Nokia N9 - Velkommen og tak for denne gang

Nokia N9 er på rigtigt mange måde en uhyre interessant mobil. Det er den første egentlige nyskabning Nokia er kommet med i mange år. Den har en helt unik kombination af lækkert design og buet glas og så er det er den sidste i en serie af kun to modeller baseret på det styresystem, der startede sit liv, som Meamo. Nokia N900 var den første Nokia mobil som blev bygget op omkring Maemo. Senere gik Nokia i samarbejde med Intel, og Maemo blev smeltet sammen med Moblin, til det meget interessante MeeGo. Allerede dengang annoncerede Nokia at der snart ville kommen et super mobil baseret på MeeGo styresystemet. Intel kom meget hurtigt ud med MeeGo til netbooks, men tingene trak ud for Nokia. Nu er den her endelig, og jeg har haft en preview version med mig rundt de sidste 3 dage.

Lad mig understrege det igen, Nokia N9 er noget helt specielt. Brugerfalden er helt ny og er aldrig set før. Designet er helt i top og det buede glas er med til at leve det lækre design helt ind over skærmen. Enheden virker som om den er skåret ud af et stykke og selv om materialet helt sikkert er en eller anden form for metal ,så giver belægning der er brugt, oplevelsen af på samme tid, at gøre mobilen blød, robust og ikke mindst meget rar at holde i hånden. Nokia viser tydeligt med N9 af de stadig ligger helt i front når det kommer til design af mobile terminaler. Den gode oplevelse fortsætter efter man har trykket på tænd/sluk knappen, som mod sædvane sidder på siden under volumen knappen. Man mødes af nyt Nokia logo og ny opstarts musik. Opsætningen af mobilen er nytænkt dog uden at være banebrydende. Efter endt opsætning mødes man af den ene af de tre hjemme skærme som den nyeste version af MeeGo har. De tre skærme er; programmer, dato/tid og nyheder, og kørende programmer. Det virker ved første øjekast noget forvirrende, men ideen fejler faktisk ikke noget og man vender sig hurtigt til at genfinde startede programmer, i kørende programmer oversigten.

De tre hjemme skærme på N9

Efterhånden som man bruge N9 mere intenst begynder der dog at dukke mislyde op i brugerfalden. Netop som man er ved at få styr på ideen om at stryge fingeren fra kanten af skærmen og hen over for at skifte mellem de tre start skærme og for at sende kørende programmer i baggrunden, så opdager man at det ikke virker som tilbage knap inde i programmerne. Her skal man bruge en tilbage pil nederst i venstre hjørne. Problemet med det er at det i mange situationer opfordre til at bruge begge hænder i stedet for blot at kunne gøres med en hånd. Det er med til lidt at ødelægger den eller meget gennemførte navigation. Det kunne man måske lære at leve med, men jeg oplevede også flere gange at tilbage pilen ganske enkelt ikke reagerede og at der skulle flere tryk til før man fik den ønskede effekt. Der er flere mindre fejl, og det hele summerer op til en brugerflade, der har rigtigt mange ting, som den gør helt rigtigt, men som har flere irriterende fejl og mangler. Nokia har lovet at fortsætte arbejdet med MeeGo til N9 og det er der også brug for inden brugeroplevelsen er helt i vinkel.

En af de ting som Nokia er lykkedes med på deres sidste mange mobiler, ikke mindst N8, er kameraet. De har konsekvent leveret mobiler med et godt kamera. Derfor er der selvfølgeligt også store forventninger til kameraet i N9. Det er på 8 MP og kan lave video i 720p. Da jeg begyndte at tage billeder med N9 var jeg meget i tvivl om den rent faktisk havde autofokus. Den var nemlig klar til at tage billedet med det sammen og krævede ikke den vanlige tid til at justerer fokus som man har vænnet sig til fra andre mobiler. Den har dog autofokus og det må betyde at den løbende fokuserer medens man søger sit motiv. Det er smart og rigtigt brugbart når der lige skal snuppes et billede i en håndevending. Billederne er af rimelig kvalitet, men er meget langt fra N8 kvalitet. Uden at have testet det videnskabeligt så vil jeg sige at billederne ligger på linje med de andre gode smartphone kamera på markedet i dag. Video kvaliteten er dog slet ikke på omgangs højde med den 720p kvalitet der ses i dag. Billederne virker tydeligt grynede selv i klar solskin. Det er ikke godt nok, men muligvis noget der kan rettes i en kommende software opdatering.

