tirsdag den 14. juni 2011

Asus Eee Pad Transformer - Anmeldelse


Jeg har brug en uges tid i selskab med Asus seneste bud på en tablet, nemlig deres Eee Pad Transformer, som leveres med den seneste version af Android, version 3.1. Dette er den seneste opdatering af Googles bud på et tablet OS. Eee Pad Transformer kommer med en række, stort set standard specs. Den er bygget med Nvidia’s Tegra 2 dual core processor i maven og har en 10,1” skærm. Den har indbygget 1 GB hukommelse og fås i en 16GB og en 32 GB version på lager siden. Den har et 1,2MP kamera på forsiden og en 5MP kamera på bagsiden og hele herligheden vejer 680g.

Kigger man kun på de tekniske detaljer så er der ikke meget der adskiller Transformeren fra Motorolas Xoom eller Acers Iconia A500. Man skal lidt dybere ned før man ser forskellene. Det som helt klart skiller Transformeren ud fra flokken, er den dock man kan købe til. Dock’en er et netbook tastatur, som når det er koblet sammen med Transformeren omdanner det hele til en lækker Android netbook. Desværre havde jeg ikke mulighed for at teste tastatur dock’en, men jeg håber at kunne vende tilbage på et senere tidspunkt med en kort opfølgning til denne artikel, hvor jeg tester dock’en.
Asus Eee Pad Transformer og tastatur dock'en
Det som jeg ligger mest mærke til ved Asus Eee Pad Transformeren er byggekvaliteten. Den virker rigtig solid, og man har en klar følelse af at have kvalitet i hånden. Skærmen fortjener også et pænt ord med på vejen. Den er klar, tydelig og lysstærk og virker godt i stort set alle lysforhold, dog med undtagelse af direkte sollys, som grundet den meget blanke overflade på skærmen, giver så meget refleksion at den er næsten ulæselig. Lyden er udemærket, når man tænker på hvor lidt plads der er til højttalere i sådan en enhed. Asus har valgt at placere højttalerene på forsiden, i modsætning til mange af de andre tablets, noget de skal have ros for. En anden ting som de skal have stor ros for er, at de som nogen af de første har frigivet en opdatering af den medfølgende Android 3.0, så man straks ved opstart får mulighed for at hente version 3.1. Dette er en klar forbedring, da version 3.1 retter en del mangler og fejl fra den første version.

Som jeg skriver i min artikel, Status på Android som Tablet OS, så er jeg fortsat meget i tvivl om 10,1” formfaktoren. Personligt syntes jeg de er lidt for store og mange af dem er også lidt for tunge (den originale iPad inklusiv), og det gør dem svære at holde i en hånd ved læsning af webside eller e-bøger. Af de tre 10,1” modeller der er firgivet lige nu, Xoom, A500 og Transformer, er Transformeren den letteste. Dette sammen med muligheden for at koble et tastatur til, gør Asus Eee Pad Transformer til det oplagte valg i 10,1” kategorien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdags...