Asus Padfone - Anmeldelse

Asus Padfone Station

Introduktion
Jeg har, siden Asus lancerede Padfone konceptet under Computex 201, være en stor fortaler for ideen. Jeg har skrevet om mine forventninger, forhåbninger og tanker om Padfone af flere omgange. Det var derfor uden tøven jeg sagde, ja tak, til at teste den i en måned, da Asus gav mig muligheden. Forventningerne var skyhøje, og jeg var på forhånd klar over, at stort set ligegyldig hvor god den viste sig at være, ville det blive meget svært at leve op til mine forventningerne. Asus Padfone leverer da heller ikke helt på den modulære drøm, men den overrasker på mange flere steder end man skulle forvente.

Mobilen dock'et i Padfone Station

Kort om ideen
Den version jeg modtog, var en sample, og af den grund vil det være uretfærdigt at anmelde den som en endelig retail-model. Det redder den på et par områder, men lad mig komme tilbage til det senere. Asus Padfone en temmelig almindelig Android mobil med et stykke tilbehør, der gør den helt special. Det er nemlig muligt at købe en tablet-dock - Padfone Station, og med et snuptag omforme sin mobil til en 10.1" Android tablet. Ud over tablet dock'en findes der en keyboard-dock. Den kræver tablet-dock'en for at virke, men tilsammen kan de lave din mobil om til en fuldt udstyret Android bærbar. Mobilen dock'es i en lomme på bagsiden af tablet-dock'en, og når lågen lukkes tænder skærmen på tablet-docken. Her vises nu tablet versionen af Android. Det hele virker overraskende smidigt, og du kan sætte hjemmeskærmen op individuelt på mobilen, og på tableten. Dette er rigtigt godt tænkt, da det ofte er andre programmer der bruges i tablet-mode. Med de forskellige hjemmeskærme kan oplevelsen tilpasses, så widgets og app genveje afspejler de forskellige behov.

Test billede taget med Asus Padfone

Padfone mobilen
Inden jeg gør yderligere ud af tablet delen, vil jeg lige kort vende tilbage til selve mobilen. Den har en Qualcomm dual-core processor på 1,5 GHz som sit bankende hjerte, og kører Android 4 på en 4,3" qHD (960 x 540) skærm. Trods en vægt på 129g virker den let. Dette skyldes både det materiale bagsiden er lavet af, men også det buede design bagsiden har. Den er tykkest på midten, og spidser til i toppen og bunden. Det gør Padfone behagelig at holde i hånden, og får den til at føles mindre end den i virkeligheden er. Skærmen er af typen Super AMOLED, men fremstår ikke helt så lysstærk som man ville forvente af et Super AMOLED panel. Skærmen er på ingen måde dårlig, og er faktisk, trods den lave opløsning, rigtigt udemærket at læse på. Der sidder et 8 MP kamera på bagsiden, sammen med en LED flash. Kameraet er overraskende godt i modsætning til front kameraet, der kun er VGA. Det er dog et lille plaster på såret, at frontkameraet på tablet dock'en er 1,2 MP. Batteriet er på 1520 mAh, hvilket ikke er meget i en mobil nu om dage. Det betyder også, at der ved aktiv brug ikke er til en hel dag på en opladning. Jeg er dog sikker på, at Asus har valgt at give Padfone et lille batteri med vilje. De har nemlig sat et monster batteri i tablet-dock'en på 6600 mAh, som lader mobilen når den er dock'et. Det betyder, at er mobilen dock'et blot et par gange i løbet af dagen, hvilket jo netop er hele ideen, vil der være mere end rigeligt juice. Der sidder faktisk også et batteri i keyboard-dock'en, og kombinationen af alle tre enheder bringer drifttiden op på imponerende 17 timer. Tablet-dock'en og mobilen leverer en samlet driftstid på omkring 11 timer. Padfone's specifikationer afslører, at den ikke rigtigt kan kaldes en high-end Android mobil. Den lander nok mere i niveauet lige under, og bør sammenlignes med f.eks. HTC One S, eller den efterhånden aldrende Samsung Galaxy S II. Det kan den nu også sagtens klare. Android brugeroplevelsen er helt tilfredsstillende, og Padfone har den helt klare fordel, at den kører på en Android version (4.0.3), der stort set er uden tilpasninger. Asus har valgt at installere et par apps, der er rettet mod professionelle brugere, men har ellers ikke pillet meget ved det grafiske indtryk.

Skifter mellem mobil og tablet tilstand

Android version og brugen
Asus har dog pillet i motorrummet på den medleverede Android. Det har været nødvendigt for at kunne skifte mellem mobil- og tablet-modus. Det er lykkedes okay for Asus, men det har efterladt et par mindre fejl, som jeg håber de får rettet inden de sender den på gaden herhjemme. Jeg stødte på flere ting. Der var en udpræget tilbøjelighed til at mobilen genstartede når den blev taget ud af tablet-dock'en. Det skete ikke hver gang, men ofte. Tablet-dock'en gik også ned stort set hver gang man ladede den op samtidig med, at mobilen var dock'et. Ikke lige med det sammen, men lå den og ladede i nogen timer ville den ikke starte op. Det var nemt at løse mobilen skulle blot tages ud af dock'en, og den kom til live igen, men det var noget bøvl og burde ikke være sådan.  Slutteligt var der noget med touch-delen på mobilen. Det lykkedes mig ikke en eneste gang at starte kameraet i første forsøg. Jeg skulle altid efter det to gange. Det var dog den eneste app, hvor problemet var konsekvent. Touch problemet viste sig også på andre måde, men kan bedste summeres op i, at touch oplevelsen på mobilen virkede langsom, og slet ikke tjept og hurtigt, som det er tilfældet på andre Android mobiler. Det gjorde ikke Padfone ubrugelig, men det var jævnligt basis for irritation når et touch input skulle gentages for at virke. Selve dockingen af mobilen i tablet-dock'en oplevede jeg ingen problemer med. Den virkede hver gang, og det var faktisk imponerende hvor gennemført det var. Selv om jeg havde en app åben, f.eks. gmail, skiftede brugerfladen til tablet mode, når mobilen blev dock'et. Det er godt tænkt, og gør det til en behagelig oplevelse at docke Padfone'en. Jeg vil forvente, at touch og un-docking problemerne bunder i, at den fremsendte enhed er en sample, og jeg håber at Asus når, at få rettet det inden Padfone kommer på gaden herhjemme.

