24 timer med en elbil - erfaringer og tanker

Jeg har længe ønsket at finde ud af, hvordan det føles at leve med en elbil. Ikke fra en bil performance perspektiv, men fra et hverdagsperspektiv. Elbiler kører endnu ikke så langt på en ’tankfuld’ som en benzinbil, og opladning må derfor en vigtig del af en elbil ejers hverdag, eller?

Jeg har testet en elbil i 24 timer, og fået en rigtig god fornemmelse af, hvordan en hverdag med el i tanken vil være. Testbilen var en Hyundai Kona Electric, der har en rækkevidde på ca. 400 km på en fuld opladning.

Turen starter

Jeg fik bilen udleveret med ca. 170 km tilgængelig, og min plan var at tage den på en tur på 2 x 225 km plus det løse. Jeg satte derfor straks afsted til den nærmeste ’hurtiglader’ i nærheden af, hvor jeg bor. Selve opladningen var super enkel. Med bilen fulgte et abonnement til Clever’s netværk, og en lille NFC brik, der bruges når der ’tankes’. Processen er simpel. Aktivere standeren med NFC brikken, og sætte stikket i bilen. Efter kort tid (små 30 sek.) begynder opladningen, og jeg begik straks min første ny elbil bruger fejl. Jeg havde lidt travlt, og ladede kun op til der var 230 km rækkevidde. Det var jo det jeg skulle bruge. Jeg havde blot glemt at indregne afstanden det sidste stykke hjem, og at en elbil aldrig må køres helt tom. Jeg ende derfor med at have ca. 50 km for lidt, og blev derfor nød til at lade op endnu engang på turens første del. Mere om det lidt senere.

Lidt om opladningshastighed(er)

Jeg satte hurtiglader i citationstegn tidligere, og her er hvorfor. Der findes to lade typer, AC og DC ladning. AC er det man bruger hjemme, og på de små standere man typisk ser rundt om i byer. DC er til hurtigladning. De fleste Clever (og e-on) DC ladere levere op til 50 kW. Ved Fredericia kan en helt ny lader dog levere op til 100 kW. AC ladning findes i mange versioner; det almindelige 230V stik (2,3 kW), en hjemme monteret lader til bilen (3,7 eller 7,4 kW) og dem i byerne (11 eller 22 kW). Afhængig af bilmodellen vil den maksimale lade hastighed dog variere. Kona’en som jeg testede kan lade med op til 7,2 kW AC, og 77 kW DC. Den har derfor ikke mulighed for at udnytte de AC standere, der er rundt om i byerne optimalt. Uanset om de lander med op til 11 eller 22 kW vil Kona’en aldrig lade med mere end 7,2 kW. For DC ladning er det lige omvendt. Muligheden for at lade med op til 77 kW gør en 100 kW lader, som den ved Fredericia, til det optimale valg. Lige nu findes der kun denne ene 100 kW lader fra Clever/e-on, de har dog heldigvis planer om at åbne flere 100 kW ladere ved vigtige knudepunkter i Danmark.

Der bliver behov for flere ladere

Som jeg skrev, var jeg nødt til at stoppe for at lade op på første del af turen. Her lærte jeg endnu en lektie som ny elbil bruger. Ved første øjekast syntes der at være rigeligt med ladere til elbiler. Der er lige nu tre forskellige selskaber, der tilbyder opladning til elbiler (her medregner jeg ikke Tesla). Det er derfor ikke helt ligegyldigt hvilken udbyder, der har en stander på det sted du lander. Ionity har opsat ladere ved en række Circle-K stationer, og tilbyder lige nu opladning til fast pris. Typisk vil en elbil ejer dog have et abonnement hos enten Clever eller e-on. Clever, som jeg skulle bruge ser ud til at have en aftale med Dansk Supermarked (Bilka og Føtex parkeringspladser) og jeg var nødsaget til at køre af motorvejen for at finde en lader. E-on ser ud til at have placeret deres ladere på rastepladser langs motorvejen, hvilket nok er en mere praktisk løsning. En anden bekymring er, at hver ladested jeg kom til (både Clever og e-on) kun havde en DC lader (der er dog fire standere ved 100 kW stationen ved Fredericia) tilgængelig. Holder der allerede en og lader er du altså nødt til at vente. For at sætte det lidt i perspektiv har en typisk Tesla Supercharger plads mellem 4 – 8 standere. Der er selvfølgeligt også langt flere Tesla’er i Danmark end der er andre elbiler modeller (endnu). Jeg forudser dog at, meget hurtigt vil kun en lader være alt alt for lidt. Teslas model med minimum 4 standere bør snarest kopieres af Clever og e-on flere steder i landet.

