produkter der kobler sig ind i deres økosystem. Jeg tror ikke, at vi vil se Apple lancere nye AI produkter her i 2017, men at de i stedet vil udbygge Siri/Apple TV integrationen. Det interessante bliver så, om det er nok for Google og Apple til at komme på omgangshøjde med Amazon, og om Microsoft eller Facebook har noget i ærmet.

En ting er helt sikkert. 2017 bliver super spændende på AI og home integration fronten. Amazon har vist vejen, og vist at brugerne er klar til at omfavne AI i hjemmet.

fredag den 6. januar 2012

Google Nexus 7" - Den bedste Android tablet medicin

Kunne det være sådan Google Nexus 7" skal se ud?


For lidt over to uger siden skrev jeg i mit ‘Hvad sker der i 2012’ indlæg at jeg ikke forstod hvorfor Google ville lave deres egen tablet, da både Asus og Samsung laver nogen utroligt lækre Android tablets. Nu viser det sig at der muligvis er mening med galskaben. Websiden digitimes.com skriver i går, at kilder tæt på Google fortæller at Google er i gang med at bygge en 7” tablet. Ud over at være en noget overraskende nyhed, så giver den faktisk rigtigt meget mening.

Google har brug for at udbygge deres øko-system, se mit ‘Kampen om økosystemet - Androids fald’ indlæg, og det betyder bl.a. at få gang i tablet salget. Selv om Asus og Samsung laver lækre tablets så sælger de slet ikke nok, prisen er ganske enkelt for høj. Amazon der i mod, sælger millioner af Android baserede Kindle Fire. Problemet er blot, at den ikke køre Google Android, men Open Source versionen som Google ingen kontrol har over. Amazon har dog vist Google hvad der skal til for at sælge rigtigt mange tablets.

Alle har ment at en Android tablet skulle tage kampen op mod iPad’en og det ville måske også have været rigtigt hvis Google havde sat en tablet version af Android på gaden 6 måneder efter Apple lancerede iPad’en. Der er nu gået næsten 2 år siden den første iPad kom på gaden og iPad’en er i dag hvad alle opfatter som en tablet. Apple har desuden meget tydeligt indikeret at 7” er for småt til en tablet, noget som man i markedet brude have set som potentiale i stedet for en korrekt visdom. Set i lyset af at Google har brug for at sælge rigtigt mange Android baserede tablets med Googles version af Android og at alt tyder på at Apple holder sig fra 7” formfaktoren, så giver en 7” Nexus tablet lige pludselig rigtigt meget mening for Google.

Det har længe undret at Google ikke har kunnet fremvise langt flere tablet optimerede apps i deres Market. Noget kunne tyde på at udviklerene har afvist at bruge tid og penge på dette arbejde når Android platformen ikke havde større udbredelse på tablets. Det er netop den udfordring Google nu ønsker at råde bod på. Google Nexus 7” er ikke Googles drømme tablet, på samme måde som deres Nexus mobil telefoner, men med en forventet pris på under $199 (1.499,-) vil den blive den tablet som får Android 4.x (ICS) ud til milioner af kunder i hele verden og udviklerne interesseret i at lave tablet apps til Android.


torsdag den 29. september 2011

Amazon Kindle Fire - Nu handler det om indhold


Amazon Kindle Fire


Så blev Amazon’s android baserede Kindle endelig afsløret og alle spekulationer om hvilken hardware den skal bruge kan indstilles. Amazon Kindle Fire blev introduceret ved et stort event i onsdags sammen med endnu et par familie medlemmer, Kindle og Kindle Touch. Disse to repræsenterer den naturlige udvikling af Kindle 3, nemlig en lille fiks og meget billig e-Ink læser uden tastatur og en på ca. sammen størrelse som Kindle 3, med en touch brugerflade også baseret på e-Ink. Den banebrydende nyhed ligger i offentliggørelsen af Kindle Fire. Som der har været spekuleret fra mange sider, mig selv inkluderet, så er Kindle Fire bygget over open-source versionen af Android 2.3, og altså ikke den kendte version som Google udgiver. Valget har gjort det muligt for Amazon at tilpasse Android 100% til den oplevelse de ønsker at leverer og det er lykkedes for dem rigtigt godt. Der skal nemlig ledes længe for at finde genkendelige Android træk. Tablet’en, for det er en tablet, er på 7” og har en IPS skærm på 1024x600 punkter. Den trækkes af en 1GHz dual-core processor så der skulle være kræfter nok. Den har WiFi, 8 GB lager og ingen kamera overhoved. Den er tykkere end iPad 2, men vejer langt mindre, nemlig kun 414g. Bagsiden har en slags blød gummi belægning, som gør den rar og sikker at holde i hånden.