Sample billede taget med Nokia N9

Fra 3. okt. 2011

Den mangelfuld brugerfalde og under par video kvalitet er dog ikke Nokias største problem ved N9. Deres største udfordring er, at de selv har meddelt at Nokia N9 bliver den sidste MeeGo mobil de kommer til at lancere. Det betyder at udviklerne ender med at skulle lokkes til at lave programmer til to mobiler, hvoraf en af dem, N900, stort ikke har solgt. Det er i bedste fald meget op af bakke og i virkeligheden nok fuldstændigt umuligt. Det betyder at købere af N9 skal kunne nøjes med de meget få programmer som findes til den lige nu, eller sætte deres lid til at Myriad i samarbejde med Nokia frigiver deres Alien Dalvik API. Alien Dalvik gør det muligt at afvikle Android apps på N9. Der bliver gennem Alien Dalvik ikke adgang til Android Market, men der findes flere alternative app stores så der vil ganske sikkret blive adgang til flere Android apps, hvis API’et kommer. Jeg ser dog ikke Nokia N9 blive nogen form for mainstream mobil, men i langt højere grad en mobil som købes af ultra nørden eller af mobilbrugeren som blot ønsker en lækker mobil og ikke stiller for store krav til udvalget af apps.

Nokia N9 er altså ikke en mobil for alle. Dem som vil få mest ud af den er nok dem som i sin tid købte N900. De kommer ikke til at savne det fysiske tastatur, da Nokia N9’s on-screen tastatur er et af de bedste jeg nogen sinde har prøvet. Vi andre skal nok holde os væk, da manglen på apps meget hurtigt vil komme til at virke svært begrænsende. Nokia har gjort et hæderligt arbejde med at få det basale på plads, men de tredje parts apps som er tilgængelige er alle fra udvikler miljøet omkring N900 og savner den helstøbte følelse som apps til Android eller iOS har. En god ting kan man dog tage med fra testen af N9. Nokia kan stadig lavet fedt hardware og det bliver vigtigt for dem nå de om 1 - 2 måneder lancere deres første Windows Phone mobil.

Motorola Atrix - Test og tanker (Opdateret)

Motorola Atrix dock'et i Labtop dock'en

Motorola Atrix blev vist første gang på CES 2011, det var tilbage i januar. Den blev frigivet i USA i april og nu ni måneder efter lanceringen ser det ud til at den kommer til Danmark. Jeg har fået fingre i et mobil + laptop dock sæt, og har brugt Atrix'en som min primære mobil i knap en uge. Jeg har også brugt labtop dock'en hver gang jeg ellers ville have brugt min netbook, og det sker temmelig tit. Det er ikke forbi Atrix’en ikke er tilstrækkelig, men mere fordi jeg rigtigt godt kan lide at have et tastatur til rådighed.

