Viser opslag med etiketten apple. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten apple. Vis alle opslag

onsdag den 11. april 2018

Slanger i æblehaven


Art by chameleonkirsty

Apple har gennem de sidste årtier igen og igen skubbet til grænsen for, hvad markedet troede var muligt inden for design og funktioner med produkter som; Macintosh, iMac, iPod, iPhone, iPad, AirPods og seneste HomePod. Apple har desuden altid haft flair for at får deres produkter til at virker optimalt sammen. Apple Watch, og de to sidste produkter fra foregående liste AirPods og HomePod er gode eksempler på netop dette.

Det Apple ikke rigtigt har, kunne ’finde ud af’ er at få deres produkter til at samarbejdet med andre. Dette har altid være en udfordring, tænk blot tilbage på det knokkel det var/er at få en MacOS maskine til at virker ordentligt i et Windows netværk. Desværre er dette ikke blevet bedre, nærmest tvært i mod. Efter Apple har fået deres egen chip produktion har deres sub-optimeringen taget en drejning til det værre. Apples produkter virker efterhånden kun ordentligt med andre Apple produkter. Dette til trods for, at den forbindelses teknologi de bruger mellem produkterne bygger på standarder som Bluetooth eller WiFi.

Det er egentligt ganske forståeligt, at Apple vælger at gøre dette. Apple er en hardware virksomhed. Salget af nye mobiler, tablets, pc’er og tilbehør er, hvad holder gang i omsætning. Kunne Apples produkter nemt bruges sammen med andre platforme som Android eller Windows ville mange Apple brugere måske ikke købe helt så mange andre Apple produkter.

Dog kommer denne altomsluttende adfærd med et stort ansvar. Brugere gemt væk i denne lukkede have har ofte begrænset mulighed for at vurdere om det de kan, og det de oplever i denne have står mål med, hvad resten af verden kan og oplever. Disse brugere er nødt til at sætter deres lid til, at Apple giver dem de samme muligheder som verden uden for. Der er selvfølgeligt et argument for, at det ikke betyder noget så længe de er glade for den have de lever i. Dette er også rigtigt nok op til et punkt.

Jeg ser dog faretegn begynde at vise sig. Apples valg omkring beskyttelsen af deres brugers privatliv virker ved første øjekast som en ærefuld og prisværdig opinion mod virksomheder som Google og Facebook. Den bærer dog præg af at være en beslutning taget mere af nød end af filosofiske årsager. Apples manglende evne til at forstå og udnytte cloud teknologien, og deres tidligere fundamentale betragtning, at enhver hardware enhed er en ø uden broer til andre enheder har ført deres arm, og skabt en række begrænsninger for dem. Hvor en gennemarbejdet netværk-struktur og en dyb forståelse for brug af cloud teknologi har gjort Google, Amazon og til en vis grad Microsoft i stand til at udvikle fundamentet for deres kunstige intelligens, og de medfølgende Voice Assistents. Har Apple med deres fokus på hardware ikke kunne udvikle Siri på samme måde. Det helt paradoksale er, at Apple rent faktisk var først med den personlig assistent.

Denne kløft mellem Apple, og de andre spillere på personlige assistenter kan i dag virker ubetydelig, men hvis fremtidens brugerflade er stemmestyring står Apple brugere pludselig meget dårligt. De risikerer at stå tilbage med en brugerfalde, som ikke er i stand til at stå mål med omverden og som ikke kan bringes til at ’tale’ med de systemer og platforme, der naturligt vil blive bygget op omkring stemmen som brugerfalde.

Apple bærer et stort ansvar på vegne deres brugere. De har gennem deres virke de sidste mange år givet dem et løfte om at være garant for en teknologisk overlegenhed, og bruger venlighed, der slår alle andre. Dette løfte risikere Apple at stå for at måtte bryde. Ikke blot en lille smule, men så meget, at deres brugere står med risikoen for at blive andenrangs teknologi brugere. Lukkede haver kan være smukke og tillokkende, men kan være farlige at blive fanget i. Græsset er absolut ikke altid grønnere på den anden side, men hvis du opdager, at du kører rundt i hestevogn og alle andre er kørt videre i deres biler er det måske tiden at kigge over på den anden side.

tirsdag den 6. juni 2017

WWDC 2017 - Forandringens vingesus


Til trods for min holdning til Apple som software og infrastruktur firma, så var det med en høj grad af ærefrygt at jeg i går var vidne til at de på lidt over 2 timer drev en fint tilspidset pæl igennem hjertet på Microsoft, Google, Facebook og Sonos.

Det skyldes på ingen måde, at de har bragt noget nyt eller fantastisk i verden. Det skyldes heller ikke at de har gjort noget bestemt meget nemmere. Grunden er, at de har givet deres store, entusiastiske og yderst kompetente udviklerbase en ny og meget spændende værktøjskasse. De har givet dem muligheden for at tilbyde de omkring 1 milliard Apple brugere Virtual Reality (VR), Argumented Reality (AR) og Kunstig Intelligens (AI) på en måde de aldrig har haft adgang til før. Apple er så langt fra first movers på nogen af disse områder, men på WWDC tog de alle de rigtige skridt, på det helt rigtige tidspunkt, på den helt rigtige måde.

Microsoft har med deres HoloLens og Windows 10 Creator Update forsøgt at bygge en platform for AR drevet af Windows og Windows udviklere. Ideen er jo god nok. Der er faktisk omkring 1 milliard Windows 10 brugere i verden. Men trods det store tal har Microsoft’s AR eller VR satsninger ikke rigtigt fået fart. Windows udviklerne tror ikke nok på det, og jeg tænker de har ret, set gennem et Windows perspektiv. Platformen er ikke rigtig, og brugerne er der bare ikke længere. SteamVR, som Facebooks Oculus Rift og HTC samarbejder med, er nu tilgængelige til MacOS.  Der er lanceret en iMac Pro der er stærk nok til at håndtere både styring af VR og udviklingen af VR indhold. Derfor er det nu nemt at forestille sig at Apple udviklere, grafikere og film folk flokkes om Apples platform på en måde som Microsoft kun har, kunne drømme om.