Rigtigt mange vil gerne sammenligne Kindle Fire med netop iPad 2, hvilket også er oplagt da det er den eneste succesfulde tablet på markedet. Det er dog en fejl, og ganske misvisende. Kindle Fire og iPad 2 har stort set intet til fælles og går for hovedparten efter to helt forskellige segmenter. Amazon Fire er først og fremmest en e-bog læser. Den vil også blive brugt til musik og til at ser TV serier og film på. iPad’en kan bruges til disse ting også og bliver det allerede flittigt, men den har så meget andet at byde på som Kindle Fire enten ikke kan eller slet ikke er en oplagt kandidat til. Det som Apple i langt højere grad burde have fokus på er der økosystem som Amazon har lagt ind i Kindle Fire. Amazon har haft muligheden for at lave en hardware og software front-end til alle deres services. De har med et slag samlet alt hvad de har af tilbud, i bogstavlig forstand, til den almindelige forbruger og pakket det ind i en lille, lækker, og for en tablet, meget billig pakke. Prisen for Kindle Fire bliver $199, hvilket sendt til Danmark fra Amazon.com nok vil ende med at blive ca. kr. 1.499,-, stadig er en meget skarp pris. Jeg betalte f.eks. kr. 1.150,- for min Kindle 3 for knap et år siden.

Selv om mange gerne vil gøre det til en kamp på hardware specifikationer så er den kamp allerede slut, og Apple har vundet den. Skulle der være nogen som forsøger sig med at lave et produkt der er på linje med eller bedre end en iPad 2, jeg tænker på Samsung, så sagsøger Apple dem bare her fra og til jordens ende. Kampen der føres lige nu er en kamp om indhold. Det handler om økosystemer langt mere end det handler om hardware. Der vil blive solgt millioner af Kindle Fire verden over. De vil ikke blive solgt fordi de har de fedeste specifikationer, eller på grund af et lækket design. De vil blive solgt fordi den lille 7” kasse indeholder noget digitalt som rigtigt mange kunder rigtigt gerne vil have fingrene i. Taberen i denne kamp bliver ikke Apple, deres økosystem er så veletableret at der skal mere til at vælte det. Amazon og Apple kommer forventeligt til totalt at dominerer leverancen af digitalt indhold, noget som Microsoft kan komme til at lide gevaldigt under. Microsoft lancerer Windows 8 næste år, men her 8 - 12 måneder før de er klar vender Amazon op og ned på hvad tablet markedet går ud på. Windows 8 skal nok få succes på business markedet, men tablet markedet, som Microsoft så desperat vil ind i, ser ud til at være forsvundet fra dem inden de overhoved er kommet i gang med det. De andre tabere i denne kamp bliver firmaer som Acer, Asus og Samsung som virkeligt har forsøgt at komme med ganske hæderlige bud på tablets. Ingen af dem har adgang til et økosystem som kan tage kampen op med hverken Apple eller Amazon. De har kun hardware specifikationer at sælge deres tablets på og det er bare ikke nok længere. Der er dog også tegn i sol og måne på at alle tre har kastet deres kærlighed alvorligt på Windows 8, nok ikke noget dumt træk.

I første omgang lanceres Amazon Kindle Fire kun i USA, noget der helt sikkert skyldes rettigheder. Jeg kunne forestille mig at den nye Kindle og Kindle Touch kan sendes til Danmark mere eller mindre fra starten, men jeg forventer at der går endda nogen måneder før vi officielt ser Kindle Fire på disse breddegrader. Med de Amazon tjenester som er åbne i Danmark så vil Kindle Fire primært være en farve e-bog læser og en lille lækker tablet, alt sammen til en god pris. Det er dog først når rettigheder til de store magasiner, og ikke mindst musik- og filmtjenesten, kommer på plads at Kindle Fire for alvor vil vise set fulde potentiale. Kunne Amazon så også lokkes til at bringe Dansk sproget materiale online så ville Kindle Fire ikke være til at stoppe.

