lørdag den 21. maj 2011

Samsung Galaxy Tab for Android 2.3.3 Gingerbread (Opdateret)


Samsung frigav for ca. en uges tid siden en opdatering af Android til blandt andet Galaxy Tab. Det betyder at den originale Galaxy Tab nu også får Android 2.3.3 (Gingerbread), som er standard på stort alle nye mobiler baseret på Android. Samsung har ikke lovet de store revolutioner, men version 2.3.3 af Android giver en lang række basale forbedringer som gør opdateringen yderst interessant.

Opdateringen er endnu ikke tilgængelig via Kais (Samsung's sync og opdaterings software), men kan downloades via, The Galaxy Tab Forum, sammen med en række værktøjer til at lirke den på plads. Der er ikke tale om uautoriseret hacking, da den nye firmware bliver loadet på en måde som Samsung godkender hvis der skulle komme fremtidige opdateringer via Keis. Der er dog absolut muligt at begå fejl. Så med mindre man vil prøve denne seneste firmware med det samme, så kan det anbefales at vente lidt endnu til Samsung frigiver den i Danmark via Keis.

Jeg han ikke rigtigt haft mulighed for checke om den er blevet bedre til 3D grafik, en af de ting som Samsung siger er blevet forbedre, da jeg ikke spiller på min Tab og ikke har kørt nogen benchmarks på den. Jeg har dog kunne se andre ting.

En generel hastigheds forbedring af hele system, også program afvikling. Alt virker ganske simpelt meget tjept. Skift mellem skærmene på desktoppen. Opstartstiden når en app starten, adgangen til app oversigten og scroll i denne.
Stabiliteten af enheden virker forbedret. Jeg har ikke oplevet at apps hænger eller helt crasher på samme måde som tidligere.
En række opdateringer af en række af Samsungs apps, specielt adgangen til underfoldere i email programmet. Noget jeg tidligere ikke har kunne få til at virke.
Slutteligt er tekst editering blevet meget bedre. Det er nu meget nemmere at markere tekst for at kopiere og sætte ind.

Der er dog også en række forbedringer som jeg gerne havde set været med.

Forbedret batteri levetid. En af de ting som de nye mobiler med Android 2.3.3 har gjort sig bemærket med er evnen til at holde ca. to dage på en opladning, noget der ikke tidligere har været muligt på en Android mobil. Jeg havde en forventning til at Android 2.3.3 var den primære forbedring, men noget tyder på at de nye dual core ARM CPU'er ganske enkelt bruger mindre strøm ved normalt brug.
Bedre arbejdshastighed når flere programmer kører i baggrunden. Det er måske lidt meget at forlange, men man havde dog lov at håbe på bedre udnyttelse af ældre CPU'er og den indbyggede hukommelse.
Muligheden for multi select i Samsung email app. Jeg har aldrig forstået logikken bag den lidt baglænse måde man først skal vælge hvad man vil, slette eller flytte til en anden mappe, og der efter vælge hvilke mail det vedrører.

Jeg er dog virkelig tilfreds med opgraderingen, og har faktisk kun en egentlig anke mod den. Den version jeg hentede, EU versionen, havde dansk sprog og ordbog, men af en eller anden grund ikke dansk tastatur. Håber det er med når Samsung sender den ud til os danskere på et tidspunkt, i en forhåbentlig ikke for fjern fremtid.

Opdatering 1
Opdateringen til 2.3.3 er nu ude via Kais, men som jeg kan se det er det nøjagtigt den sammen som jeg fandt på nettet. Det betyder desværre også at dansk tastatur ikke er med. Det er en skam og har betydet at jeg har valgt at skifte over til den HTC Flyer jeg har liggende. Jeg ved at man kan downloade rigtigt gode tastaturer på dansk via Market, men jeg tror blot det var tid at skifte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...