AR har sit absolut største kommercielle potentiale på mobiltelefonen, tænk Pokemon Go. Microsoft har med HoloLens forsøgt at vise vejen for professionel brug, men pris og størrelsen på kundepotentialet har forhindret HoloLens i at afføde egentlig succes. Apple har solgt i omegnen af 800 millioner iPhones og brugerne af disse iPhone er villige til at bruge og købe spil og apps i en grad ikke set på nogen anden platform. Det gør Apples mobil brugere til et slaraffenland for udviklere og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se AR brugt på tusind af nye måder over de kommende år.

For der er slet ingen tvivl om, at AR har et kæmpe potentiale. Muligheden for at blande virkeligheden med en computergereret verden giver muligheder, som vi i dag slet ikke kan forestille os. Med så meget regnekraft som Apple viste fra både iPhone og ikke mindst iPad i AR sammenhæng er det ikke svært at forestille sig at kameraet i din mobil/tablet nemt kunne bliver fremtidens brugerinterface.

Det var ikke kun inden for VR og AR Apple havde tænkt sig at gnide salt i såret hos Microsoft. iOS 11 opdateringen rettet mod iPad tog også verdens mest populære tablet platform et stort skridt i produktivitetsretningen. Drag&Drop, Forbedret multitasking og ikke mindst introduktionen af Files, gør iPad og iPad Pro til et endnu stærkere produktivitets værktøj. iPad kan stadig ikke sammenlignes med en Windows PC, men med de nyeste opdateringer lukkes afstanden betragteligt og med den kæmpe app support iOS har, forventer jeg at vi igen vil se iPad (og nok mest Pro) stige i salgstal.

Muligheden for lokalt på iPhonen at kunne gøre mange af de ting som Google og Microsoft tilbyder udviklere som Cloud tjenester spiller lige ind i Apple sikkerheds og privatlivs historie. Core ML er kunstig intelligens i dit iOS device. Det er intelligent brug af dine app data, lokalt lagrede søgninger og kontaktpersoner. Det giver Siri forståelse for hvad du er i gang med, interesserer dig for og hvem du oftes deler ting med. Om det kan gøre Siri intelligent nok til at tage kampen op med Google Asssistent eller Cortana ved vi først senere på året når iOS 11 lanceres. Men kan Apple bringe Siri op på blot 80% af dens to konkurrenter, så vil sikkerhed og privatliv være vigtigere for Apples brugere.

WWDC’s sidste nyhed var HomePod. En intelligent multiroom højttaler. Der, helt i tråd med Apples tankegang, er udviklet med enkelthed for øje. Lyden tilpasser sig automatisk rummet og fylder rummet med lyd uanset hvor HomePods er placeret. Ligegyldigt hvor meget det måtte skurre i mine professionelle audiophile øre så er det netop en af de funktioner Sonos har haft stor succes med i deres produkter de seneste år. Apple har som vanligt taget de skridt Sonos har taget og gjort processen endnu nemmere og gennemsigtigt for brugeren. Desuden skal Apple HomePod faktisk ikke have særlig stor succes for at knuse Sonos som verdens største multiroom højttaler producent. Ligesom med Apple Watch så er selv små salgstal i Apples univers nok til at hoppe direkte ind som verdensstørste producent af smart speakers. Med Airplay 2, Siri integration og Apples kæmpe brugerbase så er jeg slet ikke i tvivl om at Apple igen solidt har sat sig på multiroom højttaler markedet. Der er heller ingen tvivl om at det er Sonos de går efter. Sonos var den eneste multiroom højttaler producent de ikke nævnte under WWDC, og selv om prisen for HomePod ligger på det dobbelte af Sonos’ Play1, så levere den også meget mere for den ekstra pris.

Apple har med WWDC 2017 placeret sig solidt i en position, hvor førertrøjen inden for VR udvikling, AR brugeroplevelse og musik i hjemmet er til at ane indenfor en nær fremtid. Det er forfriskende at se Apple igen melde sig ind i kampen om nye teknologier og fremtidens brugeroplevelser. Der sker altid noget sjovt, spændende og som oftest skælsættende, når de gør. Om de lykkedes kan kun fremtiden vise, men potentialet er definitivt tilstede, og det er skræmmende stort.

fredag den 13. januar 2017

AI kapløbet i 2017


På det netop overstående CES 2017 var AI, eller kunstig intelligens, et af de helt varme emner. Amazon Echo og Google Home var massivt til stede med deres forskellige bud på AI til hjemmet. Både Echo og Home er stemmestyrede enheder der ud over at kunne fortælle brugeren om vejr og nyheder, spille musik og starte film, kan koble sig sammen med andre enheder i hjemmet, som pærer, stikkontakter, termostater eller overvågnings udstyr og dermed give brugeren kontrol over disse ting blot ved bruge stemmen.

En af de helt store overraskelser på CES 2017 var den horde af nye produkter, der fungerede sammen med Amazon Echo, i hvert fald set i forhold til det mere beskedne antal til Google Home. Dette medførte, måske meget naturligt, at de store Amerikanske Tech medier valgte at udpege Alexa (softwaren bag Echo) som vinderen af 2017 AI kapløbet mod konkurrenterne som Google Home, Apple Siri og Microsoft Cortana.