Jeg ende med at lade ved Bilka i Vejle efter et mislykket forsøg på Ionity ved Skanderborg (kunne ikke få godkendt betaling). Det blev et hurtigt stop, jeg skulle jo ikke bruge så meget mere strøm, og efter 15 minutter (og en Cola Zero) var jeg igen på farten.

Jeg kørte et par smutture omkring min destination, og det var interessant som jeg pludselig planlagde mine udflugter efter, hvor der var en DC lader. De er dog placeret mange centrale steder, og en gåtur i Odense indre by, og en tur på det gamle færgeleje i Nyborg leverede både oplevelser og ekstra strøm.

230V ladning, nope

Der var et kabel med i bilen således jeg kunne have tilsluttet den til 230V der hvor jeg overnattede. Opladningen ved 230V går dog meget langsomt. Lidt matematik viser at 230V opladning giver ca. 12 km rækkevidde i timen, og jeg besluttede at det ikke var det værd. Til sammenligning giver en 50 kW lader ca. 260 km, og 100kW ca. 380 km rækkevidde i timen.

Langturs lade-taktik

Hjemturen gik helt som planlagt. Jeg havde masser af km i tanke0,n og kørte frisk til Fredericia for at tester 100 kW ladning. Kona’en kan, som skrevet, lade med op til 77 kW. Det er dog vigtigt at holde for øje, at de 77kW ikke er en konstant. Den praktisk hastighed afhænger af, hvor opladet batteriet er. Den hurtigste opladning får du når du lader mellem 10 – 60% af batterikapaciteten. Efter 60% begynder bilen at sætte tempoet ned. Først til omkring 45 kW, og efter 75% til omkring 25 kW. Det betyder, at skal du have det maksimale ud af en 100 kW lader bør du ankomme med så tæt på 10% som du kan, og lade til omkring 70%. På den måde får du den korteste lade tid. 70% er ca. 280 km, og dit næste lade stop vil derfor være efter omkring 250 kørte km. Jeg kan nu høre dig sige, ”Jamen har en Kona ikke 400 km i rækkevidde”. Jo, men langturs logistik og praktik betyder at du ender med at stoppe for hver ca. 250 km. I hverdagen vil de 400 km dog fungerer helt anderledes.

Se, det er smart

Det en elbil ejer nemlig opdager er, at den vigtigste tankstation pludselig bliver ens egen garage. Har man monteret en lader ved sit hjem vil en elbil nemlig være 100% opladet, hver gang du starter en ny dag. Med en Kona, eller en af de andre biler med en rækkevidde på mellem 300-400 km, betyder det at du aldrig længere behøver at tænke på om du nu har huske at tanke bilen. Den vil nemlig have en fuld tank hver dag. For rigtigt mange familier vil de lidt over 350 km en Kona i praktisk har, være mere end rigeligt til at komme på arbejde, hjem igen, handle ind og køre ungerne til deres efter skole aktiviteter. Sætter du bilen til ladning når du kommer fra arbejde ved 17 tiden løber der faktisk 130 km ekstra rækkevidde på i tiden frem mod kl. 20 skulle der være bruge for lidt mere kørsel om aftenen.

Konklusion

Elbiler kræver tilvænning. De er ikke som benzinbiler. Elbiler har dog allerede nu noget af byde ind med (ud over de oplagte miljøfordele). Det, at bilen er fuldt tanket hver morgen er næsten nok argument i sig selv. Selv på lange ture klare Kona’en sig ganske godt. Når der kommer et udbygget netværk af 100 kW ladere kan det godt være du skal lade hver anden time, men du vil kun skulle bruge omkring 17 min. på at få de 250 km ladet på igen. Lige nok tid til at strække benene og få tisset af, eller spise lidt mad.

Alt dette bliver virkelighed for mig om et par måneder, når jeg forhåbentligt får udleveret den Kona Electric jeg har bestilt. Det har være sjovt at snuse til, hvad det vil sige at køre i elbil, men det bliver endnu mere spænende at få det helt ind på livet, og finde ud af om mine sonderinger holder vand.

