24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdagsperspektiv. Elbiler kører endnu ikke så langt på en ’tankfuld’ som en benzinbil, og opladning må derfor en vigtig del af en elbil ejers hverdag, eller?

Jeg har testet en elbil i 24 timer, og fået en rigtig god fornemmelse af, hvordan en hverdag med el i tanken vil være. Testbilen var en Hyundai Kona Electric, der har en rækkevidde på ca. 400 km på en fuld opladning.

Turen starter

Jeg fik bilen udleveret med ca. 170 km tilgængelig, og min plan var at tage den på en tur på 2 x 225 km plus det løse. Jeg satte derfor straks afsted til den nærmeste ’hurtiglader’ i nærheden af, hvor jeg bor. Selve opladningen var super enkel. Med bilen fulgte et abonnement til Clever’s netværk, og en lille NFC brik, der bruges når der ’tankes’. Processen er simpel. Aktivere standeren med NFC brikken, og sætte stikket i bilen. Efter kort tid (små 30 sek.) begynder opladningen, og jeg begik straks min første ny elbil bruger fejl. Jeg havde lidt travlt, og ladede kun op til der var 230 km rækkevidde. Det var jo det jeg skulle bruge. Jeg havde blot glemt at indregne afstanden det sidste stykke hjem, og at en elbil aldrig må køres helt tom. Jeg ende derfor med at have ca. 50 km for lidt, og blev derfor nød til at lade op endnu engang på turens første del. Mere om det lidt senere.

Lidt om opladningshastighed(er)

Jeg satte hurtiglader i citationstegn tidligere, og her er hvorfor. Der findes to lade typer, AC og DC ladning. AC er det man bruger hjemme, og på de små standere man typisk ser rundt om i byer. DC er til hurtigladning. De fleste Clever (og e-on) DC ladere levere op til 50 kW. Ved Fredericia kan en helt ny lader dog levere op til 100 kW. AC ladning findes i mange versioner; det almindelige 230V stik (2,3 kW), en hjemme monteret lader til bilen (3,7 eller 7,4 kW) og dem i byerne (11 eller 22 kW). Afhængig af bilmodellen vil den maksimale lade hastighed dog variere. Kona’en som jeg testede kan lade med op til 7,2 kW AC, og 77 kW DC. Den har derfor ikke mulighed for at udnytte de AC standere, der er rundt om i byerne optimalt. Uanset om de lander med op til 11 eller 22 kW vil Kona’en aldrig lade med mere end 7,2 kW. For DC ladning er det lige omvendt. Muligheden for at lade med op til 77 kW gør en 100 kW lader, som den ved Fredericia, til det optimale valg. Lige nu findes der kun denne ene 100 kW lader fra Clever/e-on, de har dog heldigvis planer om at åbne flere 100 kW ladere ved vigtige knudepunkter i Danmark.

Der bliver behov for flere ladere

Som jeg skrev, var jeg nødt til at stoppe for at lade op på første del af turen. Her lærte jeg endnu en lektie som ny elbil bruger. Ved første øjekast syntes der at være rigeligt med ladere til elbiler. Der er lige nu tre forskellige selskaber, der tilbyder opladning til elbiler (her medregner jeg ikke Tesla). Det er derfor ikke helt ligegyldigt hvilken udbyder, der har en stander på det sted du lander. Ionity har opsat ladere ved en række Circle-K stationer, og tilbyder lige nu opladning til fast pris. Typisk vil en elbil ejer dog have et abonnement hos enten Clever eller e-on. Clever, som jeg skulle bruge ser ud til at have en aftale med Dansk Supermarked (Bilka og Føtex parkeringspladser) og jeg var nødsaget til at køre af motorvejen for at finde en lader. E-on ser ud til at have placeret deres ladere på rastepladser langs motorvejen, hvilket nok er en mere praktisk løsning. En anden bekymring er, at hver ladested jeg kom til (både Clever og e-on) kun havde en DC lader (der er dog fire standere ved 100 kW stationen ved Fredericia) tilgængelig. Holder der allerede en og lader er du altså nødt til at vente. For at sætte det lidt i perspektiv har en typisk Tesla Supercharger plads mellem 4 – 8 standere. Der er selvfølgeligt også langt flere Tesla’er i Danmark end der er andre elbiler modeller (endnu). Jeg forudser dog at, meget hurtigt vil kun en lader være alt alt for lidt. Teslas model med minimum 4 standere bør snarest kopieres af Clever og e-on flere steder i landet.

Jeg ende med at lade ved Bilka i Vejle efter et mislykket forsøg på Ionity ved Skanderborg (kunne ikke få godkendt betaling). Det blev et hurtigt stop, jeg skulle jo ikke bruge så meget mere strøm, og efter 15 minutter (og en Cola Zero) var jeg igen på farten.

Jeg kørte et par smutture omkring min destination, og det var interessant som jeg pludselig planlagde mine udflugter efter, hvor der var en DC lader. De er dog placeret mange centrale steder, og en gåtur i Odense indre by, og en tur på det gamle færgeleje i Nyborg leverede både oplevelser og ekstra strøm.

230V ladning, nope

Der var et kabel med i bilen således jeg kunne have tilsluttet den til 230V der hvor jeg overnattede. Opladningen ved 230V går dog meget langsomt. Lidt matematik viser at 230V opladning giver ca. 12 km rækkevidde i timen, og jeg besluttede at det ikke var det værd. Til sammenligning giver en 50 kW lader ca. 260 km, og 100kW ca. 380 km rækkevidde i timen.

Langturs lade-taktik

Hjemturen gik helt som planlagt. Jeg havde masser af km i tanke0,n og kørte frisk til Fredericia for at tester 100 kW ladning. Kona’en kan, som skrevet, lade med op til 77 kW. Det er dog vigtigt at holde for øje, at de 77kW ikke er en konstant. Den praktisk hastighed afhænger af, hvor opladet batteriet er. Den hurtigste opladning får du når du lader mellem 10 – 60% af batterikapaciteten. Efter 60% begynder bilen at sætte tempoet ned. Først til omkring 45 kW, og efter 75% til omkring 25 kW. Det betyder, at skal du have det maksimale ud af en 100 kW lader bør du ankomme med så tæt på 10% som du kan, og lade til omkring 70%. På den måde får du den korteste lade tid. 70% er ca. 280 km, og dit næste lade stop vil derfor være efter omkring 250 kørte km. Jeg kan nu høre dig sige, ”Jamen har en Kona ikke 400 km i rækkevidde”. Jo, men langturs logistik og praktik betyder at du ender med at stoppe for hver ca. 250 km. I hverdagen vil de 400 km dog fungerer helt anderledes.

Se, det er smart

Det en elbil ejer nemlig opdager er, at den vigtigste tankstation pludselig bliver ens egen garage. Har man monteret en lader ved sit hjem vil en elbil nemlig være 100% opladet, hver gang du starter en ny dag. Med en Kona, eller en af de andre biler med en rækkevidde på mellem 300-400 km, betyder det at du aldrig længere behøver at tænke på om du nu har huske at tanke bilen. Den vil nemlig have en fuld tank hver dag. For rigtigt mange familier vil de lidt over 350 km en Kona i praktisk har, være mere end rigeligt til at komme på arbejde, hjem igen, handle ind og køre ungerne til deres efter skole aktiviteter. Sætter du bilen til ladning når du kommer fra arbejde ved 17 tiden løber der faktisk 130 km ekstra rækkevidde på i tiden frem mod kl. 20 skulle der være bruge for lidt mere kørsel om aftenen.

Konklusion

Elbiler kræver tilvænning. De er ikke som benzinbiler. Elbiler har dog allerede nu noget af byde ind med (ud over de oplagte miljøfordele). Det, at bilen er fuldt tanket hver morgen er næsten nok argument i sig selv. Selv på lange ture klare Kona’en sig ganske godt. Når der kommer et udbygget netværk af 100 kW ladere kan det godt være du skal lade hver anden time, men du vil kun skulle bruge omkring 17 min. på at få de 250 km ladet på igen. Lige nok tid til at strække benene og få tisset af, eller spise lidt mad.

Alt dette bliver virkelighed for mig om et par måneder, når jeg forhåbentligt får udleveret den Kona Electric jeg har bestilt. Det har være sjovt at snuse til, hvad det vil sige at køre i elbil, men det bliver endnu mere spænende at få det helt ind på livet, og finde ud af om mine sonderinger holder vand.

Augmented Reality i virkeligheden

AR (Augmented Reality) er betegnelsen for det at ligge et kunstigt lag ind over den virkelighed du befinder dig i. Konceptet er mest kendt fra Apples ARkit og Googles ARcore, funktioner i iOS og Android, der ligger detaljer ind over et live video signal fra mobilens kamera.

Da teknologien for nogen år siden begyndte at dukke op blev den spået en stor fremtid. Mange talte dengang om, at kameraet ville blive den nye brugerfalde, og  AR ville komme til at påvirke vores hverdag på en mærkbare måde. Dette blev yderligere understreget da Apple gik all in på AR med lanceringen af ARkit for to år siden. Siden er der dog ikke sket ret meget, eller rettere noget som helst overhovedet. Google lancerede sidste år deres konkurrent ARcore, men her et år senere har heller ikke Google kunne finder på noget at bruge AR til. De er dog stadig aktive på AR området, og har netop opdateret ARcore med en række nye funktioner. Jeg forventer, at vi vil se Apple gøre det samme under WWDC.

Der er kommet apps, der udnytter begge AR teknologier, men de er få og langt imellem. IKEA har lavet en temmelig fiks app, som lader dig sætte deres møbler ind i dit hus via AR, og der er også udkommet et par udmærkede spil. Men alt i alt har AR ikke rigtigt fået den popularitet alle havde forventet. Potentialet er ellers stort. Ideen om, at mobilen konstant opdatere dig med informationer om dine omgivelser, og give dig kontekstuel viden baseret på, hvad du kigger på er meget tillokkende. Jeg anbefaler, at du læser Rainbows End af Vernor Vinge for et dybere kig ind i, hvad AR kan blive til. Slut med at glemme folks navn og relation til dig. Slut med at lede efter bussens eller togets afgangstid, slut med at fare vild i en fremmed by.

Hvad er problemet, hvorfor er AR ikke slået igennem? Min vurdering er, at AR lige som VR er kluntet at bruge i sin nuværende form. At holde mobilen op foran øjnene for, at få yderligere information møder lige så meget modstand som at lukke sig ind bag et par VR briller. AR skal indbygges i briller, eller endnu mere behændigt for brugeren, i kontaktlinser. Det er ikke AR som sådan der er problemet, men den hardware, der er til rådighed til at køre AR på lige nu.

Vi er i en tid, hvor den nuværende teknologi, PC'er, tablets og smartphones, ikke rigtigt kan udvikles videre. De har alle nået deres livs sensommer, og fremtidens teknologier, Wearables, Voice, AR og VR er begrænset af at skulle leve på disse uddøende teknologier. Microsoft Hololens og Magic Leap viser vejen for, hvor AR er på vej hen, men selv disse løsninger er lang fra attraktive for almindelige mennesker. Nu hvor AR har fået standarder, og stærke API'er er det min forventning, at vi igen vil se forsøg ala Google Glass og andre smartglasses. Skærm teknologi og batteri teknologi er kommet et godt stykke vej siden Google Glass først blev lanceret. Det samme gør sig gældende for trådløs overførsel af video en nødvendighed for at lade mobilen forblive den regnekraft AR behøver. Ideen med Google Glass var slet ikke forkert, men de var, som Apples Newton i sin tid, blot forud for deres tid, og bygget på teknologi, der ikke var skabt til at bringe den rigtige oplevelse.