Set gennem Amerikanske briller er det muligvis også korrekt. Amazon er en mastodont i USA og ser lige nu ikke ud til at være til at stoppe, men tager vi rejsen til EU, så er billedet lidt et andet. Amazon eksisterer i en del EU lande, og selv om Echo sælges her er dens udbredelse slet ikke at sammenligne med udbredelsen i USA. Det skal dog til al retfærdighed siges, at Echo kun har været solgt i EU i nogle få måneder. Det betyder, at herovre i EU land er kampen mellem Amazon, Google, Apple og Microsoft langt mere lige, og derfor muligvis meget mere afgørende for hvem der egentligt ender med at blive de reelle vindere af AI kapløbet i 2017.

Herhjemme er det faktisk ikke rigtigt andre end Apple, der kan hævde, at de har AI på markedet. Apples løsning er ikke helt så synlig som Echo eller Home. De bruger Siri til nogle ting og Apple TV som den Hub, der binder hjemmets dimser sammen. Der er dog ingen tvivl om, at når det kommer til convenience, så er Echo og Home et stykke foran Apple - simpelthen fordi de altid er der, og klar til at tage imod en kommando. Siri skal aktiveres før den er klar, men det skaber på den anden side en vis tryghed for, at der kun lyttes med når brugeren beder om det.

Integration, understøttelse og udbredelse vil være afgørende faktorer for hvem der vinder AI kapløbet. Amazon er lige nu et stykke foran i USA, men har ikke rigtigt noget løsning, når hjemmet forlades. De har ingen mobil-app eller en egentlig viden om deres brugere, udover en viden om hvad de har købt på Amazon. Her er både Apple og Google langt bedre rustet. De besidder en enorm viden om deres brugere, og kan gøre den brugbar alle steder, hvor brugeren er. Apple har støtte fra en del produkter, der kan udnytte Apple TV som central Hub, og dette giver dem en klar fordel i modsætning til Google Home, der er sidst ved startlinjen og bagerst i feltet lige nu. Google har dog et trumfkort - Chromecast og Chromecast Audio. Udbredelsen af disse produkter på verdensplan kan være Google Homes redningsplanke.

AI kapløbet er kun lige sat i gang. Amazon har taget føringen, men hverken Apple eller Google er i virkeligheden, CES 2017 til trods, langt bag efter. De eneste som ikke rigtigt er synlige endnu er Microsoft med deres Cortana, og Facebook med deres AI agenter til Messenger. Jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til Google Home, hverken her eller i USA. Jeg forventer dog at de største nyheder til Google Home vil komme gennem nye produkter der kobler sig ind i deres økosystem. Jeg tror ikke, at vi vil se Apple lancere nye AI produkter her i 2017, men at de i stedet vil udbygge Siri/Apple TV integrationen. Det interessante bliver så, om det er nok for Google og Apple til at komme på omgangshøjde med Amazon, og om Microsoft eller Facebook har noget i ærmet.

En ting er helt sikkert. 2017 bliver super spændende på AI og home integration fronten. Amazon har vist vejen, og vist at brugerne er klar til at omfavne AI i hjemmet.

søndag den 28. februar 2016

Konvergens er det nye sort


Konvergens er et af de helt store emner inden for mobil- og PC teknologi lige nu. Emnet er dog ikke nyt, og blev nok for alvor skudt i gang da ARM kom med de første Dual Core processorer. Disse CPU’er havde lige præcis kræfter nok til, at en mobil processor kunne levere noget, der mindende om en desktop oplevelse. Det var også med disse processorer i ryggen, eller rettere inden i, at produkter som Motorola Atrix og Asus PadFone blev lanceret. Udfordringen den gang var vores opfattelse af, hvad en desktop oplevelse skulle være. Målet blev at emulere en Windows 7 oplevelse, og til trods for Dual Core CPU kræfter lykkedes det aldrig.

I tiden siden har iPad’en vist os, hvor meget det er muligt at udrette på en mobil/tablet platform, og Microsoft har med Windows 8/10 og deres Surface serie redefineret, hvad et desktop OS og en desktop PC er. Selv om Apple og Microsoft har angrebet konvergens fra to meget forskellige vinkler kommer de nu stille og roligt tættere og tættere på hinanden. Der er ingen tvivl om, at Windows 8 og dens tablet fokuserede udformning var Microsofts forsøg på at dæmme op for iPad’ens triumftog, og dens voksende trussel mod Microsofts kerneprodukter. Samtidig er iPad Pro en tydelig anerkendelse af, at selv iPad’en har begrænsninger, og nødvendigheden af at have en mere fleksibel iOS platform.
De seneste uger har tingene igen taget et stor og spændende skridt. Efter stort set at have ignoreret Windows Phone totalt, er flere af PC producenterne nu tilbage i Microsoft mobil folden. Det startede så småt under CES, hvor der var flere af de mindre producenter, der viste Windows 10 Mobile tablet og mobil løsninger på Qualcomms stand. Det eksploderede dog på MWC, hvor både HP og Acer viste meget spændende Windows 10 Mobile løsninger. Det fortsat faldende PC salg, og ovenstående firmaers manglende evne til at skabe et reelt momentum i 2-1 segmentet har fået dem til at indse, at der skulle noget nyt til.

Nye rygter tyder også på, at Apple har erkendt, at noget nyt skal til inden for tablet markedet. iPad’en har i et stykke tid ikke solgt som den har gjort tidligere, og Apple har brug for at løfte salgstallene for denne lukrative forretning. iPad Pro ser ud til at blive deres løftestang og rygterne taler netop om, at den næste iPad bliver en iPad pro i 9,7”, altså samme størrelse som de nuværende iPad’s. Rygterne indikerer også, at iPad Mini kunne blive lagt i graven. Disse rygter indikerer, at tiden, hvor en tablet blot er en dedikeret underholdnings enhed er ved at være slut, og at brugerne i dag forventer mere af deres tablets. Apple har med alt tydelighed vist, at iPad Pro bør bruges med tastatur, og deres lancering af en pen som præcisions pegeværktøj viser, at de anerkender, at fingeren bare ikke er præcis nok til egentligt arbejde. Med en iPad Pro (mini) kunne Apple understrege, at en iPad er et konvergens produkt, der kan bruges lige godt til arbejde og sjov. Ved at vælge iPad Pro software platformen som fremtidens iPad OS, og måske endda også fremtidens iPhone OS, nærmer Apple sig nu Microsofts vision for, hvordan fremtidens desktop skal se ud. En vision hvor produktivitet er i fokus uanset skærmstørrelse, og hvor en app skal kunne tilpasse sig og udvikle sig med brugerens behov for interaktion.

