 |
| HTC One X |
HTC One serie blev lanceret tilbage på MWC i februar. De første enheder kom på gaden i april måned, og jeg har sukket efter muligheden for at prøve en siden da. Heldigvis lykkedes det mig, og jeg har de sidste fire uger brugt en HTC One X som min primære mobil.
Jeg kan lige så godt sige det med det samme; “Det er ét lækkert stykke hardware”. Den føles godt i hånden, ligger godt i hånden og trods dens størrelse virker helt naturlig at holde op til øret.
Det er kombinationen af formen, materialet der er brugt og det buede glas, der skaber oplevelsen af optimal vægt og kvalitet. One X indeholder stort set alle de normale knapper. Eneste overraskelse er at microUSB stikket sidder i siden og ikke i bunden. Kameralinsen er tragtformet, og er med til at sikre at mobilen ligger lige, trods den buede form, når den ligger på bordet. Forsiden er stort set kun skærm, og godt for det, men der er lige blevet plads til et frontkamera og tre hardware-knapper af den kapacitive type. Der er, desværre, ingen dedikeret kameraknap.
Magien starter dog for alvor, når One X tændes. Skærmen flyder nærmest oven på glasset, og de buede kanter på glasset er kun med til at understøtte denne følelse. Billedet står klart og tydeligt i alle former for belysning. Opsætningen af One X var enkel og helt velkendt, hvis du tidligere har haft en HTC mobil. Det varmede helt om mit hjerte, da den booted ind i Sense. Efter at have været på LG Android, LG Windows Phone og Samsung Android i det meste af et års tid føltes det på alle måder som at komme hjem igen, da gode gamle Sense viste sit velkendte HTC ur med vejrudsigt. Efter at have logget mig ind i med min HTC konto virkede det også som om enkelte elementer var husket og blev sat op som da jeg sidst brugte Sense. Det var dog langt fra det hele og der var en del manuel opsætning. Det kunne have være cool, hvis HTC havde husket, hvilke konti jeg havde brugt under Sense sidst og automatisk sat dem op. Men pyt, det var hurtigt gjort og jeg var videre.
Der var to ting, som HTC selv gjorde et stort nummer ud af, da de lancerede One serien. Det ene var lyden og det andet var kameraet. Jeg var selvfølgeligt spændt på at prøve begge dele. Lyden i HTC One serien er understøttet af Beats Audio. HTC har sammen med Beats skrevet en lyddriver, som starter hver gang, der afspilles audio på en HTC One. Dette er uanset om det er musik lagret lokalt, streamet via en app, eller det er en musikvideo afspillet fra YouTube. Det gælder dog kun, når der er tilsluttet hovedtelefoner. Jeg var til at starte med noget overvældet over lyden. Der var rigtigt meget bas, og det kræver sine hovedtelefoner at håndterer. Der er dog ingen tvivl om, at med et par gode hovedtelefoner, så er Beats Audio meget svær at undværer efter meget kort tids brug. Der er musiktyper, der ikke egner sig til Beats Audio, men det er heldigvis uhyre simpelt at slå til og fra. Et sted, hvor Beats Audio overraskede mig, var lydbøger. Det virker måske ikke oplagt, eller det gjorde det i hvert fald ikke for mig, men den ekstra bas giver oplæseren et boost og gør ordene langt nemmere at forstå og hører. Da jeg lytter rigtigt meget til lydbøger var det noget jeg satte stor pris på.
Kameraet er på mange måder vildt. Det tog mig et par forsøg før jeg havde styr over det. Det skal på ingen måde forståes negativt, nej det er faktisk meget positivt. Problemet er, at HTC One X er så hurtig til at tage et billede, at det første billede typisk ikke bliver særligt godt. Det skyldes, at det normalt tager lidt tid før udløseren på et mobilkamera virker. Derfor kompenserer brugeren automatisk ved, at der trykkes ganske lidt for tidligt. Dette straffes hårdt og kontant på One X med et billede. Det virker næsten som om billedet bliver taget før der overhoved er trykket på skærmen. Det er noget, der hurtigt bliver vane og jeg frygter for, hvad der sker med mine billeder, når jeg igen skal tilbage på en almindelig mobil. Videodelen virker på samme måde helstøbt. Muligheden for at tage et billede mens der optages video er fantastisk, og muligheden for at tage billeder fra en video, der er optaget, er endnu mere imponerende. Jeg har dog kunne erfarer, at det kræver mere end fire uger at vænne sig til de mange nye muligheder, der er i kameraet. Jeg fik dem kun brugt, fordi jeg vidste de var der og jeg ville teste, hvordan de virkede. Var One X min primære mobil over en længere periode føler jeg mig dog sikker på, at jeg ville bruge dem oftere.
HTC One X kører Android 4.0.3 og HTC har indarbejdet Sense 4 som en del af oplevelsen. Sense er i det store hele sig selv. Har du tidligere brugt en Android HTC mobil er du straks hjemme i Sense 4. Der er tydeligvis arbejdet en del med Sense 4. Langt størstedelen af rettelserne har handlet om integrationen med Android 4. HTC har valgt at rette på en del grafiske elementer i Android 4, samt at ændre lidt funktioner her og der. Totaloplevelsen er fin og giver dig en tydelig oplevelse af HTC.