Augmented Reality i virkeligheden

AR (Augmented Reality) er betegnelsen for det at ligge et kunstigt lag ind over den virkelighed du befinder dig i. Konceptet er mest kendt fra Apples ARkit og Googles ARcore, funktioner i iOS og Android, der ligger detaljer ind over et live video signal fra mobilens kamera.

Da teknologien for nogen år siden begyndte at dukke op blev den spået en stor fremtid. Mange talte dengang om, at kameraet ville blive den nye brugerfalde, og  AR ville komme til at påvirke vores hverdag på en mærkbare måde. Dette blev yderligere understreget da Apple gik all in på AR med lanceringen af ARkit for to år siden. Siden er der dog ikke sket ret meget, eller rettere noget som helst overhovedet. Google lancerede sidste år deres konkurrent ARcore, men her et år senere har heller ikke Google kunne finder på noget at bruge AR til. De er dog stadig aktive på AR området, og har netop opdateret ARcore med en række nye funktioner. Jeg forventer, at vi vil se Apple gøre det samme under WWDC.

Der er kommet apps, der udnytter begge AR teknologier, men de er få og langt imellem. IKEA har lavet en temmelig fiks app, som lader dig sætte deres møbler ind i dit hus via AR, og der er også udkommet et par udmærkede spil. Men alt i alt har AR ikke rigtigt fået den popularitet alle havde forventet. Potentialet er ellers stort. Ideen om, at mobilen konstant opdatere dig med informationer om dine omgivelser, og give dig kontekstuel viden baseret på, hvad du kigger på er meget tillokkende. Jeg anbefaler, at du læser Rainbows End af Vernor Vinge for et dybere kig ind i, hvad AR kan blive til. Slut med at glemme folks navn og relation til dig. Slut med at lede efter bussens eller togets afgangstid, slut med at fare vild i en fremmed by.

Hvad er problemet, hvorfor er AR ikke slået igennem? Min vurdering er, at AR lige som VR er kluntet at bruge i sin nuværende form. At holde mobilen op foran øjnene for, at få yderligere information møder lige så meget modstand som at lukke sig ind bag et par VR briller. AR skal indbygges i briller, eller endnu mere behændigt for brugeren, i kontaktlinser. Det er ikke AR som sådan der er problemet, men den hardware, der er til rådighed til at køre AR på lige nu.

Vi er i en tid, hvor den nuværende teknologi, PC'er, tablets og smartphones, ikke rigtigt kan udvikles videre. De har alle nået deres livs sensommer, og fremtidens teknologier, Wearables, Voice, AR og VR er begrænset af at skulle leve på disse uddøende teknologier. Microsoft Hololens og Magic Leap viser vejen for, hvor AR er på vej hen, men selv disse løsninger er lang fra attraktive for almindelige mennesker. Nu hvor AR har fået standarder, og stærke API'er er det min forventning, at vi igen vil se forsøg ala Google Glass og andre smartglasses. Skærm teknologi og batteri teknologi er kommet et godt stykke vej siden Google Glass først blev lanceret. Det samme gør sig gældende for trådløs overførsel af video en nødvendighed for at lade mobilen forblive den regnekraft AR behøver. Ideen med Google Glass var slet ikke forkert, men de var, som Apples Newton i sin tid, blot forud for deres tid, og bygget på teknologi, der ikke var skabt til at bringe den rigtige oplevelse.

Slanger i æblehaven

Art by chameleonkirsty

Apple har gennem de sidste årtier igen og igen skubbet til grænsen for, hvad markedet troede var muligt inden for design og funktioner med produkter som; Macintosh, iMac, iPod, iPhone, iPad, AirPods og seneste HomePod. Apple har desuden altid haft flair for at får deres produkter til at virker optimalt sammen. Apple Watch, og de to sidste produkter fra foregående liste AirPods og HomePod er gode eksempler på netop dette.

Det Apple ikke rigtigt har, kunne ’finde ud af’ er at få deres produkter til at samarbejdet med andre. Dette har altid være en udfordring, tænk blot tilbage på det knokkel det var/er at få en MacOS maskine til at virker ordentligt i et Windows netværk. Desværre er dette ikke blevet bedre, nærmest tvært i mod. Efter Apple har fået deres egen chip produktion har deres sub-optimeringen taget en drejning til det værre. Apples produkter virker efterhånden kun ordentligt med andre Apple produkter. Dette til trods for, at den forbindelses teknologi de bruger mellem produkterne bygger på standarder som Bluetooth eller WiFi.