I både Apples og Microsofts fremtidsvision er en desktop oplevelse ikke længere noget, der afhænger af hvilket OS du bruger, men i lang højere grad af den app du bruger. Det er ikke længere afgørende, om du er på iOS, Windows 10 eller Mac OS. Hvis du har det rette tilbehør tilsluttet (skærm, tastatur og mus/pen) vil app’en tilpasse sig, og give brugeren adgang til de funktioner og på den måde der er behov for. Apple har længe arbejdet med at gøre produktivitets apps tablet venlige, og er lang hen af vejen lykkedes rigtigt godt med det. Nu går de lidt den anden vej, og åbner op for tastatur og pen input. Jeg er sikker på, at det kun vil gøre bruger oplevelsen endnu bedre. Microsoft har med Windows 10, og ikke mindst Continuum banet vejen for, at apps helt kan følge brugeren. Uanset om den bliver brugt på en mobil, en mobil tilsluttet skærm og tastatur eller bliver afviklet på en fuld desktop type PC. Konvergens er virkeligt det nye sort, og den nye hardware, der kommer på gaden i løbet af 2016 giver brugerne nye meget spændende muligheder de ikke har haft før. Og det er uanset om de vælger Apple eller Microsoft som platform.

Tidligere skriverier om emnet:
Den ultimative mobile drøm
MWC 2016 og modulære mobiler

onsdag den 10. september 2014

Status på SmartWatch efter Apple Watch lanceringen



Alle større de største virksomheder inden for mobilbrachen har nu lagt deres kort på bordet og vist os deres bud på et SmartWatch. Der er mange producenter af intelligente ure, men der er 4 egentlige platforme der kan komme til at gøre en forskel.

Pebble
Pebble holder et stramt fokus på notifikationer og senest på helt simple apps der giver mening på håndledet. De er, grundet deres valg af sort/hvid skærm, også eneste platform der tilbyder noget der minder om rimelig batteritid, ca. en uge.

Samsung Galaxy Gear
Samsung forsøger til højre og venstre at gøre det rigtige. OS skift og usikkerhed om funktioner gør Galaxy Gear til en ustruktureret platform der ikke rigtigt ved hvad den vil. Gear Fit kommer nok tættest på at være noget, men er stadig er stykke fra for alvor at tilbyde noget over armbånd som Polar Loop og Garmin Vivofit, der er lange billigere.

Google Wear
At bruge Google Now som drivkraft i et SmartWatch burde være den helt rigtige rigtige. Dog er platformen stadig noget mangelfuld og det viser sig hurtigt i brug. Herhjemme er den endnu mere mangelfuld da Google Now er stærkt begrænset. Desuden mangler der stadig egentlig kontrol over notifikationer, noget der bare skal virke.

Apple Watch
Nok det mest komplette bud på en SmartWatch platform. Den lider dog under sammen problem som Galaxy Gear, uoverskuelig navigation. De mange knapper og tryk muligheder gør det svært at finde rundt. Samtidig kan de mange apps Apple har lavet til Apple Watch vise sig at være dets største problem. De har prøvet at pakke en iPhone ned i et ur og vil alt for meget.

Selv om der allerede har være mange forsøg er der ingen af de fire platforme der endnu har overbevist mig om, at lige netop de har knækket SmartWatch koden. Der er ingen tvivl om at Apple kommer til at sælge millioner af Apple Watch, men hvor længe bliver de på kundernes håndled? Manglende funktions fokus og svag batteritid kan fælde Apple uret før det er kommet ordenligt i gang. Google og Pebble har stadig en chance, selv om Pebble nu vil lide under at være alene uden en stor producent til at støtte dem (Microsoft burde øjne en chance). Google skal forbedre Google Now oplevelsen meget og i hele verden, og SmartWatch producenterne skal løse batteritiden.

En ny wareable platform, det intelligente ur, har taget form. Det endelige resultat er lagt fra tydeligt endnu, men stien er klar og der er massere kunder der venter på at købe.

søndag den 4. november 2012

Smartphone'ens fremtid - Mobil OS eller mobilproducent

Ser man på udviklingen de sidste 6 - 8 måneder tegner der sig et interessant billede af smartphone'ens fremtid. Tidligere var der stor fokus på de tre mobile OS'er, men i fremtiden vil dette ændre sig.

Læs videre på Faaborg's Tech Views, Smartphone future - mobile OS or mobile manufacturer

søndag den 2. september 2012

Den nye iPad - Kan jeg virkeligt bruge Apple?