Motorola Atrix er en Android mobil med en 4" TFT skærm og selv om den ikke bruge det seneste inden for skærmteknologi så klare den sig faktisk ganske godt. Den er lys stærk og tydelig, den ultra høje opløsning på hele 540 x 960 punkter giver ekstra plads på skærmen og det er helt klart en fordel. I motor rummet sidder der en Nvidia Tegra2 dual core CPU på 1 GHz, så den har samme kræfter at trække på som de seneste Android tablets, og det mærkes tydeligt. Kameraet er på 5 MP, hvilket i dag er lidt til den lave side for en smartphone, men det tager rigtigt gode billeder, selv i svag belysning. Video optagelser er kniv skarpe og i op til 720p. Da Atrix blev lanceret i USA var det med Android 2.2, men den er senere blevet opgraderet til Android 2.3.4, hvilket er den version jeg har testet. Batteriet er på imponerende 1930 mAh hvilket er noget i retningen af 20% mere end en gennemsnits smartphones i dag. Dette kan også tydeligt mærkes på drift tiden, Atrix holder rent faktisk til jævn brug i en hel arbejdsdag. Alt denne hardware får faktisk ikke vægten til at svulme, Atrix'en holder sig på 135g hvilket på ingen måde er alarmerende for en 4" mobil. Slutteligt kan jeg nævne at Motorola's brugerflade hedder MOTOblur og rent faktisk ændre en del på standard Android oplevelsen. Jeg kommer tilbage til MOTOblur senere.

Sample billede taget med Motorola Atrix

Fra 28. sep. 2011

Labtop dock'en er i alt sin enkelhed et tastatur, en 11" skærm og et stort batteri. Her i dock’es Atrix'en via micro HDMI og USB portene, som sidder på siden. Når man gør dette kommer labtop docken til live, drevet af Atrix'en. Pladsen på skærmen fyldes op at to vinduer. I det ene ser du mobilens skærm og du kan bruge touchpad'en til at navigerer rundt i mobilens funktioner og installerede apps. Det andet vindue er en Firefox browser. Måden dette fungerer på at er at der i Atrix'en ligger endnu et operativsystem, kaldet Webtop, som starter op hver gang Atrix'en dockes i laptop dock'en. Webtop's primære formål er at styrer Firefox browseren, men der er også en media player indbygget som kan vise og afspille alle de video'er jeg har smidt efter den. Det betyder altså at Firefox rent faktisk kører på Atrix'en, hvilket desværre mærkes, når man er vant til at burge den på en PC. Da jeg dockede Atrix'en første gang og startede Firefox op syntes jeg den kørte noget sløvt og jeg var faktisk lidt skuffet. Efter at have brugt den i en lille uges tid, finder jeg ikke at hastigheden er så stor en udfordring. Når først Firefox er startet op loades websider faktisk rimeligt hurtigt og det faktum, at man har den fulde internet oplevelse, altså ingen mobil side og fuld flash understøttelse, gør løsningen yderst brugbar. Webtop delen er også genkendt af mobildelen, så modtager du f.eks. et link via email på Atrix’en kan du vælge at åbne det i Firefox browseren når den er docket. Det samme gælder media afspilning, når Atrix’en er docket er det også muligt at vise et billede eller afspille en film via Webtop media afspilleren. Batteriet i laptop docken bruges til både, at leverer strøm til docken og strøm til Atrix’en, som altså lades op medens den er i dock. Selve docken lades via en almindelig strømforsyning, og fuldt opladet kan du bruge dock’en i rigtigt mange timer, og når du lukker ned er Atrix’en fuldt opladet, smart. Docken har desuden to USB porte indbygget, som primært kan bruges til USB sticks, samt ekstern tastatur og mus. Jeg kunne godt have tænkt mig at der kunne tilsluttes et webcam, da der af en eller anden grund ikke er indbygget webcam i selve dock’en. Meget underligt da det efterhånden er standard selv i de helt billige netbooks. Jeg er ikke løbet ind i nogen websider som Webtop ikke kan håndterer og flash video virker fint. Dog kan der forekomme lidt hakken hvis man køre fuld skærmes med flash video i høj kvalitet. En ting jeg ikke kunne forenes med er den meget store touchpad der er indbygget. Det er selvfølgeligt rart med en ordentlig touchpad, men placeringen og størrelsen gør at mine tommelfingre konstant ender med at berøre touchpaden, når jeg skriver, og derfor flytte curseren. Det er grund til rigtigt mange skrive fejl og der af følgende frustration. En anden ting, der også er frustrerende, er Webtop’s mangel på dansk keyboard. Jeg kunne til nøds tilgive at der ikke var danske taster på det fysiske tastatur, men det er tvingende nødvendigt at kunne vælge dansk tastatur layout så æøå kommer frem når der trykkes på de korrekte taster. Når tastaturet bruges i mobildelen kan en tast holdes nede for at få alternative karakter muligheder, lige som det er normalt på touch tastaturet i Android. Dette virker bare ikke i Webtop delen og det er ikke godt nok. Da det er en mindre software ting, at lave et dansk keyboard layout vil jeg forvente at det som minimum er på plads når Motorola sender Atrix på gaden i Danmark.