Padfone Station
Designet af tablet-dock er løsningens svageste led. Den er tung (850g), den er stor, 273 x 176.9 x 13.55 mm (B x D x H), og mobil dock'en er uhensigtsmæssigt placeret. Tableten virker dog helt som man kunne forvente af en Android tabet. Fordi tablet-modus er så gennemarbejdet, og professoren i mobilen er tilpas kraftig, virker Padfone i tablet-dock'en hurtigt og behageligt. I den tid jeg testede setup'et oplevede jeg ingen problemer med brugen af tableten. Design valget gør blot, at jeg efter ganske få gange stoppede med at bruge den. Det var ikke fordi jeg ikke gjorde et helhjertet forsøg. Jeg slukkede ned for mine andre tablets og gemte dem væk, så jeg ikke ville blive fristet til at snuppe dem i stedet. Tablet-dock'en virkede rigtigt godt når der skulle ses video. Specielt mine børn var rigtigt glade for, at de ikke behøvede at se film på den lille skærm, som de er vant til, men i stedet kunne se filmen på den langt mere sociale 10.1" skærm. Jeg fik også dock'et Padfone om aftenen, når dagen var slut og risikoen for at modtage et opkald var minimal. Skulle der kommet et opkald er det, som sådan blot at tage mobilen ud af tablet-dock'en, men som nævnt var det netop når mobilen blev taget ud af dock'en den havde en tendens til at genstarte. Ikke det optimale når der skal svares på et opkald. Det var lige netop dette, og at det generelt var noget bøvl hele tiden at skulle sætte sin mobil i tablet-dock'en, der gjorde, at ideen ikke holdt i længden for mig. Der er en sidste fejl ved tablet-dock'en. Den skyldes den valgte placering af selve mobil dock enheden. Placeringen og vægtfordelingen med mobilen dock'et betyder, at tableten på intet tidspunkt ligger helt plant på bordet. Derfor vipper tablet-dock'en når der skal skrives på den, hvilket er temmeligt irriterende. Du kan se hvad jeg mener i videoen lige her under.


Opsummering
Asus Padfone er en nobel tanke, som ikke helt er lykkedes for Asus. Det er ikke skiftet mellem mobil- og tabletdelen i Android der fejler, ej heller er det som sådan hardwaren. Det var selve dock mekanismen, som ikke er godt nok gennemtænkt. Jeg håber, at Asus, hvis de laver en Padfone 2 kigger på at gøre selve dockningen trådløs. Jeg forestiller mig et setup, hvor tablet enhed og mobile er parret via en ultra hurtig trådløs forbindelse. Tablet enheden bliver i dette setup kun til en skærm, men det gør også, at den vil kunne gøre meget let og tynd. Det vil dog betyde, at den ikke kan lade på mobilen. Padfone 2 skal altså have en noget større batteri. Da jeg ikke har den fornødne viden kan jeg ikke komme løsningen nærmere, men nu er den hermed videregivet til Asus produkt team. Asus Padfone har ikke taget troen på denne platform fra mig, men viser nok bare, at konceptet kræver lidt mere omtanke. Så længe der stadig er rigtigt mange Android apps, der ikke synkroniserer mellem ejerens enheder, har grundideen bag Padfone sin berettigelse. Kigger vi på mobilen isoleret, så er der tale om en rigtigt god lille mobil. Der er mange mobiler derude, der kan det samme som Padfone, hvis man tager tablet-dock'en væk. HTC One S er et oplagt bud. Jeg vurderer blot, at Asus med Padfone kan prissætte sig under de fleste konkurrenter, og leverer en mobil der er hurtig, har et gedigent design, og et rigtigt godt kamera. Tablet-dock muligheden er blot fjeren i hatten. Asus har gjort rigtigt meget korrekt med Padfone. Der er ingen tvivl om, at den har et marked. De enkelte dele virker godt, men leverer blot ikke på deres fulde potentiale. Jeg håber, at Asus lige nu er i gang med at rette de småfejl der er, og bruger den viden den nuværende Padfone har givet dem til at bygge en endnu bedre Padfone 2.

Her under en række billeder af Asus Padfone og Station

Asus Padfone

Toppen

Højreside

Bagsiden og venstreside

Dock coveret

Dock basen

Asus Padfone i dock basen

Asus Padfone Station data-stik og keyboard dock huller

Juni 2012 - En måned der ændrede IT verden

Der er lagt op til en spændende kamp om den personlige computers fremtid

Juni 2012 vil blive husket i IT historien, som en måned der bød på rigtigt mange overraskende strategiskift fra en række af markedets førende spillere. Ikke nok med det så var juni 2012 også den måned hvor tablet og PC kategorierne blev vendt på hoved. Jeg vil starte her med at løbe juni måneds events igennem, og derefter forklare hvad jeg mener.

Computex
I starten af juni blev Computex 2012 afholdt. Der var store forventninger til denne messe da det med stor sandsynlighed ville blive her vi fik de første rigtige Windows 8 PC’er at se. Acer og Asus skuffede da heller ikke, og viste hver især en række innovative løsninger frem. Produkt lanceringerne delte sig i to grupper, tablet hybrider og Ultrabooks med touchskærm. Alle disse nye produkter fik de behørige uhh’s og ahh’s med på vejen, men det var lidt som om der manglede noget. Selv om både Acer’s og Asus’s nyheder var spændende og interessante havde alle håbet på mere innovation. Dette dog uden nogen kunne pege på hvad de helt nøjagtigt savnede.

Apple Worldwide Developer Confrence
Ugen efter Computex afholdt Apple sin årlige udviklerkonference. Her løftede de sløret for Mountain Lion (seneste version af OS X) samt hvad iOS 6 ville byde på. Da stort set alle nyheder i Mountain Lion var kendt i forvejen, grundet en developer beta allerede ude i markedet, bød denne del af præsentationen ikke på mange overraskelser. iOS 6 får en del forbedringer, men som med Mountain Lion, ikke noget der for alvor væltede nogle af stolen. Vigtigste forbedringer var videreudvikling af notifikationer, og en Siri opdatering. Apple viste også opdateret MacBook hardware. Her var tale om naturlige forbedringer bygget omkring Intel’s seneste chipset og processor. Der var dog en ægte nyhed, en MacBook Pro med retina display. En imponerende skærm, som alle var voldsomt imponeret af. Apple har dog blot det lille problem, at OS X ikke har indbygget samme fleksibilitet omkring skærmopløsninger som Windows, og derfor kræver det en omskrivning af OS X for at udnytte den flotte skærm. Det sammen gør sig gældende for programmer, der ønsker at gøre brug af den høje opløsning. Sørgeligt, men det skal nu nok komme på plads rimeligt hurtigt. Apple lagde med deres annonceringer et solidt fundament for fremtiden, og lagde pres på Microsoft og Google på mobil OS siden.

Microsoft’s overraskelse
Med kun få dages varsel indkaldte Microsoft hele den etablerede Amerikanske IT presse til et event mandagen efter WWDC. Ingen havde den fjerneste ide om, hvad Microsoft havde fundet på, men dagen før selve eventet dukkede der rygter op om en tablet fra Microsoft. Det primære rygte gik dog på at det ville være en eReader i samarbejde med Barnes & Noble, som Microsoft en måneds tid tidligere havde etableret et nyt firma sammen med. Det viste sig dog at være helt forkert. Det Microsoft viste frem var intet mindre end en helt ny tablet serie, kaldet Surface. De to modeller var bygget til henholdsvis Windows RT og Windows 8. Ud over, at de begge var lækre tablets, havde Microsoft brugt rigtigt mange resurser på at udvikle et par meget vigtige stykker tilbehør. Touch Cover og Type Cover er ud over at være et cover til Surface også et tastatur. Tastatur coveret, sammen med den indbyggede kick-stand Microsoft havde indbygget i Surface, kunne konverterer Surface fra en lækker Windows tablet til en komplet bærbar PC. Efter Microsoft have fremvist Surface var alle klar over, hvad det var de havde savnet på Computex.