Jeg har nu ejet den nye iPad i omkring 2 måneder. Jeg fik den primært fordi jeg gerne ville have en som reference i forhold til de andre tablets jeg testede. Tanken var, at jeg skulle bruge den i nogen uger, og så skulle den overdrages til min bedre halvdel, som stadig bruger en oprindelige iPad. De par uger udviklede sig dog, og hun bruger fortsat sin gamle iPad. Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om Apple og deres produkter. Jeg har brugt både iPhone og OS X seriøst i flere måneder uden at blive forelsket. Jeg har derimod intet imod deres design evner, og har da også en iMac stående på kontoret, dog kører den Windows. Hvad var det der skete for mig med iPad'en. Jo, Logitech Ultrathin Keyboard skete for mig. Muligheden for at kunne bruge et rigtigt tastatur til en iPad har genoplivet min interesse for platformen.

iPad'en er som sådan en fortrinlig tablet. Udvalget af apps er fantastisk, og den har en god størrelse til langt de fleste opgaver. Der findes Android tablets, der kan leverer samme oplevelse, selv om der ikke er helt samme antal tablets apps til rådighed. Det er faktisk heller ikke iPad'en, som har vundet mig over, men der i mod det trådløse tastatur jeg fik sammen med den. Tastaturet gør ganske simpelt hele forskellen i brugsoplevelsen. Det skyldes helt sikkert, at det jeg i virkeligheden savner, er en ægte bærbar med iPad'ens størrelse, vægt og ikke mindst batteritid. De findes ikke i dag, men den kommende Microsoft's Surface RT kunne se ud til at blive et godt bud. Kombinationen mellem en god tablet og det rigtige tilbehør er ganske simpelt alt afgørende. Havde der være en Android tablet producent med store nok salgstal, ville samme setup ganske sikkert også være en mulighed her, men lige nu findes det ikke.

Hvad er så mine tanker om iOS? Jo, jeg er aktiv Android bruger, eller rettere jeg er temmelig afhængig af Google’s univers. Selv om det nemt kunne ende sådan, så bliver dette afsnit ikke en iOS mod Android kamp. Lad mig blot få det af vejen med det samme. Begge styresystemer er gode, og har noget unikt at byde ind med. iOS har udbredelse og apps udvalget, og Android har widgets og multitasking. En af mine største anker ved iOS har altid været, at jeg ikke kunne tilgå mine Google ting ordenligt. Dette har ændret sig totalt de sidste par måneder. I dag er stort set alt Google tilgængeligt på iOS. Jeg har min Gmail, Google+, Chrome, og via den resten af Google's univers. Det betyder, at selve tablet platformen ikke længere er specielt relevant, og mit valg af tablet og tilbehør kan tages udelukkende ud fra et produkt syn. Android er fortsat lidt bedre integreret i Google's univers, men det er faktisk ikke meget.

Der er dog fortsat en ting jeg ikke kan forlis med på iPad'en. Det er manglen på multitasking. Det er til konstant irritation for mig, at mine sociale apps ikke er opdateret når jeg åbner dem. Ikke nok med jeg er nød til at hoppe rundt mellem dem for at få et overblik, jeg skal der ud over ofte manuelt opdaterer, og vente på at det sker. Det opleves som utroligt meget tidsspild. På dette punkt er Android bare bedre. Alle apps er altid opdateret, og med widgets er det muligt at skabe et overblik uden at skulle åbne en app. Meddelelsescenter på iOS hjælper, men da apps ikke altid opdaterer i baggrunden er der forsat mange der skal checkes manuelt. Multitasking mellem apps er stort set lige bøvlet på begge platforme. Hverken iOS eller Android tilbyder en effektiv måde at bruge flere apps samtidig. Her er der brug for at kunne åbne flere skærme ved siden af hinanden. Samsung har prøvet på Android på deres Galaxy Note 10.1. Windows 8 kan, i hvert fald delvist. Selv om Metro brugerfalden primært er designet til fuldskærm brug har brugerne stadig Desktop at falde tilbage på.

Det er engang blevet sagt, at den bedste computer er den du har med dig. Med den nye iPad og et Logitech Ultrathin Keyboard har jeg fundet en kombination, der altid er med mig. Det er på ingen måde den optimale platform, og jeg bruger den også mere af nød end noget andet. Jeg tror ikke jeg er alene i den betragtning. Jeg ved, at Microsoft satser på at der er mange der, som jeg savner at kunne gøre mere på deres tablet. Personligt ser jeg frem til at udfordre Windows 8 og Surface formfaktoren, for at se om den kan levere mere end de nuværende tablet platforme. Jeg er stadig i tvivl om, hvad Windows 8 kan leverer. Der mangler så mange apps til Windows 8 endnu. Der er ikke andet at gøre end at vente og se. Lige nu er jeg glad. Glad for min iPad.

torsdag den 12. april 2012

Apple & Google - Tablets er ikke store mobiler



Jeg har gennem de sidste par år testet en del forskellige tablets og det er blevet min overbevisning at både Google og Apple har grebet tablet ideen helt forkert an. Jeg er klar over at Apple har pæn succes med deres iPad. Det ændre dog ikke på, at oplevelsen ved at bruge en iPad, eller en Android tablet, langt fra er tilfredsstillende. Google og Apple’s fejl består i at opfatte tablet'en som en stor mobil og ikke som en PC uden tastatur. Nu kan der sikkert føres en del argumenter for at hverken iPad'en eller Adroid tablets er store mobiler, men der kan ikke ændre på det faktum at de begge er bygget på et mobil OS og begge har arvet en hel række af de ulemper dette medfører.

Jeg skal være den første til at indrømme at min adfærd omkring brugen af en tablet er voldsomt præet  mine mange år som PC bruger. Det vil sige at jeg helt automatisk forventer at kunne videreføre min adfærd fra min PC på en tablet. Det er dog på ingen måde muligt på hverken en iPad eller en Adroid tablet. På min PC bruger jeg det meste af min tid i en browser, i mit tilfælde Chrome. Jeg bruger kun ganske få egentlige programmer. Når jeg bruger et program på min PC er det 8 ud af 10 gange Office. Ud over, at de er næsten umulige at lave ordenligt Office arbejde på, har begge typer tablets store problemer med deres browser. Den første fejl er at de simpelthen ikke er hurtige nok. Websider tager for lang tid at loade og når de er loadet er de langsomme til at blive genereret når der scrolles ned gennem siden. Tablet browsere evner heller ikke at vise websider ordentligt, de indeholder alt for mange visuelle fejl og oftest vises mobil versionen som sjældent gør sig godt på den 10" skærm. Slutteligt gør de for meget ud af at spare på hukommelsen. Det resulterer i begrænsninger af antallet af åbne faner eller, endnu værre, faner bliver lukket uden brugeren bliver spurgt.