Slanger i æblehaven

Art by chameleonkirsty

Apple har gennem de sidste årtier igen og igen skubbet til grænsen for, hvad markedet troede var muligt inden for design og funktioner med produkter som; Macintosh, iMac, iPod, iPhone, iPad, AirPods og seneste HomePod. Apple har desuden altid haft flair for at får deres produkter til at virker optimalt sammen. Apple Watch, og de to sidste produkter fra foregående liste AirPods og HomePod er gode eksempler på netop dette.

Det Apple ikke rigtigt har, kunne ’finde ud af’ er at få deres produkter til at samarbejdet med andre. Dette har altid være en udfordring, tænk blot tilbage på det knokkel det var/er at få en MacOS maskine til at virker ordentligt i et Windows netværk. Desværre er dette ikke blevet bedre, nærmest tvært i mod. Efter Apple har fået deres egen chip produktion har deres sub-optimeringen taget en drejning til det værre. Apples produkter virker efterhånden kun ordentligt med andre Apple produkter. Dette til trods for, at den forbindelses teknologi de bruger mellem produkterne bygger på standarder som Bluetooth eller WiFi.

Det er egentligt ganske forståeligt, at Apple vælger at gøre dette. Apple er en hardware virksomhed. Salget af nye mobiler, tablets, pc’er og tilbehør er, hvad holder gang i omsætning. Kunne Apples produkter nemt bruges sammen med andre platforme som Android eller Windows ville mange Apple brugere måske ikke købe helt så mange andre Apple produkter.

Dog kommer denne altomsluttende adfærd med et stort ansvar. Brugere gemt væk i denne lukkede have har ofte begrænset mulighed for at vurdere om det de kan, og det de oplever i denne have står mål med, hvad resten af verden kan og oplever. Disse brugere er nødt til at sætter deres lid til, at Apple giver dem de samme muligheder som verden uden for. Der er selvfølgeligt et argument for, at det ikke betyder noget så længe de er glade for den have de lever i. Dette er også rigtigt nok op til et punkt.

Jeg ser dog faretegn begynde at vise sig. Apples valg omkring beskyttelsen af deres brugers privatliv virker ved første øjekast som en ærefuld og prisværdig opinion mod virksomheder som Google og Facebook. Den bærer dog præg af at være en beslutning taget mere af nød end af filosofiske årsager. Apples manglende evne til at forstå og udnytte cloud teknologien, og deres tidligere fundamentale betragtning, at enhver hardware enhed er en ø uden broer til andre enheder har ført deres arm, og skabt en række begrænsninger for dem. Hvor en gennemarbejdet netværk-struktur og en dyb forståelse for brug af cloud teknologi har gjort Google, Amazon og til en vis grad Microsoft i stand til at udvikle fundamentet for deres kunstige intelligens, og de medfølgende Voice Assistents. Har Apple med deres fokus på hardware ikke kunne udvikle Siri på samme måde. Det helt paradoksale er, at Apple rent faktisk var først med den personlig assistent.

Denne kløft mellem Apple, og de andre spillere på personlige assistenter kan i dag virker ubetydelig, men hvis fremtidens brugerflade er stemmestyring står Apple brugere pludselig meget dårligt. De risikerer at stå tilbage med en brugerfalde, som ikke er i stand til at stå mål med omverden og som ikke kan bringes til at ’tale’ med de systemer og platforme, der naturligt vil blive bygget op omkring stemmen som brugerfalde.

Apple bærer et stort ansvar på vegne deres brugere. De har gennem deres virke de sidste mange år givet dem et løfte om at være garant for en teknologisk overlegenhed, og bruger venlighed, der slår alle andre. Dette løfte risikere Apple at stå for at måtte bryde. Ikke blot en lille smule, men så meget, at deres brugere står med risikoen for at blive andenrangs teknologi brugere. Lukkede haver kan være smukke og tillokkende, men kan være farlige at blive fanget i. Græsset er absolut ikke altid grønnere på den anden side, men hvis du opdager, at du kører rundt i hestevogn og alle andre er kørt videre i deres biler er det måske tiden at kigge over på den anden side.

Fremtidens Windows flytter i skyen

Jeg længe været af den holdning, at OS ’et på en device i virkeligheden ikke længere spiller den store rolle. Windows, MacOS, Linux, ChromeOS, Android eller iOS danner alle et godt fundament for de oplevelser og ydelser du i det daglige har brug for fra din device. Der er fordele og ulemper ved dem alle, der er øko-systemmet bag ved dem at have i mente, men i forhold til Sociale Medier, Web browsing, spil og produktivitet kommer du 99% i mål på alle de før nævnte platforme.

Windows er som morderne platform hurtigt ved at tabe terræn. Android og iOS er tilsammen mere end 5 gange større end Windows 10, og kører på devices der tættere på dig, og mere relevant, i hverdagen. Set i det lys, og det lys har Microsoft set i noget tid, giver den seneste reorganisering rigtigt god mening. Microsoft har længe satset hårdt på at udbrede deres Office oplevelse på alle platforme. Office 365 er meget populær, og Outlook til mobil er en af de mest brugte mail og kalender apps på både iOS og Android. Udbredelsen af Microsoft oplevelsen vil fortsætte, og jeg er stikker på, at vi vil se flere og flere af de velkendte Windows oplevelser indarbejdet i Web, Android og iOS versioner.

Windows as a Service giver derfor rigtigt god mening, og meget tyder på, at det er i den retning Microsoft tænker Windows når man læser Satya Nadella seneste interne memo til alle Microsoft medarbejdere. Rygterne om dette startede allerede for 2-3 år tilbage. Den gang forlød det, at Windows 10 ville blive den sidste installer-bare version af Windows. Det gav måske ikke meget mening dengang, men i dag virker rygterne langt mere oplagte.

Windows som platform flytter i skyen. Tænk Remote Desktop for alle de gamle programmer og nuværende desktop programmer, som stadig kræver Windows for at køre. Microsoft 365 tilbyder allerede dette i dag til erhverv, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke vil blive en del af Office 365 i fremtiden. Ejer du ikke en PC (læs Windows PC) starter du blot din Office 365 på Web (ChromeOS), Android eller iOS, og starter Windows derfra. Herefter har du adgang til alle dine ’gamle’ Windows programmer. Det lyder måske lidt omstændig, men tænk på, hvor lidt du rent faktisk har brug for et rigtigt Windows program i disse dage. Du har med sikkerhed en app på din mobil, der giver dig mere end 95% af det du måtte have brug for.

”Windows er et desktop OS, og kræver en større skærm, og et tastatur for at virke”, vil Windows elskere som undertegnede måske sige. Men, med Android og ChromeOS, der er ved at smelte sammen til en oplevelse, Samsung Dex (Android Desktop Mode), og rygterne om iOS og MacOS sammensmeltning bliver det ikke den store udfordring at skabe en desktop miljø selv fra en mobil eller tablet i fremtiden. Er behovet der for bruge Windows bliver det muligt at løse uanset platform. Og ja der vil selvfølgeligt stadig være enkelte PC at købe der ude for os gamle, der ikke rigtigt kan komme ud af 90’ernes Desktop verden.

Men… Og der er et kæmpestort men, nemlig gaming. Selv om mobil gaming vokser helt vildt lige nu, og titler som Fortnite og PUBG netop er udkommet til både iOS og Android er PC gaming stadig big business. Udfordringen er som jeg ser den, at Microsoft har valgt stort set at ignorere gaming. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, da de seneste Windows versioner har være Creator Upgrades med fokus på 3D og VR, men disse emner bliver overhovedet ikke berørt i det seneste interne memo.

High-end gaming oplevelser, og ikke mindst VR har være båret af Windows PC’er. Selv om VR i fremtid nok flytter til Mobil VR eller Stand-alone VR går der lang tid før disse oplevelser kan hente ind på en Windows/PC VR oplevelse. Det samme kan siges for traditionel PC gaming. For mig betyder det ikke så meget om min spil og VR oplevelser kommer fra en PC eller en konsol som Xbox. Jeg kunne sagtens forestille mig en Xbox Pro Ultra trække selv de vildeste VR oplevelser. Jeg er blot bekymret for om Microsoft er ved at lave en Windows Phone på gaming. De laver ikke AAA titler mere, deres VR satsning virker som om det var en ’one off’, og VR omtales nu primært i erhvervs sammenhæng. Selv om Xbox lige har fået en stor opdatering virker det stadig som om det er venstrehånds arbejde for Microsoft, og hvis Xbox momentum falder yderligere kunne jeg nemt se Microsoft helt droppe platformen.

Windows om platform er trygt sikret i skyen, og vil helt sikkert ikke forsvinde de næste mange år. Her til er alt for mange virksomheder dybt afhængig af Windows. Der vil også fortsat være PC’er at købe. Omend nok primært i to specifikke former, nemlig bærbare til erhverv, og gamer PC’er. Den store taber i omstruktureringen vil på sigt blive gamere. PC og Xbox gamere kommer til at lide under omstruktureringen, og vil i sidste ende sandsynligvis være tvunget til at finde nye græsgange. Det bliver spændende at se, hvor de ender. Der kunne nemt være basis for et helt nyt forretningsområde her. AMD og Nvidia, bolden er spillet op til jer.

Kryptovaluta – fup eller fakta

Kryptovaluta generelt og ikke mindst Bitcoin specifikt fik en del omtale i slutningen af 2017. Baggrunden for alt omtalen skal finde i kursen på Bitcoin. Den steg fra ca. 25.000,- for 1 Bitcoin til over 120.000,- i de sidste 3 måneder af året. Den slags stigninger vækker helt naturligt opmærksomhed, og får selv mere traditionelle medier op af stolen. Stigningen betød, at havde du købt 10 Bitcoins da de var til at betale for 2 – 3 år siden ville du have være millionær i Danske kroner i december 2017.

Konceptet kryptovaluta blev født i 2009 af en eller flere personer under synonymet Satoshi Nakamoto. Målet var at skabe en decentral valuta, der var uafhængig af bank og stat. Styringen af en kryptovaluta sker gennem en ubrydelig kæde af transaktioner kaldet en Blockchain. Blockchain ideen er genial, og har potentiale langt ud over dens brug inden for kryptovaluta. Det kommer jeg tilbage til sidst i indlægget.

Bitcoin er spændende, men er det en egentlig valuta? Den fastlåste mængde af total antal Bitcoins, den meget nørdede måde Blokchains vedligeholdes på og den voldsomme hype omkring kryptovaluta har medført, at kursen på en Bitcoin fluktuerer helt vildt. En valuta, der svinger så meget minder langt mere om en aktie, hvor forventninger og spekulationer kan føre til voldsomme svingninger. Jeg ser ikke Kryptovaluta som en gangbar betalingsform, i dens nuværende from. Uvisheden om værdien af dine Bitcoins fra dag til dag gør det alt for usikkert at have Bitcoin i sin pung til at betale for helt normale varer med.

Selv om alt dette i teorien også kan ske med traditionelle valutaer som Kronen gør det faktum, at Kronen er støttet af et lands økonomi, og den politik der ligger bag styringen af et land den generelt langt mere stabil. Regeringen og bankerne har en interesse i at holde deres valuta rimelig stabil for at gøre den brugbar som betalingsmiddel. Kryptovaluta har ikke denne sammen styring, hvilket jo netop er en af grundtankerne bag dem, men det er samtidig det, der gør kryptovaluta mindre interessant for almindelige mennesker, der ikke ønsker at investere.