Det er egentligt ganske forståeligt, at Apple vælger at gøre dette. Apple er en hardware virksomhed. Salget af nye mobiler, tablets, pc’er og tilbehør er, hvad holder gang i omsætning. Kunne Apples produkter nemt bruges sammen med andre platforme som Android eller Windows ville mange Apple brugere måske ikke købe helt så mange andre Apple produkter.

Dog kommer denne altomsluttende adfærd med et stort ansvar. Brugere gemt væk i denne lukkede have har ofte begrænset mulighed for at vurdere om det de kan, og det de oplever i denne have står mål med, hvad resten af verden kan og oplever. Disse brugere er nødt til at sætter deres lid til, at Apple giver dem de samme muligheder som verden uden for. Der er selvfølgeligt et argument for, at det ikke betyder noget så længe de er glade for den have de lever i. Dette er også rigtigt nok op til et punkt.

Jeg ser dog faretegn begynde at vise sig. Apples valg omkring beskyttelsen af deres brugers privatliv virker ved første øjekast som en ærefuld og prisværdig opinion mod virksomheder som Google og Facebook. Den bærer dog præg af at være en beslutning taget mere af nød end af filosofiske årsager. Apples manglende evne til at forstå og udnytte cloud teknologien, og deres tidligere fundamentale betragtning, at enhver hardware enhed er en ø uden broer til andre enheder har ført deres arm, og skabt en række begrænsninger for dem. Hvor en gennemarbejdet netværk-struktur og en dyb forståelse for brug af cloud teknologi har gjort Google, Amazon og til en vis grad Microsoft i stand til at udvikle fundamentet for deres kunstige intelligens, og de medfølgende Voice Assistents. Har Apple med deres fokus på hardware ikke kunne udvikle Siri på samme måde. Det helt paradoksale er, at Apple rent faktisk var først med den personlig assistent.

Denne kløft mellem Apple, og de andre spillere på personlige assistenter kan i dag virker ubetydelig, men hvis fremtidens brugerflade er stemmestyring står Apple brugere pludselig meget dårligt. De risikerer at stå tilbage med en brugerfalde, som ikke er i stand til at stå mål med omverden og som ikke kan bringes til at ’tale’ med de systemer og platforme, der naturligt vil blive bygget op omkring stemmen som brugerfalde.

Apple bærer et stort ansvar på vegne deres brugere. De har gennem deres virke de sidste mange år givet dem et løfte om at være garant for en teknologisk overlegenhed, og bruger venlighed, der slår alle andre. Dette løfte risikere Apple at stå for at måtte bryde. Ikke blot en lille smule, men så meget, at deres brugere står med risikoen for at blive andenrangs teknologi brugere. Lukkede haver kan være smukke og tillokkende, men kan være farlige at blive fanget i. Græsset er absolut ikke altid grønnere på den anden side, men hvis du opdager, at du kører rundt i hestevogn og alle andre er kørt videre i deres biler er det måske tiden at kigge over på den anden side.

Fremtidens Windows flytter i skyen

Jeg længe været af den holdning, at OS ’et på en device i virkeligheden ikke længere spiller den store rolle. Windows, MacOS, Linux, ChromeOS, Android eller iOS danner alle et godt fundament for de oplevelser og ydelser du i det daglige har brug for fra din device. Der er fordele og ulemper ved dem alle, der er øko-systemmet bag ved dem at have i mente, men i forhold til Sociale Medier, Web browsing, spil og produktivitet kommer du 99% i mål på alle de før nævnte platforme.

Windows er som morderne platform hurtigt ved at tabe terræn. Android og iOS er tilsammen mere end 5 gange større end Windows 10, og kører på devices der tættere på dig, og mere relevant, i hverdagen. Set i det lys, og det lys har Microsoft set i noget tid, giver den seneste reorganisering rigtigt god mening. Microsoft har længe satset hårdt på at udbrede deres Office oplevelse på alle platforme. Office 365 er meget populær, og Outlook til mobil er en af de mest brugte mail og kalender apps på både iOS og Android. Udbredelsen af Microsoft oplevelsen vil fortsætte, og jeg er stikker på, at vi vil se flere og flere af de velkendte Windows oplevelser indarbejdet i Web, Android og iOS versioner.

