Asus Padfone - Anmeldelse

Asus Padfone Station

Introduktion
Jeg har, siden Asus lancerede Padfone konceptet under Computex 201, være en stor fortaler for ideen. Jeg har skrevet om mine forventninger, forhåbninger og tanker om Padfone af flere omgange. Det var derfor uden tøven jeg sagde, ja tak, til at teste den i en måned, da Asus gav mig muligheden. Forventningerne var skyhøje, og jeg var på forhånd klar over, at stort set ligegyldig hvor god den viste sig at være, ville det blive meget svært at leve op til mine forventningerne. Asus Padfone leverer da heller ikke helt på den modulære drøm, men den overrasker på mange flere steder end man skulle forvente.

Mobilen dock'et i Padfone Station

Kort om ideen
Den version jeg modtog, var en sample, og af den grund vil det være uretfærdigt at anmelde den som en endelig retail-model. Det redder den på et par områder, men lad mig komme tilbage til det senere. Asus Padfone en temmelig almindelig Android mobil med et stykke tilbehør, der gør den helt special. Det er nemlig muligt at købe en tablet-dock - Padfone Station, og med et snuptag omforme sin mobil til en 10.1" Android tablet. Ud over tablet dock'en findes der en keyboard-dock. Den kræver tablet-dock'en for at virke, men tilsammen kan de lave din mobil om til en fuldt udstyret Android bærbar. Mobilen dock'es i en lomme på bagsiden af tablet-dock'en, og når lågen lukkes tænder skærmen på tablet-docken. Her vises nu tablet versionen af Android. Det hele virker overraskende smidigt, og du kan sætte hjemmeskærmen op individuelt på mobilen, og på tableten. Dette er rigtigt godt tænkt, da det ofte er andre programmer der bruges i tablet-mode. Med de forskellige hjemmeskærme kan oplevelsen tilpasses, så widgets og app genveje afspejler de forskellige behov.

Test billede taget med Asus Padfone

Padfone mobilen
Inden jeg gør yderligere ud af tablet delen, vil jeg lige kort vende tilbage til selve mobilen. Den har en Qualcomm dual-core processor på 1,5 GHz som sit bankende hjerte, og kører Android 4 på en 4,3" qHD (960 x 540) skærm. Trods en vægt på 129g virker den let. Dette skyldes både det materiale bagsiden er lavet af, men også det buede design bagsiden har. Den er tykkest på midten, og spidser til i toppen og bunden. Det gør Padfone behagelig at holde i hånden, og får den til at føles mindre end den i virkeligheden er. Skærmen er af typen Super AMOLED, men fremstår ikke helt så lysstærk som man ville forvente af et Super AMOLED panel. Skærmen er på ingen måde dårlig, og er faktisk, trods den lave opløsning, rigtigt udemærket at læse på. Der sidder et 8 MP kamera på bagsiden, sammen med en LED flash. Kameraet er overraskende godt i modsætning til front kameraet, der kun er VGA. Det er dog et lille plaster på såret, at frontkameraet på tablet dock'en er 1,2 MP. Batteriet er på 1520 mAh, hvilket ikke er meget i en mobil nu om dage. Det betyder også, at der ved aktiv brug ikke er til en hel dag på en opladning. Jeg er dog sikker på, at Asus har valgt at give Padfone et lille batteri med vilje. De har nemlig sat et monster batteri i tablet-dock'en på 6600 mAh, som lader mobilen når den er dock'et. Det betyder, at er mobilen dock'et blot et par gange i løbet af dagen, hvilket jo netop er hele ideen, vil der være mere end rigeligt juice. Der sidder faktisk også et batteri i keyboard-dock'en, og kombinationen af alle tre enheder bringer drifttiden op på imponerende 17 timer. Tablet-dock'en og mobilen leverer en samlet driftstid på omkring 11 timer. Padfone's specifikationer afslører, at den ikke rigtigt kan kaldes en high-end Android mobil. Den lander nok mere i niveauet lige under, og bør sammenlignes med f.eks. HTC One S, eller den efterhånden aldrende Samsung Galaxy S II. Det kan den nu også sagtens klare. Android brugeroplevelsen er helt tilfredsstillende, og Padfone har den helt klare fordel, at den kører på en Android version (4.0.3), der stort set er uden tilpasninger. Asus har valgt at installere et par apps, der er rettet mod professionelle brugere, men har ellers ikke pillet meget ved det grafiske indtryk.