Ideen om en fri og decentral valuta er som grundkoncept spændende, men jeg oplever, at de har en stærk hacker/Anonymous følelse over sig. Bitcoin har desværre også været sat i forbindelse med kriminalitet ved flere lejligheder. Der var dog mange virksomheder, der valgte at tage Bitcoin til sig som betalingsmiddel for deres produkter. Det var med til at legitimere Bitcoin i manges øjne. Dog er konstruktionen, der ligger bag en valuta som Bitcoin med til at gøre den mere til en spekulations valuta end en egentlig betalingsvaluta. De voldsomme kursstigninger i slutningen af 2017 medførte da også, at de fleste virksomheder fjernede Bitcoin som betalingsform da gebyret ved brug af Bitcoin steg i takt med kursen.

Bitcoin og de andre kryptovalutaer er helt sikkert kommet for at blive. Om de bliver ved med at opføres sig primært som et investeringsobjekt i lighed guld, eller om de falder til ro, og igen indføres som et reelt betalingsmiddel må tiden vise. Ind til da kan vi glæde os over opfindelsen af Blockchain ideen. Selv om Blockchain lige nu primært sættes i forbindelse med kryptovaluta rækker ideen om en ubrydelig, uredigerbar og decentral kæde af information lang længere. Senest har IBM og Mærsk offentliggjort lanceringen af en Blockchain til styring af containere på fragt skibe. Alle involverede parter indføre deres transaktioner på denne Blockchain, og fordi den ikke kan redigeres vil alt cargo kunne spores fra sted til sted. Dette sikre bedre styring i en decentral form formelt ikke ejet af nogen enkelt virksomhed. Jeg er sikker på, at dette kun er et af mange eksempler på kommerciel brug af Blockchain ideen. Flere banker har udvist stor interesse for Blockchain, og den sikkerhed der ligger i brugen af teknologien.

Bitcoin sammen med de tusindvis af andre kryptovalutaer er lige nu kun rigtigt interessant for spillefugle og investorer. Dette vil formodentlig forsætte med at være tilfældet i mange år endnu. Selv om Blockchain heller ikke vil være noget almindelige mennesker vil tænke meget over er jeg helt sikker på, at denne teknologi vil have langt mere indvirkning på vores daglig dag end kryptovaluta nogen sinde får. Blockchain vil i stigende grad i baggrunde sikre, at vi får vores varer til tiden, at bankerne effektivisere og måske en dag danne rygraden i en virkelig valuta.

Følg med i kursudviklingen på kryptovalutaer her, Coinbase kryptovaluta graf

Læs mere om hvad Blockchain er og hvordan det bruges her, Blockchain forklaret

Fremtiden for Desktop Operativ Systemer

Eksembel på Microsoft Windows Sets

Overskriften til dette indlæg kunne nemt læses som en selvmodsigelse. Når der i dag tales om et Operativ System er det primært mobile OS’er som iOS og Android. Den generelle holdning er nok, at Desktop OS’er som MacOS, Windows 10 og Chrome OS er niche OS’er, der stille og roligt vil lide en sagte død. Denne opfattelse er muligvis ikke helt korrekt. Udvikler teams hos både Microsoft og Google har de sidste par år arbejdet med deres næste generation af et Desktop OS. Selv om der er mange forskelle er det interessant at se, hvor mange af de nye innovative ideer de har, der faktisk minder om hinanden. Det giver os et indblik i, hvordan de ser PC’en brugt i fremtiden. Hverken Google eller Microsoft har offentlig indrømmet, at de har disse projekter, men de er blevet testet og omtalt af mange, og derfor er de begge offentligt kendte hemmeligheder.

Google Fuchsia

Google har valgt at starte helt forfra med Fuchsia. Både Android og Chrome OS køre på en Linux kerne, men i Fuchsia har Google selv bygget dennes kerne fra bunden. De har valgt dette for frit at kunne opdatere Fuchsia, og der ved ikke løbe ind i de problemer de har med Android. Problemer med, at mobilproducenter eller teleselskaber står i vejen for opdateringer. Det vil hjælpe Google med at sikre brugerne altid har den nyeste, sikreste og funktions opdaterede version til glæde for både bruger og Google. Fuchsia har desuden to brugerflader en til mobil og en til desktop. Google håber formodentligt, at udviklere derfor vil udvikle deres apps således de kan bruges uanset om du er på din mobil, eller har adgang til en større skærm. Samtidig har Google tænkt multi-enhed ind som en grundlæggende tanke i Fuchsia. En app gemmer nemlig ikke dets status lokalt, men i skyen. Det betyder, at du kan lukke din browser på mobilen, og åbne den på din PC, hvor den vil starte præcis hvor du slap. Slutteligt er Google Assistent dybt integreret i Fuchsia på en måde, der sandsynligvis aldrig ville blive muligt i Android og Chrome OS. Det betyder ikke blot, at ting bliver gjort endnu nemmere at gøre på dine enheder, men også, at i det sekund du skifter til en ren stemmestyret situation vil Google have alt kontekst fra din mobil og PC til at forstå hvad du ønsker.

Microsoft Windows Core OS

Microsofts arbejde minder på mange punkter om det Google arbejder med. Microsoft ønsker at samle Windows koden i en kerne, der kan bruges på tværs af flere enheder. Selv om de kun lige har langt Windows 10 Mobile i graven betyder det ikke, at de ikke fortsat arbejder på en version af Windows til mindre skærme. Denne version har været omtalt flere gange det sidste års tid som Andromeda, og er flere gange blevet sat i forbindelse med en splitskærms Surface Phone. Det nye er, at de også ser ud til at arbejde på en ny Desktop version, som har fået kodenavnet Polaris. Meget peger på, at Polaris gør det af med den gamle 32 bit kode, og denne nye version af Desktop Windows kun kan køre apps udviklet under den nye UWP standard, der downloades via Microsoft Store. Som Google gøres dette for at sikre brugeren, men også for at ’hjælpe’ udviklere flytte deres apps til denne nye platform. Jeg har en mistanke om, at Microsoft har et stort ønske om at gøre Windows langt mere modulært. Det vil gøre det noget nemmere at flytte Windows til nye platforme. 32 Bit koden, der er dybt integreret i den nuværende version af Windows er en kæmpe hindring for dette. Klassisk Microsoft tager de ikke skridtet helt ud, og Windows i den form det har i dag vil fortsat blive understøttet. Windows Pro vil blive brugt i gamer PC’er og til PC’er der skal køre ældre business applikationer.

Muligheden for at bevæge sig på tværs af multiple enheder, og modularitet som grund byggesten er to af de ligheder de nye Desktop OS’er har. Det der virkelig slog mig som interessant er deres tanker om hvordan vi som brugere i fremtiden skal udnytte apps på desktoppen bedre. Google kalder det Stories og Microsoft kalder det Sets, men grundtanken er den samme, nemlig at gruppere forskellige apps i samlede arbejdsopgaver. Begge virksomheder forklarer deres ide ved at tage udgangspunkt i et skoleprojekt. Her samles et dokument, diverse reference web opslag, og eventuelt en præsentation under en Storie/Set. Alt lukkes og åbnes samlet, og disse grupper lever som en pakke uafhængigt af, hvad brugeren ellers laver med andre dokumenter, websider og præsentationer. Ud over at være ufatteligt praktisk for mange ting ud over skolearbejde giver det os en ide om hvor Google og Microsoft tænker Desktop OS’er skal bruges i fremtiden – nemlig endnu mere fokuseret mod produktivitet.

Selv om salget af PC’er falder, og en kæmpe andel af den unge generation lever i deres SmartPhone opleves der stadig et behov for en traditionelt skærm, tastatur og mus løsning når en egentlig opgave skal løses. Skolebørn, studerende og kontorarbejdere vil i mange år endnu gøre brug af en bærbar eller stationær PC. Det er tydeligt, at fremtidens Desktop OS’er vil blive udviklet langt mere med denne målgruppe i mente. Tiden hvor et Desktop OS skulle kunne udfylde et mere generelt behov er langsomt ved at være slut, men Desktop OS’et er så langt fra dødt. Det vil leve videre i en mere specialiseret version, med fokus på at gøre det PC’en er god til endnu nemmere at gøre.

Apple HomePod tanker

Apple HomePod lanceres 26. januar 2018 til $349

Her nogen få dage før lanceringen af Apple HomePod kan jeg altså ikke dy mig. Jeg er simpelthen nød til at give luft for mine holdninger til produktet.

Er HomePod en konkurrent til de to andre SmartSpeaker systemer (Amazon Echo og Google Home)?
Nej, i hvert fald ikke som den ser ud når den bliver lanceret. Ved lanceringen om nogen få dage tyder alt på, at Apples HomePod blot er en trådløs højttaler, der virker med Apples 'gamle' AirPlay. Airplay 2 først lander senere på året, men bliver tilgængelig via en update. Den skulle få begrænset Siri funktionalitet primært med fokus på musik, og sandsynligvis kun i forbindelse med Apple Music. Apple lover opdateringer til HomePod gennem hele 2018, og jeg vil forvente, at når vi kommer på den anden side af sommeren vil mange af de funktioner, der blev præsenteret på WWDC 2017 være på plads, og virke helt igennem overbevisende.

Bliver HomePod en succes?
Ja, der er slet ingen tvivl om, at HomePod bliver en kæmpe salgs succes. Apples kunde fundament er så stort, at det stort set er en umulighed for Apple at lancere et stykke hardware i prisklassen under $500, der ikke sælger i milioner af stk. Se blot Apple Watch på ingen måde noget specielt heller ikke efter 3. generation, men en salgs succes det tiltrods.
Desuden er jeg slet ikke i tvivl om, at HomePod bliver en rigtig god trådløs højttaler, der på lige fod med alle andre Apple produkter smyger sig ind køberens Apple økosystem, og bare virker. Med de funktions udvidelser, der kommer i løbet af 2018 vil HomePod tilfredsstille langt de fleste Apple brugere, og give dem funktioner de ikke viste de havde brug for.

Vil HomePod revolutionere SmartSpeaker markedet?
Nej, Apple er faldet så langt bag efter på Smart Assistens og Multirum funktionalitet, at producenter som Sonos, Amazon og Google vil forblive foran uanset, hvor meget Apple forbedre HomePod. Men Apple behøver heller ikke at revolutionere hele markedet. De kan nemt nøjes med at malke deres eksisterende kundebase, og blot overbevise dem gennem sublim integration med andre Apple produkter. AirPods er et andet godt eksembel på denne type manøvre. De har på ingen måde flyttet ved hovedtelefon markedet, men er alt dominerende blandt Apple iPhone brugere.

Apple HomePod er en spændende lancering, for Apple brugere, på samme måde som de sidste mange Apple lanceringer har været det. Apple lever i deres egen teknologi bobble, og er blevet så store at de ikke behøver at bekymre sig om, hvad resten af tech markedet mener om deres teknologier.

Apple brugere kan glæder sig, de får snart verdens bedste trådløse højttaler til deres økosystem. Resten af verden, Move along, nothing to see here...

Oplevelser i Virtual Reality – Tanker og erfaringer

Et udvalg af de mest populære VR headset fra, Sony, Oculus, HTC, Samsung og Google

Mellem jul og Nytår besluttede jeg, at det var tid til at tage et kig på, hvor langt Virtual Reality (VR) rent faktisk er kommet. Oculus, HTC, Sony, Samsung og Google har haft deres VR headsets på markedet i ca. 1½ år, og de har alle opnået en del popularitet. Jeg besluttede mig for at kigge på VR med en PC som drivkraften, og investerede i en ny PC og et Lenovo Explorer VR headset.