Microsoft Windows Phone Summit
Kun få dage senere var Microsoft i gang igen. Denne gang handlede det om Windows Phone. Microsoft havde annonceret, at de ville tale om Windows Phone 8, og rigtigt mange rygter var sluppet ud. Dog var det først under gennemgangen af de mange nye muligheder med den nye kerne i Windows Phone 8, at det fulde potentiale af denne opgradering for alvor rodfæstede sig. Microsoft havde flyttet Windows Phone fra den oprindelige Windows CE kerne til samme kerne, der er basis i Windows 8. Dette er afgørende for Windows Phone fremtid. Nu deler Windows Phone kode med Windows RT og Windows 8, og det gør porteringen af apps enkelt for udviklere. Det vil sandsynligvis betyde at både Windows RT, Windows 8 og Windows Phone 8 vil have ganske mange apps den dag de bliver lanceret. Ud over kernen i Windows Phone havde Microsoft også tilført en række forbedringer. Alt sammen bringer Windows Phone 8 op på niveau med Android og iOS. Bagsiden af medaljen er dog, at Microsoft med den beslutning har afskåret nuværende Windows Phone brugere fra de muligheder Windows Phone 8 bringer. Alle nuværende Windows Phone mobiler vil nemlig ikke kunne opdateres.

Google I/O
Juni sluttede med Google udvikler konference I/O. Her viste Google Android 4.1 (Jelly Bean) frem. Som versionsnummeret indikerer er der ikke tale om en omvæltning, men blot en forbedring. Det interessante ved forbedringerne var at de alle var rettet mod mobil delen af Android. Tablet delen fik ingen opmærksomhed. Dette blev endnu mere tydeligt da Google afslører Nexus 7, deres meget omtalte tablet satsning. Det ingen havde forudset var måde Google havde valgt at bruge Android 4.1 på Nexus 7. Hele opsætningen var tydeligt mobil orienteret. Nexus 7 er i virkeligheden ikke rigtigt en tablet, men snarere en stor mobil. Dette passer også god sammen med, at Google stadig ikke har tablet optimeret rigtigt mange af deres apps. Dette lidt underligere fravalg af tablets blev indirekte forklaret under dag to af Google I/O. Her handlede det om Google’s kernetjenester - webtjenester og søgning. Google annoncerede Chrome og Google Drev til iOS. Samtidig lancerede de Google Compute Engine, der er en direkte konkurrent til Amazon’s EC2 server tilbud. Google havde altså to overraskelser til Amazon under Google I/O. Direkte konkurrenter til Amazon’s Kindle Fire og deres EC2 server.

Microsoft
Hvad er det, der på et strategisk niveau kan udledes af alle disse events? Der er to store og en mindre, måske lidt overraskende udvikling af finde. Den første og måske største overraskelse er Microsoft’s bevægelse ind i hardware produktion. Dette er kun ske to gange før, i større omfang, nemlig med Zune afspilleren og Xbox konsollen. Jeg er opmærksom på at de producerer tastatur, mus og andre tilbehørs enheder, og at de havde en mobil serie i USA der hed Kin, men af dem, der har skabt bølger herover er det kun de to førstnævnte der er værd at fremhæve. Det virker, som om Microsoft har kigge på, hvad deres hardware partnere havde planer om at lancerer, og ganske simpelt fundet det for uinteressant og uambitiøst. Microsoft har gjort rigtigt meget ud af at fortælle om, hvor meget de forventer at ændre oplevelsen af Windows med Windows 8, og ikke mindst Metro brugerfladen. Det handler ikke kun om Windows, men om hele Microsoft’s øko-system. Det er også Windows Phone og Xbox der med Metro bliver integreret med Windows 8. Samtidig med gør Microsoft Windows tilgængelig på flere platforme. Windows RT er Windows 8 på ARM processorer med de fordele det bringer. Det er derfor ekstra vigtigt denne gang, at hardwaren i samme grad som ændringerne i Windows, fortæller historien korrekt. Microsoft har med Surface bygget det rigtig mange ledte efter i tablet verden, men som ingen endnu havde formået at bygge. Det er et voldsomt slag i ansigtet til alle deres hardware partnere, og det bliver interessant, at se om de fornærmet vender ryggen til, eller vågner op til den udfordring det bliver at matche og slå Microsoft på hardware fronten. Jeg tror, at Microsoft er klar til begge scenarier, og forholdsvist nemt kan optrappe produktionen af Surface til at dække langt flere områder end oprindeligt planlagt. Jeg er dog også sikker på at de helst så, at opgaven fortsat blev løst af parterne, da hardware produktion ikke er hvor Microsoft er bedst. Det kan dog blive et nødvendigt træk, at fortsætte produktionen af Surface for at sikre udbredelsen af Windows, Office og ikke mindst den bagvedliggende server infrastruktur, og Microsoft er klar til dette.

Google
Den anden store overraskelse var Google’s tilbagetræk i tablet krigen. Selv om de valgte at sende deres egen tablet på markedet, så var det alligevel tydeligt, at de ikke ønskede at fortsætte kampen om tablet markedet med Apple og Microsoft. Nexus 7 er en helt anden type tablet, og lanceres primært for at skabe den bedste platform for Google’s mange webtjenester. Nexus 7 er samtidig primært for det amerikanske marked, da Google her har et stor udbud af musik, film, TV serier og bøger de kan sælge gennem deres Play store. Som med lanceringen af Android i sin tid, handler det om at sikre kunderne bliver hos Google, og ikke foretager deres søgning hos konkurrenterne, i dette tilfælde Amazon og Barnes & Noble. Deres tilbagetog på tablet markedet betyder, at de nu reelt kun har en platform. Android er nu udelukkende et mobil OS, og da Chrome OS aldrig vil finde udbredelse på niveau med OS X og Windows har Google ikke et øko-system at spille ud med i kampen mod Apple og Microsoft. Det var da også tydeligt, at Apple ikke længere er fjenden, men nu ses som en af Google’s nærmeste venner. Google lancerede de sidste af deres mest populære tjenester som iOS apps. Google Chrome og Google Drive er nu at finde i App Store sammen med Google+ (iPhone) og Gmail. Jeg forudser, at Android stille og roligt vil dale i udbredelse da Apple og Microsoft vil have så meget mere at tilbyde mobil kunderne. Jeg tror heller ikke Google har så meget imod at fjerne fokus lidt fra Android. Det vil give dem ekstra resurser til at udvikle deres webtjenester, og ikke mindst Chrome til at bliver deres anker på iOS, og forventeligt også Windows RT, Windows 8 og Windows Phone 8. De vil derfor ikke længere have behov for at eje den mobile platform, så længe brugerne af iOS og Windows bruger Chrome. Jeg forudser også, at Google’s entre ind i produktionen af små tablets ikke er slut med Nexus 7. 7” tablets er perfekte til konsumering, og er et område ikke domineret af Apple. Der er meget at vinde for Google på denne platform, og selvom der godt nok går rygter, er der ikke meget der tyder på at Apple vil ind her. Google udmeldinger på første dagen af Google I/O var måske overraskende, men deres modsvar på anden dagen virker velovervejet, fornuftigt og helt i tråd med hvad Google er.

