3D virtuelle verdner - Dit nye kontor, klasseværelse eller mødelokale

Virtuelt møde i Second Life

Alpha World

Jeg har interesseret mig for grafiske 3D baserede virtuelle verdner i en del år og fik det første rigtige kig på hvad disse virtuelle universer kunne blive til da Alpha World åbnede deres døre tilbage i 1995. Jeg brugte en del tid i Alpha World, men da det krævede at man byggede alt selv og det ikke var muligt at handle objekter blev det ved kiggeriet. Jeg kunne se et potentiale, men Alpha Worlds var, når man kogte det ned, mest et avanceret chat univers hvor kreative mennesker kunne bygge hus og have.
I 1998 åbnede There, en 3D verden med langt flottere grafik end den man havde i Alpha World og med muligheden for at handle og bytte objekter. 

There

There havde desuden indbygget en række fysiske love som gjorde det muligt at bygge biler, både og fly og bruge dem som transportmiddel. Med den flottere grafik, bedre styring og den simple handel, voksede There hurtigt og blev den foretrukne 3D virtuelle verden. MTV byggede sågar flere verdner baseret på There’s grafiske motor så deres seere kunne mødes og chatte med hinanden.



I 2003 åbnede den 3D virtuelle verden som langt de fleste mennesker nok kender, nemlig Second Life. Second Life var fra starten tænkt som et komplet økosystem, hvor det var muligt at købe og eje jordområder eller hele ø’er. Objekter man kreerede tilhørte brugeren og brugeren kunne vælge at give objekter væk eller sælge dem for den valuta der bruges i Second Life, L$. Så i modsætning til både Alpha World og There så tilbyder Second Life muligheden for i langt højere grad at skabe sig et alternativ liv, med social samvær, forretning og underholdning. Jeg havde min entre i Second Life tilbage i 2005 og kort efter købte jeg en del jord og byggede huse og lejligheder på det. Jeg satte en annonce i det lokale Second Life marked og begyndte at leje ejendommene ud. Så i en periode på knap et år var jeg en ægte virtuel bolighaj. Det var absolut ikke noget man blev rig af, men det finansierede da alle mine aktiviteter og omkostninger til Second Life i perioden. Jeg logger stadig ind i Second Life ind i mellem, men mine dage som virtuel forretningsmand er slut. Linden Labs, firmaet bag Second Life, valgte at åbne koden til deres Viewer og gøre det muligt for andre at forbedre koden og lave alternative klienter. Dette skete samtidig med at flere forskellige tiltag forsøgte sig med at bygge open source alternativer til Second Life.

OSGrid

I 2007 fødes et ambitøst projekt, OpenSimulator, som er en komplet server løsning bygget på dot.net/mono platformen, der er kompatibel med Second Life Viewer protokollen. OpenSimulator giver mulighed for at drive sin helt egen personlige virtuelle verden. Mulighederne er mange, man kan vælge at bygge sin egen lukkede verden, eller koble sin verden sammen med andre i et fællesskab. Temmelig hurtigt voksede denne alternative verden sig stor og specielt et fællesskab blev populært, OSGrid. OSGrid er i dag den største samling af privat, og i nogen grad kommercielt drevne OpenSimulator verdner. Lige nu findes der omkring 6.800 verdner, eller grid’s som de egentligt hedder, og omkring 64.000 brugere. Dette er lave tal sammenholdt med Second Life, men ganske imponerende når man tænker på at det faktisk kræve at man sætter sin egen server op for at kunne være med. Der findes flere fællesskaber, men de fleste er noget mindre. Der ud over findes der sandsynligvis massere af lukkede private servere. Grunden til at man ikke kender til det egentlige antal af verdner baseret på OpenSimulator er netop systemets åbne struktur. Der er ikke noget officiel opsamlings sted for verdner og på den måde minder en OpenSiulator verden om en hjemmeside. Kender man ikke dens www adresse er den meget svær at finde og i OpenSimulator universet findes der endnu ingen Google. Hyperica.com forsøger, gennem frivillig tilmelding, at skabe et overblik over de verdner som er tilgængelige. Både dem som kræver at man opretter sig og dem man kan rejse til fra andre verdner.