Windows as a Service giver derfor rigtigt god mening, og meget tyder på, at det er i den retning Microsoft tænker Windows når man læser Satya Nadella seneste interne memo til alle Microsoft medarbejdere. Rygterne om dette startede allerede for 2-3 år tilbage. Den gang forlød det, at Windows 10 ville blive den sidste installer-bare version af Windows. Det gav måske ikke meget mening dengang, men i dag virker rygterne langt mere oplagte.

Windows som platform flytter i skyen. Tænk Remote Desktop for alle de gamle programmer og nuværende desktop programmer, som stadig kræver Windows for at køre. Microsoft 365 tilbyder allerede dette i dag til erhverv, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke vil blive en del af Office 365 i fremtiden. Ejer du ikke en PC (læs Windows PC) starter du blot din Office 365 på Web (ChromeOS), Android eller iOS, og starter Windows derfra. Herefter har du adgang til alle dine ’gamle’ Windows programmer. Det lyder måske lidt omstændig, men tænk på, hvor lidt du rent faktisk har brug for et rigtigt Windows program i disse dage. Du har med sikkerhed en app på din mobil, der giver dig mere end 95% af det du måtte have brug for.

”Windows er et desktop OS, og kræver en større skærm, og et tastatur for at virke”, vil Windows elskere som undertegnede måske sige. Men, med Android og ChromeOS, der er ved at smelte sammen til en oplevelse, Samsung Dex (Android Desktop Mode), og rygterne om iOS og MacOS sammensmeltning bliver det ikke den store udfordring at skabe en desktop miljø selv fra en mobil eller tablet i fremtiden. Er behovet der for bruge Windows bliver det muligt at løse uanset platform. Og ja der vil selvfølgeligt stadig være enkelte PC at købe der ude for os gamle, der ikke rigtigt kan komme ud af 90’ernes Desktop verden.

Men… Og der er et kæmpestort men, nemlig gaming. Selv om mobil gaming vokser helt vildt lige nu, og titler som Fortnite og PUBG netop er udkommet til både iOS og Android er PC gaming stadig big business. Udfordringen er som jeg ser den, at Microsoft har valgt stort set at ignorere gaming. Det er selvfølgeligt ikke helt korrekt, da de seneste Windows versioner har være Creator Upgrades med fokus på 3D og VR, men disse emner bliver overhovedet ikke berørt i det seneste interne memo.

High-end gaming oplevelser, og ikke mindst VR har være båret af Windows PC’er. Selv om VR i fremtid nok flytter til Mobil VR eller Stand-alone VR går der lang tid før disse oplevelser kan hente ind på en Windows/PC VR oplevelse. Det samme kan siges for traditionel PC gaming. For mig betyder det ikke så meget om min spil og VR oplevelser kommer fra en PC eller en konsol som Xbox. Jeg kunne sagtens forestille mig en Xbox Pro Ultra trække selv de vildeste VR oplevelser. Jeg er blot bekymret for om Microsoft er ved at lave en Windows Phone på gaming. De laver ikke AAA titler mere, deres VR satsning virker som om det var en ’one off’, og VR omtales nu primært i erhvervs sammenhæng. Selv om Xbox lige har fået en stor opdatering virker det stadig som om det er venstrehånds arbejde for Microsoft, og hvis Xbox momentum falder yderligere kunne jeg nemt se Microsoft helt droppe platformen.

Windows om platform er trygt sikret i skyen, og vil helt sikkert ikke forsvinde de næste mange år. Her til er alt for mange virksomheder dybt afhængig af Windows. Der vil også fortsat være PC’er at købe. Omend nok primært i to specifikke former, nemlig bærbare til erhverv, og gamer PC’er. Den store taber i omstruktureringen vil på sigt blive gamere. PC og Xbox gamere kommer til at lide under omstruktureringen, og vil i sidste ende sandsynligvis være tvunget til at finde nye græsgange. Det bliver spændende at se, hvor de ender. Der kunne nemt være basis for et helt nyt forretningsområde her. AMD og Nvidia, bolden er spillet op til jer.

Kryptovaluta – fup eller fakta

Kryptovaluta generelt og ikke mindst Bitcoin specifikt fik en del omtale i slutningen af 2017. Baggrunden for alt omtalen skal finde i kursen på Bitcoin. Den steg fra ca. 25.000,- for 1 Bitcoin til over 120.000,- i de sidste 3 måneder af året. Den slags stigninger vækker helt naturligt opmærksomhed, og får selv mere traditionelle medier op af stolen. Stigningen betød, at havde du købt 10 Bitcoins da de var til at betale for 2 – 3 år siden ville du have være millionær i Danske kroner i december 2017.