Læs alt om Amazon Kildle Fire her, Amazon Kindle Fire

fredag den 2. september 2011

Amazon Kindle - Verdens bedste Android ebog læser

Amazon's Android baserede Kindle forventes at ligne RIM's PlayBook


Der har længe været talt om at Amazon var ved at bygge en Android tablet. Amazon har dog holdt kortene tæt til kroppen og det har været meget svært at finde ud af helt nøjagtigt hvad denne tablet ville indeholde. For nogen dage siden kom det frem at Amazon ville lancerer en 7" tablet her før jul og at en 10" tablet ville blive lanceret næste år.

I dag kunne man så læse et mini preview i en artikel på TechCrunch. Her beskriver forfatteren sine oplevelser med Amazon Kindel, som den kommer til at hedde, efter at have haft omkring en times tid i selskab med den. Der er ingen billeder, da det var konditionen for at prøve den, men han beskriver den som en meget tæt fætter til RIM's PlayBook i bygge stil, og det er slet ikke nogen dårlig ting. Tablet'en er bygget på OpenSource Android og bruger altså ikke en af de versioner som Google udgiver. Amazon har der i mod tilpasset den så hele tablet'en får et look og feel af Amazon. Alt indhold på den er tæt integreret med Amazon's tjenester og brugere af Amazon Kindle vil ud over en lækker bygget 7" tablet med farveskærm og multitouch, få Premium udgaver af flere at Amazon's tjenester. Amazon's App store er selvfølgeligt indbygget og derfor vil tablet'en kunne bruge en lang række 'normale' Android apps. Det man til gengæld ikke finder på den er Googles Apps, ej heller deres app store. 

Prisen på Amazon Kindel bliver $250, lidt højere end de $199 markedet havde forventet. Til gengæld skal Amazon nok ikke kaste ret mange penge efter hver enhed, da de f.eks. har sparet kameraet væk, og bygget den på en almindelig single core CPU. De $250 vil konvertere til ca. 1799,- i Danmark inkl. moms. Det er stadigvæk halv pris af hvad en iPad koster, men man skal lige have i mente at Amazon Kindle ikke er en tablet i egentlig forstand. Da den ikke har adgang til Google økosystemet vil der være en lang række funktioner som den ikke kan udfylde. Der i mod er Amazon Kindle en meget avanceret underholdnings enhed, med adgang til bøger, musik og film. Der ud over er der være indbygget nem adgang til en af verdens største online butikker med leverancer til stort set hele verden. 

Jeg kan være meget i tvivl om den kommer til Danmark til at starte med. Flere af dens helt store styrker, nemlig musik og film, er ikke tilgængelige i Danmark. Det vil gøre den til en temmelig dyr farve ebog læser, og det er ikke helt nok til at give den et ordentlig fodfæste. Der er dog ingen tvivl om at den vil blive et stort hit i Amazon's hjemland, USA. Man skal blot tage et kig på de versioner af Kindle hardware som er lanceret og deres slagstal, for at blive overbevist om det. Det bliver dog ikke den konkurrent til iPad som alle havde forventet, og Amazon kommer ikke til at eje tablet markedet med den. Amazon kommer der i mod til at sætte nye standarder for hvordan man laver den perfekte underholdnings enhed og give Barnes & Nobel's Nook en meget svær fremtid.


Kilde, TechCrunch

Amazon's Android Kindle er nu lanceret under navnet Kindle Fire, læs mine tanker her, http://faaborgs.blogspot.com/2011/09/amazon-kindle-fire-nu-handler-det-om.html

mandag den 23. maj 2011

Et kig i krystalkuglen - Tablet markedet de næste par år


Maj måned har været en aktiv måned når det kommer til slags forecast på tablet siden. Gartner har lavet et forecast fordelt på operativsystem og Jefferies har fordelt deres forecast på producenter. For 2011 er der pæn enighed om hvor mange tablets der skal sælges, nemlig mellem 70 og 75 millioner enheder. Der er faktisk også pæn enighed om at iPad kommer til at stå for omkring 60% af det samlede marked med mellem 45 og 48 millioner solgte enheder.

Uenigheden opstår når det kommer til det forventede salg af Android og de andre tablet OS’er. Jefferies har høje forventninger til Android, med et samlet salg på 25 millioner enheder, men efterlader ikke RIM (QNX) eller HP (WebOS) mange chancer. Salget her forventes at lande på 1 og 2 millioner respektive. Gartner forventer ikke at Android når helt så højt op. De venter et salg på 14 millioner enheder. De tror langt mere på QNX og WebOS, med et salg på 4 og 3 millioner respektive. Det betyder i Jefferies vurdering at Android tablets kommer til at stå for 34% af det samlede marked og resten står for de sidste knap 6%. Gartner der i mod mener at Android kun vil tage 20% af tablet markedet i år, og at RIM og HP, sammen med mindre OS’er som Meego, vil tage knap 12% af markedet.