Status på VR lige nu
VR er i lige nu delt op i tre primære kategorier; PC VR, Konsol VR og Mobilt VR. PC VR kræver en kraftig PC (Gamer PC) og et VR headset fra enten Oculus (Rift), HTC (Vive) eller et af de nye Windows MR (Mixed Reality, en meget misvisende brug af den terminologi, da det i praksis er 100% VR) headsets fra Lenovo, HP, Samsung eller Dell. Konsol VR kræver en Sony Playstation 4 og et Sony VR Headset. Mobil VR drives af Samsung (Galaxy modellerne) og Google (Pixel modellerne). Der er i oplevelsen ikke den store forskel mellem PC VR og Konsol VR. Der er små forskelle i opløsning, skærm kvalitet og tracking teknologi, men den essentielle oplevelse er den samme. Mobil VR er lidt en anden oplevelse, og jeg vil i slutningen af dette indlæg kort beskrive hvorfor.


Opsætning og ibrugtagen

Oculus og HTC’s fyrtån opstilling, og Windows MR opsætning

Oculus Rift og HTC Vive bruger begge tracking ’fyrtårne’, der skal placeres i modsatte hjørner af den ’firkant’ på gulvet, hvor man som bruger skal stå. De kræver altså begge, at der installeres to enheder på væggen eller under loftet før de virker. Sony har valgt at løse dette ved at have et fyrtårn der skyder ud fra en position foran, hvor man står med sit Sony headset. Windows MR headset bruger det, der kaldes Inside-Out tracking. De har to kameraer placeret foran på headsettet, og tracking forgår ved, at disse kameraer filmer det rum du befinder dig i, og bruge den information til at placere headsettet i rummet. Denne teknologi overflødiggør installation af fyrtårne. Sideeffekt er at tracking af de to controllere man har i hænderne kun kan ske når de er i kameraernes synsvinkel. Oculus og HTC har ikke dette problem da deres fyrtårne også kan se bag brugeren. Controller ’tab’ kan være frustrerende, og sker på Windows MR systemer. Heldigvis finder headsettet dem hurtigt igen når de er tilbage i deres synsvinkel.

Oculus og HTC’s fyrtårne gør disse headset systemer til et fastmonteret system låst til det ene rum. Med et Windows MR headset er det muligt, efter en kort opsætning, at bruge headsettet i et helt nyt rum/hus. Dette giver en stor fleksibilitet, og gør disse headsets brugbare stort set alle steder ikke mindst hvis man har en kraftig bærbar. Alle tre typer VR headsets lider dog under et fælles problem. Der skal løbe et kabel fra headset til PC’en. Dette kan føre til uheldige situationer i kampens hede, men er for det meste ikke et stort problem.


Mine erfaringer
Da mit Lenovo headset er et Windows MR headset starter man som bruger af dette altid i Windows Cliff House. Cliff House er i praksis ens Windows i VR. Her kan man starte Windows 10 apps, email, Skype, Edge, Netflix o.s.v. Oplevelsen er virkeligt overbevisende, og lang mere brugbar en man skulle tro. Det er også her man starter egentlige VR apps. Rene Windows VR apps, som f.eks. Minecraft startes direkte, og har flotte 3D ikoner i Cliff House. Der er dog kun ganske få Windows VR apps, og skal der virkeligt leges er man nød til at have fat i SteamVR. Når SteamVR startes føres man ind i et nyt rum hvor man finder sine SteamVR apps.

SteamVR understøtter apps til alle tre headset typer. Det kan desværre give nogen uheldige oplevelser. En app, der egentligt er lavet til Oculus Rift kan måske godt startes op på et Windows MR headset. Problemet opstår når man skal bruge håndcontrollerne. Har oplever man ofte, at knapper ikke virker eller virker underligt. Det er heldigvis ikke mange apps jeg har fundet direkte ubrugelige, men der er enkelte der slet ikke vil starte. Steam gør en del for at hjælpe dette på vej. Jeg vil tro, at disse problemer reelt kun vil eksistere nogen måneder endnu. Efter det vil langt de fleste titler være kompatible med både Oculus, HTC og Windows MR. På apps siden kører Sony deres helt eget løb, og selv om der er få titler der både fås til Playstation VR og SteamVR er det klart undtagelsen. Jeg tvivler på, at dette vil rette sig over tid. PC og konsol har historisk været svære at forene. Det er faktisk kun Microsoft der virkelig prøver, og de har valgt VR fra til Xbox (endnu).

Helt som med almindelig apps varierer kvaliteten af VR apps også helt vildt. Der findes virkeligt gode VR oplevelser, men der er stadig langt imellem dem. En som er overraskende flot er Minecraft. Den simple grafik oversættes rigtigt godt til VR, og oplevelsen af at stå helt tæt ved et træ er meget imponerende. Det er også ganske foruroligende at stirre direkte ind i øjnene på en firkantet ko. Styringen er desværre noget kluntet, og det er, efter min mening ikke praktisk at arbejde i Minecraft i VR. Voldsomt imponerede er det dog at besøge sine verdener på denne måde. First Person skydespil er der også en del af. Jeg har ikke prøvet så mange, men har leget lidt med Onward. Spillet har fået flot kritik, men jeg er altså ikke helt overbevist. Skal have brugt lidt mere tid på det.

Som tidligere begejstret bruger af Second Life så jeg meget frem til at prøve Sansar og High Fidelity. De er begge VR drevne efterfølgere til Second Life. Sansar er udviklet af Linden Labs, som også udvikler på Second Life (ja, det lever stadig i bedste velgående). High Fidelity er udviklet den tidligere leder af Linden Lab, Philip Rosedale. Desværre er begge platforme stadig rigtigt meget i Beta. High Fidelity virker ganske fint i VR, men grafikken er endnu ikke specielt imponerende. Sansar har voldsomt imponerende grafik, men er langsom til at indlæse nye steder, og jeg har kæmpe problemer med at få den til at virke i VR til trods for det køre fint i Desktop mode. Jeg håber virkelig at disse platforme bliver stærkere og mere stabile da sociale platforme, hvor man mødes og skaber sine egne rammer og persona, er noget af det jeg ser som et oplaget brugsscenarie for VR.

Uanset om man vælger at hænge ud i Cliff House, spille Minecraft eller Onward, går på opdagelse i Sansar og High Fidelity er der en fællesnævner for alle oplevelserne. Når man tager sit VR headset af overraskes man hver gang af, at man faktisk bare står i ens stue. VR oplevelsen er så overbevisende, at hjernen accepterer, at man er et andet sted. Selv om grafikken ikke nødvendigvis er særlig realistisk er oplevelsen så altomsluttende, at den transportere dig til et andet sted. Det er en oplevelse der er svær at beskrive, men er helt tydelig første gang man prøver et godt VR headset.

 
VR i fremtiden

Den originale Palm Pilot fra 1996

Virtual Reality i alle dens nuværende former er stadig meget i dens barndom. For at give et billede af hvordan jeg ser potentialet af denne teknologi, så prøv at tænke på hvad en Palm Pilot (billede sat ind for de af jer under 30 år, der ganske sikkert ingen anelse har af, hvad jeg skriver om) var i forhold til en smartphone i dag. Basalt set gør de det samme, men samtidig er en smartphone så meget mere på måder vi slet ikke kunne have forestillet os for 20 år siden. Man kan i dag skimte, hvad VR kan føre til, og den basale oplevelse er tilstede. Som det skete med Palm Pilot teknologien vil VR teknologi udvikle sig til en størrelse vi slet ikke kan forstille os i dag. De af jer der har læst (eller set, hvis du læser dette efter marts 2018) Ready Play One ved, hvor jeg vil hen med disse tanker.

VR i dag er sjovt og spændende at prøve. VR er langt fra mainstream. Der stadig alt for meget der skal fikses, sættes op og være iorden inden man kan gå i gang. Jeg tror på, at der vil ske en del for VR i 2018. Et vigtigt skridt bliver at gøre headsets trådløse. CES viste os, at dette meget sandsynligt vil ske på flere fronter i år. En anden ting, der ville hjælpe brugere af VR vil være en standardisering af håndcontroller knap layout. Da der er tale om hardware ændringer sker det ikke helt så hurtigt, men Steam arbejder på at gøre det nemt at ændre knap layout i de forskellige apps på deres platform. På apps og spil side er vi lige nu i en ’hønen og ægget’ situation. Der er endnu ikke rigtigt nok headset i omløb til at gøre udviklingen af store titler virkelig profitabel, men for at lokke flere til skal der stærke titler til. Som med så meget andet populær hardware skal det nok lykkedes over tid. Ejere af VR headsets må forventes at være klar på at spendere lidt ekstra i starten for at få glæde af deres legetøj.

Jeg glæder mig meget til at følge VR udviklingen både i 2018, men også i årene der kommer. Jeg tror rigtigt meget på VR som teknologi, og ser store potentialer i det. For mig handler det primært om Sociale platforme, men jeg er sikker på, at spil vil komme til at drive VR frem i helt stor stil.
Jeg vil tage mit headset på, og nyde udsigten fra terrassen i Cliff House, håber vi ses der en dag.


Mobilt VR
Der et par ting der gør Mobil VR til en lidt anden oplevelse. Opløsningen på skærmen, regnekraften i mobilen, begrænsning i tracking af headset og mere primitive håndcontrollere gør alle, at oplevelsen virker mindre realistisk og overbevisende. Alt det sagt så kan en Mobil VR oplevelse sagtens være både imponerende og sjov. Specielt 360 grader videoklip er gode på denne platform. Spil, der specifikt er lavet til Mobilt VR kan også være super sjove. Mobilt VR er stadig langt fra at være, hvad en PC VR oplevelse er, men Mobilt VR har en kæmpe fordel, at den er trådløs.

Fem ting jeg glæder mig til at følge i 2018

Som vi tager hul på et nyt år er det altid spændende at filosofere over, hvad man forventer af året, der kommer, og jeg har selvfølgeligt ikke kunne lade være med at tænke på, hvad jeg glæder mig til i 2018.
Der er rigtigt mange ting jeg er spændt på, og jeg ved, at året vil bringe en masse jeg slet ikke havde forventet, men her er de 5 ting jeg ser mest frem til at følge i 2018:

Personlige assistenter
Selv om det for det meste kan være meget svært at se fra Danmark har 2017 tydeligt vist os, at stemmestyring er noget vi vil se meget mere til i 2018. Lige nu er udviklingen enorm i engelsktalende lande, men meget peger på, at 2018 bliver året, hvor denne grænse brydes og den personlige assistent for alvor finder plads i vores hjem. Amazon Echo og Echo Dot har solgt i millioner af enheder, og står i dag i næsten 15% af alle Amerikanske hjem. I løbet af 2018 vil Amazon lancere Echo i flere lande også her i EU, og det er forventeligt, at de også her vil få pæn succes. Google har lanceret Home og Home mini, men er endnu ikke for alvor rykke ind i EU. Der er dog stadig håb for, at Amazon får konkurrence da Google er rimeligt langt med deres Assistent på lokale EU-sprog.
Det jeg glæder mig til i 2018 er at følge Echo og Home’s udvikling, og se om det vil lykkedes Amazon, Google og Microsoft at gøre deres assistenter tilgængelige på en brugbar måde uden for hjemmet. Jeg glæder mig til at følge, hvad Apple vælger at gøre på assistentområdet, og om de kan udvikle Siri til igen at tage konkurrencen op med de andre tre. Jeg forventer det bliver rigtigt interessant at følge dette område i 2018 og se hvad de enkelte spillere byder ind med.