Apple
Den sidste lidt mindre overraskelse var, hvad Apple valgte ikke at gøre. Med Microsoft tæt på at forene hele deres platform under Metro, ville det have været det oplagte tidspunkt for Apple at annoncerer en sammenlægning af OS X og iOS. De to systemer kommer hele tiden tættere og tættere på hinanden, men de er på ingen måde der hvor Windows 8 og Windows Phone 8 vil være om blot nogle få måneder. Apple valgte i stedet blot at annoncerer mindre rettelser, både i OS X, iOS og i deres MacBook serie. Nu skal det jo nævnes, at Apple strategi indtil nu har virket ualmindeligt godt. Apple har leveret lige nøjagtigt, hvad kunderne ville have, og tjener styrtende med penge på det. De har dog heller ikke haft meget konkurrence. Den tid er sandsynligvis ved at være over, og det er ikke fordi Apple ikke har kunne se det komme. Det er muligt, at Apple’s vindende formel kan holde, og blive ved med at være, hvad kunderne vil have. Lanceringen af Windows 8 skaber blot et helt nyt verdensbillede, og det skulle være mærkeligt om ikke dette vil ende med at påvirke Apple. Lad os håbe for Apple, at de satser rigtigt selv om de har råd til at tage fejl. Tech historien er fyldt med historier om alt dominerende virksomheder, der ikke så en ændring komme, og derfor ikke adopterede hurtigt nok. Selv om jeg ikke er Apple fan mener jeg stadig, at verden har bruge for en virksomhed som Apple. Jeg vil nødig se dem gå sammen vej som HP, Nokia og RIM, det har de ikke fortjent - endnu.

Hvad så nu?
Hvordan vil disse ændringer så påvirke os almindelige forbruger? En ting er sikkert, din næste PC vil på ingen måde ligne den du har i dag. Microsoft har med Surface skabt en hlet ny kategori. De har vist at det er muligt at bygge ultra lækre tablet hybrider, men den seneste teknologi, i prisklassen fra 3.999,- op til omkring 6.999,-. Med de priser, og den reaktion Surface har fået giver det ikke meget mening at bygge meget andet. Der vil selvfølgeligt altid være et marked for 2.999,- bærbare, men det er kun et spørgsmål om tid føre Acer bygger en Surface look-a-like i den prisklasse. Det er mit gæt, at Acer, Asus og sandsynligvis Lenovo vil se Surface som en udfordring, og vil komme med billige modeller og modeller der er bedre. Jeg ser HP og Dell, som dem der vil møder de største udfordringer. HP har ingen held i sprøjten når det kommer til mobiler og tablets. De forstår simpelthen ikke markedet. Dell står lidt anderledes. De er innovative nok, men lider under at have svært ved at overbevise deres primære kunder om at prøve noget nyt. Apple har med iPad’en vist at tablet formfaktoren er fremtiden. Kan Microsoft tage dette markede til de næste niveau med Surface. Jeg tror det, og jeg tror PC’en fremtid bliver ganske spændende.

Google beslutninger kommer ikke til at være helt så synlige for den almindelige forbruger. Du vil i løbet at 1 -2 år opleve, at HTC, Samsung og Sony vil lave flere Windows Phone modeller end de laver Android modeller, men den største påvirkning vil komme indefra. Google vil fortsat søge at udbygge deres dominans på browser og søgnings området. De skal selvfølgeligt have lov af Apple og Microsoft, specielt på mobil fronten, men jeg tror de ende med at vinde den kamp også. Når og hvis elektronisk indhold begynder at blive tilgængeligt uden for USA i mængder der er til at tjene penge på, vil vi også møde Google som hardware leverandør. De vil fortsætte med at bygge små tablets som drivmiddel for deres Play Store, og her vil Android fortsat spille en afgørende rolle. Den vigtigste forskel vil dog være, at Google stopper med at bekrige Apple og Microsoft, og i stedet vil arbejde tæt sammen med dem, og leverer deres webtjenester som en del af deres OS tilbud. Bliv ikke overrasket hvis Chrome en dag er standard browseren i enten Windows eller OS X.

Juni har på alle måder være en spændende måned. Det har været en af de måneder, som vil komme til at gøre en forskel i det vi som forbrugere oplever på hylderne i butikkerne, og i den måde vi bruger udstyret på. De beslutninger der blev offentliggjort i juni måned vil komme til at sætte sig tydlige spor lang ind i 2013, og sandsynligvis meget længere. Det vil kommet til at ændre den måde vi oplever Microsoft på, og det vil ændre den måde vi oplever Google på. Det bliver interessant at følge, og ikke mindst se hvad Apple ender med at gøre som modspil på dette.

HTC One X - Anmeldelse (Opdateret)

HTC One X

HTC One serie blev lanceret tilbage på MWC i februar. De første enheder kom på gaden i april måned, og jeg har sukket efter muligheden for at prøve en siden da. Heldigvis lykkedes det mig, og jeg har de sidste fire uger brugt en HTC One X som min primære mobil.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme; “Det er ét lækkert stykke hardware”. Den føles godt i hånden, ligger godt i hånden og trods dens størrelse virker helt naturlig at holde op til øret.
Det er kombinationen af formen, materialet der er brugt og det buede glas, der skaber oplevelsen af optimal vægt og kvalitet. One X indeholder stort set alle de normale knapper. Eneste overraskelse er at microUSB stikket sidder i siden og ikke i bunden. Kameralinsen er tragtformet, og er med til at sikre at mobilen ligger lige, trods den buede form, når den ligger på bordet. Forsiden er stort set kun skærm, og godt for det, men der er lige blevet plads til et frontkamera og tre hardware-knapper af den kapacitive type. Der er, desværre, ingen dedikeret kameraknap.

Magien starter dog for alvor, når One X tændes. Skærmen flyder nærmest oven på glasset, og de buede kanter på glasset er kun med til at understøtte denne følelse. Billedet står klart og tydeligt i alle former for belysning. Opsætningen af One X var enkel og helt velkendt, hvis du tidligere har haft en HTC mobil. Det varmede helt om mit hjerte, da den booted ind i Sense. Efter at have været på LG Android, LG Windows Phone og Samsung Android i det meste af et års tid føltes det på alle måder som at komme hjem igen, da gode gamle Sense viste sit velkendte HTC ur med vejrudsigt. Efter at have logget mig ind i med min HTC konto virkede det også som om enkelte elementer var husket og blev sat op som da jeg sidst brugte Sense. Det var dog langt fra det hele og der var en del manuel opsætning. Det kunne have være cool, hvis HTC havde husket, hvilke konti jeg havde brugt under Sense sidst og automatisk sat dem op. Men pyt, det var hurtigt gjort og jeg var videre.