Der er mange der har talt rosende om den fokus en tablet bringer fordi den kun evner at gøre en ting af gangen. Jeg har dog aldrig købt ind i den hype. Det er min opfattelse at den snak kommer som en konsekvens af, at andet bare ikke er muligt. Jeg er en stor fortaler for simpelt design og det er på ingen måde designet af apps til tablets jeg peger fingre af. Et simpelt design er afgørende på en touch platform. På en mobil er jeg blevet vænnet til over mange år, at platformen ikke er velegnet til mere end en ting af gangen. Selv med smartphones evne til at køre flere apps, er skærmen stadig ikke stor nok til at holde gang i meget mere end en eller to ting samtidig. En tablet har der imod en stor skærm og en opløsning, som gør den langt mere sammenligning med en PC monitor end en mobil. Derfor vil jeg også forvente at kunne genskabe den oplevelse jeg har på en PC. Min netbook har ikke en større skærm eller opløsning, og den magter det helt fint.

Mit allerstørste problem med iOS og Android er dog deres manglende evne til at multitaske. Android skulle i teorien være bedre til dette end iOS, men i daglig brug virker iOS faktisk mere som jeg ønsker i forhold til at kunne skifte mellem apps. Da iOS fryser de fleste apps og ikke multitasker kan jeg være helt sikker på at vende tilbage en app lige der hvor jeg slap den. Under Android oplever jeg alt for ofte at vender tilbage en app for at opdage, at den ikke har holdt det sted jeg var, men er gået til en start- eller oversigtsside.

Er det overhoved muligt at smelte brugen af touch sammen med en ægte PC oplevelse? Microsoft har forsøgt i rigtigt mange år uden held. Nu kommer Windows 8 med løftet om det perfekte samspil. Det ser lovende ud med Metro og jeg gælder mig rigtigt meget til at bruge Windows 8 på en tablet. Metro har mange gode sider og muligheden for at vende tilbage til en ægte desktop skulle man komme i nød er tillokkende. Mine få oplevelser med Windows 8 viser dog at det langt fra er sikkert, at Metro skulle være den endegylde løsning på problemet. Selv på en PC med en ganske kraftig processor og 4 GB RAM virker Metro apps langsomme til at starte op, også selv om de er aktive, og ofte oplever jeg at de slet ikke starter. Windows 8 er dog stadig i beta så dette kan selvfølgeligt nå at ændre sig. Der hvor jeg ser Microsoft gøre det rigtigt med Metro er at vælge et desktop OS som fundament. Det betyder at multitasking er som under Windows 7 og derfor skulle være i orden. Det der nu bliver afgørende er om Metro formår at tilbyde en touch brugerfalde der gør anvendelsen af Windows fremragende multitasking brugbar på tablets.

Multitasking handler nemlig ikke blot om at holde liv i alle programmer og apps samtidig, men i høj grad også om hvordan der skiftes mellem disse apps. Det desktop operativsystemer som Windows, OS X og Linux gør så godt, er evnen til at vise indholdet fra flere programmer eller apps samtidig. Grundet behovet for fuldskærms apps på en tablet, for at gøre dem touch venlige, bliver det at gøre det enkelt at skifte mellem apps pludselig alt afgørende. Evner en tablet touch brugerflade samtidig at tilbyde en måde at vise mere en en app på, vil den have noget der er helt unikt. Hverken iOS eller Android har denne mulighed lige nu, og selv om begge systemer tilbyder at skifte mellem apps, virker det kluntet og omstændigt. Metro under Windows 8 har et bud på en løsning. Specielt muligheden for at vise to apps samtidig kommer til at ændre afgørende på måden en tablet bliver brugt på.

Metro til Windows 8 indeholder en række interessante løsninger på hvordan en tablet kan komme langt tættere på den oplevelse en PC bringer. Jeg ser dog også både Apple og Google arbejde med deres bud på en løsning. Apple udvider hele tiden OS X med iOS inspirerede funktioner og vil med tiden kunne flytte OS X til en tablet. Google arbejder med at gøre Android mere fleksibelt end det er i dag, ved at bringe mobil dele og tablet delen tættere sammen. De har taget det første skridt med Android 4, men jeg tror vi skal gennem både version 5 og 6 før Android er på omgangshøjde med det Windows 8 tilbyder.

Jeg håber på den ene side at Microsoft med Windows 8 kan flytte tablet markedet ved at vise hvor meget mere en tablet kan være. På den anden side ønsker jeg, for alsidighedens skyld, at både Google og Apple ikke falder så meget bag ud, at tablet markedet igen kun styres af en spiller. Det har vi prøvet i alt for mange år allerede. Der skal konkurrence til før tablets viser deres fulde potentiale.

mandag den 19. december 2011

Kampen om økosystemet - Androids fald


Over på Faaborg's Tech Views tager jeg et kig på Googles muligheder for at forsætte deres dominans på mobil fronten. Er Android virkelig stærkt nok til at holde mobilproducenterne interesseret eller...

http://ftechviews.blogspot.com/2011/12/battle-of-eco-system-death-of-android.html

fredag den 28. oktober 2011

iPhone 4S er landet - Hvordan ser fremtiden ud


iPhone 4S, Samsung Galaxy S II og HTC Sensation

Så er iPhone 4S på gaden og jeg er ikke i tvivl om at den kommer til at sælge voldsomt godt. Selv om man ikke kender de nøjagtige salgstal, kan der ikke være tvivl om at iPhone er en kæmpe sucess herjemme. Men hvad er det for et marked den møder nu og over de næste 6 – 12 måneder, og kan den blive ved med at hold konkurrenterne stangen.