Alternative virkeligheder
Selv om både Oculus Rift og HTC Vive egentligt blev lanceret i 2016 var det i 2017 de for alvor fik fodfæste. VR er blevet voksen om end endnu ikke rigtigt mainstream. Begge modeller VR brille kræver en del af køberen da begge har brug for såkaldte fyrtårne (placeret højt i modsatte hjørner af den firkant på gulvet hvor brillen skal bruges) for at kunne fungere. Dette gør begge briller til et ægte nørdprodukter, som kun dedikerede VR brugere kan finde pladsen til. Med introduktionen af Microsofts Mixed Reality (MR) briller fjernes fyrtårnsproblematikken.  Deres briller bruger i stedet kameraer placeret på brillen til at bestemme deres position i rummet. Det betyder, at alt hvad brugeren skal gøre er at sætte to stik i computeren, og de er klar til at køre. Desværre gør nødvendigheden af at skulle starte flere forskellige apps før et spil kan startes, at det tager tid at komme i gang. Selv om dette godt nok ikke tager mere end nogen minutter skal det sættes i forhold til hvor lang tid man har tålmodighed til at vente på, at en app starter på en mobil eller PC. Minutter er lysår i den sammenhæng, og man skal virkelig være motiveret for at bruge den tid på en applikation. Heldigvis er det sådan, at når først et spil eller en VR applikation er kommet op at køre er oplevelsen virkelig meget overbevisende. Der er et meget spændende potentiale i VR teknologien, og i takt med, at  input sensorer bliver mere sofistikerede og computerkraften stiger vil oplevelsen hurtigt kunne bringes endnu tættere på virkeligheden.
Jeg glæder mig til i 2018 at følge med i hvor VR bevæger sig hen. Jeg tror de største fremskridt vil ske på hardware siden. Trådløse headset det ikke er afhængige af fyrtårne vil blive 2. generation af de nuværende headset. Højere opløsning i brillerne er også forventeligt, men vil stille store krav til den PC, der skal trække dem. Der vil derfor ganske give også ske dramatiske optimeringer i hvordan grafikken beregnes for at trække mest muligt ud af en ’normal’ gaming PC. Jeg glæder mig til at se hvad der kommer på spil og applikations fronten, og til at se om 2018 bliver året, hvor VR killer app’en lanceres.

Elbiler
Elbiler fik et stort skub fremad i 2017, og ikke mindst lanceringen af Tesla 3 gav genlyd i branchen. Der var dog også andre gode bud, hvor Hyundai Ioniq og Nissan LEAF er specielt værd at fremhæve. Batterikapaciteten, specielt på de billigere modeller, er stadig langt fra god nok. Med Tesla 3 skulle det blive muligt at køre omkring 320 km på en opladning i den billigste model, der sandsynligvis kommer til at koste omkring Dkr. 325.000,- når den lander her senere på året. Det er stadig til den korte side, men klart bedst i den prisklasse. Dette vil sammen med Tesla’s veludbyggede Super Chargers netværk i Danmark gøre Tesla 3 til noget helt unikt. Heldigvis tyder alt på, at Tesla ikke får lov til at være alene ret længe med km/pris. Både Nissan og Hyundai har planer om opdateringer af deres billige modeller i 2018 og VW, BMW og Ford taler også om nye eller opdaterede modeller. Det er dog primært i luksus delen af markedet der rigtigt for alvor sker ting, med mærker som Jaguar, Audi, Aston Martin, Henrik Fisker, Volvo og Saab. Elbilen er helt sikker kommet for at blive, og vil over de kommende år blive et bedre og bedre alternativ til den normale bil. Med deres avancerede tech (ikke mindst i Tesla) bliver det spændende at se hvad bilen 2.0 bliver til.
Jeg glæder mig til i 2018 at følge lanceringen af Tesla 3 i Danmark. Se om den virkelig får den indflydelse på bil markedet som mange forventer. Jeg glæder mig også til at se, hvad de store bilmærker gør for at komme ind i kampen. Slutteligt glæder jeg mig til at se, hvor langt selvkørende biler (igen med Tesla i førertrøjen) kan komme i Danmark. Vi hører ikke meget til det, selv om der er rigeligt med Tesla’er på vejene, men med Tesla 3 kunne dette ændre sig.

Spil på farten
Selv om der har været mobile spillekonsoller på markedet i mange år som Nintendo Gameboy, NDS, 3DS, og PS Vita, skete der en revolution på dette område i 2017. Nintendo lancerede deres Switch. Det nye ved Switch var, at den havde kræfter nok til at køre spil af en kvalitet, som tidligere kun var forbeholdt konsoller, men den kunne tages med på farten fordi den var relativ let og kompakt. Muligheden for at bringe spil som Zelda og MarioKart med på farten var banebrydende. Salgstallene talt deres tydeligt sprog. Switch har siden lanceringen solgt mere en 10 millioner enheder. Det er mere end Xbox One i sammen periode, men dog ikke helt nok til at slå Playstation 4. Nintendo har med sikkerhed skabt noget helt nyt med Switch, noget selv Sony har udtalt de ikke kan sidde overhørig.
Det jeg glæder mig til i 2018 er at følge Switch og de spil der udkommer til den. Se om der bliver ved med at komme A titler til den, og se om Nintendo kan holde gang i platformen med deres egen udgivelser. Rygterne vil vide, at Pokemon skulle være på vej. En titel, der ellers altid har være forbeholdt deres mindre håndholdte. Jeg glæder mig også til at se om Microsoft og Sony vælger at tage kampen op i det bærbare konsol marked, eller om de vælger at lade Nintendo have det i fred.

Fitness teknologi
Fitness trackere og SmartWatches har de sidste par år kæmpet med at finde deres identitet, og værdi i markedet. Der stadig sælges millioner af trackere, men det virker som om de er blevet for simple, og at brugerne efterhånden forventer mere. SmartWatches på den anden side har været alt for avancerede. Notifikationer og talegenkendelse har ikke helt vundet den indpas producenterne havde håbet. Sidst på 2017 formede der sig en ny trend, hvor nye modeller af SmartWatch blev mere dedikeret til fitness. Den større skærm, mere regnekraft og flere sensorer giver disse sportsure bedre mulighed for at indsamle data og bearbejde dem ’on the go’. Ud over flere og bedre sensorer er databehandling nok det, som kommer til at gøre den største forskel for fremtidige sportsure. Gennem dataanalyse, og evnen til at bruge disse data til gavn for brugeren vil producenterne kunne skabe ny værdi. Der tegnede sig allerede i 2017 en kamp mellem de store producenters medfølgende software om at gøre bedre brug af de indsamlede data. Samtidig ses det, at de firmaer, der ikke formår at forbedre sig her taber markedsandel.
I 2018 glæder jeg mig til at se, hvem der formår at tage fitness tracking til det næste niveau. Bliver det Fitbit, Garmin, Polar, Apple, eller vil vi se en helt nye spillere på markedet med nye ideer. Mere avancerede pulsmålere, og evnen til at analyser sved tales der allerede om. Med nye og bedre sensorer vil tracking ikke kun være forbeholdt fitness, men udvide sig til at omhandle tracking af dit generelle helbred. Disse teknologier er stadig kun i sin spæde begyndelse, men jeg forventer mig meget af 2018.

2017 blev et lang mere spændende tech år end jeg havde regnet med da året startede. Lige nu tyder det på, at 2018 kun bliver endnu mere spændende. Ovenstående er de ting jeg glæder mig mest til at følge, men der er flere ting jeg kunne have nævnt:

• AR (Augmented reality) kommer helt sikker til at flytte på sig, med både Apple og Google i højeste gear på det område.
• IoT eller rettere SmartHome bliver også interessant at følge. Bliver 2018 året, hvor de for alvor bryder igennem herhjemme?
• Nextgen OS, både Google og Microsoft arbejder med nye operativsystemer, og der er rygter om, at Apple vil bringe iOS og MacOS et skridt tættere sammen. Bliver det i 2018 vi skal skimte, hvad fremtiden bringer på OS fronten?

Jeg er klar til et fedt tech år i 2018!

WWDC 2017 - Forandringens vingesus

Til trods for min holdning til Apple som software og infrastruktur firma, så var det med en høj grad af ærefrygt at jeg i går var vidne til at de på lidt over 2 timer drev en fint tilspidset pæl igennem hjertet på Microsoft, Google, Facebook og Sonos.

Det skyldes på ingen måde, at de har bragt noget nyt eller fantastisk i verden. Det skyldes heller ikke at de har gjort noget bestemt meget nemmere. Grunden er, at de har givet deres store, entusiastiske og yderst kompetente udviklerbase en ny og meget spændende værktøjskasse. De har givet dem muligheden for at tilbyde de omkring 1 milliard Apple brugere Virtual Reality (VR), Argumented Reality (AR) og Kunstig Intelligens (AI) på en måde de aldrig har haft adgang til før. Apple er så langt fra first movers på nogen af disse områder, men på WWDC tog de alle de rigtige skridt, på det helt rigtige tidspunkt, på den helt rigtige måde.

Microsoft har med deres HoloLens og Windows 10 Creator Update forsøgt at bygge en platform for AR drevet af Windows og Windows udviklere. Ideen er jo god nok. Der er faktisk omkring 1 milliard Windows 10 brugere i verden. Men trods det store tal har Microsoft’s AR eller VR satsninger ikke rigtigt fået fart. Windows udviklerne tror ikke nok på det, og jeg tænker de har ret, set gennem et Windows perspektiv. Platformen er ikke rigtig, og brugerne er der bare ikke længere. SteamVR, som Facebooks Oculus Rift og HTC samarbejder med, er nu tilgængelige til MacOS.  Der er lanceret en iMac Pro der er stærk nok til at håndtere både styring af VR og udviklingen af VR indhold. Derfor er det nu nemt at forestille sig at Apple udviklere, grafikere og film folk flokkes om Apples platform på en måde som Microsoft kun har, kunne drømme om.

AR har sit absolut største kommercielle potentiale på mobiltelefonen, tænk Pokemon Go. Microsoft har med HoloLens forsøgt at vise vejen for professionel brug, men pris og størrelsen på kundepotentialet har forhindret HoloLens i at afføde egentlig succes. Apple har solgt i omegnen af 800 millioner iPhones og brugerne af disse iPhone er villige til at bruge og købe spil og apps i en grad ikke set på nogen anden platform. Det gør Apples mobil brugere til et slaraffenland for udviklere og der er ingen tvivl om at vi kommer til at se AR brugt på tusind af nye måder over de kommende år.

For der er slet ingen tvivl om, at AR har et kæmpe potentiale. Muligheden for at blande virkeligheden med en computergereret verden giver muligheder, som vi i dag slet ikke kan forestille os. Med så meget regnekraft som Apple viste fra både iPhone og ikke mindst iPad i AR sammenhæng er det ikke svært at forestille sig at kameraet i din mobil/tablet nemt kunne bliver fremtidens brugerinterface.

Det var ikke kun inden for VR og AR Apple havde tænkt sig at gnide salt i såret hos Microsoft. iOS 11 opdateringen rettet mod iPad tog også verdens mest populære tablet platform et stort skridt i produktivitetsretningen. Drag&Drop, Forbedret multitasking og ikke mindst introduktionen af Files, gør iPad og iPad Pro til et endnu stærkere produktivitets værktøj. iPad kan stadig ikke sammenlignes med en Windows PC, men med de nyeste opdateringer lukkes afstanden betragteligt og med den kæmpe app support iOS har, forventer jeg at vi igen vil se iPad (og nok mest Pro) stige i salgstal.