Der var to ting, som HTC selv gjorde et stort nummer ud af, da de lancerede One serien. Det ene var lyden og det andet var kameraet. Jeg var selvfølgeligt spændt på at prøve begge dele. Lyden i HTC One serien er understøttet af Beats Audio. HTC har sammen med Beats skrevet en lyddriver, som starter hver gang, der afspilles audio på en HTC One. Dette er uanset om det er musik lagret lokalt, streamet via en app, eller det er en musikvideo afspillet fra YouTube. Det gælder dog kun, når der er tilsluttet hovedtelefoner. Jeg var til at starte med noget overvældet over lyden. Der var rigtigt meget bas, og det kræver sine hovedtelefoner at håndterer. Der er dog ingen tvivl om, at med et par gode hovedtelefoner, så er Beats Audio meget svær at undværer efter meget kort tids brug. Der er musiktyper, der ikke egner sig til Beats Audio, men det er heldigvis uhyre simpelt at slå til og fra. Et sted, hvor Beats Audio overraskede mig, var lydbøger. Det virker måske ikke oplagt, eller det gjorde det i hvert fald ikke for mig, men den ekstra bas giver oplæseren et boost og gør ordene langt nemmere at forstå og hører. Da jeg lytter rigtigt meget til lydbøger var det noget jeg satte stor pris på.

Kameraet er på mange måder vildt. Det tog mig et par forsøg før jeg havde styr over det. Det skal på ingen måde forståes negativt, nej det er faktisk meget positivt. Problemet er, at HTC One X er så hurtig til at tage et billede, at det første billede typisk ikke bliver særligt godt. Det skyldes, at det normalt tager lidt tid før udløseren på et mobilkamera virker. Derfor kompenserer brugeren automatisk ved, at der trykkes ganske lidt for tidligt. Dette straffes hårdt og kontant på One X med et billede. Det virker næsten som om billedet bliver taget før der overhoved er trykket på skærmen. Det er noget, der hurtigt bliver vane og jeg frygter for, hvad der sker med mine billeder, når jeg igen skal tilbage på en almindelig mobil. Videodelen virker på samme måde helstøbt. Muligheden for at tage et billede mens der optages video er fantastisk, og muligheden for at tage billeder fra en video, der er optaget, er endnu mere imponerende. Jeg har dog kunne erfarer, at det kræver mere end fire uger at vænne sig til de mange nye muligheder, der er i kameraet. Jeg fik dem kun brugt, fordi jeg vidste de var der og jeg ville teste, hvordan de virkede. Var One X min primære mobil over en længere periode føler jeg mig dog sikker på, at jeg ville bruge dem oftere.

HTC One X kører Android 4.0.3 og HTC har indarbejdet Sense 4 som en del af oplevelsen. Sense er i det store hele sig selv. Har du tidligere brugt en Android HTC mobil er du straks hjemme i Sense 4. Der er tydeligvis arbejdet en del med Sense 4. Langt størstedelen af rettelserne har handlet om integrationen med Android 4. HTC har valgt at rette på en del grafiske elementer i Android 4, samt at ændre lidt funktioner her og der. Totaloplevelsen er fin og giver dig en tydelig oplevelse af HTC.

Er HTC One X så udelukkende en positiv oplevelse og bør alle styrte ud og købe den uden yderligere omtanke. Nej, helt så enkelt er det ikke. Der er et par ting, der skuffer mig ved HTC One X. Et par af dem er temmelig store ting, og andre er mindre. Samlet tager de dog lidt af glansen af en ellers meget positiv oplevelse. Lad mig forklare.

Kameraet skuffer. Ikke på software siden, men på billedkvalitet. Det er ikke nødvendigvis overraskende. HTC har aldrig rigtigt kunne få styr på deres billedkvalitet. Det, der gør, at det overrasker ved One X er den enorme fokus, der har været på kamera delen fra HTC side. Ikke blot i deres præsentationer, men tydeligvis i hele udviklingsfasen. Der er blevet hældt kæmpe ressourcer i at udvikle den absolut mest avancerede kamera-software jeg endnu har brugt på en mobil. Det kan blot undre, at ingen af dem har tage et par billeder, og derefter er gået over til gruppen med ansvar for sensor og billedefterbehandling og sagt, at de lige skulle prøve igen. Nu skal det slet ikke forståes som om One X tager dårlige billeder, slet ikke. Den ligger blot under, hvad der findes på markedet allerede. Jeg tænker primært på Samsung Galaxy SII og Note, samt selvfølgeligt iPhone 4S. Alle tre, ældre modeller, tager bedre billeder. Det er super ærgelig for hele kamera-oplevelsen er rigtigt god. En anden ting jeg undrede mig over var farvegengivelsen på skærmen. Den overeksponerer farverne - primært de røde farver. Det betyder, at billeder af mennesker ser forkerte ud på One X’s skærm. Ansigter vises langt rødere end de egentligt er. Det interessante er at vises samme billede på en anden skærm er farverne helt fine. Billedet er altså taget okay, det vises blot ‘forkert’ på One X’s skærm.

Genforeningen med Sense beskrev jeg, som at komme hjem efter en lang rejse. Selv de bedste hjem har dog ting, der ikke altid er ligesom det skal være. Sense er ingen undtagelse. Da jeg havde brugt One X i ca. en uge fik jeg pludselig et gammelkendt problem. Havde jeg været inde i 3. parts apps i noget tid, f.eks. brugt Chrome browseren, og vendte tilbage til hjemmeskærmen blev jeg mødt med et spindende hjul og ingen Sense. Dette står på i mellem 20 - 30 sek. og mobilen er helt låst til Sense igen er loadet. Jeg har set dette på stort set alle HTC mobiler jeg har ejet, helt tilbage til de gode gamle Windows Mobile modeller. HTC burde have fået fjernet den fejl efterhånden. Jeg oplevede dog kun problemet nogle få gange og har ikke set det siden, heldigvis. Efter fire uger begynder Sense dog at virke omstændig og lidt tung at danse med. Mange af de ting, der var sjove i starten, virker nu blot irriterende. Brugerfladen opleves mest af alt, som værende lidt i vejen. HTC’ arbejde med Sense er prisværdigt. Jeg har altid været en stor fan. Tilpasninger som Beats Audio, den forbedrede kamera app, spændende widgets og de udvidede funktioner i kalender, mail og kontakter apps er noget jeg sætter stor pris på, og som virkeligt adskiller HTC’s produkter fra konkurrenterne. Jeg føler ikke, at HTC havde behøvet at rode så meget med Android-oplevelsen. Det skaber meget lidt merværdi, selv i salgssituationen, og på sigt er det mest af alt en plage.

Min sidste lille brok har som sådan ikke noget med One X, eller HTC at gøre, men da One X er den første mobil jeg har testet med Nvidia Tegra 3 processor bruger jeg alligevel lidt plads på det. Med intet mindre en fire kerner i en 1,5 GHz processor ville jeg forvente at alt simpelthen blot fløj afsted. Intet burde kunne stoppe sådan et powerhouse. Alligevel oplevede jeg ikke One X, som nogen fartdjævel. Den virkede mest af alt som de sidste 2 -3 mobiler jeg har testet, som alle blot var dual core mobiler. Hvor roden til dette problem ligger ved jeg ikke. Det kan lige så godt være Android som Sense 4, der er skyld i det. Jeg synes blot ,at det er synd, at en så kraftig mobil opleves som enhver anden. HTC burde have brugt flere kræfter på at skabe en oplevelse af ekstrem hurtighed, i stedet for at fylde Sense med uanvendelig 3D grafik. De skulle have arbejde mere sammen med Google og Nvidia for at sikre deres kunder en oplevelse, der var en quad-core processor værdig. Der er noget, der tyder på, at Android 4.1 hjælper en del her, men vi ved hverken hvornår den kommer til One serien og hvad Sense ender med at gøre ved den forbedre oplevelse.