Konceptet kryptovaluta blev født i 2009 af en eller flere personer under synonymet Satoshi Nakamoto. Målet var at skabe en decentral valuta, der var uafhængig af bank og stat. Styringen af en kryptovaluta sker gennem en ubrydelig kæde af transaktioner kaldet en Blockchain. Blockchain ideen er genial, og har potentiale langt ud over dens brug inden for kryptovaluta. Det kommer jeg tilbage til sidst i indlægget.

Bitcoin er spændende, men er det en egentlig valuta? Den fastlåste mængde af total antal Bitcoins, den meget nørdede måde Blokchains vedligeholdes på og den voldsomme hype omkring kryptovaluta har medført, at kursen på en Bitcoin fluktuerer helt vildt. En valuta, der svinger så meget minder langt mere om en aktie, hvor forventninger og spekulationer kan føre til voldsomme svingninger. Jeg ser ikke Kryptovaluta som en gangbar betalingsform, i dens nuværende from. Uvisheden om værdien af dine Bitcoins fra dag til dag gør det alt for usikkert at have Bitcoin i sin pung til at betale for helt normale varer med.

Selv om alt dette i teorien også kan ske med traditionelle valutaer som Kronen gør det faktum, at Kronen er støttet af et lands økonomi, og den politik der ligger bag styringen af et land den generelt langt mere stabil. Regeringen og bankerne har en interesse i at holde deres valuta rimelig stabil for at gøre den brugbar som betalingsmiddel. Kryptovaluta har ikke denne sammen styring, hvilket jo netop er en af grundtankerne bag dem, men det er samtidig det, der gør kryptovaluta mindre interessant for almindelige mennesker, der ikke ønsker at investere.

Ideen om en fri og decentral valuta er som grundkoncept spændende, men jeg oplever, at de har en stærk hacker/Anonymous følelse over sig. Bitcoin har desværre også været sat i forbindelse med kriminalitet ved flere lejligheder. Der var dog mange virksomheder, der valgte at tage Bitcoin til sig som betalingsmiddel for deres produkter. Det var med til at legitimere Bitcoin i manges øjne. Dog er konstruktionen, der ligger bag en valuta som Bitcoin med til at gøre den mere til en spekulations valuta end en egentlig betalingsvaluta. De voldsomme kursstigninger i slutningen af 2017 medførte da også, at de fleste virksomheder fjernede Bitcoin som betalingsform da gebyret ved brug af Bitcoin steg i takt med kursen.

Bitcoin og de andre kryptovalutaer er helt sikkert kommet for at blive. Om de bliver ved med at opføres sig primært som et investeringsobjekt i lighed guld, eller om de falder til ro, og igen indføres som et reelt betalingsmiddel må tiden vise. Ind til da kan vi glæde os over opfindelsen af Blockchain ideen. Selv om Blockchain lige nu primært sættes i forbindelse med kryptovaluta rækker ideen om en ubrydelig, uredigerbar og decentral kæde af information lang længere. Senest har IBM og Mærsk offentliggjort lanceringen af en Blockchain til styring af containere på fragt skibe. Alle involverede parter indføre deres transaktioner på denne Blockchain, og fordi den ikke kan redigeres vil alt cargo kunne spores fra sted til sted. Dette sikre bedre styring i en decentral form formelt ikke ejet af nogen enkelt virksomhed. Jeg er sikker på, at dette kun er et af mange eksempler på kommerciel brug af Blockchain ideen. Flere banker har udvist stor interesse for Blockchain, og den sikkerhed der ligger i brugen af teknologien.

Bitcoin sammen med de tusindvis af andre kryptovalutaer er lige nu kun rigtigt interessant for spillefugle og investorer. Dette vil formodentlig forsætte med at være tilfældet i mange år endnu. Selv om Blockchain heller ikke vil være noget almindelige mennesker vil tænke meget over er jeg helt sikker på, at denne teknologi vil have langt mere indvirkning på vores daglig dag end kryptovaluta nogen sinde får. Blockchain vil i stigende grad i baggrunde sikre, at vi får vores varer til tiden, at bankerne effektivisere og måske en dag danne rygraden i en virkelig valuta.