Muligheden for lokalt på iPhonen at kunne gøre mange af de ting som Google og Microsoft tilbyder udviklere som Cloud tjenester spiller lige ind i Apple sikkerheds og privatlivs historie. Core ML er kunstig intelligens i dit iOS device. Det er intelligent brug af dine app data, lokalt lagrede søgninger og kontaktpersoner. Det giver Siri forståelse for hvad du er i gang med, interesserer dig for og hvem du oftes deler ting med. Om det kan gøre Siri intelligent nok til at tage kampen op med Google Asssistent eller Cortana ved vi først senere på året når iOS 11 lanceres. Men kan Apple bringe Siri op på blot 80% af dens to konkurrenter, så vil sikkerhed og privatliv være vigtigere for Apples brugere.

WWDC’s sidste nyhed var HomePod. En intelligent multiroom højttaler. Der, helt i tråd med Apples tankegang, er udviklet med enkelthed for øje. Lyden tilpasser sig automatisk rummet og fylder rummet med lyd uanset hvor HomePods er placeret. Ligegyldigt hvor meget det måtte skurre i mine professionelle audiophile øre så er det netop en af de funktioner Sonos har haft stor succes med i deres produkter de seneste år. Apple har som vanligt taget de skridt Sonos har taget og gjort processen endnu nemmere og gennemsigtigt for brugeren. Desuden skal Apple HomePod faktisk ikke have særlig stor succes for at knuse Sonos som verdens største multiroom højttaler producent. Ligesom med Apple Watch så er selv små salgstal i Apples univers nok til at hoppe direkte ind som verdensstørste producent af smart speakers. Med Airplay 2, Siri integration og Apples kæmpe brugerbase så er jeg slet ikke i tvivl om at Apple igen solidt har sat sig på multiroom højttaler markedet. Der er heller ingen tvivl om at det er Sonos de går efter. Sonos var den eneste multiroom højttaler producent de ikke nævnte under WWDC, og selv om prisen for HomePod ligger på det dobbelte af Sonos’ Play1, så levere den også meget mere for den ekstra pris.

Apple har med WWDC 2017 placeret sig solidt i en position, hvor førertrøjen inden for VR udvikling, AR brugeroplevelse og musik i hjemmet er til at ane indenfor en nær fremtid. Det er forfriskende at se Apple igen melde sig ind i kampen om nye teknologier og fremtidens brugeroplevelser. Der sker altid noget sjovt, spændende og som oftest skælsættende, når de gør. Om de lykkedes kan kun fremtiden vise, men potentialet er definitivt tilstede, og det er skræmmende stort.

Musik streaming er blevet voksen

I starten af januar 2017 tog streaming tjenesten Tidal et meget vigtigt skridt i retningen af at legitimere online musik streaming, set ud fra et kvalitets synspunkt. De tog i efteråret 2016 en beslutning om at indarbejde MQA formatet på deres musik udbud. Det var denne beslutning, der her i starten af januar blev virkelig med de første ca. 300 albums og her, kun kort tid senere er antallet af albums allerede vokset markant, og vil kun fortsætte.

For at forstå hvorfor jeg mener MQA er så vigtigt et skridt for online musik streaming, er jeg nød til at forsøge og forklare hvad MQA er. MQA står for Master Quality Authenticated, og er forskellig fra normal streaming musik på to meget vigtige måder. Hvor normal streaming (Spotify, Apple Music, YouSee Musik o.s.v.) tager udgangspunkt i en CD eller en digital kopi af en CD til at generere deres materiale, går MQA helt tilbage til original Master’en, altså det der oprindeligt blev optaget i studiet. MQA pakker Master’en ned i en fil der godt nok er af en lavere kvalitet end Master’en selv, men gemmer samtidig en slags differencekode i den nye fil. Denne differencekode bruges senere til at pakke filen ud og genskabe den originale fil. Når MQA skal bruges til streaming pakkes den endnu engang ned. Den nye fil er pakket så godt, at den ikke fylder mere end en et stykke CD musik. Det fantastiske er, at de indeholder så meget mere information. Lige nu fungerer MQA bedst via Tidal’s PC eller Mac app. Den tager den streamede fil og bruger differencekoden til at genskabe den første pakkede versionen. Denne version kan nu afspilles af din computer. Filen indeholder langt mere information end en normal CD, og lyder derfor bedre. Vi kigger lige på den påstand senere, for det er ikke altid rigtigt, men det er faktisk ikke MQA’s skyld. Kvaliteten fra Tidal kan dog blive endnu bedre. Har du en MQA kompatibel lyd enhed tilsluttet din PC er det muligt for denne enhed at bruge differencekoden til at genskabe den originale kvalitet. Med det rigtige udstyr er det altså muligt, via Tidal, at afspille musik i den originale Master kvalitet inkl. alt den information, der ville være gået tabt under produktionen af en CD. Summen af denne forklaring er, at den musik Tidal streamer i MQA formatet vil være af en lang højere kvalitet end den samme musik fra de traditionelle streaming tjenester, men også meget bedre end Tidals egen HiFi kvalitet.

Det virkeligt afgørende ved Tidal’s brug af MQA er, at det nu bliver muligt at få udbytte af høj kvalitets Hi-Fi udstyr sammen med streaming musik. Den måde f.eks. Spotify pakker deres musik på betyder, at kvaliteten ligger et godt stykke under CD kvalitet. Det medfører, at der ofte ikke vil være nogen hørbar forbedring i lydkvaliteten når der bruges høj kvalitets Hi-Fi, til at afspille musik fra Spotify, Apple Music eller YouSee Musik. Tidal forbedrede oprindeligt den situation ved at gøre CD kvalitet musik tilgængelig. De var dog nød til, for at spare båndbredde og gøre det muligt at høre CD kvalitet via en mobilforbindelse, at pakke musikken på en måde der gør, at en rigtig CD stadig lyder bedre. Med MQA formatet fjerner de denne difference og løfter i mange tilfælde kvaliteten op over CD kvalitet.

For adskillige mennesker har streaming musik været det de altid har lyttet til. Rigtigt mange mennesker har ikke lyttet til en CD i årevis, og har ganske givet ikke engang en CD-afspiller længere. De har vænnet sig til den lyd streaming har, og den kvalitet den tilbyder. At lytte til en CD eller en LP på udstyr, der er designet og bygget med henblik på at levere en førstes klasses lydoplevelse giver i rigtigt mange tilfælde musikken en helt ny dimension. Der er instrumenter eller hele passager, du aldrig har hørt før og det er ofte også muligt at fange detaljer i en sangers stemme, som slet ikke er til stede i en streaming version. Jeg er helt klar over, at det ikke er alle der behøver at opleve dette for at nyde musikken. Det er faktisk helt okay, og det vigtigste er i virkeligheden blot at nyde musikken – streaming eller ej.

Problemet opstår når teknikerne der laver musikken, dem der optager Master’en begynder at bearbejde musikken med henblik på, at den skal pakkes ned til streaming. De ved hvem modtageren af musikken er og hvor de kommer til at forbruge den. Derfor er de ikke længere, på samme måde som tidligere, fokuseret på at få de mange detaljer med. Det betyder at Master’en mangler disse detaljer og de aldrig når til CD’en.

Det er her vi kommer tilbage til det med lydkvaliteten. En MQA fil bør lyde langt bedre end den samme musik på f.eks. Spotify. Men det er bare ikke altid den kan. De sidste 15 – 20 år er musik blevet optaget i studierne med henblik på primært at blive lyttet til i bilen eller på små hovedtelefoner. Begge steder, hvor højt er godt. Dette har rent faktisk betydet en stor forandring i den måde Master’en bliver lavet på. Desværre med det resultat at selv en MQA version ikke kan rette op på den skade, der er sket. Men hvorfor hjælper det så noget, at Tidal nu bringer MQA filer til deres kunder. MQA versionen er jo ikke nødvendigvis bedre?

Tidal, og andre streaming musik tjenester der tilbyder CD eller HD kvalitets musik, er ved at have så mange kunder at de begynder at gøre en reel forskel. Tidal er rent faktisk ejet af en sammenslutning af kendte kunstnere. De er gennem deres ejerskab af Tidal med til at sætte fokus på god lyd og høj kvalitet. Mit håb, og grunden til at jeg byder MQA så velkommen er, at kunstnere og lydteknikere igen vil få øjnene op for god lyd. Igen at optage musikken med så mange detaljer bibeholdt som muligt for at glæde musikelskere rundt omkring i hele verden.

De har kunnet det før. CD’er tilbage fra 80’erne var ofte af en fantastisk god kvalitet. Rent faktisk så god, at det er muligt selv via Spotify at høre forskel. Har du et Spotify abonnement kan du faktisk selv checke det. Find en af originale optagelser af Michael Jacksons Thriller eller Bad og sammenlign den med en af de remasterede versioner. Jeg gætter på, at du vil kunne høre en forskel, også selv om du sidder på din mobil og et par standard hovedtelefoner. Og tænk bare, hvis der er muligt efter den behandling musikken har fået for at komme på Spotify, så prøv at forstille dig hvor meget bedre det kunne lyde i en MQA version.

God lydkvalitet i musik har haft svære kår de sidste 15 – 20 år. Det udstyr musik forbrugerne har haft til at nyde musikken på, som bilradioer, Walkman, MP3 afspiller, iPod og mobiltelefoner har været af en så ringe kvalitet at det ganske simpelt ikke var nødvendigt at lave musikken ordentligt. Tiden til at nyde musik i hjemmet er blevet mindre og DAB radioer, Soundbars og små streaming højttalere har taget pladsen fra det traditionelle Hi-Fi anlæg. MQA kan være det der skal til for at få god lydkvalitet tilbage i pladestudierne. Streaming højttalere og Soundbars bliver bedre og får bedre lyd. Streaming systemer som Bluesound understøtter allerede MQA og selv traditionelle højttalere bliver aktive og derfor nemmere at sætte op. Der er mange vinde der blæser i den rigtige retning og det giver mig håb for musik i fremtiden.


P.S. Det kan meget nemt virke som om jeg langer ud efter Spotify, Apple Music og de andre streaming tjenester for manglende kvalitet i dette indlæg. Det er slet ikke tilfældet. Jeg er stor fan af Spotify og bruger den tjeneste lige så meget, som jeg bruger Tidal. De har hver deres styrker. Jeg ville elske, hvis Spotify valgte at tilbyde deres musik i en endnu bedre kvalitet, og jeg føler mig ret sikker på at dette vil ske en dag. Bedre kvalitet er i sidste ende altid i brugerens interesse, uanset hvilket udstyret de har at nyde den på.

P.S.S. Ønsker du at læser mere om MQA på Tidal kan jeg anbefale, MQA & Tidal – where are we now?

AI kapløbet i 2017

På det netop overstående CES 2017 var AI, eller kunstig intelligens, et af de helt varme emner. Amazon Echo og Google Home var massivt til stede med deres forskellige bud på AI til hjemmet. Både Echo og Home er stemmestyrede enheder der ud over at kunne fortælle brugeren om vejr og nyheder, spille musik og starte film, kan koble sig sammen med andre enheder i hjemmet, som pærer, stikkontakter, termostater eller overvågnings udstyr og dermed give brugeren kontrol over disse ting blot ved bruge stemmen.

En af de helt store overraskelser på CES 2017 var den horde af nye produkter, der fungerede sammen med Amazon Echo, i hvert fald set i forhold til det mere beskedne antal til Google Home. Dette medførte, måske meget naturligt, at de store Amerikanske Tech medier valgte at udpege Alexa (softwaren bag Echo) som vinderen af 2017 AI kapløbet mod konkurrenterne som Google Home, Apple Siri og Microsoft Cortana.