Samsung har rigtig godt gang i sejlene lige nu. Ikke så meget her hjemme som i udlandet, men selv i Danmark går salget godt. Galaxy S II nyder stor succes lige nu og er sandsynligvis en af Samsungs bedst sælgende mobiler. Samsung har netop lanceret Nexus Prime Galaxy Nexus med Android 4 og den skulle komme til landet i løbet af november. Samsung kommer også med Galaxy Note her i løbet af november. Der ud over har HTC Sentation serien på gaden og man har netop hørt at Nokia kommer med to Windows Phone modeller i staren af det nye år.



En af de tendenser som man har set, primær på Android, er de store skærme. 4” skærme er ved at være standard og frem ad rettet ser det ud til at de kun bliver større. iPhone 4S har en skærm på 3,7”, hvilket også er størrelsen på Nokia Lumia 800 og HTC Radar. Der er rigtigt mange som argumenterer for at 3,7” er det største en mobil telefon må være for den kan bruges som telefon. Dette kommer ud af, at er skærmen større så er det ikke længere muligt at navigerer den med en hånd. Selv om jeg langt fra er enig i, at det er en gangbar måleenhed for hvad man kan kalde en telefon og hvad man ikke kan, så er der ingen tvivl om at 4” og større vil være for stort for rigtigt mange mennesker.



Apple iPhone 4S vil meget hurtigt blive overhalet inden om på specifikationer, og er det allerede af flere af de modeller som enten er på markedet eller kommer de næste par måneder. Den vil dog fortsat have bruger oplevelsen, som stadig er uden sidestykke når det kommer til enkelthed, og så er der noget der kunne tyde på at skærmstørrelsen faktisk kunne blive et plus i det lange løb, i en målgruppe som blot ønsker en smartphone der er nem at bruge og nem at ringe fra.



For den mere avancerede bruger vil der dog være flere grunde til at skifte iPhone ud med en anden model. Android 4 giver adgang til en lang række spændende nye funktioner og bringer tablet brugerfalden til mobilen. Dette vil betyde at den nye generation af mobiler med stor skærm og høj opløsning vil kunne tilbyde ting som aldrig bliver mulig på mobiler med 3,7” skærme eller mindre. Windows 8 er en anden variabel som kan komme til at betyde rigtigt meget for tablet og mobil markedet. Hvis integrationen mellem Windows 8 og Windows Phone bliver så god som der er lagt op til vil det betyde at Windows Phone meget hurtigt kan vokse sig meget stor. Dette vil alt sammen uden tvivl ske på bekostning af iPhone.

tirsdag den 21. juni 2011

Kunder vil ikke have en tablet, de vil have en iPad

Ordne i overskriften er ikke mine, men John Paczkowski’s fra AllThingsD.com. Han skriver i sin artikel, Consumers Don’t Want Tablets, They Want iPads, om hvad han ser som den manglende efterspørgsel efter alternativer til iPad. Han læner sig i artiklen op af en undersøgelse lavet af Bernstein Research, som blandt andet indikere at 50% af de adspurgte ville vælger en Apple baseret tablet, hvis og når de skulle købe en tablet. Han går derefter i flæsket på både Android baserede tablets og også alternative skærm størrelser. Han argumenterer, igen med baggrund i undersøgelsen, at kun 15% af kunderne efterspørger 7” tablets.

Der er ingen tvivl om at han et langt stykke vej har ret. iPad’en er, lige nu, målestokken for hvad en tablet skal kunne og hvordan den skal se ud. Det er dog heller ikke så underligt da der jo stort ingen alternativer findes. Jeg er klar over at der i USA har været mellem 3 - 5 forskellige Android baserede tablets på markedet, men kun i nogen få måneder. iPad’en har nu haft over et år til at sætte standarden og skabe en opmærksomhed hos kunderne, og ikke blot Apple kunder. De android tablets der er lanceret lige nu, er alle bygget med iPad 1 i mente og ligger derfor i vægt og tykkelse noget over hvad iPad 2 kan byde på. Set med mine øjne er det først med Samsung’s Galaxy Tab 10.1 og Galaxy Tab8.9 der for alvor kommer en Android tablet på markedet som har produkt appeal nok til at trække kunderne væk fra iPad’en. For efter iPad 2 er der ikke længere blot tale om et økosystem der er velfungerende, der er også i høj grad, hvis det ikke lidt har være det hele tiden, tale om en produkt oplevelse. Her mener jeg at alle andre Android tablets har fejlet.

Hvis 50% af de adspurgte i undersøgelsen ville vælge en Apple baseret tablet, så er der 50% tilbage som ville vælge noget andet. Med et verdens marked på tablets i 2012 på mellem 100 - 150 millioner tablets, Et kig i krystalkuglen - Tablet markedet de næste par år, så er 50% en anseelig mængde tables og et marked som ikke kan ignoreres. Det er korrekt at der er temmeligt mange spillere på markedet til at tage disse 50%, men i virkeligheden er feltet ikke så stort. Der vil være 1 - 3 store spillere, her vil Samsung være en af dem, som tager en betragtelig del af de tilbageværende 50%, og en række mindre spillere, her finder vi f.eks. Asus og Acer, som tager den resterende andel. Firmaer som Acer og Asus vil kunne erobre pæne markedsandele ved at tilbyde noget anderledes. Vi ser allerede Asus gøre dette med deres Transformer, og man kan forvente at Acer vil bruge salgsprisen som deres primære våben. For alle de nævnte firmaer vil der være tale om salgstal på verdens plan mellem 5 - 35 millioner tablets i 2012, tal der er store nok til at spille med og derved kreere et alternativ til iPad’en.