Følg med i kursudviklingen på kryptovalutaer her, Coinbase kryptovaluta graf

Læs mere om hvad Blockchain er og hvordan det bruges her, Blockchain forklaret

Fremtiden for Desktop Operativ Systemer

Eksembel på Microsoft Windows Sets

Overskriften til dette indlæg kunne nemt læses som en selvmodsigelse. Når der i dag tales om et Operativ System er det primært mobile OS’er som iOS og Android. Den generelle holdning er nok, at Desktop OS’er som MacOS, Windows 10 og Chrome OS er niche OS’er, der stille og roligt vil lide en sagte død. Denne opfattelse er muligvis ikke helt korrekt. Udvikler teams hos både Microsoft og Google har de sidste par år arbejdet med deres næste generation af et Desktop OS. Selv om der er mange forskelle er det interessant at se, hvor mange af de nye innovative ideer de har, der faktisk minder om hinanden. Det giver os et indblik i, hvordan de ser PC’en brugt i fremtiden. Hverken Google eller Microsoft har offentlig indrømmet, at de har disse projekter, men de er blevet testet og omtalt af mange, og derfor er de begge offentligt kendte hemmeligheder.

Google Fuchsia

Google har valgt at starte helt forfra med Fuchsia. Både Android og Chrome OS køre på en Linux kerne, men i Fuchsia har Google selv bygget dennes kerne fra bunden. De har valgt dette for frit at kunne opdatere Fuchsia, og der ved ikke løbe ind i de problemer de har med Android. Problemer med, at mobilproducenter eller teleselskaber står i vejen for opdateringer. Det vil hjælpe Google med at sikre brugerne altid har den nyeste, sikreste og funktions opdaterede version til glæde for både bruger og Google. Fuchsia har desuden to brugerflader en til mobil og en til desktop. Google håber formodentligt, at udviklere derfor vil udvikle deres apps således de kan bruges uanset om du er på din mobil, eller har adgang til en større skærm. Samtidig har Google tænkt multi-enhed ind som en grundlæggende tanke i Fuchsia. En app gemmer nemlig ikke dets status lokalt, men i skyen. Det betyder, at du kan lukke din browser på mobilen, og åbne den på din PC, hvor den vil starte præcis hvor du slap. Slutteligt er Google Assistent dybt integreret i Fuchsia på en måde, der sandsynligvis aldrig ville blive muligt i Android og Chrome OS. Det betyder ikke blot, at ting bliver gjort endnu nemmere at gøre på dine enheder, men også, at i det sekund du skifter til en ren stemmestyret situation vil Google have alt kontekst fra din mobil og PC til at forstå hvad du ønsker.

Microsoft Windows Core OS

Microsofts arbejde minder på mange punkter om det Google arbejder med. Microsoft ønsker at samle Windows koden i en kerne, der kan bruges på tværs af flere enheder. Selv om de kun lige har langt Windows 10 Mobile i graven betyder det ikke, at de ikke fortsat arbejder på en version af Windows til mindre skærme. Denne version har været omtalt flere gange det sidste års tid som Andromeda, og er flere gange blevet sat i forbindelse med en splitskærms Surface Phone. Det nye er, at de også ser ud til at arbejde på en ny Desktop version, som har fået kodenavnet Polaris. Meget peger på, at Polaris gør det af med den gamle 32 bit kode, og denne nye version af Desktop Windows kun kan køre apps udviklet under den nye UWP standard, der downloades via Microsoft Store. Som Google gøres dette for at sikre brugeren, men også for at ’hjælpe’ udviklere flytte deres apps til denne nye platform. Jeg har en mistanke om, at Microsoft har et stort ønske om at gøre Windows langt mere modulært. Det vil gøre det noget nemmere at flytte Windows til nye platforme. 32 Bit koden, der er dybt integreret i den nuværende version af Windows er en kæmpe hindring for dette. Klassisk Microsoft tager de ikke skridtet helt ud, og Windows i den form det har i dag vil fortsat blive understøttet. Windows Pro vil blive brugt i gamer PC’er og til PC’er der skal køre ældre business applikationer.