Er HTC One X så udelukkende en positiv oplevelse og bør alle styrte ud og købe den uden yderligere omtanke. Nej, helt så enkelt er det ikke. Der er et par ting, der skuffer mig ved HTC One X. Et par af dem er temmelig store ting, og andre er mindre. Samlet tager de dog lidt af glansen af en ellers meget positiv oplevelse. Lad mig forklare.
Kameraet skuffer. Ikke på software siden, men på billedkvalitet. Det er ikke nødvendigvis overraskende. HTC har aldrig rigtigt kunne få styr på deres billedkvalitet. Det, der gør, at det overrasker ved One X er den enorme fokus, der har været på kamera delen fra HTC side. Ikke blot i deres præsentationer, men tydeligvis i hele udviklingsfasen. Der er blevet hældt kæmpe ressourcer i at udvikle den absolut mest avancerede kamera-software jeg endnu har brugt på en mobil. Det kan blot undre, at ingen af dem har tage et par billeder, og derefter er gået over til gruppen med ansvar for sensor og billedefterbehandling og sagt, at de lige skulle prøve igen. Nu skal det slet ikke forståes som om One X tager dårlige billeder, slet ikke. Den ligger blot under, hvad der findes på markedet allerede. Jeg tænker primært på Samsung Galaxy SII og Note, samt selvfølgeligt iPhone 4S. Alle tre, ældre modeller, tager bedre billeder. Det er super ærgelig for hele kamera-oplevelsen er rigtigt god. En anden ting jeg undrede mig over var farvegengivelsen på skærmen. Den overeksponerer farverne - primært de røde farver. Det betyder, at billeder af mennesker ser forkerte ud på One X’s skærm. Ansigter vises langt rødere end de egentligt er. Det interessante er at vises samme billede på en anden skærm er farverne helt fine. Billedet er altså taget okay, det vises blot ‘forkert’ på One X’s skærm.
Genforeningen med Sense beskrev jeg, som at komme hjem efter en lang rejse. Selv de bedste hjem har dog ting, der ikke altid er ligesom det skal være. Sense er ingen undtagelse. Da jeg havde brugt One X i ca. en uge fik jeg pludselig et gammelkendt problem. Havde jeg været inde i 3. parts apps i noget tid, f.eks. brugt Chrome browseren, og vendte tilbage til hjemmeskærmen blev jeg mødt med et spindende hjul og ingen Sense. Dette står på i mellem 20 - 30 sek. og mobilen er helt låst til Sense igen er loadet. Jeg har set dette på stort set alle HTC mobiler jeg har ejet, helt tilbage til de gode gamle Windows Mobile modeller. HTC burde have fået fjernet den fejl efterhånden. Jeg oplevede dog kun problemet nogle få gange og har ikke set det siden, heldigvis. Efter fire uger begynder Sense dog at virke omstændig og lidt tung at danse med. Mange af de ting, der var sjove i starten, virker nu blot irriterende. Brugerfladen opleves mest af alt, som værende lidt i vejen. HTC’ arbejde med Sense er prisværdigt. Jeg har altid været en stor fan. Tilpasninger som Beats Audio, den forbedrede kamera app, spændende widgets og de udvidede funktioner i kalender, mail og kontakter apps er noget jeg sætter stor pris på, og som virkeligt adskiller HTC’s produkter fra konkurrenterne. Jeg føler ikke, at HTC havde behøvet at rode så meget med Android-oplevelsen. Det skaber meget lidt merværdi, selv i salgssituationen, og på sigt er det mest af alt en plage.
Min sidste lille brok har som sådan ikke noget med One X, eller HTC at gøre, men da One X er den første mobil jeg har testet med Nvidia Tegra 3 processor bruger jeg alligevel lidt plads på det. Med intet mindre en fire kerner i en 1,5 GHz processor ville jeg forvente at alt simpelthen blot fløj afsted. Intet burde kunne stoppe sådan et powerhouse. Alligevel oplevede jeg ikke One X, som nogen fartdjævel. Den virkede mest af alt som de sidste 2 -3 mobiler jeg har testet, som alle blot var dual core mobiler. Hvor roden til dette problem ligger ved jeg ikke. Det kan lige så godt være Android som Sense 4, der er skyld i det. Jeg synes blot ,at det er synd, at en så kraftig mobil opleves som enhver anden. HTC burde have brugt flere kræfter på at skabe en oplevelse af ekstrem hurtighed, i stedet for at fylde Sense med uanvendelig 3D grafik. De skulle have arbejde mere sammen med Google og Nvidia for at sikre deres kunder en oplevelse, der var en quad-core processor værdig. Der er noget, der tyder på, at Android 4.1 hjælper en del her, men vi ved hverken hvornår den kommer til One serien og hvad Sense ender med at gøre ved den forbedre oplevelse.
Der skal dog ikke være nogen tvivl. HTC har med One X bygget en suveræn mobil. Den samlede oplevelse fra første blik til efter fire ugers brug er langt langt overvejende positiv. Personligt er hverken kamera-problemet eller Sense-udfordringerne store nok til at ødelægge oplevelsen for mig. Havde jeg købt og betalt for en HTC One X ville jeg med glæde beholde og bruge den i lang tid frem. Den har med sin suveræne skærm og enorme processor en potentiel holdbarhedstid, der sandsynligvis overstiger den normale levetid for en mobil herhjemme.
[Opdateret 28-08-2012]
Her under finder du et test billede og en kort test film.
 |
| HTC One X - Test billede |