Skifter mellem mobil og tablet tilstand

Android version og brugen
Asus har dog pillet i motorrummet på den medleverede Android. Det har været nødvendigt for at kunne skifte mellem mobil- og tablet-modus. Det er lykkedes okay for Asus, men det har efterladt et par mindre fejl, som jeg håber de får rettet inden de sender den på gaden herhjemme. Jeg stødte på flere ting. Der var en udpræget tilbøjelighed til at mobilen genstartede når den blev taget ud af tablet-dock'en. Det skete ikke hver gang, men ofte. Tablet-dock'en gik også ned stort set hver gang man ladede den op samtidig med, at mobilen var dock'et. Ikke lige med det sammen, men lå den og ladede i nogen timer ville den ikke starte op. Det var nemt at løse mobilen skulle blot tages ud af dock'en, og den kom til live igen, men det var noget bøvl og burde ikke være sådan.  Slutteligt var der noget med touch-delen på mobilen. Det lykkedes mig ikke en eneste gang at starte kameraet i første forsøg. Jeg skulle altid efter det to gange. Det var dog den eneste app, hvor problemet var konsekvent. Touch problemet viste sig også på andre måde, men kan bedste summeres op i, at touch oplevelsen på mobilen virkede langsom, og slet ikke tjept og hurtigt, som det er tilfældet på andre Android mobiler. Det gjorde ikke Padfone ubrugelig, men det var jævnligt basis for irritation når et touch input skulle gentages for at virke. Selve dockingen af mobilen i tablet-dock'en oplevede jeg ingen problemer med. Den virkede hver gang, og det var faktisk imponerende hvor gennemført det var. Selv om jeg havde en app åben, f.eks. gmail, skiftede brugerfladen til tablet mode, når mobilen blev dock'et. Det er godt tænkt, og gør det til en behagelig oplevelse at docke Padfone'en. Jeg vil forvente, at touch og un-docking problemerne bunder i, at den fremsendte enhed er en sample, og jeg håber at Asus når, at få rettet det inden Padfone kommer på gaden herhjemme.

Padfone Station
Designet af tablet-dock er løsningens svageste led. Den er tung (850g), den er stor, 273 x 176.9 x 13.55 mm (B x D x H), og mobil dock'en er uhensigtsmæssigt placeret. Tableten virker dog helt som man kunne forvente af en Android tabet. Fordi tablet-modus er så gennemarbejdet, og professoren i mobilen er tilpas kraftig, virker Padfone i tablet-dock'en hurtigt og behageligt. I den tid jeg testede setup'et oplevede jeg ingen problemer med brugen af tableten. Design valget gør blot, at jeg efter ganske få gange stoppede med at bruge den. Det var ikke fordi jeg ikke gjorde et helhjertet forsøg. Jeg slukkede ned for mine andre tablets og gemte dem væk, så jeg ikke ville blive fristet til at snuppe dem i stedet. Tablet-dock'en virkede rigtigt godt når der skulle ses video. Specielt mine børn var rigtigt glade for, at de ikke behøvede at se film på den lille skærm, som de er vant til, men i stedet kunne se filmen på den langt mere sociale 10.1" skærm. Jeg fik også dock'et Padfone om aftenen, når dagen var slut og risikoen for at modtage et opkald var minimal. Skulle der kommet et opkald er det, som sådan blot at tage mobilen ud af tablet-dock'en, men som nævnt var det netop når mobilen blev taget ud af dock'en den havde en tendens til at genstarte. Ikke det optimale når der skal svares på et opkald. Det var lige netop dette, og at det generelt var noget bøvl hele tiden at skulle sætte sin mobil i tablet-dock'en, der gjorde, at ideen ikke holdt i længden for mig. Der er en sidste fejl ved tablet-dock'en. Den skyldes den valgte placering af selve mobil dock enheden. Placeringen og vægtfordelingen med mobilen dock'et betyder, at tableten på intet tidspunkt ligger helt plant på bordet. Derfor vipper tablet-dock'en når der skal skrives på den, hvilket er temmeligt irriterende. Du kan se hvad jeg mener i videoen lige her under.