Som mobil er Atrix’en noget af det hurtigste jeg endnu har prøvet. Alle dele i mobilen virker hurtigt og jeg har ikke oplevet at den på noget tidspunkt hænger fast i brugerfalden eller de apps jeg har loadet på den. Jeg har oplevet at musik kan hakke ganske lidt, men kun meget sjældent og jeg har ikke kunne gennemskue hvornår det sker. MOTOblur har fra flere sider få meget hårde kommentarer med på vejen. Jeg kan ikke helt genkende dette i min test af Atrix’en. Motorola har valget at gøre nogen ting anderledes, og det starter allerede ved opstarten. Man er nød til at oprette en konto hos Motorola for at få adgang til deres sociale app, der samler facebook, twitter, linkedin og flere opdateringer, i en nyheds strøm. Dog lever app’en ikke rigtigt op til det man kender fra andre lignende apps, og jeg valgte derfor rimeligt hurtigt at installere et alternativ. Det næste man ser er, at Motorola har valgt at bruge nogen af den ekstra plads der er på skærmen, grundet den høje opløsning, til at ligge fire apps ind i et bælte nederst som ikke kan fjernes. Det kan som sådan forekomme irriterende, men da der den samme plads tilbage til widgets som på alle andre Android mobiler, oplever jeg det ikke som et stort problem. Desuden er tre de fire apps som ligger der som standard, apps jeg aligevel ville have brugt plads til på min ‘forside’. De speciel widgets som følger med Atrix’en virker ved første øjekast temmelig kedelige, men den lidt stilistiske udformning har faktisk en årsag. Det er nemlig muligt at skalere størrelsen på alle de widgtes som Motorola har lavet, på samme måde som er blevet standard på Honeycomb (fra Android 3.1). Det er rigtigt smart tænkt og betyder at en kalender widget kan være alt, fra helt lille med kun et minimum af information op til en fuld skærm med dagsorden og mere. Det giver en frihed til at sammensætte, de op til syv hjemme skærme der er, langt mere personligt end jeg tidligere har oplevet. Jeg vil på ingen måde erklere MOTOblur for perfekt, men jeg mener på den anden siden heller ikke at den fortjener alt den kritik den har fået. Om der er sket forbedringer i forbindelse med opgraderingen til Android 2.3.4, ved jeg ikke. De fleste teste jeg har læst er blevet lavet på den oprindelige version med Android 2.2. Der er desuden et par andre ting som er værd lige at nævne. Indbygget i tænd sluk kappen i toppen af Atrix’en sidder der en fingeraftryk læser. Den bruges som erstatning for indtastning af en kode hvis der er sat lås på mobilen, f.eks. hvis der hentes mail fra en Exchange server. Det både virker helt efter hensigten og er temmelig genialt. Det er langt hurtigere at bruge end at indtaste en kode og kan gøres med en hånd. Jeg er blevet meget afhængig af denne lille detalje og får svært ved at vende mig til at skulle taste en kode ind igen, når jeg på et tidspunkt skal afleverer Atrix’en. Den anden ting er styrken på højttaler udgangen. Når der sættes hovedtelefoner til opleves forskellen ikke så stor, men sættes Atrix’en til en forstærker, eller til i bilen, er den tydeligt. Det er min holdning at Nokia sætter standarden for styring af lyd udgangen, og at Atrix’en kommer meget tæt på. Der er så god styrke på lyd udgangen at der kan spilles dejligt højt uden der behøves at skrues vildt op for f.eks. radioen i bilen. Det betyder også at tale er meget tydelig, hvilket er god hvis man lytter til podcasts eller lydbøger. På dette område er Atrix’en langt foran f.eks. HTC som ikke klare denne opgave særligt godt. En anden lidt skæg detalje omkring lyd , at Atrix’ens musik afspiller henter sangtekster til det nummer der lyttes til, hvis den kan genkende nummeret. En fiks og ganske sjov detalje.