Den vigtige pointe her er, alle forventer at Apple får seriøs konkurrence allerede i år, tallene for næste år kommer vi til lige om lidt. Salget af iPad’s vil fortsat eksplodere i forhold til sidste år (salget i 2010 landede på 15 millioner iPad’s), men salget af alternative tablets tager også fart. Konkurrencen kommer dog fra en lang række producenter, som hver især ikke får en særlig stor markedsandel (Samsung forventes at blive vinderen på Android), og selv i de mest optimistisk forecast kan ingen enkelt producent, de næste mange år, kommer op på siden af Apple. Meget tegner til at Apples satsning med iPad har virket og det godt 1 – 1½ års forspring de har til alle andre konkurrenter kommer til at give dem et enormt salgs forspring 2 – 5 år ud i fremtiden.

En anden interessant konflikt mellem de to forecast er deres uenighed omkring QNX og WebOS succes. Begge efterlader dem ikke mange chancer i forhold til Android, men de satser forskelligt. Jefferies holder på HP’s WebOS som vinderen og de forventer at det vil have et samlet salg næste år på 9 millioner enheder. Gartner holder der i mod på RIM’s QNX, og der i deres krystalkugle at de sælger 7 millioner enheder næste år. Personligt har jeg selv prøvet RIM’s PlayBook som kører QNX, på CES i år, og oplevede den som både brugervenlig og hurtig. Den er faktisk kommet på markedet og er blevet testet af flere. En test som virkede meget overbevisende finder du i denne artikel fra Carrypad. HP’s TouchPad, som køre WebOS, er endnu ikke frigivet og selv om der findes en del anmeldelser af den på nettet så er det næste umuligt at sige noget om hvordan den performer før den endelige version lander her i løbet af sommeren. Mine penge er på RIM PlayBook da RIM, med deres BlackBerry mobiler, har godt fat i de mobile kunder. Samtidig er PlayBook en 7” tablet og dem er der ikke for mange af lige nu og jeg tror stadig meget på den formfaktor til den professionelle bruger. HP TouchPad kan dog overraske. HP har en kæmpe marketings motor til at presse den ud med, men de har tidligere ikke haft succes med produkter på det mobile marked.

Kigger vi ind i 2012, med hjælp fra Jefferies og Gartner så stiger Apples salg af iPads til mellem 65 og 69 millioner enheder. Salget af Android baseret tablets er der dog kæmpe uenighed om. Jefferies forventer at det lander på 72 millioner enheder, og derved overstiger iPad salget. Medens Gartner kun tror på et samlet salg på 26 millioner Android tablets. Jefferies forventer også at det samlede tablet marked bliver noget større i 2012, end det Gartner forcaster. En forskel på ikke mindre en 50 millioner enheder. En vigtig detalje som Jefferies hænder sig i er at Amazon forventes at lancerer en Android tablet i slutningen af i år, og de forventer at den får så meget succes at den sælger ikke mindre end 9 millioner enheder i 2012. Til sammenligning kan det siges at de forventer at Samsung, som den største Android tablet producent, for et samlet salg på 12 millioner enheder.

Jeg håber at de får ret i at Android tablets allerede fra i år kan give iPad’en noget seriøs konkurrence. Der er behov for, og plads til, konkurrerende produkter på tablet markedet. Der er ingen tvivl om at Apple med iPad’en gør det meget nemt at komme i gang, men der findes rigtigt mange som ikke behøver en babysitter tablet, som er klar til at udnytte platformen til endnu mere end hvad Apple mener, er det rigtige, og de vil vælge en Android (eller WebOS eller QNX) baseret tablet. Se blot på mobilmarkedet hvor Android buldre frem lige nu.

Her under finder du de tal som denne artikel bygger på.


torsdag den 14. oktober 2010

Amazon Kindle 3 WiFi


Amazon Kindle 3 WiFi

Jeg fik min nye Amazon Kindle i dag og jeg syntes lige jeg ville dele udpakningen og ibrugtagningen med jer. Det er jo en simpel device som ikke kan andet end at vise bøger, men skulle der være basis for flere ord om produktet vender jeg tilbage. Ind til da, nyd videoen.

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...