Opsummering
Asus Padfone er en nobel tanke, som ikke helt er lykkedes for Asus. Det er ikke skiftet mellem mobil- og tabletdelen i Android der fejler, ej heller er det som sådan hardwaren. Det var selve dock mekanismen, som ikke er godt nok gennemtænkt. Jeg håber, at Asus, hvis de laver en Padfone 2 kigger på at gøre selve dockningen trådløs. Jeg forestiller mig et setup, hvor tablet enhed og mobile er parret via en ultra hurtig trådløs forbindelse. Tablet enheden bliver i dette setup kun til en skærm, men det gør også, at den vil kunne gøre meget let og tynd. Det vil dog betyde, at den ikke kan lade på mobilen. Padfone 2 skal altså have en noget større batteri. Da jeg ikke har den fornødne viden kan jeg ikke komme løsningen nærmere, men nu er den hermed videregivet til Asus produkt team. Asus Padfone har ikke taget troen på denne platform fra mig, men viser nok bare, at konceptet kræver lidt mere omtanke. Så længe der stadig er rigtigt mange Android apps, der ikke synkroniserer mellem ejerens enheder, har grundideen bag Padfone sin berettigelse. Kigger vi på mobilen isoleret, så er der tale om en rigtigt god lille mobil. Der er mange mobiler derude, der kan det samme som Padfone, hvis man tager tablet-dock'en væk. HTC One S er et oplagt bud. Jeg vurderer blot, at Asus med Padfone kan prissætte sig under de fleste konkurrenter, og leverer en mobil der er hurtig, har et gedigent design, og et rigtigt godt kamera. Tablet-dock muligheden er blot fjeren i hatten. Asus har gjort rigtigt meget korrekt med Padfone. Der er ingen tvivl om, at den har et marked. De enkelte dele virker godt, men leverer blot ikke på deres fulde potentiale. Jeg håber, at Asus lige nu er i gang med at rette de småfejl der er, og bruger den viden den nuværende Padfone har givet dem til at bygge en endnu bedre Padfone 2.

Her under en række billeder af Asus Padfone og Station

Asus Padfone

Toppen

Højreside

Bagsiden og venstreside

Dock coveret

Dock basen

Asus Padfone i dock basen

Asus Padfone Station data-stik og keyboard dock huller

Nokia N9 - Velkommen og tak for denne gang

Nokia N9 er på rigtigt mange måde en uhyre interessant mobil. Det er den første egentlige nyskabning Nokia er kommet med i mange år. Den har en helt unik kombination af lækkert design og buet glas og så er det er den sidste i en serie af kun to modeller baseret på det styresystem, der startede sit liv, som Meamo. Nokia N900 var den første Nokia mobil som blev bygget op omkring Maemo. Senere gik Nokia i samarbejde med Intel, og Maemo blev smeltet sammen med Moblin, til det meget interessante MeeGo. Allerede dengang annoncerede Nokia at der snart ville kommen et super mobil baseret på MeeGo styresystemet. Intel kom meget hurtigt ud med MeeGo til netbooks, men tingene trak ud for Nokia. Nu er den her endelig, og jeg har haft en preview version med mig rundt de sidste 3 dage.

Lad mig understrege det igen, Nokia N9 er noget helt specielt. Brugerfalden er helt ny og er aldrig set før. Designet er helt i top og det buede glas er med til at leve det lækre design helt ind over skærmen. Enheden virker som om den er skåret ud af et stykke og selv om materialet helt sikkert er en eller anden form for metal ,så giver belægning der er brugt, oplevelsen af på samme tid, at gøre mobilen blød, robust og ikke mindst meget rar at holde i hånden. Nokia viser tydeligt med N9 af de stadig ligger helt i front når det kommer til design af mobile terminaler. Den gode oplevelse fortsætter efter man har trykket på tænd/sluk knappen, som mod sædvane sidder på siden under volumen knappen. Man mødes af nyt Nokia logo og ny opstarts musik. Opsætningen af mobilen er nytænkt dog uden at være banebrydende. Efter endt opsætning mødes man af den ene af de tre hjemme skærme som den nyeste version af MeeGo har. De tre skærme er; programmer, dato/tid og nyheder, og kørende programmer. Det virker ved første øjekast noget forvirrende, men ideen fejler faktisk ikke noget og man vender sig hurtigt til at genfinde startede programmer, i kørende programmer oversigten.