Der skal dog ikke være nogen tvivl. HTC har med One X bygget en suveræn mobil. Den samlede oplevelse fra første blik til efter fire ugers brug er langt langt overvejende positiv. Personligt er hverken kamera-problemet eller Sense-udfordringerne store nok til at ødelægge oplevelsen for mig. Havde jeg købt og betalt for en HTC One X ville jeg med glæde beholde og bruge den i lang tid frem. Den har med sin suveræne skærm og enorme processor en potentiel holdbarhedstid, der sandsynligvis overstiger den normale levetid for en mobil herhjemme.

[Opdateret 28-08-2012]
Her under finder du et test billede og en kort test film.

HTC One X - Test billede

Apple & Google - Tablets er ikke store mobiler

Jeg har gennem de sidste par år testet en del forskellige tablets og det er blevet min overbevisning at både Google og Apple har grebet tablet ideen helt forkert an. Jeg er klar over at Apple har pæn succes med deres iPad. Det ændre dog ikke på, at oplevelsen ved at bruge en iPad, eller en Android tablet, langt fra er tilfredsstillende. Google og Apple’s fejl består i at opfatte tablet'en som en stor mobil og ikke som en PC uden tastatur. Nu kan der sikkert føres en del argumenter for at hverken iPad'en eller Adroid tablets er store mobiler, men der kan ikke ændre på det faktum at de begge er bygget på et mobil OS og begge har arvet en hel række af de ulemper dette medfører.

Jeg skal være den første til at indrømme at min adfærd omkring brugen af en tablet er voldsomt præet  mine mange år som PC bruger. Det vil sige at jeg helt automatisk forventer at kunne videreføre min adfærd fra min PC på en tablet. Det er dog på ingen måde muligt på hverken en iPad eller en Adroid tablet. På min PC bruger jeg det meste af min tid i en browser, i mit tilfælde Chrome. Jeg bruger kun ganske få egentlige programmer. Når jeg bruger et program på min PC er det 8 ud af 10 gange Office. Ud over, at de er næsten umulige at lave ordenligt Office arbejde på, har begge typer tablets store problemer med deres browser. Den første fejl er at de simpelthen ikke er hurtige nok. Websider tager for lang tid at loade og når de er loadet er de langsomme til at blive genereret når der scrolles ned gennem siden. Tablet browsere evner heller ikke at vise websider ordentligt, de indeholder alt for mange visuelle fejl og oftest vises mobil versionen som sjældent gør sig godt på den 10" skærm. Slutteligt gør de for meget ud af at spare på hukommelsen. Det resulterer i begrænsninger af antallet af åbne faner eller, endnu værre, faner bliver lukket uden brugeren bliver spurgt.

Der er mange der har talt rosende om den fokus en tablet bringer fordi den kun evner at gøre en ting af gangen. Jeg har dog aldrig købt ind i den hype. Det er min opfattelse at den snak kommer som en konsekvens af, at andet bare ikke er muligt. Jeg er en stor fortaler for simpelt design og det er på ingen måde designet af apps til tablets jeg peger fingre af. Et simpelt design er afgørende på en touch platform. På en mobil er jeg blevet vænnet til over mange år, at platformen ikke er velegnet til mere end en ting af gangen. Selv med smartphones evne til at køre flere apps, er skærmen stadig ikke stor nok til at holde gang i meget mere end en eller to ting samtidig. En tablet har der imod en stor skærm og en opløsning, som gør den langt mere sammenligning med en PC monitor end en mobil. Derfor vil jeg også forvente at kunne genskabe den oplevelse jeg har på en PC. Min netbook har ikke en større skærm eller opløsning, og den magter det helt fint.

Mit allerstørste problem med iOS og Android er dog deres manglende evne til at multitaske. Android skulle i teorien være bedre til dette end iOS, men i daglig brug virker iOS faktisk mere som jeg ønsker i forhold til at kunne skifte mellem apps. Da iOS fryser de fleste apps og ikke multitasker kan jeg være helt sikker på at vende tilbage en app lige der hvor jeg slap den. Under Android oplever jeg alt for ofte at vender tilbage en app for at opdage, at den ikke har holdt det sted jeg var, men er gået til en start- eller oversigtsside.

Er det overhoved muligt at smelte brugen af touch sammen med en ægte PC oplevelse? Microsoft har forsøgt i rigtigt mange år uden held. Nu kommer Windows 8 med løftet om det perfekte samspil. Det ser lovende ud med Metro og jeg gælder mig rigtigt meget til at bruge Windows 8 på en tablet. Metro har mange gode sider og muligheden for at vende tilbage til en ægte desktop skulle man komme i nød er tillokkende. Mine få oplevelser med Windows 8 viser dog at det langt fra er sikkert, at Metro skulle være den endegylde løsning på problemet. Selv på en PC med en ganske kraftig processor og 4 GB RAM virker Metro apps langsomme til at starte op, også selv om de er aktive, og ofte oplever jeg at de slet ikke starter. Windows 8 er dog stadig i beta så dette kan selvfølgeligt nå at ændre sig. Der hvor jeg ser Microsoft gøre det rigtigt med Metro er at vælge et desktop OS som fundament. Det betyder at multitasking er som under Windows 7 og derfor skulle være i orden. Det der nu bliver afgørende er om Metro formår at tilbyde en touch brugerfalde der gør anvendelsen af Windows fremragende multitasking brugbar på tablets.

Multitasking handler nemlig ikke blot om at holde liv i alle programmer og apps samtidig, men i høj grad også om hvordan der skiftes mellem disse apps. Det desktop operativsystemer som Windows, OS X og Linux gør så godt, er evnen til at vise indholdet fra flere programmer eller apps samtidig. Grundet behovet for fuldskærms apps på en tablet, for at gøre dem touch venlige, bliver det at gøre det enkelt at skifte mellem apps pludselig alt afgørende. Evner en tablet touch brugerflade samtidig at tilbyde en måde at vise mere en en app på, vil den have noget der er helt unikt. Hverken iOS eller Android har denne mulighed lige nu, og selv om begge systemer tilbyder at skifte mellem apps, virker det kluntet og omstændigt. Metro under Windows 8 har et bud på en løsning. Specielt muligheden for at vise to apps samtidig kommer til at ændre afgørende på måden en tablet bliver brugt på.

Metro til Windows 8 indeholder en række interessante løsninger på hvordan en tablet kan komme langt tættere på den oplevelse en PC bringer. Jeg ser dog også både Apple og Google arbejde med deres bud på en løsning. Apple udvider hele tiden OS X med iOS inspirerede funktioner og vil med tiden kunne flytte OS X til en tablet. Google arbejder med at gøre Android mere fleksibelt end det er i dag, ved at bringe mobil dele og tablet delen tættere sammen. De har taget det første skridt med Android 4, men jeg tror vi skal gennem både version 5 og 6 før Android er på omgangshøjde med det Windows 8 tilbyder.