Muligheden for at bevæge sig på tværs af multiple enheder, og modularitet som grund byggesten er to af de ligheder de nye Desktop OS’er har. Det der virkelig slog mig som interessant er deres tanker om hvordan vi som brugere i fremtiden skal udnytte apps på desktoppen bedre. Google kalder det Stories og Microsoft kalder det Sets, men grundtanken er den samme, nemlig at gruppere forskellige apps i samlede arbejdsopgaver. Begge virksomheder forklarer deres ide ved at tage udgangspunkt i et skoleprojekt. Her samles et dokument, diverse reference web opslag, og eventuelt en præsentation under en Storie/Set. Alt lukkes og åbnes samlet, og disse grupper lever som en pakke uafhængigt af, hvad brugeren ellers laver med andre dokumenter, websider og præsentationer. Ud over at være ufatteligt praktisk for mange ting ud over skolearbejde giver det os en ide om hvor Google og Microsoft tænker Desktop OS’er skal bruges i fremtiden – nemlig endnu mere fokuseret mod produktivitet.

Selv om salget af PC’er falder, og en kæmpe andel af den unge generation lever i deres SmartPhone opleves der stadig et behov for en traditionelt skærm, tastatur og mus løsning når en egentlig opgave skal løses. Skolebørn, studerende og kontorarbejdere vil i mange år endnu gøre brug af en bærbar eller stationær PC. Det er tydeligt, at fremtidens Desktop OS’er vil blive udviklet langt mere med denne målgruppe i mente. Tiden hvor et Desktop OS skulle kunne udfylde et mere generelt behov er langsomt ved at være slut, men Desktop OS’et er så langt fra dødt. Det vil leve videre i en mere specialiseret version, med fokus på at gøre det PC’en er god til endnu nemmere at gøre.

Apple HomePod tanker

Apple HomePod lanceres 26. januar 2018 til $349

Her nogen få dage før lanceringen af Apple HomePod kan jeg altså ikke dy mig. Jeg er simpelthen nød til at give luft for mine holdninger til produktet.

Er HomePod en konkurrent til de to andre SmartSpeaker systemer (Amazon Echo og Google Home)?
Nej, i hvert fald ikke som den ser ud når den bliver lanceret. Ved lanceringen om nogen få dage tyder alt på, at Apples HomePod blot er en trådløs højttaler, der virker med Apples 'gamle' AirPlay. Airplay 2 først lander senere på året, men bliver tilgængelig via en update. Den skulle få begrænset Siri funktionalitet primært med fokus på musik, og sandsynligvis kun i forbindelse med Apple Music. Apple lover opdateringer til HomePod gennem hele 2018, og jeg vil forvente, at når vi kommer på den anden side af sommeren vil mange af de funktioner, der blev præsenteret på WWDC 2017 være på plads, og virke helt igennem overbevisende.

Bliver HomePod en succes?
Ja, der er slet ingen tvivl om, at HomePod bliver en kæmpe salgs succes. Apples kunde fundament er så stort, at det stort set er en umulighed for Apple at lancere et stykke hardware i prisklassen under $500, der ikke sælger i milioner af stk. Se blot Apple Watch på ingen måde noget specielt heller ikke efter 3. generation, men en salgs succes det tiltrods.
Desuden er jeg slet ikke i tvivl om, at HomePod bliver en rigtig god trådløs højttaler, der på lige fod med alle andre Apple produkter smyger sig ind køberens Apple økosystem, og bare virker. Med de funktions udvidelser, der kommer i løbet af 2018 vil HomePod tilfredsstille langt de fleste Apple brugere, og give dem funktioner de ikke viste de havde brug for.

Vil HomePod revolutionere SmartSpeaker markedet?
Nej, Apple er faldet så langt bag efter på Smart Assistens og Multirum funktionalitet, at producenter som Sonos, Amazon og Google vil forblive foran uanset, hvor meget Apple forbedre HomePod. Men Apple behøver heller ikke at revolutionere hele markedet. De kan nemt nøjes med at malke deres eksisterende kundebase, og blot overbevise dem gennem sublim integration med andre Apple produkter. AirPods er et andet godt eksembel på denne type manøvre. De har på ingen måde flyttet ved hovedtelefon markedet, men er alt dominerende blandt Apple iPhone brugere.

Apple HomePod er en spændende lancering, for Apple brugere, på samme måde som de sidste mange Apple lanceringer har været det. Apple lever i deres egen teknologi bobble, og er blevet så store at de ikke behøver at bekymre sig om, hvad resten af tech markedet mener om deres teknologier.

Apple brugere kan glæder sig, de får snart verdens bedste trådløse højttaler til deres økosystem. Resten af verden, Move along, nothing to see here...