Set gennem Amerikanske briller er det muligvis også korrekt. Amazon er en mastodont i USA og ser lige nu ikke ud til at være til at stoppe, men tager vi rejsen til EU, så er billedet lidt et andet. Amazon eksisterer i en del EU lande, og selv om Echo sælges her er dens udbredelse slet ikke at sammenligne med udbredelsen i USA. Det skal dog til al retfærdighed siges, at Echo kun har været solgt i EU i nogle få måneder. Det betyder, at herovre i EU land er kampen mellem Amazon, Google, Apple og Microsoft langt mere lige, og derfor muligvis meget mere afgørende for hvem der egentligt ender med at blive de reelle vindere af AI kapløbet i 2017.

Herhjemme er det faktisk ikke rigtigt andre end Apple, der kan hævde, at de har AI på markedet. Apples løsning er ikke helt så synlig som Echo eller Home. De bruger Siri til nogle ting og Apple TV som den Hub, der binder hjemmets dimser sammen. Der er dog ingen tvivl om, at når det kommer til convenience, så er Echo og Home et stykke foran Apple - simpelthen fordi de altid er der, og klar til at tage imod en kommando. Siri skal aktiveres før den er klar, men det skaber på den anden side en vis tryghed for, at der kun lyttes med når brugeren beder om det.

Integration, understøttelse og udbredelse vil være afgørende faktorer for hvem der vinder AI kapløbet. Amazon er lige nu et stykke foran i USA, men har ikke rigtigt noget løsning, når hjemmet forlades. De har ingen mobil-app eller en egentlig viden om deres brugere, udover en viden om hvad de har købt på Amazon. Her er både Apple og Google langt bedre rustet. De besidder en enorm viden om deres brugere, og kan gøre den brugbar alle steder, hvor brugeren er. Apple har støtte fra en del produkter, der kan udnytte Apple TV som central Hub, og dette giver dem en klar fordel i modsætning til Google Home, der er sidst ved startlinjen og bagerst i feltet lige nu. Google har dog et trumfkort - Chromecast og Chromecast Audio. Udbredelsen af disse produkter på verdensplan kan være Google Homes redningsplanke.

AI kapløbet er kun lige sat i gang. Amazon har taget føringen, men hverken Apple eller Google er i virkeligheden, CES 2017 til trods, langt bag efter. De eneste som ikke rigtigt er synlige endnu er Microsoft med deres Cortana, og Facebook med deres AI agenter til Messenger. Jeg er sikker på, at vi ikke har set det sidste til Google Home, hverken her eller i USA. Jeg forventer dog at de største nyheder til Google Home vil komme gennem nye produkter der kobler sig ind i deres økosystem. Jeg tror ikke, at vi vil se Apple lancere nye AI produkter her i 2017, men at de i stedet vil udbygge Siri/Apple TV integrationen. Det interessante bliver så, om det er nok for Google og Apple til at komme på omgangshøjde med Amazon, og om Microsoft eller Facebook har noget i ærmet.

En ting er helt sikkert. 2017 bliver super spændende på AI og home integration fronten. Amazon har vist vejen, og vist at brugerne er klar til at omfavne AI i hjemmet.

Konvergens er det nye sort

Konvergens er et af de helt store emner inden for mobil- og PC teknologi lige nu. Emnet er dog ikke nyt, og blev nok for alvor skudt i gang da ARM kom med de første Dual Core processorer. Disse CPU’er havde lige præcis kræfter nok til, at en mobil processor kunne levere noget, der mindende om en desktop oplevelse. Det var også med disse processorer i ryggen, eller rettere inden i, at produkter som Motorola Atrix og Asus PadFone blev lanceret. Udfordringen den gang var vores opfattelse af, hvad en desktop oplevelse skulle være. Målet blev at emulere en Windows 7 oplevelse, og til trods for Dual Core CPU kræfter lykkedes det aldrig.

I tiden siden har iPad’en vist os, hvor meget det er muligt at udrette på en mobil/tablet platform, og Microsoft har med Windows 8/10 og deres Surface serie redefineret, hvad et desktop OS og en desktop PC er. Selv om Apple og Microsoft har angrebet konvergens fra to meget forskellige vinkler kommer de nu stille og roligt tættere og tættere på hinanden. Der er ingen tvivl om, at Windows 8 og dens tablet fokuserede udformning var Microsofts forsøg på at dæmme op for iPad’ens triumftog, og dens voksende trussel mod Microsofts kerneprodukter. Samtidig er iPad Pro en tydelig anerkendelse af, at selv iPad’en har begrænsninger, og nødvendigheden af at have en mere fleksibel iOS platform.
De seneste uger har tingene igen taget et stor og spændende skridt. Efter stort set at have ignoreret Windows Phone totalt, er flere af PC producenterne nu tilbage i Microsoft mobil folden. Det startede så småt under CES, hvor der var flere af de mindre producenter, der viste Windows 10 Mobile tablet og mobil løsninger på Qualcomms stand. Det eksploderede dog på MWC, hvor både HP og Acer viste meget spændende Windows 10 Mobile løsninger. Det fortsat faldende PC salg, og ovenstående firmaers manglende evne til at skabe et reelt momentum i 2-1 segmentet har fået dem til at indse, at der skulle noget nyt til.

Nye rygter tyder også på, at Apple har erkendt, at noget nyt skal til inden for tablet markedet. iPad’en har i et stykke tid ikke solgt som den har gjort tidligere, og Apple har brug for at løfte salgstallene for denne lukrative forretning. iPad Pro ser ud til at blive deres løftestang og rygterne taler netop om, at den næste iPad bliver en iPad pro i 9,7”, altså samme størrelse som de nuværende iPad’s. Rygterne indikerer også, at iPad Mini kunne blive lagt i graven. Disse rygter indikerer, at tiden, hvor en tablet blot er en dedikeret underholdnings enhed er ved at være slut, og at brugerne i dag forventer mere af deres tablets. Apple har med alt tydelighed vist, at iPad Pro bør bruges med tastatur, og deres lancering af en pen som præcisions pegeværktøj viser, at de anerkender, at fingeren bare ikke er præcis nok til egentligt arbejde. Med en iPad Pro (mini) kunne Apple understrege, at en iPad er et konvergens produkt, der kan bruges lige godt til arbejde og sjov. Ved at vælge iPad Pro software platformen som fremtidens iPad OS, og måske endda også fremtidens iPhone OS, nærmer Apple sig nu Microsofts vision for, hvordan fremtidens desktop skal se ud. En vision hvor produktivitet er i fokus uanset skærmstørrelse, og hvor en app skal kunne tilpasse sig og udvikle sig med brugerens behov for interaktion.

I både Apples og Microsofts fremtidsvision er en desktop oplevelse ikke længere noget, der afhænger af hvilket OS du bruger, men i lang højere grad af den app du bruger. Det er ikke længere afgørende, om du er på iOS, Windows 10 eller Mac OS. Hvis du har det rette tilbehør tilsluttet (skærm, tastatur og mus/pen) vil app’en tilpasse sig, og give brugeren adgang til de funktioner og på den måde der er behov for. Apple har længe arbejdet med at gøre produktivitets apps tablet venlige, og er lang hen af vejen lykkedes rigtigt godt med det. Nu går de lidt den anden vej, og åbner op for tastatur og pen input. Jeg er sikker på, at det kun vil gøre bruger oplevelsen endnu bedre. Microsoft har med Windows 10, og ikke mindst Continuum banet vejen for, at apps helt kan følge brugeren. Uanset om den bliver brugt på en mobil, en mobil tilsluttet skærm og tastatur eller bliver afviklet på en fuld desktop type PC. Konvergens er virkeligt det nye sort, og den nye hardware, der kommer på gaden i løbet af 2016 giver brugerne nye meget spændende muligheder de ikke har haft før. Og det er uanset om de vælger Apple eller Microsoft som platform.

Tidligere skriverier om emnet:
Den ultimative mobile drøm
MWC 2016 og modulære mobiler

MWC 2016 og modulære mobiler

Der skulle ikke gå mange timer efter MWC 2016 åbnede dørene i Barcelona før en trend begyndte at tage form. 2016 kommer til at handle om modulære mobiler. Vi har set denne trend inden for PC’er med 2-1 bærbare, men nu har den modulære form for alvor fået fat i mobil verden.

Som forventeligt når en ny trend slår sine folder er der mange forskellige bud på hvordan denne moduleret vil udmunde sig. Huawei startede MWC med at lancere en tablet/bærbar kombi enhed. Der er ikke så meget nyt i dette bortset fra, at Hauwei nu pludseligt ikke længere er en mobile-only virksomhed. LG fremviste deres LG G5, som ud over at være en Android mobil med top specifikationer også kommer med en hel række smarte tilbehørs muligheder. Bunden af LG G5 kan tages ud sammen med batteriet og nye bundstykker kan kikkes ind. B&O har f.eks. lavet en high-end DAC til afspilning af musik i ekstra høj kvalitet. LG selv har lavet et kamera grip med mekaniske knapper til styring af kameraet, der også indeholder yderligere batteri kapacitet. LG har ligeledes offentliggjort modul standarden således 3. parts producenter kan lave deres enge moduler. Med G5 har LG gjort noget af Google Ara (den komplette modulære mobil) ideen til virkelighed.

Den store overraskelse, for mig, var dog HP Elite X3. Ved første øjekast tænker man, ”åh nej, HP har lavet en Windows 10 mobil”. Elite X3 er godt nok en Windows 10 Mobile telefon, men den er meget mere end blot en mobil. Igen er det tilbehøret der former ideen. Lige som med LG G5 lancerer HP en række tilbehørs produkter til Elite X3. Dog er fokus et helt andet. HP sigter med Elite X3 direkte mod deres primære kundegruppe, erhvervsmarkedet. Det bliver muligt at købe en Desk Dock, som i stil med Microsofts løsning til Lumia 950 og 950 XL gør det muligt at koble en monitor, samt tastatur og mus til mobilen. Continuum funktionen i Windows 10 Mobile gør det derefter muligt at bruge Windows 10 apps som komplette desktop apps på den store skærm. Den anden mulighed er en Mobile Extender. Det er en mobil version af Desk Dock, eller rettere en bærbar PC uden hjerne. Det er en 12,5” skærm og tastatur, og et kæmpe batteri. Tilslut Elite X3 via et USB C kabel og Mobile Extender kommet til live som en Continuum bærbar.

Desk Dock’en er som nævnt ikke en egentlig nyhed, men HP versionen er blot bedre og mere gennemtænkt end Microsoft versionen, da den blandt andet indeholder Gigabit LAN stik. Samtidig har Elite X3 en del mere regnekraft end Lumia 950 grundet den Snapdragon 820 Elite X3 er udstyret med. Dette vil hjælpe med at gøre Continuum oplevelsen en del bedre og mere flydende. HP har dog erkendt, at der endnu ikke er nok Continuum kompatible apps, og har derfor valgt at tilbyde en lang række traditionelle Windows apps i et online univers de kalder, Infinity. De udvalgte apps vil blive streamet til mobilen via en slags Remote Desktop. Dette gør det muligt for virksomheder at tilbyde deres interne programmer til deres medarbejdere selv om de arbejder udelukkende på Elite X3 platformen. Mobile Extender tilbyder alle de samme ting som Desk Dock’en, men blot til at tage med på farten.