Så det kan godt være at kunderne lige nu ikke tror der findes et alternativ til iPad’en, men den virkelighed vil ændre sig efterhånden som 2011 nærmer sig sin afslutning. Ikke nok med at kunderne vil begynde at se reelle produkt alternativer til iPad 2, de vil også opleve et Android økosystem som vil vokse sig bedre støt og roligt. Alene med de tiltag som Google har i støbeskeen, Google Music og Google eBooks, vil Android hurtigt kunne tilbyde meget af det som kunderne vil ønske bruge en tablet til. Der ud over vil antallet af apps, lavet til tablets, hurtigt stige nu hvor der findes egentlige Android tablets. Husk på, at de kun har være på markedet i få måneder og mange steder i Europa slet ikke er på markedet endnu.

mandag den 23. maj 2011

Et kig i krystalkuglen - Tablet markedet de næste par år


Maj måned har været en aktiv måned når det kommer til slags forecast på tablet siden. Gartner har lavet et forecast fordelt på operativsystem og Jefferies har fordelt deres forecast på producenter. For 2011 er der pæn enighed om hvor mange tablets der skal sælges, nemlig mellem 70 og 75 millioner enheder. Der er faktisk også pæn enighed om at iPad kommer til at stå for omkring 60% af det samlede marked med mellem 45 og 48 millioner solgte enheder.

Uenigheden opstår når det kommer til det forventede salg af Android og de andre tablet OS’er. Jefferies har høje forventninger til Android, med et samlet salg på 25 millioner enheder, men efterlader ikke RIM (QNX) eller HP (WebOS) mange chancer. Salget her forventes at lande på 1 og 2 millioner respektive. Gartner forventer ikke at Android når helt så højt op. De venter et salg på 14 millioner enheder. De tror langt mere på QNX og WebOS, med et salg på 4 og 3 millioner respektive. Det betyder i Jefferies vurdering at Android tablets kommer til at stå for 34% af det samlede marked og resten står for de sidste knap 6%. Gartner der i mod mener at Android kun vil tage 20% af tablet markedet i år, og at RIM og HP, sammen med mindre OS’er som Meego, vil tage knap 12% af markedet.

Den vigtige pointe her er, alle forventer at Apple får seriøs konkurrence allerede i år, tallene for næste år kommer vi til lige om lidt. Salget af iPad’s vil fortsat eksplodere i forhold til sidste år (salget i 2010 landede på 15 millioner iPad’s), men salget af alternative tablets tager også fart. Konkurrencen kommer dog fra en lang række producenter, som hver især ikke får en særlig stor markedsandel (Samsung forventes at blive vinderen på Android), og selv i de mest optimistisk forecast kan ingen enkelt producent, de næste mange år, kommer op på siden af Apple. Meget tegner til at Apples satsning med iPad har virket og det godt 1 – 1½ års forspring de har til alle andre konkurrenter kommer til at give dem et enormt salgs forspring 2 – 5 år ud i fremtiden.

En anden interessant konflikt mellem de to forecast er deres uenighed omkring QNX og WebOS succes. Begge efterlader dem ikke mange chancer i forhold til Android, men de satser forskelligt. Jefferies holder på HP’s WebOS som vinderen og de forventer at det vil have et samlet salg næste år på 9 millioner enheder. Gartner holder der i mod på RIM’s QNX, og der i deres krystalkugle at de sælger 7 millioner enheder næste år. Personligt har jeg selv prøvet RIM’s PlayBook som kører QNX, på CES i år, og oplevede den som både brugervenlig og hurtig. Den er faktisk kommet på markedet og er blevet testet af flere. En test som virkede meget overbevisende finder du i denne artikel fra Carrypad. HP’s TouchPad, som køre WebOS, er endnu ikke frigivet og selv om der findes en del anmeldelser af den på nettet så er det næste umuligt at sige noget om hvordan den performer før den endelige version lander her i løbet af sommeren. Mine penge er på RIM PlayBook da RIM, med deres BlackBerry mobiler, har godt fat i de mobile kunder. Samtidig er PlayBook en 7” tablet og dem er der ikke for mange af lige nu og jeg tror stadig meget på den formfaktor til den professionelle bruger. HP TouchPad kan dog overraske. HP har en kæmpe marketings motor til at presse den ud med, men de har tidligere ikke haft succes med produkter på det mobile marked.

Kigger vi ind i 2012, med hjælp fra Jefferies og Gartner så stiger Apples salg af iPads til mellem 65 og 69 millioner enheder. Salget af Android baseret tablets er der dog kæmpe uenighed om. Jefferies forventer at det lander på 72 millioner enheder, og derved overstiger iPad salget. Medens Gartner kun tror på et samlet salg på 26 millioner Android tablets. Jefferies forventer også at det samlede tablet marked bliver noget større i 2012, end det Gartner forcaster. En forskel på ikke mindre en 50 millioner enheder. En vigtig detalje som Jefferies hænder sig i er at Amazon forventes at lancerer en Android tablet i slutningen af i år, og de forventer at den får så meget succes at den sælger ikke mindre end 9 millioner enheder i 2012. Til sammenligning kan det siges at de forventer at Samsung, som den største Android tablet producent, for et samlet salg på 12 millioner enheder.

Jeg håber at de får ret i at Android tablets allerede fra i år kan give iPad’en noget seriøs konkurrence. Der er behov for, og plads til, konkurrerende produkter på tablet markedet. Der er ingen tvivl om at Apple med iPad’en gør det meget nemt at komme i gang, men der findes rigtigt mange som ikke behøver en babysitter tablet, som er klar til at udnytte platformen til endnu mere end hvad Apple mener, er det rigtige, og de vil vælge en Android (eller WebOS eller QNX) baseret tablet. Se blot på mobilmarkedet hvor Android buldre frem lige nu.

Her under finder du de tal som denne artikel bygger på.


24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...