Som mobil kan jeg varmt anbefale Motorola Atrix. Det er en meget kraftfuld mobil, med en udemærket skærm og rigtigt godt batteri som leverer noget af den bedste standby tid jeg endnu har oplevet på en Android mobil. Selv om kameraet ‘kun’ er på 5 MP så tager det gode billeder og kan nemt leverer bedre billeder end flere af de 8 MP mobil kamera jeg har testet. Video delen er også god og nyder godt at kameraets kvalitet.

Som netbook (Atrix + Labtop dock) er min vurdering lidt mere usikker. Der er ingen tvivl om at der er noget lækkert over at have sin mobil 100% integreret i ens bærbare PC. Muligheden for at have adgang til SMS, billeder og virksomheds email på en enhed med fuld tastatur gør det muligt for mig at overse, at Atrix’ens dual core 1 GHz processor faktisk ikke er kraftig nok til at trække en fuldblods internet browser. Det er ikke meget der mangler, men det er nok til at man jævnligt oplever forsinkelser i brugen af Firefox. Jeg mener ikke det ødelægger oplevelsen, og jeg er meget stor tilhænger af ideen med at have en labtop dock til sin mobil, men man skal ville denne oplevelse for kunne tilgive de små problemer den bringer med sig. Så selv om det er et meget hæderligt forsøg så er kombinationen af en Motorola Atrix og en labtop dock ikke en erstatning for en traditionel netbook. Det kommer nok til at betyde at selv om Atrix’en nemt kunne blive en populær mobil, så kommer docken nok ikke til at sælge helt så godt som man kunne have forventet. Jeg håber dog at Motorola, nu drevet af Google, holder fast i konceptet og styrker det med en kraftigere CPU (Nvidia Tegra3, quard core), giver Atrix’en lidt mere hukommelse så de kan erstatte Firefox og Webtop med ChromeOS og opdaterer labtop docken med en version med indbygget webcam og en lidt mindre touchpad. Disse opgraderinger vil bringe en Atrix med labtop dock meget tæt på et perfekte makkerpar.



Læs lidt mere om mine tanker om Atrix og ChromeOS her, How Google/Motorola could make the Atrix perfect
Læs også mere om ChromeOS her, Chrome OS - Kan det leverer

HTC Flyer - En anderledes og spændende tablet

HTC Flyer 7" tablet

Det er nu ved at være en god måned siden jeg første gang åbnede æsken med HTC’s første tablet, HTC Flyer. Jeg har siden brugt Flyer’en som min primære tablet og har haft mulighed for at teste den i en lang række forskellige situationer. Der er en ting som gøre Flyer’en helt speciel i forhold til de andre tablets på markedet. Det er ikke, at det er en 7” enhed eller at den kommer med Android 2.3 installeret. Det som gør Flyer’en speciel er den medfølgende pen. Pennen er noget som brugere af PDA’er vil kunne huske, men det er ved at være en del år siden de sidst har være populære. Jeg tror den seneste terminal jeg kan huske med pen er min N900. HTC har dog valgt at bringe den tilbage og med god grund. Inden vi kigger nærmere på denne spændende satsning vil jeg lige tage et kig på hvordan HTC har valgt at sætte Flyer’en sammen.