Med sine fantastiske specifikationer og knap 6” skærm er Elite X3 en super spændende mobil, men med Desk Dock og Mobile Extender bliver den til et komplet mobilt kontor, og en løsning som rigtigt mange virksomheder med stor gevinst kunne indføre blandt store dele af deres medarbejdere. Det bliver rigtigt spændende hvordan Elite X3 kommer til at klare sig. Den bliver heldigvis ikke kun tilgængelig for HP’ erhvervskunder. Den skulle også blive udbudt til privat kunder.

LG og HP har på MWC 2016 vist deres bud på fremtiden mobil. Selv om de er meget forskellige er budskabet helt klart. Mobilen vil i fremtiden være modulær, og den vil ikke længere blot være en mobil. Den vil være din high-end musikafspiller, dit high-end kamera, og vi vil kunne bruge mobilen som bærbare og desktop PC. Mange har i tidens løb forsøgt sig med denne moduleret, men de har alle fejlet da brugeroplevelsen ikke var klar. Med Windows 10 og Continuum er brugeroplevelsen på plads, og med en mobil som HP Elite X3 er hardware det nu også.

CES 2016 - tanker og betragtninger

Job relaterede opgaver bragte mig tilbage til Las Vegas og CES efter en pause på 5 år. Med mine officielle pligter på The Venetian klaret valgte jeg at snige mig over til Las Vegas Convention Center, og den IT relaterede del af CES for lige at snuse lidt til, hvad der rørte sig der. Jeg brugte fredag på at trave hallerne tynder, og her er, hvad der fangede min opmærksomhed.

Mit overordnede indtryk var, at der i år ikke var nogen egentlig rød tråd på messen. Tidligere år har der være et gennemgående tema, som har fyldt alle haller, men det var der ikke i år. Der var dog en ting, som fyldte mere end gennemsnitligt - droner.

Droner ser ud til, at skulle være det nye sort. Der var alt lige fra helt små legetøjs droner til kæmpe store professionelle overvågnings modeller, og interessen fra de besøgende var stor. En ting som ingen af udstillerne rigtigt formåede at svare på var, hvad vi skal bruge dem til. Lige nu er de sjove og nogen enkelte af dem faktisk også ganske smarte, men noget egentligt formål har de forbruger rettede modeller endnu ikke. Der tegner sig et billede af, at tanken måske er, at droner skal være vores private videofotograf. Den ultimative selfie video enhed. Med mere eller mindre avancerede ’follow me’ funktioner kan flere modeller ’se’ brugeren, og følger så efter når brugeren går, løber eller cykler. Ideen er heller ikke helt ved siden af for GoPro kameraet har vist, at der er penge i sportsudøvere, der vil filme egne bedrifter. Der er dog mange udfordringer der skal løses, og andres sikkerhed bliver en af de største. At have en drone til at filme en del af din bjergvandring er en ting, men at filme din daglige løbe tur i centrum af byen er noget helt andet. Ikke mindst hvis du løber sammen med 10 andre, der også vil drone filmer deres tur.

Et andet emne, som fyldte mere end det plejer var lyd. Nu er jeg jo selvfølgeligt ganske lidt miljøskadet i kraft af mit arbejde, men Sony f.eks. havde fyldt deres stand med lyd. Sony var slet ikke de eneste. Der var musik alle vegne. Technics havde sågar bygget et lydstudie for at vise hvordan musik bliver lavet. Flere udstillere havde lavet lukkede lytterum, og havde generelt brugt meget energi på at skabe en god oplevelse omkring lyd. Fokus var dog koncentreret omkring afspilning. Indholds udbyderne, som Spotify, Pandora, Tidal, Dezzer og lignende, gjorde ikke det store væsen af sig - desværre. Jeg savner meget, at de begynder at levere en kvalitet, der kan leve op til kvaliteten på de afspillende enheder. Her tænker jeg primært på hovedtelefoner, som virkelig er i en positiv udvikling når det kommer til lyd kvalitet, men selvfølgeligt også på alt det HiFi udstyr, der blev fremvist på The Venetian.

Android Wear ure var også at finde flere steder. Intel viste det nye TAG Heuer Connected frem, og Casio havde fyld deres stand med deres nye Smart Outdoor Watch WSD-F10. Desuden viste Qualcomm en kavalkade af kendte Android Wear ure, som alle er drevet af deres processor. Jeg havde fornøjelsen af prøve TAG Heuer Connected på, men oplevelsen var faktisk lidt skuffende. Den flinke mand på standen talte ellers meget for sagen, og brugte fine ord som titanium og sapphire crystal glas, men uret føltes let og temmelig plastik. Når man ved, hvad uret skal koste (kan du sige $1.500), og tænker på de ure som TAG Heuer normalt laver virker Connected lagt fra som en luksus oplevelse. Casio WSD-F10 var en lidt bedre oplevelse. Det er kæmpe stort, men i det mindste føles det som de andre outdoor Casio ure man kender, og selv om $500 er mange penge for et Android Wear ur er det mere i tråd med, hvad man forventer.

Casio Smart Outdoor Watch WSD-F10

Den ting der gjorde mest indtryk på mig, var faktisk ikke et produkt, men en trend. I mange år har det været software udviklingen, der innoverede, og det har virket som om hardware udviklingen har været gået helt i står. Men på CES 2016 var billedet tydeligt et andet. Det var hos de store chip producenter, som Intel og Qualcomm, jeg så egentlig innovation. De har altid vist produkter, som brugte deres chips, det er ikke nyt. Det er nyt at de ser ud til at være tilbage i førersædet. Hardware fokussen blev også understøttet af at virksomheder som Microsoft og Google ikke var repræsenteret. Det er spændende at se hardware og chip producenterne samle bolden op, og det lover godt for fremtiden at de også har fokus på innovation igen.

Et kig på 2016 og hvad det vil bringe

De sidste dage i året bringer af uransaglige årsager en lyst frem i os bloggere til at forudsige hvad der sker i det kommende år. Jeg skal selvfølgeligt ikke stå tilbage for denne traditions bundende trend. Selv om jeg tidligere på året konkluderede, at udviklingen inden for forbruger teknologi er gået helt i stå vil der trods alt ske lidt i 2016. Her er mine bud på hvad vi kommer til at opleve i det kommende år.

iPad Pro bliver voksen 
Apple er fortsat ivrige for at få et seriøst fodfæste blandt Enterprise brugere. iPad Pro er et glimrende værktøj til dette, men ud over Office, og et par andre apps mangler udvikler støtten til deres nye platform. Dette vil ændre sig i 2016, og vi vil se Apple holde et skarpt fokus på iPad Pro ved WWDC i juni. Apple kommer dog ikke til at bryde med iOS formatet, og vi skal derfor ikke forvente windowed apps på iPad Pro platformen, endnu. Jeg vil dog vove lidt og påstå, at vi vil se en 3. part leverandør lave en mus’agtig løsning til iPad pro baseret på Apple Pencil løsningen. Vi vil desuden også se flere og flere iPad Pro funktioner og apps blive migrerer til den traditionelle iPad. iPad Mini bliver holdt ude af dette, og vil blive i højere grad blive markedsført som en underholdnings tablet.

Apple Watch 2 vil ikke drive wearables i 2016
Selv om den opdaterede version af Apple Watch med alt sandsynlighed lander her i starten af 2016 vil det ikke blive den største wearable nyhed næste år. Fitbit, som har haft massere af medvind i 2015 til trods for lanceringen af Apple Watch har sammen med de andre wearable producenter rigtigt meget at kæmpe for. De vil derfor have brug for at tænke nyt og tage nye innovative skridt for at holde Apple på afstand. Jeg forudser derfor, at det bliver virksomheder som Fitbit, Garmin eller Withing der kommer til at tage det næste virkeligt store skridt fremad og, at det vil ske i 2016. Google har lige nu for travlt med at gøre Google Wear færdig. Derfor bliver det næppe dem, der bringer noget banebrydende til brugerne i 2016. Pebble pengekassen er tom de har sandsynligvis brugt alt deres krudt på de mange 2015 lanceringer og er nu nød til at vente på omsætning. Hvad kunne Fitbit eller de andre komme op med? Integration af endnu flere sensorer, og nye intelligente måde at bruge dem på kunne være en oplagt forbedring. En anden opgave, der skal løses er at udvikle en intuitiv og simpel løsning på målingen af indtagelsen af kalorier. Der er rigtigt godt styr på hvor mange kalorier vi forbrænder, men måling af indtagelsen er alt for omstændig i dag.

Windows Phone vil fortsat miste markedsandel
Til trods for lanceringen af Lumia 950, 950 XL, 550 og i 2016 forventeligt 850, vil Windows 10 mobile ikke vende kurven. Der er ikke meget markedsandel at tabe, men det til trods vil Microsoft opleve et fortsat fald i Lumia brugere. Der er simpelthen ikke nok argumenter for platformen, og et alt for stor app gap. Det interessante er, at Microsoft vil se en positiv udviklingen i Universal apps til Windows 10. Dette ikke mindst på grund af de allerede mere end 200 millioner Windows 10 installationer. Mod slutningen af året vil Microsoft endelig lancerer den længe ventede Surface Phone. Den langsomt men sikkert voksende app base, en større opdatering af Continuum, og en ny ægte flagship mobil vil vende kurven og Microsoft vil igen se vækst i salget af Windows 10 mobile. Dog vil dette ikke nå at ske i 2016.

Smart TV igen igen
De første rygter fra CES 2016 indikerer, at de store TV producenter vil bruge året til at genlancerer deres Smart TV platforme. Smart TV har ellers ikke været særligt smart siden det blev lanceret, og jeg har meget svært ved at se, at Samsung eller LG kan gøre noget ved det i 2016. Ingen af deres Smart TV platforme er særlig nemme at bruge, og har stort set ingen spændende apps. Der er rigtigt gode grunde til Apple TV og Chromecast har så stor succes. Det betyder, at for rent faktisk at få succes med Smart TV skal producenterne ikke blot gøre det langt mere intuitivt at bruge, men også få app udviklerne til at bakke op om platformen. Et interessant twist ville være hvis Microsoft sammen med en af de større TV producenter lancerede Windows 10 Smart TV på Build i slutningen af marts. Med arbejdet der allerede er gjort for at bringe Windows 10 til Xbox One er Microsoft klar og platformen er langt mere interessant for udviklere end Samsung eller LG Smart TV.

Streaming i CD kvalitet går mainstream
WiMP/Tidal har gjort det i lang tid, lige så har Qubuz, og Dezzer startede i år. Jeg taler om streaming af music i CD kvalitet. De absolut største spillere på streaming arenaen, Spotify, Apple Music, Pandora og Google Music gør det dog ikke, endnu. 2016 bliver året hvor flere af dem tager skridtet og tilbyder CD kvalitets musik til deres Premium kunder. Der har den seneste måneds tid været rygter om, at Apple allerede er i gang. Skulle dette vise sig at være sandt vil som minimum Google Music vælge til at følge trop. Det afgørende er om Spofity også vælger at gøre det? Mit bud er i første omgang nej. Spotify vil forsøge sig med prisreguleringer eller rabatordninger for at gøre deres tilbud mere interessant end Apple Music. De har en kæmpe bruger platform lige nu og med Spofity Connect har de også en bedre teknisk løsning end Apple Music. Hvis Apple vælger at lancerer CD kvalitets streaming vil de starte med at tilbyde det til en højere pris. Google vil sandsynligvis være nogen måneder efter Apple, men vil tilbyde CD kvalitet til samme pris som deres nuværende tjeneste. Vælger Apple at følge Googles prisstruktur vil Spotify blive presset til også at kunne tilbyde musik i CD kvalitet. Spørgsmålet bliver så om det ender med at være nok, og i tide til at holde på de betalende brugere. Det vil 2017 vise.