3D virtuelle verdner har altså været tilgængelig i mange år og det er nu også muligt selv at drive sin egen virtuelle verden. Spørgsmålet består dog, hvad skal man bruge det til? For rigtigt mange som ikke har prøvet det, og en del som har, virker det blot som endnu en måde at hænge ud med andre mennesker i et univers hvor man ikke behøver at være sig selv. Det henleder mange på tanker om en hel række underlødige ting som helst skal foregå bag lukkede døre eller med gardinerne rullet ned. Der er dog i høj grad en lang række ting som disse virtuelle verdner kan hjælpe med til både i undervisnings og virksomheds sammenhæng.

Målet med de 3D virtuelle verdner er at samle folk fra forskellige fysiske steder på et sted, altså lidt i lighed med et videomøde. Alt efter hvad behovet er, kunne en virtuel verden altså tilbyde et klasselokale, et auditorium, et mødelokale, et demo rum, et træningslokale eller et område som en gruppe mennesker skal arbejde i, men som endnu ikke er færdigbygget i virkeligheden. Mulighederne er uendelige og effekten af at bruge virtuelle verdner til at løse ovenstående opgaver er langt bedre en telefon-, web- og i nogen tilfælde videomøder. Et andet scenarie som kunne give mening er i en virksomhed hvor en stor del af medarbejderstaben arbejder fra fjernlokationer. Her møder alle medarbejder i deres virtuelle stor rums kontor og via deres avatar i det virtuelle kontor kan de andre se om de snakker i telefon, arbejder på deres computer eller er væk fra deres skrivebord. Denne oplevelse af tilstedeværelse giver en høj grad af sammenhold selv om medarbejderne i nogen tilfælde kun meget sjældent mødes i virkeligheden. Der er også flere undersøgelser der viser at deltagernes opmærksomhed ved et møde i et 3D virtuelt mødelokale er langt højere end et tilsvarende møde via telefon eller web opkobling. Oplevelsen af tilstedeværelse virker altså positivt på deltagerens opmærksomhed.


Der er dog flere svagheder som skal overkommes før bruges af 3D virtuelle verdner for alvor bliver taget på agendaen i virksomheder verden over, noget som de af jer der har prøvet at koble sig på Second Life, eller et OpenSimulator grid, vil kunne nikke genkendende til. Første udfordring er at adgang kræver en klient installeret på din PC. Dette er der en del virksomheder der ikke tillader og at få IT afdelingen overbevist om at tage en af de mange OpenSimulator kompatible Viewere ind i deres support base er et helt andet og lige så stort problem. Klienten kræver desuden en del grafik kraft for at virke, heller ikke noget en business PC er kendt for. Slutteligt kræver det hul i virksomheden firewall for at komme ud og få fat i de grids man nu ønsker at koble sig på, med alle de sikkerheds spørgsmål det rejser. Har man så fået Vieweren installeret og alt det andet på plads, så kan man til at lære at navigere sin avatar rundt i landskabet/mødelokalet. For dem som er vant til at spille First Person Shooter spil så virker det hele rimeligt velkendt, men til dem som ikke har den erfaring kan indlæringskurven godt være stejl. Ikke nok med det, så vil de fleste opleve at deres avatar er helt standard, læs - meget grim, og ønsket om at få et personligt præ vil meget hurtigt melde sig. Det at skaffe sig tøj, hår, ansigt og lignende kan være ganske svært hvis ikke ejeren af den virtuelle verden har sikret sig at der er rigeligt med udstyr til rådighed der hvor man starter. Noget ikke ret mange har på plads. Det er selvfølgeligt muligt at rejse ud i den store virtuelle verden og finde mange af de ting man skal bruge, men her vil de fleste for lang tid siden være stået af. For at i møde komme mange af disse udfordringer arbejder flere, inkl. Linden Labs, på at udvikle en web baseret Viewer, som funger i en helt almindelig browser. Det vil gøre adgangen for brugere i en virksomhed enkel og de web baserede løsninger jeg har set sikre også at der er en række predifineret udseende at vælge fra. Samtidig vil styringen også være mere i stil med hvad de fleste kender og forventer

Virtuelle verdner har et kæmpe potentiale og med web baserede klient løsninger lige rundt om hjørnet vil jeg tro at der ikke går lang tid før møder, undervisning og træning i 3D virtuelle lokaler og lokaliteter er en helt almindelige aktivitet. Så vel mødt i det nye cyberspace.