Jeg håber på den ene side at Microsoft med Windows 8 kan flytte tablet markedet ved at vise hvor meget mere en tablet kan være. På den anden side ønsker jeg, for alsidighedens skyld, at både Google og Apple ikke falder så meget bag ud, at tablet markedet igen kun styres af en spiller. Det har vi prøvet i alt for mange år allerede. Der skal konkurrence til før tablets viser deres fulde potentiale.

HTC – The comeback kid

HTC har i 15 år været på forkant af smartphone udviklingen. De startede udvikling og produktion længe før vi viste, at der var noget, der hed smartphones. HTC har stort set kun haft fremgang siden de i 2002 sendte deres Qtek 1010 på gaden. Deres fantastiske rejse fik dog en brat opbremsning i slutningen af 2011, hvor de pludselig mistede store markedsandele og så kunderne gå til andre producenter. Fast besluttet på at kæmpe sig tilbage lancerede de HTC One strategien på MWC 2012 i Barcelona. Jeg vil i det følgende tage et grundigt kig på, hvem HTC er og give min vurdering på deres chancer for igen at sætte sig på tronen for smartphone markedet.

Compaq iPAQ, Qtek 1010, SPV 100, HTC MTeoR, HTC G1, HTC Hero, HTC Desire, HTC Legend

HTC – en kort historie
HTC blev grundlagt tilbage i 1997, og er i starten en OEM PC producent. De begyndte dog allerede i 1998 at designe og bygge håndholdte touch produkter, og dette arbejde skulle senere blive fundamentet for deres fremtid. Her i landet støder vi første gang på HTC (dog uden at vide det) da Compaq sender deres iPAQ PDA serie på markedet. I 2002 kom HTC med deres første touch skærms mobil Qtek 1010, som i virkeligheden var en PDA med GSM modul og en temmelig stor antenne i toppen. Allerede senere sammen år bar samarbejdet mellem HTC og teleselskabet Orange frugt, og SPV 100 blev født. Over de næste par år forfinede HTC deres designs, og omkring 2004 byggede HTC ganske attraktive PDA mobiler. De lancerede også deres første model med qwerty tastatur. 2006 bliver et vigtigt år for HTC. De vælger at droppe navnet Qtek, som har været brugt herhjemme og flere steder i verden til fordel for HTC navnet. HTC lancerer også HTC MTeoR. Den er vigtig, da det er den første mobil HTC laver med det look and feel de i nogen grad fortsat bygger på i dag. I 2008 tager HTC en anden vigtig beslutning. De vælger at satse på det nye mobil OS fra Google - Google Android. De sender HTC G1 på gaden, og opnår pæn succes med den. Android bliver hurtigt en vigtig del af HTC’s produkt univers, og Windows Mobile forsvinder hurtigt i årene efter. Herhjemme er det HTC Hero, som for alvor sætter gang i Android salget, og HTC Desire må være en af HTC’s bedste sælgende mobiler da den dukkede op alle steder tilbage i 2010. Samme år vender HTC tilbage til Microsoft og deres ny platform Windows Phone. Det er også i 2010 HTC sender Legend på gaden. Det bliver den første mobil produceret ud af et stykke metal uden samlinger i siden. En teknik HTC fortsat bruger. 2011 bliver det år, hvor de sender flest ny modeller på gaden, og lige nøjagtigt det faktum bliver skæbnesvanger for dem. I slutningen 2011 mister HTC voldsomt markedsandele for første gang nogen sinde, og alt tyder på at kunderne har vendt dem ryggen.

TouchFLO, TouchFLO 3D, HTC Sense

TouchFLO og Sense
Windows Mobile har aldrig været det oplagte OS til en touchskærmsmobil, og slet ikke af den type, som primært skulle betjenes med fingre, og ikke en stylus. Dette så HTC tideligt, og kom i 2007 med deres første skin til Windows Mobile - TouchFLO. Dette skulle blive en afgørende beslutning for HTC, og vise sig at være en vigtig del af deres fremtidige succes. TouchFLO blev allerede året efter afløst af TouchFLO3D, der var et kæmpe skridt fremad. Faktisk så finders mange af elementerne fra TouchFLO3D stadig i det vi i dag kender som Sense. TouchFLO3D bliver løbende forbedre, og skifter i 2008 navn til HTC Sense. Da HTC begynder at bygge Android mobiler tager de Sense brugerfalde med. Det giver god mening for selv om Android er bygget til brug med fingertouch, og ikke kræver en stylus, så mangler mange af de funktioner, som HTC brugere var blevet vant til under HTC Sense til Windows mobile. Sense udvikler sig med hver generation af Android, og der er ingen tvivl om, at Sense er en af de afgørende grunde til HTC’s succes på Android markedet.

Qtek 9000, HTC Avangate, HTC Shift

HTC og innovation
HTC har aldrig været bange for at prøve noget nyt, og det er en af de primære grunde til, at jeg personligt altid har hold rigtigt meget af HTC. HTC har flyttet grænsen for, hvad der var muligt på mobilmarkedet af flere omgange. De var først med touch skærms mobiler, de var først med en Microsoft baseret mobil, de var første med en 3G Microsoft mobil, og var de første, som for alvor satsede på Android. Undervejs har de leget med mange forskellige formfaktorer, og de har holdt fast i, at der var et marked for mobiler med qwerty tastatur. Nogen af deres mere vilde projekter, som ikke rigtigt slog i gennem var Qtek 9000, HTC Advantage og HTC Shift. All tre var et forsøg på at bygge bro mellem mobilen og computeren, men HTC var for tidligt ud, og hverken kunder eller OS’et var klar. Tanken om at binde mobilen og computeren sammen burde have fået HTC til at satse lange mere på tablets. Sjovt nok er det et område de aldrig har mestret, og selv om HTC Flyer er en god tablet har den ikke være nogen salgssucces. Om det er summen af deres tidligere fejl eller blot en fokus på det der virker, der har gjort, at HTC ikke længere leger med forskellige formfaktorer ved jeg ikke. Det er dog en skam for det, der altid har gjort HTC interessante og spændende, var deres evne til at overraske.