HTC har valgt at lave en tablet med en 7” skærm, bygget i HTC efterhånden velkendte design. Den minder faktisk rigtigt meget om HTC Sensation i form, blot forstørret op med en faktor to. Skærmen har en opløsning på 1024 x 600 og enheden drives af en 1,5 GHz Snapdragon CPU, så der skulle være kræfter nok til den nye spændende Sense 3.0 brugerfalde, hvis 3D del også får støtte af den indbyggede 3D grafiske processor. På forsiden af enheden er der 2 sæt kapacitive taster, som lyser op alt efter om du holder enheden vandret eller lodret. Meget smart tiltag, men det begrænser brugen af Flyer’en til kun to sider, ikke et stort problem, men blot lidt ærgerligt. Der er en tænd sluk knap på toppen sammen med et hovedtelefon stik og en volumen kontrol på højre siden. USB stikket i bunden af enheden er ikke standard, men en HTC variation over microUSB. Standard stik er altid at foretrække, men på den anden side er ikke standard stik på Android tablets ved at være normen. HTC Flyer kommer med både WiFi og 3g indbygget så der er aldrig mangel på forbindelse. På kamera fronten har HTC Flyer to kameraer. Et på bagsiden som har en opløsning på 5 MP og et på fronten med 1,3 MP. Ingen af dem vinder nogen kvalitets pris, men at tage billeder med en tablet vil også være en niche aktivitet. Front kameraet er godt nok til video chat uden på nogen måde at være prangende. Vægten lander på 420g, hvilket gør Flyer’en til den tungest af de tre primære 7” tablets (HTC Flyer - 420g, Samsung Galaxy Tab 7” - 380g og RIM PlayBook - 400g). Brugs tiden og standby tiden på HTC Flyer virker kortere end flere af de andre tablets jeg har testet. Jeg har ikke gennemført nogen videnskabelig test på dette, men kan se at den skal lades noget oftere end de to andre tablets jeg har i huset, en Galaxy Tab 7” og en iPad 1. Slutteligt er der pennen. Den virker uafhængigt af den normale touch skærm, hvilket har helt klare fordele, men også giver nogen lidt spøjse bruger oplevelser, men mere om det lidt senere.

HTC Flyer er født med den seneste version af Sense som er nået til version 3.0, samme version som findes på HTC Sensation. Sense er HTC’s brugerflade tilpasning af Android og med version 3 er der kommet endnu en række spændende forbedringer til den oprindelige ide. Sense ligger oven på Android 2.3 og altså ikke Googles tablet tilpassede version af Android som hedder version 3. Rygterne vil vide at dette har været en nødvendighed, da Android 3 lige nu ikke kan køre på tablets med en lavere opløsning end de 1280 x 800 som 10” modellerne bruger. Udfordringen er dog ikke så stor da HTC har sikret at de mest brugte apps; kontakter, mail og kalender, er opdateret til at udnytte den fulde opløsningen på Flyer’en, og derfor minder rigtigt meget om de samme apps under Android version 3. Det ændre dog ikke på at HTC Flyer føles langt mere som en stor mobil, end en egentlig tablet. Dette var samme oplevelse jeg have med Samsung Galaxy Tab 7”, så om dette skyldes deres 7”skærm eller det faktum de begge bruger et mobil OS må tiden vise. HTC Flyer skulle dog få Android 3 når version 3.2 kommer, som understøtter den lavere opløsning og Flyer’ens SnapDragon CPU.