De tre hjemme skærme på N9

Efterhånden som man bruge N9 mere intenst begynder der dog at dukke mislyde op i brugerfalden. Netop som man er ved at få styr på ideen om at stryge fingeren fra kanten af skærmen og hen over for at skifte mellem de tre start skærme og for at sende kørende programmer i baggrunden, så opdager man at det ikke virker som tilbage knap inde i programmerne. Her skal man bruge en tilbage pil nederst i venstre hjørne. Problemet med det er at det i mange situationer opfordre til at bruge begge hænder i stedet for blot at kunne gøres med en hånd. Det er med til lidt at ødelægger den eller meget gennemførte navigation. Det kunne man måske lære at leve med, men jeg oplevede også flere gange at tilbage pilen ganske enkelt ikke reagerede og at der skulle flere tryk til før man fik den ønskede effekt. Der er flere mindre fejl, og det hele summerer op til en brugerflade, der har rigtigt mange ting, som den gør helt rigtigt, men som har flere irriterende fejl og mangler. Nokia har lovet at fortsætte arbejdet med MeeGo til N9 og det er der også brug for inden brugeroplevelsen er helt i vinkel.

En af de ting som Nokia er lykkedes med på deres sidste mange mobiler, ikke mindst N8, er kameraet. De har konsekvent leveret mobiler med et godt kamera. Derfor er der selvfølgeligt også store forventninger til kameraet i N9. Det er på 8 MP og kan lave video i 720p. Da jeg begyndte at tage billeder med N9 var jeg meget i tvivl om den rent faktisk havde autofokus. Den var nemlig klar til at tage billedet med det sammen og krævede ikke den vanlige tid til at justerer fokus som man har vænnet sig til fra andre mobiler. Den har dog autofokus og det må betyde at den løbende fokuserer medens man søger sit motiv. Det er smart og rigtigt brugbart når der lige skal snuppes et billede i en håndevending. Billederne er af rimelig kvalitet, men er meget langt fra N8 kvalitet. Uden at have testet det videnskabeligt så vil jeg sige at billederne ligger på linje med de andre gode smartphone kamera på markedet i dag. Video kvaliteten er dog slet ikke på omgangs højde med den 720p kvalitet der ses i dag. Billederne virker tydeligt grynede selv i klar solskin. Det er ikke godt nok, men muligvis noget der kan rettes i en kommende software opdatering.

Sample billede taget med Nokia N9

Fra 3. okt. 2011

Den mangelfuld brugerfalde og under par video kvalitet er dog ikke Nokias største problem ved N9. Deres største udfordring er, at de selv har meddelt at Nokia N9 bliver den sidste MeeGo mobil de kommer til at lancere. Det betyder at udviklerne ender med at skulle lokkes til at lave programmer til to mobiler, hvoraf en af dem, N900, stort ikke har solgt. Det er i bedste fald meget op af bakke og i virkeligheden nok fuldstændigt umuligt. Det betyder at købere af N9 skal kunne nøjes med de meget få programmer som findes til den lige nu, eller sætte deres lid til at Myriad i samarbejde med Nokia frigiver deres Alien Dalvik API. Alien Dalvik gør det muligt at afvikle Android apps på N9. Der bliver gennem Alien Dalvik ikke adgang til Android Market, men der findes flere alternative app stores så der vil ganske sikkret blive adgang til flere Android apps, hvis API’et kommer. Jeg ser dog ikke Nokia N9 blive nogen form for mainstream mobil, men i langt højere grad en mobil som købes af ultra nørden eller af mobilbrugeren som blot ønsker en lækker mobil og ikke stiller for store krav til udvalget af apps.

Nokia N9 er altså ikke en mobil for alle. Dem som vil få mest ud af den er nok dem som i sin tid købte N900. De kommer ikke til at savne det fysiske tastatur, da Nokia N9’s on-screen tastatur er et af de bedste jeg nogen sinde har prøvet. Vi andre skal nok holde os væk, da manglen på apps meget hurtigt vil komme til at virke svært begrænsende. Nokia har gjort et hæderligt arbejde med at få det basale på plads, men de tredje parts apps som er tilgængelige er alle fra udvikler miljøet omkring N900 og savner den helstøbte følelse som apps til Android eller iOS har. En god ting kan man dog tage med fra testen af N9. Nokia kan stadig lavet fedt hardware og det bliver vigtigt for dem nå de om 1 - 2 måneder lancere deres første Windows Phone mobil.