2011 – et skæbne år for HTC
Da vi vender kalenderen til 2011 har HTC det rigtigt godt. De er på mange måder Android markedet specielt herhjemme, og de har kun få konkurrenter. I Nordeuropa er det primært SonyEricsson, der yder dem lidt modstand. Store producenter som Motorola, Samsung og LG er stort set ikke til stede. For at opretholde den markedsandel de har begynder HTC at sender rigtigt mange nye modeller på gaden. Deres fokus ligger på design og software oplevelsen. HTC opdager for sent, at Android markedet også har fokus på specifikationer, og ikke mindst skærmteknologi. Da Samsung sender deres Galaxy S II på gaden i foråret af 2011 tager den meget hurtigt store markedsandele. Den har en stor flot skærm, og massere kræfter til at trække Android. HTC har intet at svarer igen med, og da de endelig sender HTC Sensation på gaden i efteråret 2011 er det for sent. HTC fortsætter i andet halvår af 2011 med at pumpe nye modeller ud, men ingen af dem kan for alvor måle sig med den nye standard inden for Androidtelefoner Samsung Galaxy S II. I november 2011 offentliggøre Google og Samsung Android 4 (ICS) og Galaxy Nexus. HTC’s kunder begynder med det samme at spørge ind til, hvornår deres helt nye HTC model vil blive opdateret til Android 4. HTC’s svar ryster de fleste. Det viser sig, at Sense, som netop har været fundamentet for HTC’s succes er så dybt integreret i Android, at det vil komme til at tage måneder at flytte Sense fra Android 2.3 til Android 4. HTC var ikke alene her, men det lykkedes dog aligevel HTC at være først med en Android 4 opdatering. HTC Sensation og Sensation XE fik Android 4 midt i marts 2012. Meldingen om den lange ventetid på Android 4 opdateringer, og den manglende udsigt til nye modeller fra HTC med Android 4 som standard fik rigtigt mange kunder til at kigge andre steder hen. Alt dette sker samtidig med, at Nokia og Microsoft’s samarbejde endelig udmønter sig i en telefon - nemlig Nokia Lumia 800, der helt sikkert har lokket en del normale HTC kunder.

HTC One familien

2012 – turn around?
HTC starter 2012 med på CES at fortælle verden, at de fremadrettet vil lancerer langt færre modeller hvert år. De har da heller ikke noget nyt med, men rygterne svirrer om en større lancering under MWC nogen måneder senere. På MWC kunne HTC så løfte sløret for deres HTC One serie. HTC One er ikke blot en mobil serie, men også et tankesæt fra HTC’s side. Ud over tre mobiler med helt opdaterede specifikationer for første gang i 6 – 8 måneder så bygger en stor del af oplevelsen på Sense 4. I ugerne før MWC var der sluppet en video ud af en tidlig version af Sense 4. Det man så var en grafisk meget tung Sense med 3D animationer og temmelig meget fyld. Mange så video’en med rædsel, mig selv inklusiv, og frygtede, at HTC totalt havde misforstået, hvad deres kunder de sidste mange måneder, havde forsøgt at fortælle dem. Dette billede ændrede sig dog total da Peter Chou gik på scenen, og brugte ikke mindre en 45 minutter på at fortælle om Sense 4. Noget kunne tyde på, at den video der var sluppet ud var gammel for den version af Sense 4, der blev vist var slank, lækker og bygget med stor respekt for Android 4. HTC havde specielt gjort meget ud af kameraet, og de nye funktioner i kameraet tilfører brugerne virkelig værdi. HTC har med deres One serie skabt en serie mobiler med ægte potentiale, og som for første gang i meget langt tid er foran konkurrenterne. HTC One serien skulle komme i butikkerne netop i disse dage, og det bliver spændende at se hvordan de klare sig.

HTC og mig
Som det måske fremgår har jeg længe været stor fan af HTC, og jeg har siden Qtek 1010 fulgt dem tæt. Jeg må dog indrømme, at jeg som så mange andre mistede interessen for HTC i 2011. Deres fokus var forkert, og de havde alt for meget fart på til at lytte til kunderne. Heldigvis ser det ud til, at de har slået bremserne i, og fundet den rigtige formel frem igen. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor mange HTC mobiler jeg har brugt gennem årene. Jeg var klar over at det var en del, men der er stort set ikke en HTC model lanceret på den danske marked jeg ikke har prøvet, brugt eller ejet. De mest mindeværdige for mig har helt sikkert været, Qtek 9000, HTC TyTN II og HTC Touch Pro2. Jeg var faktisk længe om at skifte til Android, fordi jeg ikke var klar til at skille mig af med min Touch Pro2 og dens lækre tastatur. Jeg fik dog endelig en HTC Desire, som blev skiftet til en Desire Z, da den kom. Mit næste skift blev væk fra HTC, som jeg ellers troligt har brugt blandet med lidt Nokia i mange år. Da jeg skulle skifte i efteråret 2011, havde HTC bare ikke den mest spændende mobil på markedet.

HTC og fremtiden
Jeg har store forventninger til HTC. Jeg har været imponeret over den hastighed, hvormed de har vendt forretningen efter tabet af markedsandel i slutningen af 2011. For mig betyder det, at innovationen og gejsten stadigvæk lever trygt i HTC. Jeg er ikke i tvivl om, at deres HTC One satsning kommer til at lykkedes for dem. På Android markedet er det faktisk kun Samsung med deres kommende Galaxy S III, der for alvor kan blive en kæp i hjulet for dem. HTC’s satsning på at give kunden ting de har brug for i en stærk hardware pakke vil vinde dem mange nye (og gamle) kunder, og sikre, at de igen indtager deres plads i markedet som den dominerende spiller. Der er dog et par ting som jeg mener HTC skal være meget opmærksomme på. Sense er en vigtig del af HTC oplevelsen, men er også en stor knast i vejen, når Google sender nye versioner af Android på gaden. HTC er nødt til at holde fokus på dette, og tildele de ressourcer, der er nødvendige for at gøre tilpasningstiden så kort som muligt. HTC er kun på mobilmarkedet, hvor de fleste af deres konkurrenter arbejder på flere platforme. HTC bør genfinde deres sprælskhed fra gamle dage, og udfordre markedet og konkurrenterne med nye formfaktorer, og nye produkttyper. Gør de ikke det ender HTC alt for nemt i en situation som i 2011, da de har for meget at tabe på en fejlslagen mobilstrategi. Jeg håber for HTC, at de vil kunne være med til at sætte dagsordnen i mange år endnu. HTC har med deres spændende ideer om design, lækre brugerfalde, og deres energi mod markedet forventeligt meget at byde på endnu, og jeg vil nødig skulle undvære disse fremtidige produkter.

[Edit] Jeg er blevet kontaktet af HTC som oplyser mig at HTC faktisk var først med en opdatering til Android 4. HTC Sensation og Sensation XE blev opdateret medio marts 2012. Hvilket var før Samsung Galaxy S II fik dens opdatering. Afsnittet der omhandlede dette er derfor blevet rettet til.

Galaxy Note ICS opdatering - TouchWiz eller CyanogenMod

CyanogenMod CM9 på Galaxy Note

Samsung's ICS opdatering til Galaxy Note er kun få uger fra at blive rullet ud og det bliver spændende at se om Samsung vælger at leverer en opdatering som er tro mod Galaxy Note konceptet. Jeg deler over på Faaborg's Tech View mine håb og ønsker til den kommende opdatering og sender også CyanogenMod teamet en venlig tanke, blot i tilfælde af at Samsung ikke leverer varen.

Læs videre her, Galaxy Note ICS upgrade - TouchWiz or CyanogenMod

Quad-core mobiler - Tid til et paradigme skifte

Modulær Computing får quad-core mobiler til at give mening

Efter Mobile World Congress 2012 er det blevet tydeligt, at quad-core er blevet standard i high-end mobiler. Det er dog ikke helt klar når man lytter til mobilproducenterne, hvad de forventer kunderne skal bruge de mange kræfter til. Jeg kigger lidt på problematikken, og kommer med en bud på hvad Google bør gøre for at løse det problem. Det gør jeg over på Faaborg's Tech Views.

Læs om det her, Quad-core phones - Time for a paradigm shift