Pennen, som er det der virkeligt får HTC Flyer til at skille sig ud fra flokken, er en digitizer pen, hvor selve digitizer laget er bygget ind i den berøringsfølsomme skærm. Det betyder at pennen ikke virker på den berøringsfølsomme del af skærmen og derfor ikke kan bruges til at navigerer Android med. Digitizer delen kræver derfor speciel skrevet software for at virke. HTC leverer tre stykker software som har indbygget pen understøttelse. De tre apps er, Noter, Reader og PDFreader. Note er en Evernote kompatibelt note app. Det er muligt at skrive med pennen, bruge det virtuelle tastatur, mikrofonen eller kameraet som input enheder. Reader er en ebook læser app, som giver mulighed for at markere tekst med pennen og tilføje egens egne noter i den bog man er ved at læse. PDFreader tillader læseren at tage notater direkte i en PDF fil med pennen og gemme notaterne i PDF filen så de kan ses på andre enheder. Jeg har bruge Noter og PDFreader en del i min test af HTC Flyer og begge virker helt efter hensigten. Jeg har ikke verdens flotteste håndskrift og derfor har pen input aldrig rigtigt været mig, men det er smart at kunne lave noter på den PDF fil og kunne sende de noter man har lavet videre sammen med den originale PDF. I Noter ender jeg ofte med at bruge det virtuelle tastatur til indtastning, da min håndskrift simpelthen fylder for meget på siden til at være praktisk. På trods af de mange kræfter Flyer’en kommer med så er der faktisk lidt forsinkelse på det man tegner med pennen og det virker som om det fylder rigtigt meget i hukommelsen, for laver man et par sider med håndskrift i Noter, så tager det uforholdsmæssigt meget tid senere at hente den side ind igen. En anden ting man meget hurtigt ligger mærke til er at pennen ikke virker til normalt Android input. Hvis man trykker på skærmen med pennen i en ikke pen understøttende app, laver Flyer’en en skærm kopi som man så kan tegne oven på, og senere gemme som et billede, og selv om dette er smart så giver det en del forvirring når man bruger pennen. Hvis man er i Reader app’en og netop har lavet en markering af noget tekst med pennen og skal videre til næste sider, vil det logiske være at bruge pennen til at bladre med, men dette virker ikke. Man skal bruge fingeren til dette. Det giver en masse skiften frem og tilbage mellem pen og finger, som ikke ligefrem hjælper bruger oplevelsen. Alt dette er med til at trække ned på pen oplevelsen, men ikke nok til at få brugeren til helt at droppe pennen. For folk med behov for håndskreven input vil HTC Flyer langt hen af vejen tilbyde en meget brugbar løsning.

De tilpasninger som HTC har lavet på Sense og de medfølgende apps til Flyer’en gør at den kommer til at fremstå som en meget komplet og helstøbt enhed. Den står stærkt i kampen mod de andre Android tablets og den medfølgende pen vil gøre den specielt interessant for folk med behov for en alternativ input form. Hvis din interesse udelukkende går på en 7” tablet så er den originale Samsung Galaxy Tab stadig et kig værd. Den seneste opdatering bringer den op på samme Android platform som HTC Flyer og selv om den har en svagere processor, leverer den stadig en ganske fin oplevelse. Lige nu er der en prisforskel på 1.300,-, mellem Galaxy Tab 7” og HTC Flyer, så det er prisen for nyeste processor, lækkert design og en pen, men hvis du gerne vi have en tablet som har personlighed i sit design og som tilbyder dig muligheden for at bruge en pen til at tage noter med, så er HTC Flyer lige noget for dig. Sense 3.0 giver en best-in-class brugeroplevelse og tilbyder en lang række widgets som dækker stort set alle de mangler der i den originale Android. Den formidable integration mellem sociale tjenester HTC har indbygget i Sense gør det legende let at følge sine kontakter og venner på tværs af netværk og optimeringen af mail, kontakt og kalender apps til Flyer’en giver en oplevelse af at have langt mere plads på skærmen end de 7” egentligt giver. HTC Flyer har rigtigt meget at byde på og er en meget behagelig oplevelse at bruge. Jeg kunne være bange for at den er prissat lidt for højt, da man kan købe konkurrerende produkter for billigere penge, men ingen af dem kan dog tilbyde pen input.